14.5 C
Copenhagen
tirsdag 7. juli 2026

Kendt konferencier gør comeback ved jazzfestivalen

0
Kendt konferencier gør comeback ved jazzfestivalen

Når Middelfart Jazzfestival løber af stablen fra den 29. juli til den 2. august, bliver det igen Vagn Ove Hansen, der står ved mikrofonen som festivalens konferencier. Det oplyser Bent Frandsen fra Middelfart Jazzfestival.

I fem dage fyldes Middelfart endnu en gang med jazz og blues, og her skal Vagn Ove Hansen guide publikum gennem programmet, præsentere kunstnerne og være med til at skabe den stemning, der kendetegner festivalen. Med sin varme stemme og lune humor er han gennem årene blevet et velkendt og værdsat ansigt på scenen, kendt for at få kontakt til publikum.

Festivalen byder traditionen tro på et alsidigt program med musik på flere scener i Middelfarts bymidte og på Gl. Havn, hvor både folk fra byen og besøgende udefra kan se frem til en række musikoplevelser.