OPINION. Det er helt rimeligt at være bekymret for Koldings udfordringer med oversvømmelser og klimaforandringer, som Tobias Jørgensen (V) rejser. Den bekymring deler jeg.
Derfor forstår jeg også frustrationen over, at Kolding ikke er prioriteret i den nationale plan for kystbeskyttelse. Men når der stilles spørgsmål til, hvorfor lokale folketingsmedlemmer ikke har “trukket i trådene” og sikret det, er der nogle forhold, som fortjener at blive nuanceret.
For det første har Danmark en flertalsregering. Det betyder, at beslutningerne i langt højere grad træffes af regeringen selv og er sværere at påvirke for de partier, der ikke er regering. Mange forhandlinger har karakter af skinforhandlinger, hvor nærmest intet kunne flyttes.
Derfor synes jeg, at Tobias Jørgensens spørgsmål falder tilbage på Tobias selv. Hvad har venstre lokalt gjort for at påvirke sine partifæller i regeringen og ændre prioriteringen af Kolding?
Ikke nok fristes man til at sige.
For det andet har vi det problem, at Kolding Kommune ikke er god til at række ud efter sine folketingsmedlemmer. Således vidste jeg intet om, at Kolding havde ansøgt om et rødløber-projekt FØR jeg sad med forhandlingspapirerne.
Og da var for sent, for regeringspartierne havde bestemt sig for, hvilke projekter de ville tilgodese. Måske Tobias skulle spørge sine V-kollegaer Stephanie Lose om, hvem der fik tilgodeset Esbjerg og Christoffer Melson og Lego om, hvordan STEM-uddannelserne endte i Vejle?
Jeg tror, vi trænger til en ny regering. Og også en, som ikke har flertal i sig selv, så vi får forhandlingsrummet igen.
