UGENS EMMY. Der er mennesker, der leverer til en by på den måde, som er sværest at se, fordi den ikke kræver et publikum, ikke indbyder til en tale eller et klap på skulderen, men bare fortsætter, år efter år, i det stille og det vedvarende, som vand der finder vej. Claus Hansen er en af dem. Han sidder ved bordet på Emmys Kaffebar med den lethed, der kendetegner folk, der har prøvet mange ting og bevaret humøret af den grund, og han taler om sit liv på den måde, man taler om noget, man holder af, uden at gøre et nummer ud af det.
