Kommentar: Det er med en pænt stor forfærdelse at man kan læse Sundhedsstyrelsen skrive, at man siden 2016 har forsøgt at nedbringe forbruget af psykofarmaka blandt demensramte. Det drejer sig om antipsykotisk medicin, som styrelsen selv kalder for skadelig. Man vil arbejde på at gøre en indsats blandt kommuner for at få stoppet forbruget. Sært. For det er lægerne, der alene kan udskrive recepterne. Måske skulle man starte der, hvis man virkelig vil nedbringe det skadelige forbrug.
Men ikke nok med det. Nu turnerer man med et nyt begreb, som man kalder for “omsorgstræthed”. Det skal dække over dårlig behandling af ældre, som skyldes at de ansatte er trætte af at passe dem.
Tænk lige over det.
“Det tredje mål i den nationale Demenshandlingsplan 2025 er at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens inden 2025 gennem en forbedret pleje- og behandlingsindsats. Der er klare sundhedsfaglige anbefalinger mod at bruge antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Medicinen har en lang række bivirkninger hos et menneske med demens, blandt andet øget dødelighed, blodpropper, slagtilfælde og hjerterytmeforstyrrelser”, skriver Sundhedsstyrelsen.
Blandt andet øget dødelighed? Blodpropper? Slagtilfælde? Hjerterytmeforstyrrelse? I 2016 lå det gennemsnitlige forbrug af antipsykotisk medicin til demente på 20%. Tyve procent. På trods af intentionen om at få det stoppet, fordi man ved det er farligt og forkert, er man på samme sted i 2023.
Tænk lige over det.
“Sundhedsstyrelsen udkom derfor i foråret med en ny guide til, hvordan plejehjem og kommuner kan arbejde med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til ældre med demens. Guiden er udviklet sammen med praksis og indeholder blandt andet en procesmodel for, hvordan kommuner og plejeenheder kan gå til arbejdet med at nedsætte forbruget af antipsykotika i ældreplejen”, fortsætter man.
I den sidste ende er det en læge, der udskriver recepten, gentages det nu. Så hvorfor giver man ikke blot lægerne besked om at holde op? I det hele taget er den sløsede omgang med psykofarmaka blandt danske læger skandaløs. Det gælder stort set alle aldersgrupper. Men lige præcis i plejesektoren, hvor der burde være masser af fokus på den enkelte borgers dagligdag og situation, er det rystende læsning. Ikke desto mindre chokerer det tilsyneladende ingen. På trods af at der er tale om en klokkeklar bekendelsessag, der tydeligt afslører, at der må være noget virkelig alvorligt galt i den danske ældrepleje, siden man på denne måde forsyner demente med irrelevant medicin, der dybest set kun har det formål at pacificere dem. Det er den eneste sikre effekt man kan opnå med psykofarmaka:
Det sløver gevaldigt, og mange lægger sig til at sove.
At borgerne så kan dø, trækker man åbenbart på skuldrene af. Initiativet fra Sundhedsstyrelsen er som udgangspunkt fint. Men det er ikke fint, at man ikke tager fat i lægerne og får det stoppet. Ligesom man lader forstå mellem linjerne, at problemet skyldes manglende omsorg. Kan det hænge sammen med det famøse ord, “omsorgstræthed”?
Sundhedsstyrelsen skrev den 23. august 2023, at kommunerne kunne søge støtte til at undgå “omsorgstræthed” og “forråelse”. Det burde være helt implicit at skatteborgerne ikke skal betale løn for at have omsorgstrætte og forråede medarbejdere. Men sådan er det ikke. Det er tilsyneladende et problem, som sundhedsmyndighederne er blevet opmærksomme på:
“Arbejdet i ældreplejen kræver en høj grad af faglighed. De komplekse og til tider udfordrende opgaver, man som medarbejder står overfor i sin daglige praksis, kan medføre omsorgstræthed, som på længere sigt kan føre til en forrået tilgang til det professionelle omsorgsarbejde. Dette har både konsekvenser for medarbejdernes trivsel og for kvaliteten i den pleje og omsorg, som medarbejderne kan give”, skriver Sundhedsstyrelsen.
Man skynder sig først at bemærke at det kan gå ud over “medarbejdernes trivsel”. Det er naturligvis en højere prioritet end borgernes velbefindende. Der skal her lyde en klar opfordring til medarbejdere, der er omsorgstrætte:
Find et andet job nu. De her mennesker er blandt de svageste i samfundet, og de har behov for empati. Er det din arbejdsplads eller chefs skyld? Har kommunen sparet noget væk? Forlad dit job. Ingen kan være tjent med at være “nød til” at yde dårlig service til ældre og svage medborgere. Det er jo ikke et arbejde, men en pinsel.
De 22.8 millioner kroner som Sundhedsstyrelsen har sat af i en pulje til at hjælpe kommunerne med “omsorgstrætte” medarbejdere, burde de bruge på andre formål. Det er ganske enkelt uacceptabelt, at det overhovedet er et problem, der skal drøftes. Den “gode alderdom” må myndighederne godt beholde for sig selv, for hvis man skal tro på Sundhedsstyrelsen, så er der en overvejende risiko for at man ender sine dage med at blive enten bedøvet, forgiftet eller udsat for forråelse.
Tænk lige over det.
