Så gik den ikke længere. Middelfart Boldklub røg onsdag aften ud af pokalturneringen til Viborg. Efter kampen så træner Kristoffer Johansen tilbage på det pokaleventyr middelfarterne har været på.

Først var det OB, der blev sendt ud, siden blev Hobro ekspederet ud også, mens Viborg blev endestationen. Det holdt dog hårdt for Superliga-klubben, der måtte ud i forlænget spilletid og straffespark før, at de trak sig sejrrigt ud af kampen.

– Jeg synes vi selv skaber de præstationer, vi laver. Vi er faktisk, som jeg sagde, ikke så overrasket over de præstationer, vi laver. Så kan man diskutere, om vi skal være overrasket over, at vi så kan spille lige op et Superliga-hold, sagde Johansen