For Turan Savas og muslimerne i Fredericia var det en stor dag, da det blev muligt med en lokal gravplads ved Christianskirken for muslimer. Det var vanskeligt før, hvis man skulle begraves som muslim efter de religøse traditioner. Men det spiller ligeså stor en rolle for de mennesker, der har Fredericia i deres hjerte, at de kan blive begravet i byen, hvor deres børn og børnebørn bor.
– Om vi har brug for det, ja det tror jeg. Når en muslim dør, skal man begraves – man brændes ikke. Vi har begravet nogle muslimer på Assistens Kirkegården i Fredericia. Det har skabt lidt “uro” på med måden, det er gjort på, herunder snakken om muslimer og kristne. Familiemedlemmerne synes ikke, at det er passende, at man gør det sammen. Personligt har jeg ikke noget imod det, og det er heller ikke forkert, men traditioner gør det besværligt for en muslim at blive begravet, men med gravpladsen ved Christianskirken får vi mulighed for, at en muslim kan komme i jorden efter de islamiske traditioner, blandt i forhold til retningen mod Mekka og en række andre elementer, der skal være på plads, inden vedkomne kommer i jorden, fortæller Turan Savas.
Begravelsesmetoderne er forskellige i religionerne, derfor er Turan Savas også meget glad for muligheden hos Christianskirken.
– Det er sådan, at en muslim ikke begraves i en kiste, man bliver derimod lagt i ligklæder og så placeret i jorden. det må man ikke i Danmark, hvor vi skal begraves i en kiste. Man beder en bøn efter begravelsen. Det samles rigtig mange mennesker sig om. I dag bliver ritualerne foretaget flere steder. Et eksempel er hos den tyrkiske kulturforening, hvor vi beder den sidste bøn, og så sørger vi for, at retningen er mod Mekka, siger Turan Savas.
Man mødte ikke en stor modstand, da man ville etablere en gravplads, men dog en række bekymringer.
– Det har ikke været den store modstand. Naboer har sagt, hvad så med trafikken, da det vil give en del mennesker og større grupperinger, men efter vi har talt sammen, og i den forbindelse forklaret hvilke adgangsveje, vi vil prøve. Vi har fået afkræftet deres tvivl om den uro, det kunne skabe i området. Der har været god dialog mellem kirken og beboerne rundt omkring gravpladsen, hvilken har afmystificeret bekymringerne, siger han.
Generelt, hvis man tager et blik på mulighederne i Danmark, så er der ikke mange, og de, der er, er fyldt godt op. Mange kom til Danmark i de perioder, hvor der var behov for gæstearbejderne, planen var at vende hjem, men det skete ikke.
– Det har der været. Der er en gravplads i Vejle, der er næsten fyldt op, hvor det besværligt at bruge den. Om lidt sættes der begrænsninger på hvem der må begraves der, og i Kolding er der en lille, så det ville være fint med en i Fredericia. Man sendes også til sit hjemland, det var formålet med, at man tog fra et andet land til Danmark og så tjene penge og hjem, men så kom man ikke hjem. Mine forældre er oppe i årene, og de ønsker at blive begravet i Tyrkiet. Jeg selv vil begraves her, jeg har mine børn og børnebørn her. For mig giver det ingen mening at blive begravet 3000 kilometer væk. Jeg vil gerne begraves her i byen, så min familie kan besøge mig her. Det ved jeg, at mange andre også ønsker.
Turan Savas håber selv, at han kan få en plads på den nye placering i Fredericia, når tiden er der, men han slår fast, at pladsen er for alle.
– Forhåbentligt bliver jeg selv begravet her ved Christianskirken, men der er også andre grupperinger som ikke kan vende tilbage. Vi skal alle i jorden, så der er mulighed for, at de kan begraves her. Gravpladsen er åben for alle, men det er tilrettet efter den muslimske tradition. Det vil sige, at hvis man er dansker, og gerne vil begraves der med en tyrker, så er det akkurat det samme. Det er kirken, der styrer det, og der er samme vedtægter som på en kristen kirkegård, slutter han.
