FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, lagde sig fladt ned efter nederlaget på 4-0 til Kolding.

Lørdag eftermiddag blev FC Fredericia sat eftertrykkeligt til vægs af Kolding IF i lokalopgøret i NordicBet Ligaen. Efter at have været bagud 1-0 ved pausen, gik det galt i anden halvleg, hvor der blev lavet den ene personlige fejl efter den anden, som blev straffet.

– Det er en kamp, vi tabte fortjent, og størrelsen er også okay. Det er irriterende, at vores måde at løsne Kolding på, får vi ikke gjort mange gange. Vi er et hold, med de spillere vi har, det tungt, når vi kommer bagud, da det er nemmere at acceptere, at vi har bolden. Det gør ondt på os, at vi lukker mange mål ind, og mål, vi er selvforskyldte i, siger Michael Hansen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

At Kolding kom foran, var i det hele taget ikke godt for FC Fredericia, og da det blev 2-0, så var det for alvor op ad bakke.

– Allerede ved 2-0 ser det svært ud; den er selvfølgelig tough. Vi fik ikke spillet ud af det pres, de lagde på os, og var for dårlige til den del. Det er den måde, vi vil spille på, så vi lægger alle kuglerne i den turban, og det var vi ikke gode nok til, forklarer Hansen.

I tirsdags vandt FC Fredericia 3-1 mod Vendsyssel og spillede en god kamp. Spørgsmålet er, hvordan FC Fredericia kan svinge så meget fra den ene kamp til den anden.

– Kolding gjorde det godt og vandt fortjent. Vi fik de par meter mindre på bolden, og ideerne blev lukket ned. Fodbold er sådan, at bare fordi du var god i kampen inden, så er det ikke ensbetydende, at du er det i kampen efter, siger Michael Hansen.

https://digitaljuice.dk/

FC Fredericias korthus faldt sammen på en måde, som ikke burde forekomme på det niveau, holdet ellers har vist sæsonen igennem.

– Det synes man altid, men summa summarum er, at vi har en trup og et hold, der betaler for en sårbarhed, men vi har skiftet meget ud. Vi har svært ved at erstatte de profiler, som har forladt os, slutter Michael Hansen.

Forude venter der et returopgør i pokalturneringen på torsdag for FC Fredericia, mens der søndag står SønderjyskE på menuen i NordicBet Ligaen.