KRIMI. Søndag har været stille i Sydøstjyllands Politikreds.
Ifølge vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi har der kun været én sag i kredsen, som politiet fremhæver.
Den sag fandt sted søndag klokken 11.00 på Prangervej i Fredericia, hvor en 21-årig mand blev standset.
Det viste sig, at manden kørte med et påhængskøretøj, der krævede et BE-kørekort. Det havde han ikke, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret.
Derudover var sikkerhedswiren på påhængskøretøjet ikke sat korrekt fast.
Ifølge Sydøstjyllands Politi har der derudover ikke været øvrige nævneværdige sager i politikredsen.




