På Vestergade i Odense blev en 19-årig mand fra Fredericia fredag sigtet for at have været oppe at slås. Videoovervågning viste, at han kunne have trukket sig fra slagsmålet.
Fyns Politi oplyser, at der ved gennemgang af videoovervågningen fra beværtningen, hvis navn ikke er oplyst, kan ses, at to personer kommer op at slås på dansegulvet.
Ved gennemgang af videoovervågningen kan man ifølge politiet se, at de to personer havde mulighed for at trække sig fra slagsmålet flere gange, men det skete ikke. Der er tale om en 19-årig mand fra Fredericia og en 22-årig mand fra Nordfyns Kommune.