Fredag klokken 15.30 skete et alvorligt færdselsuheld på Ammitsbølvej i Egtved, Vejle Kommune, hvor en motorcyklist blev påkørt af en bil.

Motorcyklisten, en 54-årig mand fra Give, kom kørende i sydgående retning fra Vejle mod Kolding, da en 50-årig kvindelig bilist overså ham og svingede ind foran ham. Motorcyklisten faldt af sin motorcykel og pådrog sig alvorlige skader.

Ved ankomsten til ulykkesstedet var motorcyklisten umiddelbart ikke til at komme i kontakt med. Senere lykkedes det dog at komme i kontakt med den tilskadekomne mand. Han blev derefter kørt til Kolding Sygehus for nærmere behandling. Vagtchef Jesper Brian Jensen fra det lokale politi kender endnu ikke til mandens tilstand.