BUSINESS. På Matchrace-broen yderst på Middelfart Marina sad en flok erhvervsfolk på bænkene med Fænøsund foran sig. Ude på vandet lå sejlbådene, og midt i borgmesterens tale lød der et tut. Det var ikke en fejl, men et trænet øje, der havde mærket en vinddrejning. Vinden, der hele formiddagen var kommet fra syd, var nu drejet om i vest, og dermed skulle hele banen flyttes, bøjerne rykkes rundt og kvartfinalerne udskydes, mens deltagerne ventede. Sådan er sejlsport, og sådan var rammen, da Middelfart Erhverv, VisitMiddelfart og GoSail havde inviteret til en eftermiddag ved vandet.
Anledningen var dobbelt. Byen har fået en ny marina, og samtidig var Middelfart i ugen vært for Youth Match Racing Worlds, U23-verdensmesterskabet i matchrace, hvor tolv besætninger fra elleve nationer dystede på Fænøsund få meter fra land. De to ting hører sammen, og det var netop dén sammenhæng, eftermiddagen handlede om.
Henrik Lübker fra VisitMiddelfart bød velkommen ved molen og lagde hurtigt ordet fra sig. Arrangementet var blevet til i samarbejde med Middelfart Erhverv, fordi GoSails direktør Søren Laugesen er medlem af begge, forklarede han, og kaldte VM en god anledning til at komme rundt om, hvad kommunen har haft gang i ved havnen. »Det er før min tid, så selvom jeg gerne kalder mig udvikler, har jeg ingen aktier i det. Derfor glæder jeg mig også til at blive klogere, som jeg håber, I andre bliver,« sagde han og gav ordet videre til borgmesteren.
Anders Møllegård (V) takkede for, at marinaen var sat på dagsordenen, og slog tonen an med det, han kaldte missionen: en marina for alle. Havnen er udviklet fra en traditionel lystbådehavn til et åbent maritimt mødested, forklarede han, hvor sejlsporten er hjertet og fællesskabet er formålet. »Det maritime miljø er udgangspunktet, det er ikke noget, vi skal væk fra. Tværtimod. Visionen er ikke en marina med mindre fokus på sejlads, men en marina med mulighed for mere. Mere adgang til vandet, mere aktivitet på land, mere sammenhæng mellem foreninger, borgere og gæster,« sagde han.
Han lagde ikke skjul på, hvor ofte ordet fællesskab falder, når han taler. »Der var en, der havde talt, at jeg sagde fællesskab toogtredive gange i min sankthanstale i går. Det passer ikke, jeg talte efter, jeg var kun oppe på otteogtyve,« sagde han til en latter fra bænkene. Pointen var alvorlig nok: marinaen skal være et sted, hvor mennesker mødes, både de organiserede fællesskaber i sejlklubber, kajakklubber og vinterbadere, og de uformelle, hvor man bare lige ses nede på stranden.
Borgmesteren havde selv prøvet vandet dagen før. Han havde aldrig oplevet matchrace tæt på, men kom med i en båd og fulgte sejladserne en hel formiddag. »Jeg var privilegeret, og jeg tænker, at I andre burde tage sådan en tur, for det er virkelig en oplevelse,« sagde han, og koblede det tilbage til sin pointe om en kommune ved vandet, der bruger sin beliggenhed aktivt og klogt.
Derefter gik selskabet videre langs havnen til havbadet, hvor Torben Arvad, bestyrelsesmedlem og en af grundlæggerne, tog imod. Middelfart Havbad fyldte hundrede år og vandt i 2025 byens fællesskabspris, og fra en lille forening med to hundrede medlemmer og en enkelt saunatønde for otte år siden er stedet vokset til tusind medlemmer med fire saunaer, klublokaler og omklædning både inde og ude. »Vi anede faktisk ret meget om, hvad vi lavede, men ikke hvad det skulle blive til. Det ved vi nok stadig ikke,« sagde han. »Men vi ved, at vi er meget mere end bygninger og sauna. Vi er et sted, hvor mennesker mødes, og hvor der bliver skabt relationer.«
Havbadet holder varme i saunaerne 240 dage om året, åbent fra klokken seks om morgenen til ti om aftenen alle ugens dage, hvad Torben Arvad gjorde op til fire tusind timer. Hen over sommerens fire måneder slukkes der for varmen, men stedet står åbent, så sejlere, gæster og byturister frit kan nyde naturen ved Lillebælt. Sidste sæson havde foreningen halvandet tusind gæster udefra, og ventelisten tæller nu over syv hundrede. Bag det hele står en flok frivillige, et kursusteam, et eventteam, et vedligeholdelsesteam og et sponsorteam, og halvtreds lokale sponsorer. »Hvis vi ikke havde opbakningen lokalt, var her ting, vi havde måttet bygge mindre. Vi har bare en helt enorm lokal opbakning,« sagde han.
Til sidst tog Søren Laugesen, direktør i GoSail og stævneleder, over på selve skiftebroen, hvor besætningerne skifter mellem vand og land. Han kaldte sig selv afvikler, men med samme ret udvikler, for tankerne om området går mange år tilbage. Allerede i 2013 kørte han og Jens Henrik en tur i en golfbil med den daværende borgmester ud ad den gamle mole og drøftede, hvad stedet kunne bruges til. Siden kom der studieture og konkrete planer, og en grundtanke, der bandt det hele sammen. »Det her er et vandstadion. Der er land hele vejen rundt, vi kan sejle i alle vindretninger, og der er dybt helt ind til molen,« sagde han.
Da der blev talt om at bygge skiftebroen, en stor hestesko, på ydersiden af molen, var der politikere, der spurgte, hvad den dog skulle bruges til. Svaret er det, der foregik denne uge, forklarede han: ved matchrace, og særligt ved store events, er den løbende udskiftning af besætninger kernen i formatet. »Der var nogen, der tog et lille tag i hjernen og sagde, vi skal gøre det ordentligt, for vi får kun den ene chance. Heldigvis blev de rigtige beslutninger truffet,« sagde han.
Selve formatet ridsede han op for forsamlingen. Tolv inviterede hold af fem sejlere, seks både fra GoSail, hvor halvdelen er på vandet og halvdelen på land, i en vekselvirkning hen over broen. De første to dage var sejlet som en round robin, hvor alle mødte alle, og på det grundlag fandt man de hold, der nu skulle sejle kvartfinaler. Semifinaler og finaler ville falde dagen efter, frem mod klokken seksten.
Han fortalte også om det, publikum sjældent ser. Ude på vandet lå dommerbådene, bemandet med internationale dommere fløjet ind fra fire kontinenter, og med et krav om lige fordeling af mænd og kvinder i komitéen, hvad der ikke er let, når kun ti procent af verdens internationale matchrace-dommere er kvinder. Oppe på kontoret sad en repræsentant fra World Sailing. »Hun sidder deroppe, fordi hun har ro i sindet og ved, der er styr på det. Hun render ikke rundt hernede med en pegepind,« sagde han.
Når GoSail ikke afvikler verdens- og europamesterskaber, lever firmaet af teambuilding til søs, et sted mellem to og to hundrede halvtreds arrangementer om året, de fleste med udgangspunkt i marinaen. Sæsonen er kort, i praksis maj og juni, august og september, og på de gode uger kører det syv dage om ugen med flere arrangementer samme dag på forskellige lokationer. »Det er ligesom at være cirkusdirektør, hvor man pakker fra det ene sted og kører til det andet. At jeg kan tage tid ud af kalenderen og være her med jer, er et sundhedstegn, for så er der styr på det derude,« sagde han.
Derfra gik selskabet videre, til sundhuset og op på tagterrassen i GoSails nye bygning, hvor eftermiddagen tonede ud med snacks, vin og en øl i solen, mens sejladserne fortsatte ude på Fænøsund.
