Solceller behøver ikke længere at ligne mørke paneler på et tag eller endeløse rækker af paneler i landskabet. Det er udgangspunktet for den nye virksomhed LayersTech, der udspringer af forskningen i organiske solceller ved Syddansk Universitet og nu skal omsætte årevis af forskning til konkrete produkter.
Bag virksomheden står forskningen ledet af professor Morten Madsen og forskningsgruppen CAPE ved SDU. Sammen med serieiværksætteren Søren Bødker, der tidligere var direktør for VisBlue, er ambitionen at udvikle avancerede lag- og folieteknologier, som kan gøre fremtidens solceller mere holdbare, mere fleksible og langt lettere at bygge ind i facader, byrum og bygninger.
Hvor traditionelle solceller typisk monteres oven på tage eller samles i store anlæg, åbner de organiske solceller for noget helt andet. De er ultratynde, fleksible og kan fremstilles enten gennemsigtige eller i forskellige farver. Dermed kan energiproduktionen integreres direkte i bygningers overflader uden at skæmme hverken arkitektur eller design.
»Mange forbinder stadig solceller med mørke paneler på tage eller store anlæg i landskabet. Men vi arbejder på teknologier, der gør det muligt at integrere energiproduktion direkte i bygninger, så solceller bliver en naturlig del af arkitekturen,« siger Søren Bødker.
LayersTech skal ikke selv producere færdige solcellepaneler. I stedet vil virksomheden levere de avancerede materialer og kontaktlag, som producenterne af organiske solceller skal bruge. Et af de vigtigste gennembrud er udviklingen af ekstremt transparente lag, der gør det muligt at lave farvede solceller uden de store effekttab, som ellers normalt følger med, når man prioriterer det æstetiske.
»Hele udfordringen er at lave noget, som solcellen oplever som gennemsigtigt, men som mennesker oplever som en farve. Det er dét, vi har udviklet gennem EUDP-projektet ColorFoil,« forklarer Morten Madsen.
Teknologien kan ifølge professoren bruges i alt fra glasfacader og drivhuse til bygninger, hvor arkitekter ønsker energiproduktion uden at ændre det visuelle udtryk.
»Forestil dig et kontorbyggeri, hvor glasfacaden producerer strøm uden at ligne et solcelleanlæg. Det er den slags løsninger, vi gerne vil gøre mulige,« siger han.
Samtidig arbejder virksomheden med kontaktlag, der kan øge holdbarheden markant. »De accelererede tests viser op til en fordobling af holdbarheden. Det er noget af det, der virkelig mangler i markedet lige nu,« siger Morten Madsen.
Teknologien lander midt i en ophedet debat om solcellers plads i landskabet. Sidste år lancerede Inger Støjberg sloganet »Ja til kornmarker, nej til jernmarker«, og ordet jernmarker blev siden kåret til Årets Ord 2025. For kritikerne er de store solcelleparker blevet et symbol på en grøn omstilling, der risikerer at erstatte åbne landskaber med stål, refleksioner og sorte flader.
Netop dér ser Søren Bødker en anden vej. I stedet for at lægge beslag på nye arealer kan energiproduktionen integreres i bygninger, drivhuse, glaspartier og eksisterende konstruktioner.
»Organiske solceller giver os mulighed for at tænke energi ind i overflader, som allerede findes. På den måde kan vi potentielt producere energi uden nødvendigvis at beslaglægge nye arealer,« siger han.
Virksomheden ser et betydeligt marked i bygningsintegrerede solceller, energigenererende facader, transparente energifolier, drivhuse og transportsektoren – og perspektiverne rækker ifølge Bødker endnu længere. »Vi kan i princippet udvikle teknologier, som giver eksisterende materialer nye funktioner. Det åbner nogle spændende muligheder for fremtidens bygninger og produkter,« siger han.
For LayersTech handler projektet dog ikke alene om teknologi, men også om Europas konkurrenceevne. Produktionen af traditionelle siliciumsolceller er i dag i høj grad koncentreret i Kina, mens organiske solceller kan fremstilles med produktionsmetoder, der ifølge forskerne giver mulighed for en mere fleksibel og lokal europæisk produktion.
»Vi var tidligt med i udviklingen af traditionelle solceller i Europa, men produktionen forsvandt andre steder hen. Organiske solceller giver os mulighed for at bygge noget nyt op omkring teknologier, hvor vi stadig har stærke forskningsmiljøer og kompetencer,« siger Søren Bødker.
Opskalering og industriel produktion er derfor et centralt fokus, og virksomheden venter at indgå de første udviklingsforløb med kunder i løbet af det kommende år. Bag etableringen står et tæt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, blandt andet med støtte fra STEAR, der arbejder for at styrke grøn innovation og kommercialisering.
For Morten Madsen er virksomheden et eksempel på, hvad universitetsforskning kan blive til. »Det er jo netop dét, der er spændende. At forskning kan blive til teknologi, virksomheder og i sidste ende nye løsninger på nogle af de store samfundsudfordringer,« siger han.
