De Radikales spidskandidat i Middelfart Kommune, Elisabeth Tejlmand, hilser Dansk Industris nye ungeudspil velkomment, men understreger, at løsningen ikke kun handler om dansk og matematik. Hun mener, at alle fag og elever skal løftes – og at uddannelse skal kobles tættere til virkeligheden.
»Jeg synes, vi skal styrke hele folkeskolen – ikke kun udvalgte fag. For mig handler det om at gøre skolen mere relevant og fremtidssikret, blandt andet ved at få teknologiforståelse ind som et nyt valgfag. Det bliver et vigtigt skridt,« siger Elisabeth Tejlmand.
Hvor Dansk Industri i deres udspil foreslår, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029, peger Elisabeth Tejlmand på et andet og mere grundlæggende problem.
»Efteruddannelse er fint, men udfordringen er jo, at vi mangler uddannede lærere generelt. Omkring 20 procent af dem, der underviser i folkeskolen, er slet ikke læreruddannede. Det er dér, vi skal starte,« siger hun. Hun mener, at efteruddannelse skal være en del af et bredere fokus på kvalitet i undervisningen.
»Vi skal have flere uddannede lærere og et stærkere fokus på at gøre læreryrket attraktivt. Det handler ikke kun om faglighed, men også om arbejdsvilkår og respekt for professionen.«
Elisabeth Tejlmand bakker samtidig op om idéen om erhvervspraktik for alle elever i 8. og 9. klasse.
»Det er en fremragende idé. Vi har elever, der keder sig i skolen, og som har brug for at komme ud og mærke, hvordan en arbejdsplads fungerer. Mange finder motivation og retning, når de får lov at prøve sig selv af i praksis. Det kan være det, der gør forskellen,« siger hun. Hun støtter også tanken om en erhvervsplaymaker – eller arbejdsmarkedsformidler – i hver kommune.
»Det giver god mening. Vi har i forvejen nogen, der matcher unge med virksomheder, men det er et område, vi kan styrke. Det handler om at bringe skole og erhvervsliv tættere på hinanden,« siger hun.
Et særligt fokus for Elisabeth Tejlmand er de unge, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet – ikke mindst dem med funktionsnedsættelser.
»Når man ser på de 65.000 unge, der står uden job eller uddannelse, så har en stor del af dem en eller anden form for funktionsnedsættelse. Her skal vi som samfund blive bedre til at åbne arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal turde tænke i fleksible løsninger, hvor man løser konkrete opgaver frem for at passe ind i en standardfunktion på 37 timer,« siger hun.
Hun understreger, at kommunen og virksomhederne skal arbejde tæt sammen om det.
»Der skal gives støtte ude i virksomhederne. Det kræver både tid, tålmodighed og samarbejde, men det kan lade sig gøre. Vi skal bare turde gå vejen sammen.«
Mens flere politikere ser det som et kommunalt ansvar at skabe flere fritidsjob, har Elisabeth Tejlmand en anden tilgang.
»Jeg synes, det er et fælles ansvar. Forældre og unge må også tage initiativ – tage cyklen og banke på ude hos virksomhederne. Men virksomhederne skal til gengæld skabe rammerne for, at der er plads til unge i fleksible forløb. Det kræver, at vi mødes på midten,« siger hun.
Adgangen til uddannelse og job er en udfordring, især i kommuner som Middelfart, hvor mange unge pendler.
»Transporten er en kæmpe udfordring. Vi skal gøre flextrafikken billigere og udbygge busruterne, så de unge lettere kan komme rundt. Og når de skal i erhvervspraktik eller uddannelse, skal det ikke være busforbindelserne, der spænder ben,« siger hun.
De Radikale har allerede foreslået, at al skolekørsel og transport til institutioner skal være gratis – også for de unge. »Det handler om lige muligheder. Hvis man ikke kan komme frem, så mister man chancen for at deltage,« siger hun.
Dansk Industri foreslår årlig vejledning til studenter, der står stille efter gymnasiet. Elisabeth Tejlmand er ikke afvisende, men mener, at systemet allerede i dag rummer mange muligheder. »De fleste unge, der ikke er i gang, har kontakt med en socialrådgiver eller UU-vejledning. Men jeg synes, virksomhederne skal være glade for, at vi har unge, der tager et sabbatår og gerne vil ud og opleve noget. Det kommer de styrket tilbage fra.«
For Elisabeth Tejlmand handler den vigtigste investering i de unge om nysgerrighed og nytænkning. »Jeg tror, vi skal blive ved med at tænke i smarte løsninger og være nysgerrige på, hvad der motiverer de unge – og hvad virksomhederne har brug for. Der er ikke én opskrift, men vi skal turde prøve nye veje,« siger hun.
Hun peger på, at mange unge efter corona og flere års testpres har brug for at genfinde motivationen.
»Vi har nogle årgange, der har haft det ekstra svært. De har brug for, at vi tror på dem og giver dem mulighed for at prøve sig selv af – både i skolen og i virkeligheden,« slutter Elisabeth Tejlmand.
