Danske containerhavne skal ikke være arbejdsplads for bandemedlemmer eller fungere som smuttervej for narkotika ind i landet. Derfor vil regeringen nu gøre baggrundstjek af havnemedarbejdere til et lovkrav.
Danmark er i stigende grad blevet et transitland for en del af den narkotika, der smugles til og distribueres i de øvrige nordiske lande og i Nordvesteuropa. Hvert år føres betydelige mængder stoffer ind over de danske grænser – via lufthavne, landegrænser og de maritime grænser.
For at stramme grebet om narkosmuglingen vil regeringen efter tæt dialog med branchen sikre kontrol med de ansatte i havnene, så kriminelle ikke kan hyres ind i de store containerhavne. Baggrunden er blandt andet konkrete eksempler på, at personer med tilknytning til kriminelle grupper har været ansat på havnen i Aarhus.
I dag findes der intet krav om baggrundstjek af personer, der søger job i danske havne. Det laver justitsminister Nicolai Wammen nu om på. Han sender inden længe et lovforslag i høring, der giver hjemmel til at indføre systematisk baggrundstjek af personer, som håndterer containergods eller lignende for virksomheder i havnene.
Konkret bliver arbejdsgiverne på de centrale havne forpligtet til at kontrollere ID og tjekke straffeattesten for grove lovovertrædelser – herunder alvorlig narkotika- og bandekriminalitet. Det skal ske både inden ansættelse, inden jobskifte og inden andre ændringer, hvor arbejdsopgaverne bliver lavet om.
I første omgang lægges der op til at afgrænse ordningen til havnene i Aarhus, København, Fredericia, Aalborg, Kalundborg og Esbjerg. Men listen kan udvides, hvis myndighederne vurderer, at der er behov for det.
»Det er helt uacceptabelt, at der kan ansættes hårdkogte kriminelle og bandemedlemmer på vores containerhavne. Jeg vil gerne kvittere for branchens egne tiltag, og vi tager her de næste skridt ved at sikre, at indhentning af baggrundsoplysninger fremover bliver et krav. Med baggrundstjekket undgår vi, at der ansættes folk med domme for eksempelvis grov narkokriminalitet, hvidvask, afpresning, bedrageri – forbrydelser, som ikke er forenelige med at arbejde med håndtering af gods i vores store havne«, siger justitsminister Nicolai Wammen.
Også i erhvervet bliver udspillet taget godt imod. Administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen understreger, at branchen selv har en klar interesse i at holde de kriminelle netværk ude.
»Vi er i dansk skibsfart stærkt interesserede i at bidrage til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Baggrundstjek af medarbejderne, som arbejder med containerdrift, er et meget vigtigt værktøj for at hindre kriminelle netværk i at misbruge skibsfarten til deres kriminelle aktiviteter – og derved bringe vores ansattes sikkerhed i fare. Stor tak til justitsminister Nicolai Wammen og regeringen for at tage dette markante første skridt«, siger hun.
Ordningen ventes at omfatte personer, der er ansat i eller hyret af shippingvirksomheder, stevedoreselskaber, terminaloperatører og andre virksomheder som rederier, havne eller vikarbureauer, når arbejdet udføres på de omfattede havnes areal og har tilknytning til håndtering af containergods.
De nærmere rammer – herunder hvilke funktioner og havne der bliver omfattet, samt indholdet af selve baggrundstjekket – vil blive fastlagt i en bekendtgørelse. Et udkast ventes sendt i offentlig høring i løbet af efteråret, og reglerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.
