Den nye overenskomstaftale mellem HK Handel og Dansk Erhverv betyder et endeligt farvel til de såkaldte nultimerskontrakter.

HK Handel og Dansk Erhverv har i dag indgået en toårig overenskomstaftale på butiksområdet, som vil påvirke 150.000 ansatte. Aftalen indeholder flere vigtige punkter, men et af de mest markante er forbuddet mod nultimerskontrakter, som hidtil har været anvendt i store dele af detailhandlen og været genstand for debat.

– Det er en stærk aftale, vi har landet. Ved at afskaffe nultimerskontrakterne har vi styrket de ansattes rettigheder og givet dem et sikkert indtægtsgrundlag. Derfor er jeg meget stolt af, at vi sammen med arbejdsgiverne nu tager et endeligt opgør med den type kontrakter, siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel, i en pressemeddelse.

En vigtig del af den nye overenskomst er, at arbejdsgiverne ikke længere må benytte nultimerskontrakter ved ansættelser. I stedet indføres en ny ansættelsesform, kaldet fleksibel deltidsansættelse, hvor visse grupper af medarbejdere som f.eks. unge under 18, studerende og bijobbere kan ansættes i to arbejdsintervaller på henholdsvis 8-15 eller 13-20 timer om ugen. Dette sikrer, at medarbejderne altid er garanteret minimum antallet af timer i det valgte interval.

Ved at indføre denne nye ansættelsesform vil medarbejderne have en fast indkomst hver måned og være automatisk omfattet af funktionærloven, hvilket giver dem ret til løn under sygdom og længere opsigelsesvarsel.

Mere i løn til butiksansatte

I forliget er der blandt andet aftalt en stigning af mindstelønnen på butiksområdet på 721 kroner om måneden pr. 1. marts 2023 og igen pr. 1. marts 2024. Derudover er der opnået enighed om forbedrede rammer og betingelser for de lokale lønforhandlinger.

– Vi har fået flere penge direkte ned i vores medlemmers lommer, men det helt store slagsmål om løn bliver afgjort ude på arbejdspladserne ved lokale lønforhandlinger. Derfor har vi også kæmpet for at få nogle bedre værktøjer til vores tillidsrepræsentanter, så de kan hjælpe medlemmerne til at forhandle individuelle tillæg, siger Mette Høgh.

Arbejdsgiverne skal fremover øge deres bidrag til medarbejdernes pension med to procent, mens lønmodtagerne vil betale to procent mindre. Dette vil udgøre halvdelen af en generel lønstigning på fire procent. Derudover vil arbejdsgivernes indbetaling til fritvalgskontoen stige fra syv til ni procent i 2024. En ufaglært, der tjener mindsteløn, vil således opleve en samlet lønstigning på mere end 10 procent næste år.

– Det er en solid lønstigning, som kan være med til at afbøde det økonomiske pres, som mine medlemmer har oplevet under inflationen, siger Mette Høgh.

Den nye overenskomst indeholder følgende:

  • Nultimerskontrakter er ikke længere tilladt for ansatte på butiksoverenskomsten. I stedet introduceres en fleksibel deltidsansættelse, som tillader ansættelse på fuld tid, fast deltid eller fleksibel deltid.
  • Fleksibel deltidsansættelse er beregnet til bestemte grupper, såsom unge under 18 år, studerende og bijobbere, og omfatter to forskellige arbejdstidsintervaller på 8-15 eller 13-20 timer om ugen.
  • Mindstelønnen stiger med 721 kroner om måneden for både ufaglærte og faglærte i 2023 og igen i 2024 som led i overenskomstaftalen.
  • Fritvalgskontoen stiger med to procent til i alt ni procent i 2024.
  • Arbejdsgiverne skal betale to procent mere ind til pension, og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension, hvilket giver medarbejderne den samme opsparing, men to procent mere udbetalt sammen med lønnen.
  • Lokale lønforhandlinger inkluderer nu tillidsrepræsentantens mulighed for at anmode om en belystning af arbejdsgivers forhold, herunder produktionsniveau og økonomiske forhold, og det bliver muligt at forhandle løn kollektivt.