Der har altid været mange forskellige virksomheder tilknyttet Fredericia Havn, og der har gennem tiden været flere forskellige risici forbundet med disse virksomheder. Desværre er det gået galt ved flere lejligheder, hvor man måtte håndtere alvorlige ulykker. Der har især været store risici knyttet til de store olietanke og til Superfos-fabrikkerne. Myndighederne forestillede sig mange mulige ulykker, og sikkerhedsmæssigt har man derfor været forberedt på lidt af hvert. På den måde var man klar til at håndtere en ulykke, hvis den skulle opstå. Dette er en fortælling om nogle af disse ulykker – og om, hvordan de blev håndteret.
Da kranbroen brændte
I 1963 havde Superfos opført en helt ny kranbro i Kastelshavnen. Broen var en lang stålbro med et transportbånd af gummi. Den førte fra den nye svovlsyrekaj til svovlsyrefabrikken og skulle hjælpe med transport ved losning af skibe til fabrikken.
Den 1. juli 1963 skete ulykken. Omkring kl. 9 udbrød der brand på transportbåndet.
Det var en alvorlig situation, fordi der var risiko for, at branden kunne komme ud af kontrol. Kranen stod lige ved siden af kranbroen, og i værste fald kunne branden brede sig til fabrikken. Det ville være katastrofalt. Alarmen lød straks, og Fredericia Brandvæsen blev tilkaldt med 20 mand. Arbejdere fra fabrikken skyndte sig også til stedet for at hjælpe, og Shells brandvæsen, der lå lige ved siden af, bistod med yderligere 15 mand.
Takket være samarbejdet fik man slukket branden efter 50 minutter. Det var dog ikke nogen nem opgave. Under slukningsarbejdet eksploderede flere gas- og iltflasker, hvilket skabte stor ravage. Store stykker fra de eksploderede flasker blev efterfølgende fundet mere end 100 meter fra brandstedet, og en arbejder blev blandt andet slynget ned fra broen. Branden udviklede også en voldsom røg.
Ulykken tiltrak mange tilskuere ned mod havneområdet, hvor de blev vidner til endnu en ulykke. Under slukningsarbejdet hejste Fredericia Brandvæsen en stige op til kranbroen, hvor to brandfolk kravlede op. Desværre havde man ikke fået sikret hjulene på stigen, så den begyndte at svinge med brandfolkene på. Stigen væltede, og de to brandfolk blev kvæstet og kørt til sygehuset.
Da branden endelig var slukket, viste det sig, at kranbroen var totalt udbrændt. Brandårsagen var en kortslutning i et kabel fra en svejsetransformator. Den voldsomme varme havde forvredet stålkonstruktionen, og kranbroen måtte efterfølgende erstattes helt.
BP
Den 8. april 1968 skete der noget i Vesthavnen, som myndighederne længe havde frygtet. Ved BPs anlæg i Vesthavnen stod flere store tanke fyldt med benzin og olie. Man vidste, at brandrisikoen var stor, og derfor skulle man altid være meget påpasselig, når der blev arbejdet ved tankene.
Tidligt om morgenen den 8. april skulle to tankbiler fyldes, som det skete hver dag. Kl. 7.30 gik det galt. Tre tankvogne holdt klar til at få fyldt benzin på, inden de skulle køre ud til tankstationer langs vejene. Der blev som altid monteret et rør fra BPs tank hen til tankvognen, og benzinen blev ført gennem røret.
Denne gang gik der dog ild i benzinen inde i røret, og tankvognen brød i brand. Lynhurtigt bredte flammerne sig til den næste tankvogn, mens chaufføren i den tredje tankvogn reagerede hurtigt og bakkede sin lastbil væk fra ilden.
Det var en rigtig god beslutning, for ulykken kunne potentielt være blevet meget voldsom. Fredericianerne vågnede op til en ekstrem røgudvikling med store, høje flammer, og mange frygtede, at det var selve tankene ved BPs anlæg, der var brudt i brand. Heldigvis var branden begrænset til de to tankvogne.
Arbejdsfolkene fik hurtigt lukket for røret, så ilden ikke kunne komme ind i selve tankanlægget. Derudover var det heldigt, at vinden blæste ilden ud mod Lillebælt frem for ind mod landsiden.
Der blev hurtigt mobiliseret et stort antal brandfolk. Mandskabet på BP stormede til, og det samme gjorde brandfolkene fra Fredericia Brandvæsen, Middelfart Brandvæsen og Shells brandvæsen. Politiet måtte spærre et stort område af, da branden tiltrak mange nysgerrige, som ønskede at følge med.
Brandfolkene arbejdede intenst – både med selve slukningen og med at sikre, at branden ikke spredte sig. Derfor blev flere lastbiler og andet materiel dækket til med skum som en sikkerhedsforanstaltning. Det tog brandfolkene cirka en time at slukke branden i de to tankvogne.
Efterfølgende kunne skaderne opgøres. De samlede skader blev vurderet til omkring 1 million kroner. Chaufføren, der havde skyndt sig at bakke den tredje tankvogn væk, fik alvorlige forbrændinger, men den helt store katastrofe var blevet afværget.
Røgen indtager Fredericia
Den 24. august 1996 er en dag, som de færreste øjenvidner i Fredericia nogensinde vil glemme. Lørdag morgen bredte en gul giftsky sig ud over Fredericia og skabte stor nervøsitet i byen.
Allerede kl. 5.30 vågnede mange til en alarmsirene fra Kemira ved Fredericia Havn. Der var sket et stort giftudslip fra fabriksanlægget. Det startede som en rødbrun gassky, der bølgede op fra anlægget. Vinden sendte skyen ind over Fredericia, hvor den udviklede sig til en tæt, gul giftsky. Sammen med skyen bredte der sig også en skarp lugt af syre.
Katastrofealarmen blev udløst, og alle fik besked om at holde sig inden døre bag lukkede vinduer.
Baggrunden for ulykken var egentlig ganske ordinær for de erfarne arbejdere på Kemira. I NPK 1-anlægget var en af de store tørretromler med gødning blevet tilstoppet, hvilket skete ganske ofte. Derfor omstillede man produktionen til rensning. Det viste sig dog, at tilstopningen havde skabt en prop i systemet, som skulle fjernes, før anlægget kunne fungere igen.
Arbejderne fik hul på proppen, men denne gang løste det ikke problemet. I stedet blev det starten på en helt ny krise. Fra tromlen væltede det frem med gule røggasser, og der opstod en voldsom varmeudvikling. Der var gået ild i gødningen nede i tromlen. Arbejderne blev tvunget til at løbe væk for at komme i sikkerhed. Det var helt galt, og alarmerne blev udløst.
Fredericia Brandvæsen reagerede hurtigt, men giftskyen bredte sig med stor hastighed. Snart var hele fabriksområdet indhyllet i den gule sky. Fredericianerne i midtbyen vågnede til sirenerne, og alle vinduer og døre blev lukket. Efterhånden bredte skyen sig ned over midtbyen.
Brandfolkene kæmpede med at komme ind på fabrikken og slukke branden. De måtte pøse vand ned i tromlen, hvor der stadig var ild i 10-12 tons gødning. Det var meget vanskeligt arbejde, da udsynet var stærkt begrænset af røgen, og varmen fra branden var kolossal.
Efter cirka en times indsats kom ilden under kontrol, hvilket stoppede udsivningen af gas. Kl. 8 var situationen så stabiliseret, at beredskabet kunne afblæse katastrofealarmen, og fredericianerne kunne igen åbne deres vinduer.
Herefter begyndte spørgsmålene at melde sig: Hvordan kunne dette ske? Det blev en landsdækkende nyhed, at en giftsky havde spredt sig fra Kemira over Fredericia. På Christiansborg krævede SF miljøminister Svend Auken i samråd, og lokalt ønskede flere politikere, at Kemira skulle lukkes. Her manede borgmester J.B. Nielsen dog til besindelse.
Spørgsmålene rettede sig også mod katastrofehåndteringen. Beredskabet og brandvæsenet havde handlet resolut og effektivt, men kommunikationen til borgerne var ikke god nok. Borgerne hørte sirenerne over hele byen, men fik ingen besked om, hvorfor de lød. Ved en fejl blev beredskabets besked til DR sendt forkert, så borgerne ikke fik yderligere information.
Endnu værre gik det for byens døve borgere. De fik ingen besked om forholdsregler, før katastrofen var drevet over.
I de følgende dage fyldte disse spørgsmål meget, og der blev stillet store krav om, at en lignende situation ikke måtte opstå igen på Kemira-fabrikken. Diskussionen førte også til spørgsmål om, hvor længe man skulle acceptere, at en fabrik som Kemira lå så tæt på byen.
I forbindelse med gasudslippet måtte mange borgere en tur forbi hospitalet til observation, mens den gule gassky langsomt lettede fra byen.
Katastrofernes konsekvenser
Der har været mange andre ulykker og katastrofer forbundet med virksomhederne ved Fredericia Havn. De fleste blev hurtigt håndteret, mens andre krævede timers indsats og store udgifter til oprydning.
Den store brand på DanGødnings anlæg på Møllebugtvej den 3. februar 2016 var en af disse. Her gik der ild i palmeolie, som lækkede fra flere tanke. Omkring 400 brandfolk fra Jylland, Fyn og Sydslesvig kæmpede i mange timer mod branden og måtte på et tidspunkt trække sig tilbage på grund af eksplosionsfare. Mere end 250 personer og flere institutioner i lokalområdet blev derfor evakueret.
Branden ødelagde flere store tanke på Møllebugtvej, og flere tusinde tons gødning blev ledt ud i Lillebælt. Efterfølgende blev der iværksat en omfattende undersøgelse af konsekvenser og ansvar.
Ulykker og katastrofer medfører heldigvis også et øget fokus på sikkerhed. Der er altid risici forbundet med arbejdet omkring en havn, og derfor afsættes der også store ressourcer til at forebygge ulykker og sikre et effektivt alarmberedskab.
Læs også
