Fredericia har 6,5 procent fattige børn – langt over landsgennemsnittet – og for Enhedslistens Cecilie Roed Schultz er både årsagerne og løsningerne politiske. Hun advarer om, at kontanthjælpsreformen vil ramme børnefamilier endnu hårdere, og hun efterlyser konkrete beslutninger, der kan forebygge de alvorlige konsekvenser af fattigdom for børn.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har igen sat spot på Fredericia som en af de kommuner i Sydjylland, hvor flest børn vokser op i relativ fattigdom. Tallene viser, at 6,5 procent af kommunens børn lever i familier, hvis indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen. Det er markant over landsgennemsnittets 4,3 procent og endnu en stigning på en kurve, som har peget opad gennem flere år.
Ifølge Enhedslistens nyvalgte byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz er udviklingen hverken overraskende eller acceptabel. For hende er problemet ikke blot et tal, men et politisk ansvar.
»Det er jo noget af det, Enhedslisten gik til valg på at få nedbragt, fordi vi er enormt bekymrede over, hvor mange børn der vokser op i fattigdom i Fredericia – og at det er stigende. Det har det været i noget tid, og det er det igen nu« siger hun.
Hun understreger, at fattigdom i barndommen sætter sig dybt og varer ved længe efter, at barnet er blevet voksent. »Vi ved, at det har enormt store konsekvenser for børn at vokse op i fattigdom – også hvis det kun er i en kort periode. Allerede efter ét år i fattigdom kan man måle det gennem resten af deres liv. Tilknytningen til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, trivsel – alt sammen påvirkes« siger hun.
Når hun bliver spurgt, hvorfor Fredericia ligger så højt, er svaret klart. »Fattigdom er en politisk beslutning. Det kan stoppes af politiske beslutninger. En af grundene til, at Fredericia ligger højt, er, at der ikke bliver truffet politiske valg, der modvirker fattigdom – og især ikke valg, der modvirker fattigdom for børnefamilier« siger hun.
Ifølge Cecilie Roed Schultz er regeringens kontanthjælpsreform en af de største faktorer bag den negative udvikling. Selvom reformens fulde effekt endnu ikke er synlig i tallene, mener hun, at konsekvenserne allerede kan mærkes.
»Cirka halvdelen af dem på kontanthjælp har fået lidt flere penge. Det er typisk nogle hundrede kroner. Men den anden halvdel har fået færre penge – og der er det altså typisk 4.000 kroner. Og det er især børnefamilier, der bliver virkelig hårdt ramt« forklarer hun.
Hun fremhæver, at også andre partier nu er begyndt at tvivle på reformen, som ellers tidligere havde bred opbakning. »Man kan jo se, hvor voldsomt det rammer. Familier står reelt og vælger mellem mad og medicin. Det handler om børn, der mister deres eget værelse, fordi familien må flytte til noget væsentligt billigere. Det er så alvorligt, at man slet ikke kan overvurdere konsekvenserne« siger hun.
Selv før reformen slog fuldt igennem, havde familierne det svært. Tallene i AE-analysen dækker en periode med markant inflation og stigende leveomkostninger, som især har ramt dem med mindst at skære ned på.
»De familier, vi taler om, har ikke luksus at skære ned på. De kan ikke droppe ferien i udlandet, for de har slet ikke råd til ferie. De er allerede nede på de mest nødvendige udgifter. Så når pengene mister værdi, så mister de reelt mad, medicin og basale ting« siger hun.
Hun peger også på et andet mønster: at Fredericia kan tiltrække pressede familier fra dyrere kommuner på grund af gode og relativt billige almene boliger.
»Det kan være en del af forklaringen. Og jeg synes faktisk, det er bedre, at de flytter til Fredericia i en god almen bolig end at blive i dårlige, alt for dyre forhold« siger hun.
Når man sammenligner kommunerne i Region Syddanmark, ligger Fredericia i den tunge ende. Det hænger ifølge Cecilie Roed Schultz også sammen med socioøkonomiske forhold.
»Vi er den kommune i Region Syddanmark, som har den næst mest udfordrede socioøkonomi. Kun overgået af Langeland. Og det spiller selvfølgelig ind« siger hun.
Uddannelsesniveauet er en vigtig brik. »Vi har haft mange industriarbejdspladser, hvor det ikke var nødvendigt at tage en uddannelse. Derfor har mange kun folkeskolen med sig. Det er en historisk udvikling, der stadig præger os« siger hun.
Men det fritager ikke nogen for ansvar. »Det kræver et stort analysearbejde at finde årsagssammenhænge, og det savner jeg egentlig, at dem der laver analyserne, også går mere ind i. Men uanset hvad tallene viser, så er det politisk ansvar at handle« siger hun.
Hvad kan Fredericia så gøre? Her er hun realistisk. »Det bedste, man kan gøre, er noget, man kan gøre på Christiansborg. Det handler om ydelserne. Om niveauet. Om lovgivningen« siger hun.
Men byrådet kan forebygge konsekvenserne af fattigdom, og det mener hun er helt centralt. »Vi skal sikre, at børn i fattigdom har lige adgang til fritidslivet. Det har utrolig stor betydning for trivsel og fællesskab. Det betyder noget, at man kan gå til det samme som sine klassekammerater« siger hun.
Hun nævner især to konkrete tiltag, Enhedslisten har kæmpet for og fået gennemført. Det ene er forsøget med gratis skolemad, som indføres på flere skoler efter nytår. »Når der er gratis mad i skolerne, så betyder det noget især for de familier, der ikke har ret mange penge. Det forebygger nogle af konsekvenserne af fattigdom« siger hun.
Det andet er beslutningen om gratis mellemmåltider i daginstitutionerne. »Det handler om at stille børnene mere lige. Når man åbner en madpakke, kan man se forskellen på, om man kommer fra et ressourcestærkt hjem eller et fattigt. Gratis mellemmåltider gør en reel forskel« siger hun.
Når hun ser frem mod næste års fattigdomstal, håber hun på forbedringer – men ikke mirakler. »Jeg håber, vi har færre børn, der vokser op i fattigdom. Men vi kan ikke styre alt fra byrådet. Derfor skal vi gøre det, vi kan: forebygge konsekvenserne. Så børnene ikke betaler prisen for voksnes politiske beslutninger« siger hun.
Og målet er klart. »Vi skal bryde de mønstre, der ellers følger børnene resten af livet. Det skylder vi dem.«
