En 52-årig fredericiansk mand forsøgte tirsdag aften at stjæle en bil. Under forklaring af, at han var fra politiet, sagde han, at bilen skulle beslaglægges. Det lykkedes dog ikke at stjæle bilen.

Episoden fandt sted ved Circle K på Vejlevej i Fredericia, hvor en kvinde sad og ventede på kæresten, som var inde på tankstationen. Imellem tiden rettede en person henvendelse til hende, da hun sad i bilen. Vedkommende sagde, at han var fra politiet, og at kvinden skulle aflevere bilnøglen.

Det skete, men da kæresten kom ud fra tankstationen kunne han se bilen bakke. Han fik bilen standset. Føreren af bilen sagde igen, at han er fra politiet. Det troede kvindens kæreste ikke på og bad ham fremvise et politiskilt, hvilket han ikke kunne. Det endte med, at den falske betjent steg ud af bilen og gik hen mod kvindens kæreste.

En forbipasserende kom forbi imellemtiden og reddede kvindens kæreste for at få et knytnæveslag, i stedet fik den 57-årig mand, som kom forbi, et slag.

Imellem tiden var politiet blevet tilkaldt, og de kom til stedet og anholdte den 52-årige mand, der er en gammel kending af politiet. Han blev sigtet for vold mod den 53-årige mand. Ligeledes sigtes den 52-årige for tyveri, og da han var spirituspåvirket og nåede at bakke kortvarigt i bilen, blev han også sigtet for spirituskørsel.