4.7 C
Copenhagen
torsdag 23. januar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ny analyse stiller skarpt på grøn vækst i dansk erhvervsliv

Af
Mille Dyhrberg
-
0

I dag lancerer Erhvervsministeriet en ny analyse, som skitserer udfordringer og forudsætninger for grøn omstilling af dansk erhvervsliv.

Verden står over for en ny geopolitisk situation med pres på forsyningskæder og danske virksomheders vækstmuligheder. Samtidig skal danske virksomheder frem mod 2030 indfri nogle af verdens mest ambitiøse klimamål.

Det er på den baggrund, at Erhvervsministeriet i dag lancerer en analyse, der kigger ind i nutidens udfordringer og forudsætninger for grøn omstilling. Analysen har fokus på, hvordan danske virksomheder kan udnytte nye grønne forretningsmuligheder, samtidig med at de omfavner den grønne omstilling.

Analysen stiller derfor skarpt på fire essentielle forudsætninger for virksomhedernes muligheder for en succesfuld grøn omstilling; regulering, kompetencer, kritisk import og råstoffer samt finansiering. Analysens hovedpointer skal drøftes på næste møde i Grønt Erhvervsforum d. 30. maj.

– Vi står over for en stor udfordring med klimaforandringerne, samtidig med at energipolitik også er blevet sikkerhedspolitik. Derfor er det afgørende, at vi skruer op for tempoet i implementeringen af alle de beslutninger, der allerede er truffet. Det kræver, at de rette forudsætninger er tilstede. Denne analyse er et godt afsæt for at dykke ned og blive konkrete, udveksle erfaringer og tale om, hvordan udfordringerne viser sig i praksis blandt virksomhederne. Det ser jeg frem til at drøfte med Grønt Erhvervsforum, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Ny international læseundersøgelse: Flere danske børn er svage læsere

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Op mod hver fjerde danske elev i 4. klasse læser usikkert. Og gruppen af svage læsere er vokset. Det viser den internationale læseundersøgelse PIRLS, som offentliggøres i dag. Undersøgelsen peger på, at der er brug for en målrettet indsats, der løfter de svage læsere. Det handler blandt andet om at styrke elevernes motivation for at læse i fritiden, så de finder større glæde ved at læse.

Det er gået tilbage med læsekompetencen for de danske elever i 4. klasse. Det viser en ny international læseundersøgelse, PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study), der hvert femte år giver en status på, hvor godt de danske elever læser, og som samtidig gør det muligt at sammenligne læseresultater deltagerlandene i mellem.

PIRLS 2021 viser, at det står værre til med de danske børns læsekompetencer, end på noget andet tidspunkt i de 15 år, Danmark har været med i undersøgelsen.Den omfatter i dag mere end 60 lande og regioner og næsten 400.000 elever – heraf 5.000 danske 4. klasseelever.

Simon Skov Fougt, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen. Han siger:

-Faldet i de danske elevers gennemsnitlige læsescore hænger sammen med, at der er kommet flere svage læsere. Op mod 25 procent af eleverne kan i dag kategoriseres som svage læsere, der hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Og faktisk er de svageste 5 procent blevet endnu dårligere læsere siden 2021, siger han og påpeger, at i en tid med fake news, og hvor eleverne i stigende grad er i fare for at blive manipuleret med på sociale medier, er det et kæmpe problem.

På baggrund af de nye PIRLS-resultater mener han, at det står klart, at vi må nytænke læseundervisningen. Han mener blandt andet, at mere skrivning i skolen kan være nøglen til bedre læsning.

-Eleverne skal både læse og skrive mere, og det skal være meningsfuldt for dem. Det bliver det fx, hvis de læser og skriver om emner, som de også arbejder med fagligt eller er optaget af. Danskundervisningen skal med andre ord være bundet op på en meningsfuld kontekst, siger han.

I lyset af corona
Trods tilbagegangen placerer de danske elever sig i den øvre del af PIRLS 2021-rangeringen – sammen med blandt andet de svenske og norske elever. Fem landes elever scorer i gennemsnit signifikant højere end de danske: Singapore, Hong Kong, England, Finland og Polen.

PIRLS 2021-resultaterne skal ses i lyset af corona-pandemiens skolenedlukninger, som kan være årsag til, at stort set alle deltagerlande oplever et fald i elevernes læsescore i forhold til sidste undersøgelse i 2016. Her er det værd at bemærke, at den danske tilbagegang er blandt de mindste sammenlignet med de fleste andre lande.

-Det har formentlig haft en positiv betydning, at vi i Danmark allerede inden pandemien havde oparbejdet stor erfaring med digitale læremidler i skolen. Det gjorde lærerne i stand til at fortsætte undervisningen digitalt, mens børnene var hjemsendt, siger Simon Skov Fougt.

Faldende læseglæde
Han hæfter sig ved den fælles skandinaviske tilbagegang, og især ved at Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som ’rigtig godt kan lide at læse’.

Kun hver syvende danske elev udtrykker, at de ’rigtigt godt lide at læse’. Ved målingen i 2016 kunne hver femte elev rigtigt godt lide at læse.

I 2016 var 25 procent af pigerne rigtigt glade for at læse, men det er faldet til 16 procent i 2021-undersøgelsen. For drengene er udviklingen gået fra 15 til 12 procent. Til sammenligning svarer 4 ud af 10 af eleverne i den samlede undersøgelse, at de rigtigt godt kan lide at læse. Det får alarmklokkerne til at ringe hos Simon Skov Fougt:

-Her skal vi sætte ind, for vi ved også, at de elever, der ikke kan lide at læse og sjældent gør det i deres fritid, læser dårligst. Vi skal derfor afdække årsagerne til den vigende læseglæde, og så skal vi finde en måde at øge deres motivation for læsning i fritiden.

Mor og far skal også læse
Undersøgelsen viser også en positiv sammenhæng mellem forældrenes læsning og elevernes gennemsnitsscore i læsning. Det gælder både den tid, forældrene bruger på at læse derhjemme og deres læseglæde.

-Det handler bl.a. om tid og ressourcer i hjemmet. Hvis forældrene har bøger liggende fremme og er optaget af dem, så kan det inspirere børnene, som har brug for gode rollemodeller, der fx kan vise dem glæden ved at være opslugt af en bog, siger Simon Skov Fougt.

Også lærernes læseglæde har indflydelse på elevernes, viser undersøgelsen.

-Elevernes gennemsnitlige læsescore er lavest, når dansklæreren aldrig læser for fornøjelsens skyld. Men heldigvis læser langt de fleste dansklærere for deres fornøjelses skyld. Igen viser det, at børnene har brug for rollemodeller, der oprigtigt er optaget af at læse, og som fx kan inspirere og guide dem til at finde de helt rette bøger på skolebiblioteket, siger Simon Skov Fougt og peger på, at netop veludbyggede skolebiblioteker kan være med til at gøre en positiv forskel for elevernes læsekompetencer.

Fokus på de svage læsere fremfor kønsforskel
Fordi andelen af svage læsere er stigende, og andelen af dygtige læsere er uændret siden 2016, er spredningen i elevernes læsekompetencer blevet større.

-Det betyder øget ulighed i klasserummet. Og det stiller store krav til lærernes evne til at bedrive differentieret undervisning, konstaterer Simon Skov Fougt.

Et andet sted, hvor uligheden træder frem, er mellem kønnene. Pigerne læser gennemsnitligt signifikant bedre end drengene. Men det er der ikke noget nyt i.

-Det har tidligere PIRLS-undersøgelser også vist. Og det gælder for næsten alle deltagerlandene. Så den forskel skal vi nok bare acceptere og i stedet rette opmærksomheden mod de svage læsere. For faktum er, at forskellen mellem de svageste og de dygtigste læsere på tværs af køn er 20 gange større end kønsforskellen, siger han.

Der er desuden en sammenhæng mellem om og hvor ofte, der tales dansk i hjemmet, og elevens gennemsnitlige læsescore. Simon Skov Fougt uddyber:

-Undersøgelsen viser, at elever, der ikke er født i Danmark, i gennemsnit læser dårligere end elever, der er født i Danmark. Sammenhængen mellem ikke at være født i Danmark og læsescoren er dog først synlig, hvis barnet var mere end tre år, da det ankom til Danmark.

Mætte og friske børn læser bedre
Læringsklimaet og følelsen af at høre til og trives i skolen har også betydning for elevernes læsescore. Undersøgelsen viser fx, at elever med den højeste gennemsnitsscore i læsning i gennemsnit har et stærkt tilhørsforhold til deres skole.

Desværre gør det modsatte sig også gældende: Syv procent af eleverne i den danske del af undersøgelsen oplever at blive mobbet ugentligt. Og oplevelsen af at blive mobbet hænger signifikant negativt sammen med elevernes læsescore.

PIRLS 2021 viser også, at flere elever end i 2016 føler sig trætte og sultne i løbet af skoledagen. Og her er der en sammenhæng mellem elevernes følelse af træthed og sult og deres læsescore.

-Det understreger, at elevernes læsekompetencer hænger sammen med deres sundhed, trivsel og sociale liv i og uden for skolen, fastslår Simon Skov Fougt.

Hovedresultater i PIRLS 2021
– Danske 4.-klasseelever har i PIRLS 2021 en gennemsnitsscore på 539 point. Det er signifikant lavere end alle tidligere danske PIRLS-resultater.
– Trods faldet placerer de danske elever sig i den øvre del blandt alle deltagere i PIRLS 2021 sammen med bl.a. de svenske og norske elever.
– Fem landes elever scorer i gennemsnit signifikant højere end de danske i PIRLS 2021: Singapore, Hong Kong, England, Finland og Polen.
– Eleverne i de fleste deltagende lande og regioner i PIRLS 2021 er faldet signifikant i gennemsnitlig læsescore.
– Det signifikante fald i Danmark er blandt de mindste af de signifikante fald internationalt.
– Faldet i den danske gennemsnitlige læsescore hænger primært sammen med, at der er kommet flere svage læsere.
– Spredningen i de danske 4.-klasseelevers læsescore er stigende, og afstanden mellem de svageste og dygtigste læsere er blevet større.
– Eleverne læser skønlitterære tekster bedre end informerende, og deres læsekompetence i informerende tekster er faldet signifikant siden 2016. Dette gælder til gengæld ikke for læsning af de skønlitterære tekster.
– I Danmark læser piger i gennemsnit stadig signifikant bedre end drenge. Forskellen mellem pigers og drenges læsning i Danmark har været stabil i alle PIRLS-runder siden 2006.
– Forskellen mellem de svageste og de dygtigste læsere på tværs af køn er 20 gange større end kønsforskellen.
– Danske 4.-klasseelever læser i 2021 mindre hyppigt i fritiden end i PIRLS 2016. Den tid, eleverne bruger på at læse, når de læser, er dog uændret. Elever med den laveste læsescore er dem, der bruger mindst tid på at læse, og som stort set aldrig læser for at opleve.
– Siden PIRLS 2011, hvor de danske 4.-klasseelever klarede sig bedst, er der kommet signifikant flere elever i gruppen, der læser under 30 minutter om dagen.
– Danske elevers læseglæde er faldet signifikant siden 2016, og det gælder især pigerne. De elever, der ikke kan lide at læse, har den laveste gennemsnitlige læsescore. Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som rigtig godt kan lide at læse.
– Andelen af elever med stor tiltro til egen læseforståelse er i 2021 signifikant mindre end i 2016.
– Der er positiv sammenhæng mellem ressourcer i hjemmet og elevernes gennemsnitlige læsescore.
– Der er positiv sammenhæng mellem hhv. sprog talt i hjemmet, forældrenes læsevaner og elevens læsescore.
– Flere elever føler sig trætte eller sultne i PIRLS 2021 end i 2016. Der er signifikant sammenhæng mellem elevernes følelse af træthed og sult og deres læsescore.
– 7 procent af eleverne oplever at blive mobbet ugentligt. Oplevelsen af at blive mobbet hænger signifikant negativt sammen med elevernes læsescore.
– Der er få skoler i Danmark med ordensproblemer, manglende tryghed og rå omgangstone. Der er signifikant sammenhæng mellem atmosfæren på skolen og elevernes gennemsnitlige læsescore.

Ny analyse: Indvandringen til Danmark slår rekord

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Knap 22.000 udlændinge flyttede til Danmark i årets første tre måneder. Dermed slog indvandringen rekord. Danske virksomheder har hårdt brug for arbejdskraften, så det er en meget glædelig nyhed, at Danmark er så attraktivt et land at leve og arbejde i, mener SMVdanmark, der efterlyser mere smidige regler for at få endnu flere udenlandske medarbejdere til landet.

De kommer fra Tyskland, Polen, USA, Indien og mange andre lande. De er næsten alle i alderen 20-54 år, og langt de fleste kommer for at arbejde. I alt knap 22.000 udlændinge indvandrede til Danmark i januar, februar og marts, og det tal for de måneder er aldrig set højere i statistikken historie.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Rekorden er glædelig, mener Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark.

– Det er super positivt, at så mange vil hertil. Danske virksomheder tørster efter arbejdskraft, og den tørst er udlændingene med til at slukke. Statens finanser nyder også godt af det, for udlændingene betaler skat og afgifter i Danmark. Og havde vi ikke den indvandring, ville danske arbejdsgivere kappes endnu mere om arbejdskraften, og vi ville derfor risikere endnu højere, men også uholdbare, lønstigninger og inflationspres. Så vi skal være glade for de mennesker, der kommer til landet, og at vi tilsyneladende er så godt et sted at bo og arbejde, siger han.

En gratis omgang

Han påpeger også, at de nye medarbejdere ikke har kostet de danske skatteydere en krone for alle de offentlige serviceydelser, der ellers som regel følger med danskere, fra de bliver født, til de går ud på arbejdsmarkedet, det vil sige fx pasning i daginstitutioner og skolegang.

– Så de nye medborgere er en ren gevinst set ud fra et økonomisk synspunkt. Og man skal ikke være bange for, at de tager danskernes job, for vi har utroligt mange ledige stillinger, og knap 3 ud af 10 forsøg ender forgæves, når danske virksomheder prøver at rekruttere nye medarbejdere, siger Thomas Gress.

Han efterlyser, at de danske regler blev gjort mere smidige, så endnu flere udlændinge kan komme til landet og få job.

– Vi får brug for endnu flere arbejdsduelige indvandrere i fremtiden, for danskerne bliver ældre, og der kommer færre unge. Det er en situation hele Europa står i, så der bliver kamp om arbejdskraften. Vi bør derfor udnytte bølgen og ændre kravene, så udlændinge, der kommer fra ikke-EU-lande, har nemmere ved at komme ind. Fx har myndighederne i dag ret til at afvise en udlænding, fordi de mener, han tjener for meget. Det jo tosset. Hvis en arbejdsgiver rent faktisk vurderer, at en ansat er sin høje løn værd, så skal myndighederne da ikke blande sig i det, siger han.

Ny indsats skal hjælpe forældre med at engagere sig i deres børns digitale liv

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Arkivfoto - Pixabay)

De fleste forældre synes, det er vigtigt at være involveret i børns digitale liv, og 8 ud 10 oplever også, at de har forståelse for deres børns færden på digitale platforme. Men spørger man forældrene om, hvor ofte de taler med børnene om deres digitale liv, svarer 44 pct., at sådanne samtaler kun finder sted 3 gange om måneden eller sjældnere.

Det viser en undersøgelse foretaget i forbindelse med en ny indsats, ’Genvej – til dit barns digitale liv’, som Forbrugerrådet Tænk og Ole Kirk’s Fond nu lancerer i samarbejde med Børns Vilkår, Mary Fonden, Medierådet for Børn og Unge og Red Barnet.

Med ’Genvej – til dit barns digitale liv’ vil organisationerne åbne børn og unges digitale verden for forældrene og give dem endnu bedre forudsætninger for at understøtte deres børns brug af digitale platforme.

Den nye undersøgelse viser nemlig også, at 3 ud af 4 forældre er trygge ved, at deres børn nok skal komme til dem, hvis de oplever noget ubehageligt på nettet. Men ifølge tidligere undersøgelser, hvor man har adspurgt børn og unge selv, sker det kun et fåtal af gangene. Det viser blandt andet en undersøgelse fra Medierådet. Og en undersøgelse fra Red Barnet viser fx, at kun hvert fjerde barn er gået til deres forældre efter at være blevet udsat for en digital krænkelse.

-Vi ved, at danske forældre rigtig gerne vil være der for børnene i deres digitale færden. Men vi er bekymrede for, om de generelt overvurderer deres egen involvering og indsigt i børnenes liv på de sociale medier, og når de gamer. Børn og unge har i dag helt nye muligheder for positive fællesskaber, læring og underholdning. Dem er danske forældre gode til at omfavne, men der er også en alvorlig bagside i form af risiko for mobning, svindel, krænkelser og grooming, som børn og unge behøver hjælp til at undgå, siger Anja Philip, Formand for Forbrugerrådet Tænk.

Via indsatsens sociale medier og hjemmesiden genvej.org vil forældre fremover kunne finde viden om en lang række emner og problematikker, som børn og unge kan støde på online. Derudover vil ’Genvej – til dit barns digitale liv’ give gode råd og konkrete redskaber til at starte samtalen med sit barn og engagere sig mere i dets hverdag på digitale platforme.

-Forældre, som ønsker at hjælpe deres børn med at navigere digitalt, har ofte et behov for selv at blive klædt ordentligt på til at kunne guide deres børn bedst muligt. Der findes i dag mange forskellige tilbud og gode råd indenfor forskellige problematikker, som billeddeling, datamisbrug og grooming. Udfordringen er bare, at forældrene skal gå mange forskellige steder hen for at samle den aktuelle viden om, hvordan de på bedste vis støtter op om de unges digitale liv. Derfor er vi glade for, at vi med ’Genvej – til dit barns digitale liv’ har samlet kræfterne og skabt en samlende portal målrettet forældre, siger Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.

Om Genvej – til dit barns digitale liv

’Genvej – til dit barns digitale liv’ tilbyder en indgang, en genvej, til børn og unges digitale liv. Gennem projektets sociale kanaler og på hjemmesiden genvej.org kan forældre og omsorgspersoner finde konkrete råd og viden og inspiration og øvelser i forhold til en lang række emner og problematikker, som børn og unge måtte støde på online, såsom mobning, digitale krænkelser, influencere og reklamer, ensomhed, gaming og digitale fællesskaber.

På Genvej.org findes både helt nyt materiale men også allerede eksisterende indhold, så det er samlet og let tilgængeligt for forældre.

Formålet med Genvej er at åbne børn og unges digitale verden for forældrene og give dem endnu bedre forudsætninger for stillingtagen og for at understøtte deres børns brug af digitale medier og platforme.

Genvej er et partnerskab mellem Forbrugerrådet Tænk og Ole Kirk’s Fond i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår, Mary Fonden og Medierådet for Børn og Unge samt med en række andre aktører.

Fakta om børns digitale liv

8 ud af 10 (82 pct.) forældre svarer ”helt enig” eller ”delvist enig” til, at de har forståelse for deres børns digitale liv (Genvejs baselinestudie 2023).
3 ud af 10 elever i 5. klasse (29 pct.) og 4 ud af 10 i 8. klasse (42 pct.) oplever i mindre grad eller slet ikke, at deres forældre forstår, hvad de laver online (Børns Vilkår 2022).
3 ud af 4 forældre har tillid til at deres barn kommer til dem, hvis de oplever noget ubehageligt digitalt (Genvejs baselinestudie 2023)
Mange børn og unge deler ikke deres online hverdagsoplevelser med deres forældre, da flere peger på, at de(forældrene) alligevel ikke kan relatere sig til det (Medierådet for Børn og Unge 2022).
Kun hver fjerde barn er gået til deres forældre eller anden voksen person i familien/omgangskredsen efter at være blevet udsat for en digital krænkelse. Hver femte har ikke sagt det til nogen (Red Barnet 2021).
44 pct. af danske forældre taler med deres børn om, hvad de laver digitalt, 3 gange om måneden eller sjældnere. 21 pct. taler med deres børn sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig (Genvejs baselinestudie 2023).
42 pct. af børn og unge har oplevet noget ubehageligt på nettet i løbet af det seneste år (Red Barnet 2021).
15 pct. af de 11-19-årige har oplevet at blive bestjålet eller franarret ting på internettet, mens 8 pct. har oplevet trusler eller krænkelser (VIVE 2022).

Øvrige partnere udtaler

-Alt for mange børn, der er blevet udsat for digitale krænkelser, står helt alene med det. De får simpelthen ikke den hjælp, de har brug for. Følelser af skyld og skam betyder, at de undlader at række ud til deres forældre eller en anden voksen. Derfor er det så vigtigt, at forældre er nysgerrige og tager dialogen med deres børn om, hvad børnene laver online, og at forældrene ved, hvor de kan gå hen, og hvad de skal gøre, hvis barnet udsættes for krænkelser. Vi har udviklet en digital førstehjælpskasse til landets forældre, som de for eksempel kan bruge, hvis deres søn afpresses til at dele nøgenbilleder eller deres datter bliver mobbet online – Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet

-Vi ved, at børnebeskyttelsen på internettet ikke er god nok, at der bliver høstet data, anvendt fastholdelsesmekanismer, og at børn kan møde indhold, der ikke er alderssvarende, eller som endda er ulovligt eller krænkende. Det er et fælles ansvar at passe på børn og unge, der færdes på nettet, og i dette er forældrene en vigtig del af børn og unges ”skjold”. Derfor er det et stort problem, at mange børn og unge føler, at de ikke kan snakke med deres forældre eller andre voksne om deres onlineoplevelser. Det betyder noget, at de voksne forstår deres virkelighed, men det kan virke uoverskueligt at forholde sig til alt det, som børn og unge har adgang til og bruger meget tid på. Vi har derfor udviklet explainer-videoer til tre udbredte digitale tjenester, som kan hjælpe forældrene med øget viden og kritisk opmærksomhed – og vi giver tips til samtalen,- Miriam Michaelsen, forperson i Medierådet for Børn og Unge.

-Ofte udspiller børns digitale aktiviteter sig skjult for forældre, som derfor kan have svært ved at hjælpe børnene med at navigere online. Men børn og unge har brug for deres forældre til at færdes i en ofte kompleks online verden, hvor meget er på spil for børnene. Heldigvis ved vi, at forældre rigtig gerne vil engagere sig i og støtte op om deres børns digitale liv. Derfor ønsker vi med Genvej at give forældre et bedre indblik i børnenes digitale verden samt nogle konkrete råd og redskaber til, hvordan de kan forstå deres online-liv og stå til rådighed, uanset om det handler om digital mobning, fælles chattråde, (manglende) likes, billeddeling, gaming eller streaks, – Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

-Den digitale udvikling går meget hurtigt, og som forældre kan man hurtigt tabe pusten i forsøget på at følge med. Men vi bliver nødt til at prøve. For børn og unge har brug for deres forældre til at håndtere det digitale liv. Med Genvej ønsker vi at give forældre en håndsrækning, så de bedre kan guide deres børn igennem den digitale jungle. I Mary Fonden er vi særligt optagede af, at forældre bidrager til positive børne- og ungefællesskaber online. Alle har brug for at være en del af inkluderende fællesskaber, hvor de bliver anerkendt og respekteret – uanset om det er fysisk eller online, – Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Linde A/S: CSR-prisen skaber stolthed og gør en forskel

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Når virksomhederne i Fredericia hvert år samles for at hylde de bedste inden for Corporate Social Responsibility (CSR), er det ikke blot en anerkendelse af et års arbejde. Det er også en fejring af en fornyet forståelse for, hvordan forretning kan og bør fungere i det 21. århundrede. For Linde A/S, der vandt CSR-prisen sidste år, har prisen haft en dyb og varig indvirkning på virksomhedens kultur, dens forhold til samfundet og dens måde at gøre forretning på.

CSR-prisen i Fredericia blev tirsdag eftermiddag uddelt i ADP Loungen i Fredericia Idrætscenter. Arrangementet, der trak en bred skare af det lokale erhvervsliv, bød på mulighed for netværk, underholdning af Thomas Jensen, oplæg af koncernchef Henriette Kort Graversen og introduktion af Business Fredericias nye erhvervsplaymaker, Ruth Axø.

Før uddelingen af dette års pris fik sidste års vinder, Torben Eriksen fra Linde A/S, ordet. Med stor entusiasme og dyb indsigt delte han erfaringerne fra det forgangne år, hvor Linde A/S havde haft æren af at være indehaver af CSR-prisen

– Vi vandt den sidste år, og det bragte glæde i hele virksomheden. Der var en euforisk stemning, og det fejrede vi på behørig vis, fortæller Torben Eriksen.

Men det er ikke kun den umiddelbare glæde ved at vinde, der har haft betydning. Prisen har også skabt en fornyet stolthed og tro på virksomhedens arbejde med CSR.

– At have et arbejde betyder meget socialt, og det giver en noget at tale om, når man kommer hjem, siger Eriksen, og understreger, at prisen har haft en mærkbar indvirkning på virksomhedens kultur. – Det gjorde en kæmpe forskel, ikke mindst i ugerne efter, siger han.

Denne fornyede stolthed og tro har også haft konkrete fordele for Linde A/S, når virksomheden står over for store udbud.

– Stemningen har ændret sig, når vi har haft store udbud og de spørger om vores forhold til CSR. Så viser vi prisen. Det siger det hele, forklarer Eriksen.

CSR-prisen er ikke kun en anerkendelse af Linde A/S’s arbejde indtil nu, men også en opmuntring til at fortsætte og udvikle deres CSR-initiativer.

– Vi har gjort, hvad vi kunne for at leve op til prisen, afslutter Eriksen.

CSR-prisen i Fredericia er således meget mere end en ceremoniel anerkendelse. Den er en påmindelse om vigtigheden af virksomheders sociale ansvar, og dens potentiale for at skabe positiv forandring både internt i virksomhederne og i det omkringliggende samfund. For Linde A/S har prisen været en katalysator for forandring, en kilde til stolthed, og et bevis på, at deres engagement i CSR ikke kun er godt for samfundet, men også for virksomheden selv.

Temashop modtog CSR-pris

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Den årlige CSR-pris i Fredericia blev tirsdag eftermiddag uddelt i ADP Loungen i Fredericia Idrætscenter. Prisen er en anerkendelse af virksomheder, der har udvist særlig social ansvarlighed og engagement i det lokale erhvervsliv. Prisen gik i år til Temashop.

Inden uddelingen var der god mulighed for at netværke. Dagens program indeholdt blandt andet en tale fra borgmester Steen Wrist og en introduktion af Business Fredericias nye erhvervsplaymaker, Ruth Axø. Yderligere var der underholdning af Thomas Jensen og et inspirerende oplæg af koncernchef Henriette Kort Graversen, der talte om Jobcenter Fredericia og CSR.

Sidste års vinder af CSR-prisen, Torben Eriksen fra Linde A/S, delte sine erfaringer med betydningen af prisen. Derefter blev spændingen udløst, og vinderen afsløret.

De nominerede virksomheder i år var KM Telecom A/S, Temashop ApS, Nippon Gases A/S, Airco Diet A/S, og P. Fournaise A/S.

Vinderen blev Temashop A/S. Det var Daniel Diness Andersen, ejer og direktør i Temashop, der med stor glæde modtog prisen fra borgmester Steen Wrist og Torben Eriksen.

– Det er en stor ære og kæmpe skulderklap til hele holdet. Det er ikke kun mig. Medarbejderne synes, det er sjovt at se folk udvikle sig, siger Daniel Diness Andersen.

Han fortæller videre, at virksomheden for mange år siden gik ind i et forløb med den sociale kapitalfond.

– Vi skal tjene penge, men også have det menneskelige med. Vi måler begge dele og ser, hvor mange mennesker vi hjælper. Vi kan ikke ændre hele verden, men hjælpe dem, vi har, siger Daniel Diness Andersen.

Temashop har et særligt fokus på at ansætte personer med psykiske udfordringer, hørehæmmede, og andre der har en “skæv” baggrund.

– Vi kan give dem mere rummelighed og tid til at falde til, forklarer Daniel.

CSR-prisen i Fredericia er således med til at anerkende det vigtige arbejde, Temashop og andre virksomheder gør for at skabe et mere inkluderende erhvervsliv.

– Prisen er med til at give et skulderklap, og det er fedt. Det skaber mere opmærksomhed omkring CSR, og det er kun godt, da det er vigtigt man tager ansvar, slutter Daniel Diness Andersen.

Corporate Social Responsibility (CSR), eller virksomheders sociale ansvar, er et begreb, der beskriver de initiativer en virksomhed tager for at bidrage positivt til samfundet. Dette kan omfatte en bred vifte af aktiviteter, fra miljømæssige initiativer til at mindske virksomhedens CO2-aftryk, til sociale programmer, der fremmer lighed og inklusion på arbejdspladsen.

CSR er blevet en stadig vigtigere del af moderne virksomhedsstrategi, da forbrugere, medarbejdere og investorer i stigende grad søger virksomheder, der ikke kun fokuserer på økonomisk profit, men også på deres indvirkning på samfundet og miljøet. Virksomheder, der effektivt implementerer CSR-initiativer, kan ofte opnå en række fordele, herunder forbedret brandbillede, øget medarbejderengagement og loyalitet, og i nogle tilfælde endda øget økonomisk præstation.

CSR-prisen i Fredericia er et eksempel på en anerkendelse, der gives til virksomheder, der har udmærket sig ved at tage et særligt socialt ansvar og vist engagement i det lokale erhvervsliv. Prisen understreger betydningen af CSR i det moderne erhvervsliv og anerkender de virksomheder, der går foran i dette vigtige arbejde.

Frank Jensen – trommeslageren der var med til at skrive håndboldhistorie

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Frank Jensen vågnede mandag morgen med ømme arme, men med et hjerte, der stadig bankede i takt med rytmen af FHK’s triumf søndag mod Skanderborg Aarhus.

Som mangeårig trommeslager i HK Ultras havde han været i centrum for jublen, da FHK søndag sikrede sig en plads i DM-semifinalen i Aarhus.

– Det var rørende. Det er det bedste udtryk sammen med euforisk. Det var en spontan, udfoldende jubel, der mindede mig om oprykningsfesten på Ajax’ hjemmebane i 2019, siger Frank Jensen, da AVISEN fanger ham dagen derpå.

Jensen, der med sit trommesæt har sat pulsen til mange af FHK’s kampe, betegner søndagens triumf som noget helt særligt.

– Vi klarede det selv. Vi kom med røv og nøgler med point og skulle møde Danmarksmestrene fra GOG, Bjerringbro-Silkeborg og Skanderborg Aarhus Håndbold. Vi nakkede simpelthen BSH både hjemme og ude, og det er rigtig flot og uventet. Ingen kunne have forestillet sig det. Pludselig stod man i det, siger Frank.

De sidste minutter af kampen er et minde, der vil blive hos Jensen i lang tid.

– Jeg stod med trommestikkene over hovedet i ren jubel, når jeg ikke skulle slå på trommerne. På min mobiltelefon kunne jeg se, at GOG havde vundet og vi derfor var sikre uanset udfaldet af vores egen kamp, siger trommeslageren.

Jensen er også stolt over den imponerende opbakning fra FHK’s fans. Omkring 600 var til stede i Aarhus søndag aften.

– Jeg formoder, uden at være helt sikker, at vi er det eneste hold i Danmark, der kan samle så mange til en kamp på udebane. Vi fyldte hele endetribunen – det var virkelig vildt. Det tryk fra fansene var konstant i 60 minutter. Der var ikke ro i et øjeblik. “Greven” (Rene Nielsen, red.) løb rundt med megafon og råbte af folk. Den fik mere gas end normalt, synes jeg, slutter Frank.

Hans trommer må nu hvile et øjeblik, men Frank Jensen og resten af HK Ultras er klar til at skabe lyden af sejr, når FHK går ind til DM-semifinalerne mod Aalborg.

Fredericia i søgelyset: Business Fredericia klar til at imødekomme virksomheders behov

Af
Christian Runge Fris
-
0

Erhvervsorganisationen Business Fredericia er klar til at imødekomme den voksende efterspørgsel fra virksomheder som DM Motors, der ser mod Fredericia som deres næste hjem.

Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia, taler om deres rolle i at hjælpe virksomheder med at finde de rette faciliteter i byen.

– Når vi modtager en forespørgsel, lytter vi først til virksomhedens behov, og sætter derefter vores netværk i gang med at finde de rette faciliteter i området. Vi ser på mulighederne og sætter processer i gang for at finde det rette sted. Skal der bygges nyt, eller kan vi finde en eksisterende hal? forklarer Drejer.

Placeringen i Fredericia er attraktiv for mange virksomheder, men Drejer bemærker, at der i øjeblikket er en mangel på ledige haller i størrelsesordenen 1000-4000 kvadratmeter. Han håber, at udviklere vil bygge nye haller for at imødekomme denne efterspørgsel.

– Nogle gange kan vi bygge, andre gange ser vi på, om der er noget, der er ved at flytte. Vi har haft en positiv udvikling på dette område, idet vi er blevet et hotspot inden for energi og klima, samt transport og logistik. Det kan vi kun glæde os over, og vi vil gøre alt for at få virksomheder placeret, siger Drejer.

Business Fredericia er i tæt dialog med ejendomsmæglere, kommunen og udviklere for at finde de bedste løsninger. Men Drejer påpeger, at det er et dynamisk marked, og det kan være udfordrende at holde trit med alle muligheder.

– Markedet ændrer sig konstant, med virksomheder, der flytter ind og ud. Derfor kan vi ikke være 100 procent sikre på at have afdækket alle muligheder. Men vi gør vores bedste for at imødekomme virksomhedernes behov, siger han.

Til trods for udfordringerne er Drejer optimistisk med hensyn til Fredericias fremtid som en hub for virksomheder.

– Vi er i en privilegeret situation, da vi oplever en stigende interesse for området. Det fører til flere arbejdspladser og øget bosætning i Fredericia Kommune. Vi er altid glade, når folk vil flytte til kommunen, og vil tilstræbe os på at få det til at lykkes, siger Bendix Drejer afslutningsvis.

Fredericia skal være på forkant med mere strømlinet politik

Af
Christian Runge Fris
-
0
Foto: AVISEN

Kirsten Hassing Nielsen, udvalgsformand for “Evaluering af Udvalgsstrukturen” i Fredericia Byråd, har sat sig i spidsen for en grundig gennemgang af byrådets interne strukturer. Formålet? At sikre en mere effektiv og gennemskuelig politisk proces, både for politikere, forvaltningen og ikke mindst borgerne.

I Fredericia Byråd vedtog man i forbindelse med konstitueringen af byrådet tilbage i 2021, at der skulle nedsættes et § 17, stk. 4-udvalg, hvis formål er at evaluere udvalgsstrukturen. Formanden for det er De Konservatives Kirsten Hassing Nielsen.

– Vi er nødt til at se på, om vi har den rigtige struktur i vores udvalg. Vi skal sikre, at udvalgene er organiseret på en måde, hvor alle kan se sig i rammerne – både politikere og forvaltning, siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun påpeger, at der tidligere har været lignende evalueringer, men at det altid er værd at gentage processen. Der kan være nye aspekter at tage højde for, og det er vigtigt at evaluere jævnligt for at sikre, at strukturen fortsat er hensigtsmæssig.

Et af målene med evalueringen er at optimere strukturen, så sekretariatet kan fungere mere effektivt til gavn for både politikere og borgere.

– Vi skal se på, hvor meget tid, der bruges på forberedelse. Det er med til at sikre kvaliteten i det, som politikerne træffer beslutninger ud fra. Det skal skæres tydeligt til, så borgere kan forstå sagsfremstillingerne, forklarer Kirsten Hassing Nielsen.

Hun understreger vigtigheden af, at politikerne har tid til politik, og at embedsmændene har tid til at forberede gode oplæg til forvaltningen.

Evalueringen af udvalgsstrukturen er i tråd med aktuelle diskussioner i det politiske landskab. På KL’s social- og beskæftigelsespolitiske konference blev sammenspillet mellem forvaltning, politikere og medier også diskuteret.

Kirsten Hassing Nielsen mener, at Fredericia har en unik mulighed for at være på forkant med udviklingen:

– Der er ikke mange, der ser ind i det her endnu. Vi vil komme med anbefalinger om, hvordan vi kan indrage borgerne på nye måder, siger udvalgsformanden.

Hun fremhæver ansættelsen af den nye kommunaldirektør som et eksempel på ny tænkning. Her blev flere borgere inddraget i udvalget, hvilket hun mener er klogt, da den kommende kommunaldirektør også skal have berøring med erhvervslivet.

Kirsten Hassing Nielsen forventninger til evalueringen er klare:

– Vi skal have skabt en sammenhæng. Hvordan passer alting sammen? Vi skal skabe mere ensartethed og ordenlighed i vores strukturer. Jeg er sikker på, at vi kan gøre meget for at borgerne bliver reelt inddraget, og at selve forløbet bliver mere ‘strømlinet’. Og det handler også om at kultivere vores politiske kultur.

Arbejdet med evalueringen af udvalgsstrukturen handler om mere end blot struktur og organisering. Det handler også om forventningsafstemning mellem alle parter: forvaltning, politikere og borgere.

– Der skal være tydelighed omkring, hvem der gør hvad. Det arbejder vi rigtig meget med i udvalget. Der er rigtig mange overlap, og det stiller ofte forvaltningen i svære situationer, fordi det ikke er klart, hvad der hører under hvad, siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun fremhæver vigtigheden af at få input fra både politikerne og den strategiske chefgruppe. Hvis deres perspektiver er meget forskellige, er det nødvendigt at skride ind.

Anbefalingerne fra udvalget ventes at komme i slutningen af året, og vil ikke kun være rettet mod det nye byråd, men vil også indeholde forslag, der kan sættes i værk allerede fra januar.

– Vi håber, at de nye politikere kan bruge det til noget i 2026. Vi skal som sådan ikke have flere udvalg, det kigger vi også på. Men vi kigger også på alt muligt andet. Kan den her beslutning træffes administrativt eller ej, hvem har kompetencerne. Der skal skabes en sammenhæng, slutter Kirsten Hassing Nielsen.

I Fredericia Byråd er der således store forventninger til det arbejde, som Kirsten Hassing Nielsen og udvalget for Evaluering af Udvalgsstrukturen er i gang med. Målet er klart: en mere effektiv, gennemsigtig og inkluderende politisk proces, hvor alle parter – fra politikere over forvaltning til borgere – har en klar og hensigtsmæssig rolle.

Frederiksen: Putin og Rusland skal holdes ansvarlige for deres krigsforbrydelser i Ukraine

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
(Foto: AVISEN)

Statsminister Mette Frederiksen deltager den 16.-17. maj i Europarådets topmøde i Reykjavik. Her mødes hun med de andre europæiske statsledere til det kun fjerde møde, siden rådet blev oprettet lige efter 2. verdenskrig.

– Europa står mere samlet end nogensinde i kampen for demokratiet og for den verdensorden, der har sikret os fred og frihed i årtier. Jeg ser frem til at genbekræfte og yderligere styrke det europæiske sammenhold mod den russiske aggression, udtaler statsminister Mette Frederiksen.

På topmødet forventes statslederne at blive enige om at opbygge et register over tab og ødelæggelser i Ukraine. Registret skal drage Rusland til ansvar for deres krigshandlinger. Statsminister Mette Frederiksen leder på mødet en rundbordsdrøftelse om samme tema.

– Putin og Rusland skal holdes ansvarlige for deres krigsforbrydelser i Ukraine. Den russiske aggression og brutalitet over for Ukraine og det ukrainske folk må ikke gå ustraffet hen, udtaler statsminister Mette Frederiksen.

Topmødet forventes desuden at munde ud i en sluterklæring, hvor medlemslandene blandt andet vil udtrykke støtte til tvangsdeporterede ukrainske børn og deres familier.

I alt 46 lande er med i Europarådet, efter Rusland blev ekskluderet fra rådet i marts 2022. Udover statsledere fra medlemslandene deltager EU’s præsident

1...976977978...1.203Side 977 af 1.203
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER