74 kommuner står over for strid demografisk modvind frem mod 2040, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Udsigt til store fald i arbejdsudbuddet lokalt kan få virksomheder til at søge væk. Det kan gøre det vanskeligt at opretholde et levedygtigt erhvervsliv i de dele af landet, der har udsigt til at blive hårdest ramt, hvis ikke der handles, lyder det fra arbejdsmarkedschef.
Manglen på arbejdskraft bliver i fremtiden kun værre i størstedelen af landets kommuner. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 74 ud af landets 98 kommuner vil opleve et fald i personer i den arbejdsdygtige alder (20-69 år).
Seneste halvår opgav virksomhederne at besætte godt 60.000 stillinger, så virksomhederne har som udgangspunkt store udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Hvis rekrutteringsudfordringerne forværres yderligere, kan det betyde, at kun virksomheder omkring de store byer kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Det må ikke ske, mener arbejdsmarkedschef Peter Halkjær.
– Samlet set er der i 2040 udsigt til 85.000 færre personer mellem 20 og 69 år. Det er et problem i sig selv. Vi kan også se, at 30 kommuner har udsigt til et fald i arbejdsstyrken på ti procent eller mere. Det er voldsomt bekymrende, for hvis arbejdskraften forsvinder, så gør virksomhederne det også. Derfor skal vi have reformer, som sikrer, at udbuddet af arbejdskraft vokser. Det er helt afgørende, hvis vi skal have et levedygtigt erhvervsliv i alle dele af Danmark. Reformer virker ikke fra den ene dag til den anden, så derfor er det udtryk for både rettidig omhu og ansvarlighed, at regeringen er i gang med tiltag, der kan få udbuddet af arbejdskraft til at stige. Det er imidlertid afgørende, at regeringen allerede nu kigger i retning af supplerende reforminitiativer, i det omfang de planlagte tiltag ikke virker efter hensigten, siger Peter Halkjær.
Tilbagegang
Den landsdel med størst tilbagegang er Bornholm. Derefter følger Vestjylland, hvor der er udsigt til tilbagegang på 9,5 pct. eller 24.700 personer i den arbejdsdygtige alder. Samtlige kommuner i Vestjylland har udsigt til færre personer i den arbejdsdygtige alder. Den kommune i landet med udsigt til størst tilbagegang er Lemvig, der også er i Vestjylland. Dertil er de vestjyske kommuner Skive og Struer også på bund 10.
Vest- og Sydsjælland har også udsigt til stor tilbagegang på 7,5 pct. Her ventes samtlige kommuner at have færre personer i den arbejdsdygtige alder. Værst ser det ud i Lolland kommune, der ventes at have tredjestørst tilbagegang.
I Sydjylland er der også udsigt til stor tilbagegang, men der er billedet mere sammensat. Der er nemlig udsigt til flere personer i den arbejdsdygtige alder i Vejle, men alle de øvrige kommuner i Sydjylland har udsigt til tilbagegang.
Fremgang
Den helt store vinder, når man kigger på landsdele, er Østjylland, hvor antallet af personer i den arbejdsdygtige alder ventes at blive 4,2 pct. større end i dag. Det er også meget tydeligt, når man ser på top 10 over kommunerne. Her er det tre østjyske kommuner, der indtager top 3. Dertil er Aarhus også i top 10.
Byen København er der også stor vækst især pga. Københavns Kommune. Der er også forventning om fremgang i Østsjælland, hvor der er fremgang i Solrød, Lejre og lille fremgang i Køge.
Se hele listen her:
Vækst i antal personer i den arbejdsdygtige alder (20-69 år) fra 2022 til 2040
Pct. | Antal | |
Silkeborg | 12% | 7.100 |
Horsens | 11% | 6.600 |
Skanderborg | 10% | 3.800 |
Rødovre | 8% | 2.000 |
Solrød | 7% | 1.000 |
København | 6% | 28.800 |
Høje-Taastrup | 5% | 1.700 |
Vejle | 5% | 3.500 |
Aarhus | 4% | 10.100 |
Hillerød | 2% | 700 |
Lejre | 2% | 400 |
Aalborg | 2% | 3.300 |
Glostrup | 2% | 300 |
Egedal | 2% | 600 |
Dragør | 2% | 200 |
Favrskov | 2% | 600 |
Middelfart | 2% | 400 |
Allerød | 2% | 300 |
Odder | 1% | 100 |
Syddjurs | 1% | 200 |
Vallensbæk | 1% | 100 |
Ballerup | 1% | 200 |
Rebild | 1% | 100 |
Køge | 0% | 100 |
Hedensted | 0% | -100 |
Roskilde | 0% | -300 |
Greve | 0% | -100 |
Herlev | -1% | -100 |
Hvidovre | -1% | -300 |
Rudersdal | -1% | -300 |
Randers | -1% | -600 |
Ishøj | -1% | -100 |
Odense | -1% | -1.700 |
Lyngby-Taarbæk | -1% | -500 |
Faxe | -1% | -300 |
Furesø | -2% | -400 |
Ringsted | -2% | -500 |
Ikast-Brande | -2% | -600 |
Holbæk | -2% | -1.100 |
Gladsaxe | -4% | -1.600 |
Kolding | -4% | -2.100 |
Stevns | -4% | -500 |
Billund | -4% | -600 |
Brøndby | -4% | -800 |
Fredericia | -4% | -1.200 |
Svendborg | -4% | -1.600 |
Faaborg-Midtfyn | -5% | -1.400 |
Tårnby | -5% | -1.300 |
Albertslund | -5% | -900 |
Slagelse | -5% | -2.600 |
Nordfyns | -5% | -1.000 |
Kerteminde | -5% | -800 |
Nyborg | -5% | -1.000 |
Frederikssund | -5% | -1.500 |
Sorø | -6% | -1.000 |
Samsø | -6% | -100 |
Næstved | -6% | -3.100 |
Fredensborg | -6% | -1.400 |
Frederiksberg | -6% | -4.500 |
Herning | -6% | -3.500 |
Brønderslev | -6% | -1.400 |
Holstebro | -7% | -2.600 |
Vejen | -8% | -2.000 |
Viborg | -8% | -4.800 |
Assens | -8% | -2.100 |
Helsingør | -9% | -3.200 |
Halsnæs | -9% | -1.700 |
Esbjerg | -10% | -7.100 |
Hørsholm | -10% | -1.300 |
Gribskov | -10% | -2.500 |
Aabenraa | -11% | -3.900 |
Bornholm | -11% | -2.700 |
Haderslev | -11% | -3.800 |
Odsherred | -11% | -2.200 |
Varde | -11% | -3.400 |
Gentofte | -12% | -5.100 |
Guldborgsund | -12% | -4.300 |
Jammerbugt | -12% | -2.600 |
Mariagerfjord | -12% | -3.000 |
Kalundborg | -12% | -3.500 |
Sønderborg | -12% | -5.400 |
Ringkøbing-Skjern | -12% | -4.100 |
Fanø | -13% | -200 |
Vordingborg | -13% | -3.600 |
Thisted | -13% | -3.400 |
Ærø | -14% | -500 |
Morsø | -14% | -1.700 |
Vesthimmerlands | -15% | -3.200 |
Langeland | -15% | -1.100 |
Frederikshavn | -15% | -5.300 |
Norddjurs | -15% | -3.400 |
Hjørring | -15% | -5.900 |
Struer | -15% | -1.900 |
Tønder | -16% | -3.700 |
Skive | -17% | -4.800 |
Lolland | -19% | -4.500 |
Læsø | -20% | -200 |
Lemvig | -21% | -2.400 |
Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik
Note: Afrundet til nærmeste 100 personer