Ugens Kurt er netop blev udnævnt til Børn- og Ungechef i Fredericia Kommune. Han brænder for skolerne og ikke mindst at tænke nyt i en tid, og samtidig arbejde med image- og identitet. Folkeskolerne er hjertebarnet – og samfundsværdien heraf er stor. Ugens Kurt er Magnus Kudahl Te Pas.
Ugens Kurt er født i Nordsjælland i 1974, et år senere rykkede familien dog til Jylland, da faren fik arbejde som flymekaniker i Karup.
»Vi flyttede til Hagebro i 1975, hvor min far fik arbejde på militærlufthavnen. Jeg er vokset op på landet, så det var fodbold, skole og mere fodbold. Senere blev det også til elitefodbold,« fortæller Te Pas og fortsætter:.
»70- og 80erne var jo en tid, hvor man spillede fodbold om sommeren og håndbold om vinteren. Det var fantastisk. Det var kammerater, sammehold og alt var godt. Jeg gik i den lokale folkeskole. Udover skole og sport, så fiskede vi også. Det var kammeratskab og natur. Jeg elskede det.«
Magnus kalder sit barne- og ungdomsliv for de to ff’er. Fodbold og fiskeri, og særligt fodbolden tog fart undervejs.
»Vi spillede fodbold i den lokale klub, men i syvende klasse tog det fart for mig. Jeg spillede elitefodbold i Holstebro og Viborg fF. Det var virkelig fedt. Derhjemme var min mor blevet efterskolelærer, og hun sagde altid. Fodbold var okay, hvis jeg fulgte med i skolen, hvilket jeg gjorde. Jeg var dog ikke særlig boglig, men jeg fulgte med. Det var også en anden tid, der var bare mere tid til det hele,« fortæller Magnus
»Jeg skulle have været på fodboldefterskole, men jeg blev ramt af en skade. Mit ben var i gips, så livet gik en anden vej. Jeg startede på HTX i Skive – og gik måske lidt samme vej som min far – den tekniske. Min onkel var også elektromekaniker, så det var en klar inspiration for mig. Jeg har altid interesseret mig for elektronik, teknik og computer. Fodboldmæssigt kom jeg igen efter min skade og spillede indtil, jeg var 17 år. Det var HTX og ynglingedivision, men til sidst kunne benene ikke holde til det. Sådan var det. Skolen gik dog bedre og bedre, og jeg fik gode karakter.«
Efter HTX kommer Magnus Kudahl Te Pas til Bang & Olufsens afdeling i Skive, hvor han søger hen for at kunne søge videre ind på et teknisk studium.
»Det var da spændende at komme til en så hædrekronede virksomhed. I Skive lavede man printplader, men mine opgaver bestod mest i at feje og flytte rundt på ting. Jeg ville stadig være ingeniør, men alt tog en drejning, da jeg rejste til Grønland,« siger Te Pas og uddyber:
»Jeg rejste til Grønland, hvor jeg havde familie. Jeg skulle faktisk bare være der i 14 dage. Jeg mødte en magisk natur, og selvom der ikke skete meget, da vi var i august måned, hvor de fleste var rejst hjem, så blev jeg opfordret til at søge et job i en elektronikforretning. Jeg søgte og fik det. Jeg arbejdede med alt fra tv til parabolantenner, og hårde hvidevarer. Jeg var 20 år gammel, og det var en god tid.«
Da Magnus rejser hjem fra Grønland, er det stadig med ambitionen om at starte på ingeniørstudiet, men mødet med mennesker – og det arbejde med mennesker, har inspireret ham. Han vil en anden vej.
»Jeg tog på højskole i Hadsten i 1996. Det var alt andet end det boglige. Det var keramik, korsang, eliteidræt og sågar vævning. Jeg mødte også min hustru på højskolen. Det var en rigtig god tid,« fortæller Ugens Kurt og fortsætter:
»Min hustru ville læse til sygeplejerske, og jeg til lærer, så vi flyttede til Aarhus, hvor jeg startede på lærerseminariet. Efter et par år på studiet søgte jeg faktisk ind til politiet, hvor jeg også kom ti samtale, men jeg blev på lærerseminariet, og gennemfører studiet. Jeg får mit første job på Gellerup Skole i Aarhus. En fed stilling ude i ghettoen, et supergodt læreår, hvor jeg arbejder med en modtagerklasse med små etniske drenge.«
»I 2001 flytter vi til Vejle. Jeg får arbejde på Damhavens Skole i Vejle, der var en udfordret skole. Jeg bliver mellemtrinslærer i matematik, idræt og naturfag. I 2004 bliver jeg tilbudt en stilling som viceskoleleder på Nørremarksskolen. Jeg havde faktisk ikke ambitioner den vej, men min afdelingsleder sagde, at det var noget for mig. Jeg fik derefter blod på tanden. Jeg var 30 år gammel og pludselig i gang med en lederkarriere.«
»I sommeren 2007 talte jeg med skolechefen i Vejle Kommune, der mente, at jeg skulle gå efter en skolelederstilling – og pludselig i maj måned, ringede hun og sagde, at det var nu. Hun tilbød mig at blive leder for Gauerslund Skole, hvilket jeg gerne ville tænke over, men det var der ikke tid til – jeg skulle præsenteres kl.8 næste dag,« siger Teas Pas og fortsætter:
»Sådan gik det til – og det blev nogle fantastiske år. Det var også der, at TV-projektet med TV2 kom ind i billedet. Det gik stærkt – og skolen blev senere slået sammen med Andkær under paraplyen Fælleshåbsskolen.«
I 2014 kan Magnus mærke, at han vil noget andet. Han er i gang med en master i offentlig ledelse, har stiftet en foredragsvirksomhed, hvor han er rundt på over 50 skoler for at tale om skoleledelse, forældreopbakning, anderledes undervisning og meget andet.
»Det var virkelig spændende. Jeg fik talt for mange menensker, og jeg var også en del af et skoleledernetværk. Jeg var også i Korea og tale om innovativ skole og om ledelse. Jeg blev også tilbudt at arbejde som konsulent, men det var ikke mig. Jeg ville gerne være tættere på skolen. Folkeskolen kunne noget. Skolen for alle. Da jeg i 2017 er kommet til skade med akillessenen, ser jeg for sjovt på stillingsopslag, og falder over Fredericia, hvor man arbejder med en helt anden struktur. Det med at blive distriksskoleleder og dermed også lede ledere var spændende,« fortæller Magnus.
»Den 1. marts bliver jeg ansat på Kirstinebjerg Skolen som Distriktskoleleder. En spændende opgave, som hurtigt tog fart. Jeg blev så i 2020 konstitueret Børn- og Unge Chef i Fredericia Kommune, og efter seks måneder i den stilling opfordret til at søge stillingen fast. Det er jeg virkelig taknemmelig for. Det er en spændende opgave, og jeg er stadig rigtig glad for Folkeskolen og vores institutioner. Det er en meget interessant opgave i en by, hvor man strukturmæssigt nu kan høste det arbejde, man påbegyndte i 2013. Det tager tid at skifte struktur,« tilføjer Ugens Kurt.
Magnus, hvis du skal sætte ord på Folkeskolen i Fredericia, hvad skulle det så være?
»Folkeskolen er god. Folkeskolen er spændende. Folkeskolen har et kæmpe potentiale. Jeg vil faktisk sige, at Folkeskolen i Fredericia sammen med daginstitutionerne har alle muligheder for at blive endnu bedre. For vi kan så meget i Fredericia. Det er selvtilliden, der skal være bedre. Jeg synes, at det er ekstremt spændende at arbejde i motorrummet lige nu, og man må sige at politikerne har begunstiget børn og unge i budgettet,« svarer Te Pas og slutter:
»Skolevæsenet har i mange år råbt efter flere penge – og det er blevet hørt de sidste to år. Det bliver fantastisk at se, hvor det bærer det hele hen og ikke mindst arbejde med de mange opgaver i Fredericia Kommune.«
