Politiet efterlyser to vidner i forbindelse med en alvorlig bilulykke, der natten til søndag kostede en mand livet.
Omkring midnatstid kolliderede to biler frontalt på vejen. Ifølge de indledende rapporter kørte en 37-årig mand fra sydlig retning, samtidig med at en anden bil med tre passagerer nærmede sig fra nordlig retning. Kollisionen resulterede i, at den 26-årige mand, der kørte bilen med passagererne, døde på stedet. Med ham i bilen var en 22-årig kvinde og en anden 26-årig mand. Begge blev efterfølgende kørt til nærmeste sygehus til yderligere undersøgelser og behandling. Deres tilstand er endnu ikke blevet offentliggjort.
Politiet har nu offentliggjort en efterlysning af to vidner, der formodes at have været i nærheden af Vamdrup Lufthavn omkring tidspunktet for ulykken. De to vidner er blevet set kørende i ukendte biler, og politiet håber, at disse personer kan bidrage med vigtig information til efterforskningen af ulykken.
Rasmus Lundsgaard Jensen er ikke den type, der er bange for at få jord under neglene. Som medejer af DM Motors, en virksomhed der specialiserer sig i transmissioner så som elektromotorer til alt fra pumper, ventilation, transportbånd til vindmøller, er han kendt for sin utrættelige arbejdsiver og dedikation. Vejen dertil har ikke været lige ud af landevejen.
På et velindrettet kontor tager vi plads. Går alt vel er kontoret snart i Fredericia, hvor Rasmus kommer fra, men denne fortælling handler om en af personerne bag DM Motors A/S, nemlig Rasmus selv.
– Min kone, der også arbejder her, mener ikke, jeg har meget fritid. Hun mener til gengæld, jeg arbejder for meget, siger Rasmus med et smil. Men det er netop denne passion for arbejdet, der har drevet DM Motors frem og gjort virksomheden til en succes.
Rasmus er en familieorienteret person, og det afspejles i DM Motors’ arbejdsmiljø. Selv familiens hund er en del af virksomhedens hverdag.
– Hunden er med på arbejde hver dag, så hele familien er her på en måde. Vi har sommetider sjove oplevelser med hunden her, da den bare render rundt og nogen gange løber udenfor. Hvis der kommer en leverance, har vi bemærket, at de helst vil have, jeg lige får hunden væk fra dem først, siger Rasmus og griner. Dette skaber en uformel og familievenlig atmosfære, som alle medarbejdere nyder godt af.
Rasmus’ vej til at blive en af ejerne af DM Motors er ikke den mest konventionelle. Han startede sin karriere som uddannet elektriker, og har siden da haft en række forskellige jobs. “Jeg har arbejdet i Norge, derefter som restaurantchef på Jensens Bøfhus, gokart instruktør, stået i kiosk (Storm/Treldevejens), Assurandør – jeg har været meget rundt, indtil jeg mødte Keld (medejer af DM Motors), der er uddannet indenfor branchen, siger Rasmus.
Keld, der har over 40 års erfaring i branchen, har været en vigtig mentor for Rasmus, som selv har været i branchen i ca. 20 år.
– Jeg har lært af tidligere kollegaer og den info, jeg selv tilegnede mig. Jeg betegner lidt mig selv som en autodidakt maskiningeniør uden at ville fornærme de uddannede, som jeg har stor respekt for, siger Rasmus.
Rasmus’ historie er en historie om hårdt arbejde, tilpasningsevne og en ukuelig vilje til at lære. Hans mangeårige erfaring og dygtighed har været afgørende for DM Motors’ succes. Nu, med planer om at flytte og udvide virksomheden til Fredericia, står Rasmus og DM Motors over for en ny og spændende udfordring. Med hans track record og dedikation er der ingen tvivl om, at Rasmus vil håndtere dette nye kapitel med samme drivkraft og engagement, som han altid har gjort.
DM Motors har været en vigtig del af Rasmus’ liv i mere end to årtier, og hans personlige og professionelle liv er tæt forbundet. Han bor i Fredericia, ligesom de fleste af hans medarbejdere, og ønsker virksomheden er dybt forankret i lokalsamfundet. Med udsigten til at flytte virksomheden til et større sted i Fredericia, er Rasmus begejstret for de nye muligheder, det vil bringe.
– Vi startede i den her bygning i et rum bagved kontoret her, som skulle være salgsvirksomhed. Nu, mange år senere, er vi vokset ud af vores nuværende rammer, og vi er ivrige efter at udvide vores faciliteter for at kunne betjene vores kunder endnu bedre, siger Rasmus.
Rasmus’ dedikation til DM Motors er kun overgået af hans dedikation til hans medarbejdere og hans familie. Hans kone og hund er faste medlemmer af DM Motors’ team, og det tætte forhold mellem Rasmus og hans medarbejdere har været en stor del af virksomhedens succes.
Som en autodidakt maskiningeniør og en erfaren erhvervsleder er Rasmus Lundsgaard Jensen et eksempel på, hvad man kan opnå gennem hårdt arbejde, passion og en utrættelig vilje til at lære. Med hans ledelse ser fremtiden for DM Motors lys ud, og vi ser frem til at se, hvad det næste kapitel vil bringe for både Rasmus og DM Motors.
DM Motors, der ligger i udkanten af Vejle på Hopballevej, vækster. I 2022 vækstede virksomheden med 53 procent, samt til dags dato i år er den vækstet med 35 procent sammenlignet med sidste år. Nu undersøger virksomheden muligheden for at flytte til Fredericia.
Kvarteret omkring DM Motors skriger ikke industriområde, og medejer af virksomheden, Rasmus Lundsgaard Jensen, siger også, at lastbiler sommetider har svært ved at finde virksomheden. Da AVISEN ankommer bliver vi mødt af Rasmus’ hund, og derefter gik turen ind til et bord ved kontoret.
– Vi startede i den her bygning i et rum bagved kontoret her, som skulle være salgsvirksomhed, da vi havde en samarbejdspartner. Han solgte så, og så ændrede alt sig, og vi begyndte at importere fra Kina. Vi kom fra en konkurrerende virksomhed og byggede et lager på, siger Rasmus Lundsgaard Jensen om, hvad der startede det hele.
Den oprindelige plan ændrede sig. Virksomheden blev startet af tre partnere, men er i dag ejet 50 procent af Rasmus Lundsgaard Jensen og Keld Johannessen.
– Vi var tre, der startede virksomheden her. Keld og jeg har i dag 50 procent hver, siger Rasmus, der oprindeligt blev ansat af Keld for mere end 20 år siden som juniorsælger i en anden virksomhed Sammen startede de DM Motors i 2008.
Virksomhedens navn, Dutchi Motors, stammer fra det hollandske selskab, der hjalp dem med at starte op. Da deres hollandske partner fik et attraktivt tilbud fra et amerikansk selskab, var det op til Rasmus og Keld at videreføre virksomheden.
– Vi sadlede om og importerede selv, forklarer Jensen.
DM Motors er specialiseret i transmissioner, elektromotorer, gear, frekvensomformer, koblinger og så videre. De har gjort det til deres mission at finde specifikke løsninger til deres kunder, ofte i samarbejde med mange forskellige partnere. Virksomheden har i dag 1.700 kvadratmeter og 4-500 pallepladser på eksternt lager hos Universal Transport. Men væksten har skabt behov for mere plads, og de ser nu mod Fredericia.
– Vi havde overvejet at bygge til her, men det vil koste for meget, og vi ligger uden for lands lov og ret. Logistikmæssigt er det også svært. De sidder fast i gården om vinteren, og det er svært at finde. Vi skal gerne ud i et industrikvarter, hvor der er synergieffekt og markedsføringsværdi, så de ser, hvem vi er. I Fredericia er der mange virksomheder, der bruger elektromotorer, siger Rasmus.
DM Motors leder efter et sted med omkring 3.000 kvadratmeter, men det præcise areal vil afhænge af bygningens højde og muligheder for at udnytte pladsen effektivt. Udover lagerplads, er de også på udkig efter kontorplads og muligheden for at etablere et værksted.
– Ønsketækningen er Fredericia, fordi jeg bor her, siger Rasmus og bemærker, at halvdelen af DM Motors’ ansatte også bor i Fredericia
– Min partner i firmaet bor i Skibet (i Vejle Kommune, red.), så han har været lidt imod. Han har sagt, det er dejligt at bo her, og det er dejligt at bo her, men det gavner ikke virksomheden så meget, har han indset, så vi leder efter noget nyt, siger han.
Med ti ansatte, heraf seks på fuldtid, er virksomhedens behov for passende faciliteter klart. Rasmus nævner, at han ønsker en beliggenhed, der giver mulighed for at en lastbil kan bakke til, og at det er muligt at læsse varer ud fra en direkte fra lastbil/container med rampe.
Som en virksomhed, der er vokset ud af sin oprindelige beliggenhed, ser DM Motors mod fremtiden med ambitioner om at finde en ny base, der kan støtte deres fortsatte vækst. Flytningen til Fredericia ser ud til at være et vigtigt skridt i denne retning.
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia
Gad vide om Københavns kommune også vil lukke Øresund for skibstrafik, Københavns Lufthavn, motorvejene og kraftværkerne.
Københavns kommunes udmelding om fossilfri by er ikke et Københavneranliggende, som kan dikteres til Danmark. København er som by masse en administrativ kommunal enhed, hvor en kæmpe forvaltning lever trygt og godt i ly af Borgerrepræsentationen. København som by, er alle danskeres hovedstad og ejendom, og der skal ikke herske særegne krav til, hvilket type køretøj som besøgende transporterer sig i. Der skal naturligvis være lige adgang for alle typer af køretøjer der er indregistreret og dermed godkendt i Danmark – og EU som beklageligvis er en ”følgesvend” i al dansk lovgivning. Hvad er problemet og, hvilken forskel ville gøre og til, hvilken pris, hvis benzin og dieselbiler blev forbudt i vores hovedstad.
København er omkranset af adskillige motorveje og mod øst Øresund, der som søvej er fyldt med dieselafbrændende fartøjer i alle størrelser. København er storforbruger af alle former for energi og vand og storproducent af affald. Det kan godt være, at tanken om at forbyde adgang til vores hovedstad med godkendte og lovlige køretøjer er en Københavnsk ønskedrøm, men sådan skal det ikke blive. På samme måde skal Dronningen heller ikke have forbudt sine flotte historiske køretøjer – der jo er benzindrevne.
Medierne fortæller om, at flytrafikken er på samme niveau som før Covid udbruddet. Danskere flyver udenlands som aldrig tidligere. Der gør vi og kan vi, fordi der ikke er energikrise. Der er ingen mangelsituation. Tænk på, at et større passagerfly brænder 10.000 liter jetbrændstof for at nå op i flyvehøjde og herefter 10.000 l pr. flyvetime. Er Borgerrepræsentationen holdt op med at flyve, sejle, køre i bil, bruge energi, bruge forurenende personlige plejemidler, engangsbleer til børn osv? Nej det er I ikke. I har sendt en ikke genbrugelig prøveballon op og den fejlede.
Hver ting til sin tid og når teknologierne er til stede, skal vi finde kloge og inddragende løsninger til at fortsætte kampen for en sund jordklode.
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia
Pressen svømmer af gode grunde over med beretninger om den tidligere fagforeningsboss Lizette Risgaards seksuelle krænkelser af en meget lang række af yngre mænd, som hun havde et ansættelsesforhold til. Hun har hårdt presset fremstammet en erkendelse af, at hun gramser på yngre mænd. Det er tydeligt at den røde fagforeningsboss har haft andet og mere i tankerne end fantasier om løn og ansættelsesforhold. Det er slemt, men værre er det, at der åbenbart, kunne have været sat en stoppe for overgrebene for længe siden. Vi har alle en pligt til at påtale og- eller anmelde mistanke om eller kendskab til overgreb. Det er påfaldende, at en lang række prominente fagforeningsprofiler med et fast blik fortæller til journalister, at ”alle” har kendt til Risgaards krænkelser. Risgaards krænkelser får dermed røde fagforeningsbosser til at ligne dele af præsteskabet i den katolske kirke. Hvorfor gjorde I ikke noget ved det? Hvorfor lod I stå til? Frygtede I i højere grad for jeres egen position, magt og milliongage og alle de gode ”ben”. Var det derfor at, I gav bossen ”frie hænder” og nøjedes med passivt at se til. Hvis jeres såkaldte advokatundersøgelse skal give mening, er det jer, der skal undersøges. Lizette har indrømmet og der er afregnet – i første omgang. Det er påfaldende, at jeres ihærdighed og jagt og handlekraft overfor virksomhedsejere der ikke, vil lave en overenskomst med jer er kontant og hårdhændet. Virksomheder bliver boykottet, intimideret, udsat for blokade og meget mere indtil konkurs, sammenbrud eller kapitulatuion. Der lægges der ikke fingre imellem. Det ville være befriende, hvis I tager jeres egen medicin og lusker skamfuldt af. Her giver det mening at følge Lizettes spor. I har ”frie hænder”.
Den sportslige præstation for den traditionsrige klub, Esbjerg fB, har været dybt skuffende de sidste par år. Disse nedslående resultater er nu blevet spejlet i klubbens finansielle situation.
Mandag aften blev klubbens årsrapport offentliggjort, og den tegner et alarmerende billede af EfB’s tilstand.
Med et tab på mere end 29 millioner kroner står klubben over for en reel risiko for konkurs.
Det fremgår af revisorens uafhængige erklæring i rapporten, at der er ‘betydelig usikkerhed omkring vedvarende drift’.
– Rapporten understreger, at der er en markant usikkerhed, som kan give anledning til seriøs tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, står der i rapporten.
Rapporten fortsætter med at påpege, at der mangler otte millioner kroner i budgettet for 2023 for at dække likviditetsbehovet.
Gaming er blevet det helt store i de seneste par år. Der findes nu flere online fora, hvor man kan spille med ligesindede, og der findes sågar turneringer både for hyggespillere og de helt topprofessionelle.
Ligesom der findes elitesportsudøvere. Der er endda opstået en hel sportsgren, der går under navnet esport, og ligeledes er de mange muligheder for kasinospil på nettet virkelig også steget.
I denne niche er der også helt store turneringer og det er denne kasino niche, vi skal se nærmere på her i denne artikel. For hvor kommer kasinospil i grunden fra og hvorfor er det blevet så populært?
Spil er en ældgammel opfindelse
Spil og det med at designe forskellige spil har altid været én af menneskets yndlingsmåder at fordrive tiden på. Hvis vi ser tilbage i historien, så finder vi eksempler på tidlige udgaver af både skak og backgammon, som vi stadig spiller i dag, og i de ældgamle kinesiske civilisationer finder man bevis på, at de har udviklet kortspil.
Generelt findes der rigtig mange spil, som har deres oprindelse i Kina. Spil har altid været en god måde at være social på og udnytte tiden, men i dag har spilleoplevelsen i høj grad flyttet sig over på nettet med udviklingen af online casino, som i dag tilbyder en bredt udvalg af forskellige spil som for eksempel poker, blackjack og roulette.
Begyndelsen på kasinospil
Kasinospil har længe været en spændende del af folks liv. De har nemlig altid spillet forskellige former for kortspil og med internettets opfindelse og udvikling, blev det nu også muligt at spille kasinospil på nettet.
Historien bag kasinospil på nettet tager os tilbage til starten af 2000’erne. Det er helt forståeligt, for det var på dette tidspunkt, at computere og internettet for alvor begyndte at finde vej ind i stuerne hos helt almindelige mennesker.
Det første online kasino blev faktisk lanceret helt tilbage i 1995 og det åbnede pludselig op for helt nye spilleoplevelser i og med, at man pludselig kunne sidde i sit eget hus og spille sammen med og mod spillere fra den anden side af verden.
Der er mange forskellige kasinospil, men et af de mest populære er poker, og spillets popularitet steg også tilbage i starten af 2000’erne.
Her skete der nemlig det fantastiske, at den fuldstændig ukendte pokerspiller med det spektakulære borgerlige navn Chris Moneymaker kom ind fra sidelinjen og vandt World Series of Poker.
Dermed blev den almindelige danskers begejstring for spillet vakt og det passede meget godt med internettets fremmarch. Der begyndte at poppe flere og flere online kasinoer op og i dag er der rigtig mange forskellige varianter at vælge imellem.
Fremtidens kasinospil
De forskellige udbydere gør rigtigt meget for at holde sig på forkant med udviklingen og især angående elementer som grafik, lyd og spilleoplevelse.
Det har resulteret i, at man nu kan opleve en helt unik måde at spille på. Fremtiden ser også lys ud i forhold til at teknologien konstant bliver forbedret og mulighederne bliver flere og flere.
Nu kan man spille på alle mulige forskellige enheder som for eksempel PC, smartphone, tablet og meget mere – du skal faktisk bare have en enhed med adgang til internettet.
Noget af det, der nok kommer til at spille en større rolle i fremtiden, er virtual reality. Det er en genre, der allerede er veludviklet og som hele tiden bliver forbedret og videreudviklet.
Der er faktisk allerede mulighed for at spille blandt andet poker og blackjack på flere virtual reality-konsoller og teknologien har skabt en interaktiv oplevelse, hvor spilleren føler sig som en del af spillet.
Masser af muligheder
Der er dermed masser af forskellige muligheder, hvis man gerne vil give sig i kast med, hvis man har lyst til at prøve kasinospil på nettet.
Der er mange muligheder for spilleoplevelser, god grafik og diversitet i forhold til spillene.
FHK’s træner, Gudmundur Gudmundsson, var nærmest uden ord efter søndagens triumf mod Skanderborg Aarhus, der sikrede FHK en historisk plads i DM-semifinalen. Med et glimt i øjet og en tydelig stolthed i stemmen fortalte han om kampen, holdet og den utrolige rejse, de har været på.
FHK vandt kampen med 26-24. Det hele eksploderede i én stor jubelrus efter kampen. Da jublen havde lagt sig kunne FHK-lejren først ikke finde Gudmundsson. Efter at have ledt viste det sig, at han var på live-tv.
Imens stod formand Bent Jensen og administrerende direktør Thomas Renneberg-Larsen i omklædningsrummet, og jublede med spillerne, og roste holdets præstation. Efterfølgende stødte Gudmundur Gumundsson til, og da det var overstået, var det tid til at give et interview til AVISEN.
– Det betyder utroligt meget. Da jeg kom til FHK, fik jeg chancen for at bygge noget op. Det er min første sæson, og vi har opnået fantastiske resultater med dette hold. Holdet har spillet utrolig godt i slutspillet. Vi har kun tabt en enkelt kamp i en meget stærk pulje. Jeg er meget stolt, men det er også fortjent. Det var vores målsætning at nå semifinalen, da vi først kom i slutspillet, sagde Gudmundsson, da han blev spurgt om, hvad semifinalepladsen betyder.
Gudmundsson understregede, hvor vigtig fansenes støtte har været for holdet. Omkring 600 fans var på plads i Aarhus for at støtte holdet, og de dannede en massiv lydkulisse for at støtte FHK.
– Det er fantastisk at opleve den opbakning, vi har fået. Selvom det ikke var vores bedste kamp i dag, og vi begik fejl, formåede vi at spille godt i nøgleperioder af kampen, sagde Gudmundur Gudmundsson.
I slutningen af kampen trådte særligt Reinier Taboada i karakter. Cubaneren scorede det afgørende mål til 25-24, der sendte FHK i ekstase i sejren, som med et mål i sidste sekund blev til en sejr på 26-24.
– Vores taktiske dispositioner var nøje planlagt. Vi havde designet spillet, så Reinier Taboada kunne træde ind i de sidste 12 minutter. Emil Tellerups indsats var intet mindre end fantastisk, og Jakob Frederiksen fulgte trop med en lige så imponerende optræden. Vores forsvar var lige i skabet – vi begrænsede Skanderborg Aarhus til bare 11 mål i anden halvleg. Det var en kollektiv præstation af høj klasse, forklarede Gudmundsson.
Nu venter Aalborg i en semifinaleserie, hvor der spilles bedst af tre kampe. Nu vil Gudmundur Gudmundsson stille sigtekornet ind efter at drille de nordjyske favoritter.
– Det er ikke nok bare at være i semifinalen – vi skal også præstere der. Vi skal få det bedste ud af det, sagde Gudmundsson.
Gudmundssons personlige CV tæller blandt andet OL-sølv med Island og OL-guld med Danmark, men præstationen med FHK har også en særlig plads hos ham.
– Det betyder utrolig meget for mig, for jeg elsker at bygge noget op. Det er derfor, jeg er her. Vi kan være meget stolte af holdet. Nu skal vi bare videre, sagde den stolte islænding.
FHK spiller den første semifinalekamp på søndag klokken 14:00 mod Aalborg.
I det nylige præsidentvalg i Tyrkiet opnåede ingen kandidat det nødvendige flertal på 50 procent plus én stemme for at vinde i første runde, ifølge den øverste tyrkiske valgmyndighed, og rapporteret af Reuters. Som et resultat skal en anden valgrunde afholdes den 28. maj.
Den siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, fik 49,51 procent af stemmerne, mens hans nærmeste modstander, oppositionskandidaten Kemal Kiliçdaroglu, opnåede 44,88 procent. Valget var oprindeligt mellem fire kandidater, men en af dem, Muharrem Ince, trak sig tilbage kort før valget. Den tredje kandidat, Sinan Ogan, sikrede omkring fem procent af stemmerne. Kun de to kandidater med flest stemmer går videre til anden runde.
Erdogan har været en dominerende figur i tyrkisk politik i de sidste to årtier, hvor han tjente som premierminister fra 2003 til 2014, før han blev præsident – en position, han har holdt siden. Landet har ikke længere en premierministerpost.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) understreger, at den tunge vejtransportsektor ikke bidrager tilstrækkeligt gennem skatter og afgifter, set i lyset af dens betydelige omkostninger relateret til vejbelastning, trafikpropper, sikkerhedsproblemer og miljøforurening. Trods blokader af lastbiler på motorveje og tilkørselsveje mandag, i protest mod forslaget om en kilometerbaseret vejafgift, står ministeren fast på sin position.
– Jeg har ikke planer om at trække forslaget tilbage. Dog er vi lydhøre overfor den kritik og bekymring, der kommer til udtryk, udtaler Jeppe Bruus.
Blokaderne er arrangeret som en form for demonstration mod afgiften. Jeppe Bruus bemærker, at det er en del af demokratiet at udtrykke sin utilfredshed, så længe det sker inden for lovens rammer. Denne holdning deles dog ikke af Ole Birk Olesen (LA), der sympatiserer med lastbilchaufførerne og vognmændene, men ikke kan støtte ulovlige aktiviteter, der hindrer andre mennesker i at komme på arbejde, og levere deres varer.
Planen om en kilometerbaseret vejafgift blev indgået sidste år af den daværende S-regering og dens støttepartier SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. Afgiften forventes at træde i kraft i 2025 og vil i gennemsnit betyde en omkostning på 1,30 kroner per kilometer for en lastbil, der kører på benzin eller diesel. Regeringen forudser, at denne aftale vil nedsætte CO₂-udslippet med omkring 0,3 millioner tons CO₂ i 2025 og cirka 0,4 millioner tons i 2030.
Skatteministeren anerkender bekymringerne hos vognmændene, men understreger, at afgiften også vil gælde for udenlandske vognmænd, hvilket skaber lige konkurrencevilkår. Han påpeger det overordnede formål:
– For at nå vores klimamål, skal alle sektorer bidrage til omstillingen.
Den nye afgift kan potentielt påvirke forbrugerne, men skatteministeren forventer kun en “meget marginal” effekt, da transportomkostningerne ved individuelle varer allerede er lave.