Et af Lions Club Elbo formål er at skabe og opretholde en atmosfære af forståelse mellem verdens folk. Derfor er én af klubbens formål at bringe unge mennesker i alderen 17 – 21 år sammen i internationale sammenhænge for at skabe forståelse for de forskellige kulturer

Efter ansøgning har klubben bevilliget en støtte på 5.000,00 kr. til Jan Oliver Due Nørskov der ultimo 2024, som en del af det Danske Junior Landshold i Judo, er udtaget til og deltager i turneringen ved Pan America Open i Montreal, Canada, efterfulgt af 3 ugers træningslejr på International Budo University, Japan.

Lions Club Elbo ønsker med støtten at anerkende Jan Oliver Due Nørskovs dedikation til sporten, sagde Hans Henrik Hansen ved overrækkelsen af værdibeviset, som er et supplement til rejseomkostningerne på turnerings- og træningsturen.