FC Fredericias cheftræner stod på Monjasa Park efter kampen og forsøgte at forklare en eftermiddag, hvor hans hold spillede måske noget af sit bedste fodbold i sæsonen og alligevel forlod banen med nul point. Det var en samtale, hvor erkendelsen lå tæt på selvtilliden, og hvor Michael Hansen ikke pakkede noget ind.
»Hele første halvleg var flot og jeg har et godt indtryk lige nu af vores spil. Den var flot alle steder på banen. Den er flot i forsvaret, den er flot i tempo, den var flot i chanceskabende ting. Og rigeligt til at kunne lave nogle mål med det rigtige kvalitet og held,« siger Michael Hansen. »Vi må så også bare erkende, at to gode skud, og når vi kigger op på tavlen, da vi går til pause, så stod det 0-2. Lige præcis nu, måske mere end andre tidspunkter, så er det det, der er afgørende. Måltavlen sagde 0-2, og pausen kom.«
Det var ifølge cheftræneren OB, der brugte pausen bedst.
»De får skruet anden halvleg sammen, så de får lukket tingene lidt ned for os, og vi har ikke den energi, eller måske heller ikke den kvalitet, til at åbne anden halvleg op. Det blev en halvleg, hvor vi måske må erkende, at det var tættere på 3-0 i nogle af de chancer, OB har. Der skulle et eller andet ekstra til, for at vi kunne bringe os tilbage i kampen. Når vi ikke havde den kvalitet, vi havde i første halvleg, hvor skulle det så lige komme fra?«
Michael Hansen kastede tidligt friske kræfter på banen. Patrick Egelund og Emilio Simonsen kom ind i det 57. minut, og senere fulgte både Eskild Dall, Anders Dahl og Elias Hansborg-Sørensen.
»Jeg sætter nogen ind, som måske kan være med til det. Måske i dag ikke så meget i forhold til de andre par kampe, de er kommet ind i og sat sit præg på det. Det var en svær kamp at komme ind på. I Silkeborg var vi bagud 2-0 og fik 2-2, men der var det jo et Fredericia-hold, der dominerede. Det var det ikke i de perioder, de kom ind i i dag.«
Mangler I kynisme i dag?
»I første halvleg manglede der kynisme. Og hvad er det egentlig? Er det en blanding af held og kvalitet? Er det en blanding af tilfældigheder, der lige skal på ens vej, og Pyndt med en skud på stolpen, der ved at skrue ind kontra Arps skud, der går ind i hjørnet? Det var det, der gjorde, at OB kunne gøre det, de var gode til i den her kamp, og lukke kampen ned. Det er ikke fordi, de ville lukke den ned, men det var sådan, det virkede på os.«
Mens FC Fredericia tabte i fæstningsbyen, vandt Silkeborg samtidig 2-0 over Randers på JYSK Park, og det er det resultat, der fra denne søndag eftermiddag vejer tungt over hele Lillebæltsbroen og ind i den næste uges træning. Et point op til Randers, der ligger på tiendepladsen. Tre point op til Silkeborg, der nu står over stregen sammen med kronjyderne. Og under stregen ligger oprykkerne fra Fredericia efter en kamp, der i den ene halvleg lignede det modsatte. Sådan er fodbolden, når det går imod et hold. Tre runder tilbage. Tre kampe, hvor hver eneste situation kan blive den, der afgør, om der også er Superliga på Monjasa Park i sæsonen efter sommeren.
Men cheftræneren afviser at lade blikket vandre væk fra eget hold. Han har gjort det hele foråret, hvor andre trænere på dette tidspunkt af sæsonen ofte taler om uafgjorte og pointforskelle og scenarier, der involverer alle nedrykningsspillets klubber. Michael Hansen taler om sit eget hold. Den linje holdt han fast i på Monjasa Park efter kampen.
»Det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Jeg kan konstatere, at de vinder 2-0, og så kan vi kigge lidt på os selv og sige, at vi bliver nødt til at vinde noget selv. Vi behøver ikke at kigge vildt meget rundt omkring os. Vi behøver bare at kigge på os selv. Efter nogle uafgjorte i træk taber vi i dag, og vi skal have fundet en sejr frem, eller sejre.«
Det er den eneste vej tilbage, og det er den vej, der starter om en uge. Den næste sejr skal hentes mod regerende danske mestre FC København på Monjasa Park, og det er en modstander, FC Fredericia ikke længere kan beskrive som overmægtig. Sidste gang de to hold mødtes i Parken den 22. marts, vandt oprykkerne 2-1 efter et af forårets mest opsigtsvækkende resultater i 3F Superligaen, der reelt gjorde, at den her sæson stadig kan være levende efter 28 spillerunder. Det er den kamp, Michael Hansen vender tilbage til, da han skal beskrive den næste opgave.
»Vi vil gerne restituere efter den uge, vi har været igennem, eller otte dage. Når vi så skal forberede os på FCK, så bliver det meget isoleret på os selv og den ene kamp ad gangen. Det er sådan tre søndage i træk, og de kan blive afgørende hver for sig. Så fokus på os. Vi skal jo have en sejr for at komme med igen, så vi behøver ikke at kigge så meget på de andre.«
Det handler altså ikke længere om at se opad i tabellen. Det handler om at vinde, og det handler om de tre søndage i træk, hvor FCK kommer først, derefter Vejle ude og endelig Silkeborg hjemme i den sidste runde af sæsonen. Det er den kamp, der ifølge programmet kommer til at afgøre, hvor Silkeborg, Randers og Fredericia står, når den sidste fløjt kommer.
Trods nederlaget fastholder cheftræneren, at hans trup ikke står tilbage for nogen i nedrykningsspillet. Det er en holdning, han har gentaget siden januar måned, hvor sæsonen blev genoptaget efter vinterpausen, og hvor truppen havde fem point op til Silkeborg, der dengang var det hold, alle troede ville rive sig fri af bunden. Det er ikke det, der er sket.
»De andre klubber har også gode trupper, så vi møder også stærke hold, det har jeg hele tiden sagt. Stærke hold, der også fra bænken har noget at gøre med. Rutinerede Superliga-klubber, som har et setup og de taktiske greb. Men der er vi fuldt med. Vi er med, det kan vi se nu, hvor vi i januar startede forberedelserne fem point efter, og nu er vi et og tre fra Randers og Silkeborg.«
Det er en form for trøst, der ikke smager rigtig sød efter en eftermiddag som denne. Men det er den eneste, der er tilbage.
Han trækker dog ikke fra, at den seneste måned kunne have set anderledes ud.
»Hvis du kigger på den sidste måned, så er vi nok ikke været så glade for, at det er den udvikling, der har taget. Men det er det, vi må konstatere. Så vi må op på os og være fokuseret på, hvordan vi kan slå FCK. Det var jo det sidste, vi vandt, det var jo mod FCK, så det kan vi jo. Passende at se, om vi kan forberede os godt nok til at gøre det igen.«
Den sidste sætning, da samtalen kommer tilbage til, hvad opgaven egentlig er, hænger som en mavepuster i forårsluften over Monjasa Park.
»Det er en kæmpe kamp for os, FC Fredericia, mod FCK her på hjemmebane. Vi skal ud og lave noget stort. Det vidste vi godt, da sæsonen startede. Vi skulle ud og lave noget lidt vildt, hvis vi skulle redde os til at være med. Vi er jo fuldt med lige nu, men det kræver måske et stort resultat her på søndag.«
