Mellem fredag den 12. maj kl. 23:00 og tirsdag morgen kl. 07:00, blev der begået indbrud i et skur på Rytterskolevej i Nr. Bjert. Skuret var ulåst, og flere værdifulde genstande er rapporteret stjålet.
Blandt de stjålne genstande var en Bosch boremaskine, en Canondale cykel, og en Dewalt værktøjskasse. Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe med at opklare indbruddet, bedes du kontakte politiet.
En ansat hos Nybolig i Prinsessegade blev vidne til et hærværk tirsdag morgen kl. 07:55, da en sten blev kastet gennem en rude. Hændelsen resulterede i at ruden blev knust.
Den ansatte bemærkede to personer løbe væk fra stedet på afstand. Begge mænd var af almindelig højde og iført mørkt tøj. Politiet blev tilkaldt til stedet, men kunne ikke finde gerningsmændene.
Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde gerningsmændene, bedes du kontakte politiet på 114. I særdeleshed er der interesse for en motionsløber, der befandt sig i nærheden under hændelsen, og som potentielt kan have set noget.
Den 3. maj 2023 i Eksercerhuset afholdt Fredericia Byorkester deres forårskoncert med titlen “Filmmusik – en hyldest til John Williams”. Dirigent var Anne Cathrine Kielland Lund, og solisten var Julie Husballe (Sopran).
Til denne koncert var der fuldt hus, hvilket vil sige, at de første rækker var noget tilbagetrukket. Derfor var der ikke så mange stolerækker som normalt.
Vi, der kender til John Williams’ musik, ved, at han er en sand mester inden for komposition, og hans musik vil forblive en evig kilde til inspiration og glæde for alle, der lytter til hans vidunderlige kompositioner. Hans indflydelse strækker sig langt ud over filmverdenen og har efterladt et uudsletteligt aftryk på musikhistorien. Vi kan kun være taknemmelige for den musikalske gave, han har givet os, og ser frem til at fortsætte med at lytte til hans tidløse værker i årtier fremover. Forventningerne var derfor høje hos anmelderen.
Med fra rullede gardiner skinnede forårssolen i øjnene på flere i orkesteret, så det ud til fra gulvniveau. Blomster foran scenen kunne passende være for at signalere, at foråret var kommet, og det var rigtig flot.
Dog kan jeg ikke give denne koncert 5 ud af 5 stjerner.
En fornuftig, velafstemt lyd imellem orkestrets medlemmer trods en fornuftig lyd, ville nogle overhead-mikrofoner til at fange en samlet lyd have været på sin plads. Solisten var opgivet som sopran, men det meste lød som en mezzosopran med en pil imod alt på visse tidspunkter.
Julie Husballe synger rigtig godt, og hun er flot uddannet. Hun har bare ikke en wow-stemme, man umiddelbart falder bagover af, den er utrolig speciel, i anmelderens øre ikke umiddelbart noget, der kan gøre sig internationalt. Der var lidt ”timing”-udfordringer imellem solist og orkester hist og her, en manglende følelse af ”timing” som dirigenten burde have opfanget, stemmen egner sig absolut ikke til musikken fra Titanic. Skyfall og andre klarede hun flot.
Lydmanden Thomas fik hun ikke meget hjælp af, da hendes mikrofonteknik ikke blev understøttet nok, eksempelvis med lidt udligning af en kompressor eller lignende teknik, hvilket er en ordentlig lydmands ubestrideligt fornemmeste opgave.
Anders Nørregaard, der var konferencier, var ikke uden humor, der gik dog lidt lokumspoet i det, men han gjorde det godt. Musikken var velspillet og god, trods de lidt barske kommentarer. Den manglede dynamik og dybere sjæl, hvilket gjorde det til god lyttemusik, men ikke rigtig fordybelsesmusik. Højdepunktet var ekstranummeret ”I Could Have Danced All Night”, som passede perfekt til Julie og sluttede med en rigtig høj sopranstemme. Julie Husballe kan godt, enten var de øvrige numre ikke velvalgte til hende, eller også skulle tonearten være ændret. Så er der lige det med gratisterne.
Der var en del byrådspolitikere til stede, de skulle vel vise deres kulturelle side. Direkte adspurgt svarede en til mig, at de havde fribilletter. Gratister, skam jer, I har råd til selv at betale, I burde udlodde jeres fribilletter til ældre og økonomisk svage.
Denne tirsdag blev en mindeværdig dag i Middelfarts historie, da Børnehuset Hyllehøj fejrede rejsegildet for deres nye børnehus. En bred vifte af gæster, herunder håndværkere, entreprenører, arkitekten, embedsansatte og politikere, samledes for at hylde denne milepæl i byggeriet, der nu går ind i sin afsluttende fase.
Institutionsleder Rie Knudsen bød alle velkommen og udtrykte sin begejstring for projektet, og håndværkerne fik naturligvis serveret pølser og brød som en tak for deres hårde arbejde. Rie førte efterfølgende gæsterne rundt i det kommende børnehus, mens hun beskrev, hvordan de forskellige rum skal indrettes.
I løbet af talerækken tog Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (A), ordet. Han startede med at minde alle om, hvor det hele begyndte:
– Kan I huske, vi gravede huller i jorden og havde skovle med? Det gjorde I (børnene, red.), fordi der skulle stå et stort hus. Nu står der et fantastisk stort hus, der bliver en fin børnehave, sagde han.
Johannes Lundsfryd roste alle de involverede parter for deres bidrag til byggeriet:
– I har været med til at bygge dette fantastiske børnehus. I har været med til at sikre en så gnidningsfri periode som muligt, sagde Lundsfryd.
Han understregede derefter, hvordan Middelfart er en by i vækst, og hvordan denne udvikling påvirker behovet for institutioner som Børnehuset Hyllehøj.
– Vi bliver flere og flere. Vi rundede indbygger nummer 40.000. Vi udvikler os, og der kommer flere børn i daginstitutionerne. Vi har planer om at bygge to mere, forklarede han.
Borgmesteren sluttede af med en optimistisk udmelding til de samlede håndværkere: – I bliver derfor ikke arbejdsløse.
Rejsegildet hos Børnehuset Hyllehøj var en festdag, der både fejrede det arbejde, der er blevet udført, og det arbejde, der endnu venter forude.
Fyn får baghjul, når det gælder produktion af grøn energi fra solceller og vindmøller på land. Men der er store forskelle fra kommune til kommune. I toppen ligger Svendborg, som producerer grøn strøm svarende til godt 32.000 husstande, mens tallet for Middelfart er knap 10.500. Derfor opfordrer DI Fyn kommunerne til at gøre det hurtigt og nemt at investere i produktion af grøn strøm
Det strøm, der bliver produceret på Fyn fra solceller og vindmøller på land, svarer til godt 173.000 husstandes forbrug, viser en analyse fra Dansk Industri.
– Det lyder måske af meget, men Fyn er faktisk en af de landsdele, der producerer mindst grøn strøm. Kun Nordsjælland og hovedstadsområdet med Bornholm producerer mindre. Det går ud over de fynske virksomheders muligheder for grøn omstilling. Derfor må vores fynske kommuner op i gear og sørge for de rette betingelser, der kan gøre det attraktivt for investorer at etablere solceller, vindmøller eller andre former for grøn energiproduktion på Fyn, siger formand for DI Fyn, Poul Strandmark.
Alene i Ringkøbing-Skjern Kommune produceres næsten dobbelt så meget strøm som på hele Fyn.
Markante forskelle fra kommune til kommune
I Svendborg og på Langeland producerer vindmøller på land og solceller grøn strøm til at dække, hvad der svarer til henholdsvis 32.100 og 26.900 husstandes forbrug. Mens der i Middelfart, Faaborg-Midtfyn og Odense kun bliver produceret grøn strøm svarende til henholdsvis 10.400, 11.800 og 11.000 husstandes forbrug.
– Det er tankevækkende, at der på Langeland bliver produceret langt over dobbelt så meget grøn strøm som i Odense Kommune, hvor der bor over 16 gange så mange indbyggere. Jeg vil opfordre vores fynske kommuner til at hente erfaringer hos andre, som er længere fremme på den dagsorden. Og til selv at sætte solceller op på nogle af de mange kommunale bygninger, så de kan producere strøm til eget forbrug, siger Poul Strandmark.
Ambitiøse mål kræver at kommunerne opper sig
Danmark har sat det ambitiøse mål, at produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder skal femdobles frem mod 2030, og at vi skal være CO2-netrale allerede i 2045. Vi vil være fri af russisk gas og i det hele taget være frontløbere, når det gælder klima.
– Da det er ude i kommunerne, at det bliver til virkelighed, ligger de enkelte kommuner inde med nøglen til at indfri en væsentlig del af de store ambitioner. Det stiller krav til bl.a. hurtig sagsbehandling af ansøgninger og til at finde løsninger på de udfordringer, der kommer undervejs. Det gælder også når f.eks. naboer skal involveres i kommende anlæg, siger DI Fyns formand.
I Kerteminde produceres grøn strøm svarende til 15.900 husstandes forbrug, i Nordfyns svarende til 17.300 og i Nyborg svarende til 18.300 husstandes forbrug.
Fakta om tallene:
Da efterspørgsel og udbud af grøn strøm sjældent passer sammen, vil produktionen af grøn strøm i praksis ikke gå til det antal husstande, det i teorien kan dække. Derudover eksporteres en del af strømmen til andre lande, og noget går til f.eks. industrivirksomheder.
Tirsdag dannede Børnehuset Hyllehøj i Middelfart rammen om et festligt rejsegilde, der samlede håndværkere, entreprenører, arkitekten, embedsansatte og politikere for at fejre, at byggeriet nu går ind i sin afsluttende fase. I tråd med traditionen bød dagen på pølser og brød til håndværkerne, som kunne nyde en velfortjent pause og blive hyldet for deres hårde arbejde.
Institutionsleder Rie Knudsen bød velkommen til gæsterne og holdt en hjertevarm tale, hvor hun både henvendte sig til børnene og håndværkerne.
– Det er en særlig dag for os, og vi har glædet os. Der venter pølser, så det har I nok glædet jer til, men vi har glædet os til at komme ind og se det. De sejeste mennesker har gået rundt her – alle ville være håndværkere: de har de sejeste værktøj, de sejeste sko, de sejeste hjelme osv. Med de sko, som de har, slår man ikke fødderne, hvis man taber noget, sagde hun entusiastisk.
For at komme i den rette stemning og vise deres beundring for håndværkerne, havde børnene indkøbt hjelme. Rie Knudsen berettede, hvordan de små poder igen og igen havde fået forklaret, at de ikke måtte komme ind på byggepladsen, men nu var dagen endelig kommet, hvor de måtte træde indenfor.
– Vi synger en hyldest til jer hver morgen med sangen: Gravkoen kommer og graver med sin grab i dag, tilføjede hun.
Institutionslederen takkede håndværkerne for deres utrættelige indsats og for at have givet børnene og de ansatte vink, snak og forklaringer undervejs i byggeprocessen.
– I har knoklet hver dag for at lave det børnehus, vi drømmer om. Det her hus bliver et fast holdepunkt for 140 familiers liv og nærmest starten på at blive verdensborgere i Middelfart, understregede hun.
Efter talen gav Rie Knudsen de fremmødte en rundvisning i det næsten færdige Børnehus Hyllehøj. Her fortalte hun om, hvordan huset er indrettet, hvad der skal være hvor, og hvilke detaljer der er. Det står klart, at dette børnehus bliver et fantastisk sted for børnene og deres familier, og at alle involverede parter har grund til at være stolte af deres indsats.
Børnehuset Hyllehøj er nu på vej mod sin fuldendelse, og takket være dedikerede håndværkere, entreprenører og ansatte vil det snart kunne danne rammen for mange glade timer, lærerige oplevelser og fællesskab for børn og voksne i Middelfart.
Under rundvisningen blev det tydeligt, at der er blevet lagt mange tanker i planlægningen af det nye børnehus. Selvom væggene endnu er nøgne, og de indbydende farver endnu kun eksisterer i planerne, kunne man allerede fornemme, hvordan huset vil komme til at fungere som et levende og inspirerende miljø for børnene.
Rie Knudsen gik rundt og pegede, mens hun ivrigt beskrev, hvordan de forskellige rum vil blive indrettet. Det blev igen og igen understreget, at der er blevet lagt stor vægt på at skabe et miljø, der både er indbydende og inspirerende for børnene. Selv om de fysiske detaljer endnu ikke er på plads, var det tydeligt, at der er lagt stor vægt på at tænke børnenes behov og trivsel ind i alle aspekter af designet.
GOG bliver en profil færre, når medaljekampene efter denne sæson er afviklet. Det ligger fast, efter at træner Nicolej Krickau er blevet købt fri af sin kontrakt af Flensburg-Handewitt.
Dermed lakker en æra mod enden, og ifølge direktør Kasper Jørgensen er det en meget vigtig brik i GOG’s historie, der skal erstattes, men samtidig slår Kasper Jørgensen fast, at situationen ikke kunne være anderledes.
– Vi har været utrolig glade for Nicolej fra første dag, siden han kom til Gudme i sommeren 2017, og det har været det perfekte match. Vi var ikke i tvivl om, at vi havde fået endnu et stort talent, da vi indgik aftalen, og resultaterne taler for sig selv. Det, som Nicolej har præsteret i GOG, har været enestående, så derfor får han også enestående tilbud udefra, og det er et af dem, som han nu følger, fortæller Kasper Jørgensen, som understreger, at GOG gerne ville have fortsat med 36-årige Krickau i trænersædet.
– Vi har haft en åben og ærlig dialog med Nicolej, og vi har i fællesskab lavet mange tiltag for at sikre gensidig tilfredshed, og begge parter kunne have fortsat samarbejdet til fælles glæde i lang tid. Men nu kom der så et tilbud, som var for godt til at afslå for Nicolej, og da vi samtidig er blevet behørigt kompenseret økonomisk, respekterer vi selvfølgelig også hans karrieredrømme, siger Kasper Jørgensen, som er i fuld gang med at finde en afløser:
– Vi har allerede hentet pokaltitlen i denne sæson, vi har spillet os i kvartfinalen i Champions League, og vi lever i bedste velgående i kampen om at genvinde det danske mesterskab. Så GOG er en yderst attraktiv klub – også for trænere på øverste hylde, og jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal finde en god træner, der kan føre succesen videre. Og så glæder vi os selvfølgelig til at følge Nicolejs karriere fremover. Den skal nok blive spændende.
De seneste overnatningstal i Danmark viser en fortsat positiv udvikling i 2023. Tallene viser også en mindre stigning i antallet af bookede feriehuse sammenlignet med 2022.
Den danske turismebranche kunne for nyligt fejre rekordår efter en udfordrende periode med Covid-19. I 2022 klarede Danmark sig nemlig bedre end resten af EU, når det kommer til antallet af overnatninger sammenlignet med 2019.
Nu viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at den positive tendens ser ud til at fortsætte ind i 2023. Overnatningstallene i Danmark forstætter nemlig med at være støt stigende. På årsbasis, fra starten af 2023 til nu, er de samlede overnatningstal i Danmark steget med 12,1% sammenlignet med samme periode i 2022. De udenlandske overnatninger viser også en betydelig vækst med en stigning på 32,1%.
Desuden er der også positive tendenser inden for feriehussegmentet. Der er blevet booket 401 flere feriehusuger i 2023, end der blev udlejet i 2022 – svarende til 519.796 bookede feriehusuger i alt.
– Den danske turismesektor klarede sig rigtig flot igennem 2022, og klarede sig faktisk bedre end resten af EU, når vi kigger på stigningen i overnatningstallene. Det er virkelig imponerende, og det glæder mig, at vi er kommet godt fra start i 2023. Det er nemlig afgørende, at vi fortsætter den ambitiøse retning for dansk turisme, da de mange turister har stor betydning for borgere og lokalsamfund i hele landet, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
I dag lancerer Erhvervsministeriet en ny analyse, som skitserer udfordringer og forudsætninger for grøn omstilling af dansk erhvervsliv.
Verden står over for en ny geopolitisk situation med pres på forsyningskæder og danske virksomheders vækstmuligheder. Samtidig skal danske virksomheder frem mod 2030 indfri nogle af verdens mest ambitiøse klimamål.
Det er på den baggrund, at Erhvervsministeriet i dag lancerer en analyse, der kigger ind i nutidens udfordringer og forudsætninger for grøn omstilling. Analysen har fokus på, hvordan danske virksomheder kan udnytte nye grønne forretningsmuligheder, samtidig med at de omfavner den grønne omstilling.
Analysen stiller derfor skarpt på fire essentielle forudsætninger for virksomhedernes muligheder for en succesfuld grøn omstilling; regulering, kompetencer, kritisk import og råstoffer samt finansiering. Analysens hovedpointer skal drøftes på næste møde i Grønt Erhvervsforum d. 30. maj.
– Vi står over for en stor udfordring med klimaforandringerne, samtidig med at energipolitik også er blevet sikkerhedspolitik. Derfor er det afgørende, at vi skruer op for tempoet i implementeringen af alle de beslutninger, der allerede er truffet. Det kræver, at de rette forudsætninger er tilstede. Denne analyse er et godt afsæt for at dykke ned og blive konkrete, udveksle erfaringer og tale om, hvordan udfordringerne viser sig i praksis blandt virksomhederne. Det ser jeg frem til at drøfte med Grønt Erhvervsforum, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Op mod hver fjerde danske elev i 4. klasse læser usikkert. Og gruppen af svage læsere er vokset. Det viser den internationale læseundersøgelse PIRLS, som offentliggøres i dag. Undersøgelsen peger på, at der er brug for en målrettet indsats, der løfter de svage læsere. Det handler blandt andet om at styrke elevernes motivation for at læse i fritiden, så de finder større glæde ved at læse.
Det er gået tilbage med læsekompetencen for de danske elever i 4. klasse. Det viser en ny international læseundersøgelse, PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study), der hvert femte år giver en status på, hvor godt de danske elever læser, og som samtidig gør det muligt at sammenligne læseresultater deltagerlandene i mellem.
PIRLS 2021 viser, at det står værre til med de danske børns læsekompetencer, end på noget andet tidspunkt i de 15 år, Danmark har været med i undersøgelsen.Den omfatter i dag mere end 60 lande og regioner og næsten 400.000 elever – heraf 5.000 danske 4. klasseelever.
Simon Skov Fougt, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen. Han siger:
-Faldet i de danske elevers gennemsnitlige læsescore hænger sammen med, at der er kommet flere svage læsere. Op mod 25 procent af eleverne kan i dag kategoriseres som svage læsere, der hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Og faktisk er de svageste 5 procent blevet endnu dårligere læsere siden 2021, siger han og påpeger, at i en tid med fake news, og hvor eleverne i stigende grad er i fare for at blive manipuleret med på sociale medier, er det et kæmpe problem.
På baggrund af de nye PIRLS-resultater mener han, at det står klart, at vi må nytænke læseundervisningen. Han mener blandt andet, at mere skrivning i skolen kan være nøglen til bedre læsning.
-Eleverne skal både læse og skrive mere, og det skal være meningsfuldt for dem. Det bliver det fx, hvis de læser og skriver om emner, som de også arbejder med fagligt eller er optaget af. Danskundervisningen skal med andre ord være bundet op på en meningsfuld kontekst, siger han.
I lyset af corona
Trods tilbagegangen placerer de danske elever sig i den øvre del af PIRLS 2021-rangeringen – sammen med blandt andet de svenske og norske elever. Fem landes elever scorer i gennemsnit signifikant højere end de danske: Singapore, Hong Kong, England, Finland og Polen.
PIRLS 2021-resultaterne skal ses i lyset af corona-pandemiens skolenedlukninger, som kan være årsag til, at stort set alle deltagerlande oplever et fald i elevernes læsescore i forhold til sidste undersøgelse i 2016. Her er det værd at bemærke, at den danske tilbagegang er blandt de mindste sammenlignet med de fleste andre lande.
-Det har formentlig haft en positiv betydning, at vi i Danmark allerede inden pandemien havde oparbejdet stor erfaring med digitale læremidler i skolen. Det gjorde lærerne i stand til at fortsætte undervisningen digitalt, mens børnene var hjemsendt, siger Simon Skov Fougt.
Faldende læseglæde
Han hæfter sig ved den fælles skandinaviske tilbagegang, og især ved at Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som ’rigtig godt kan lide at læse’.
Kun hver syvende danske elev udtrykker, at de ’rigtigt godt lide at læse’. Ved målingen i 2016 kunne hver femte elev rigtigt godt lide at læse.
I 2016 var 25 procent af pigerne rigtigt glade for at læse, men det er faldet til 16 procent i 2021-undersøgelsen. For drengene er udviklingen gået fra 15 til 12 procent. Til sammenligning svarer 4 ud af 10 af eleverne i den samlede undersøgelse, at de rigtigt godt kan lide at læse. Det får alarmklokkerne til at ringe hos Simon Skov Fougt:
-Her skal vi sætte ind, for vi ved også, at de elever, der ikke kan lide at læse og sjældent gør det i deres fritid, læser dårligst. Vi skal derfor afdække årsagerne til den vigende læseglæde, og så skal vi finde en måde at øge deres motivation for læsning i fritiden.
Mor og far skal også læse
Undersøgelsen viser også en positiv sammenhæng mellem forældrenes læsning og elevernes gennemsnitsscore i læsning. Det gælder både den tid, forældrene bruger på at læse derhjemme og deres læseglæde.
-Det handler bl.a. om tid og ressourcer i hjemmet. Hvis forældrene har bøger liggende fremme og er optaget af dem, så kan det inspirere børnene, som har brug for gode rollemodeller, der fx kan vise dem glæden ved at være opslugt af en bog, siger Simon Skov Fougt.
Også lærernes læseglæde har indflydelse på elevernes, viser undersøgelsen.
-Elevernes gennemsnitlige læsescore er lavest, når dansklæreren aldrig læser for fornøjelsens skyld. Men heldigvis læser langt de fleste dansklærere for deres fornøjelses skyld. Igen viser det, at børnene har brug for rollemodeller, der oprigtigt er optaget af at læse, og som fx kan inspirere og guide dem til at finde de helt rette bøger på skolebiblioteket, siger Simon Skov Fougt og peger på, at netop veludbyggede skolebiblioteker kan være med til at gøre en positiv forskel for elevernes læsekompetencer.
Fokus på de svage læsere fremfor kønsforskel
Fordi andelen af svage læsere er stigende, og andelen af dygtige læsere er uændret siden 2016, er spredningen i elevernes læsekompetencer blevet større.
-Det betyder øget ulighed i klasserummet. Og det stiller store krav til lærernes evne til at bedrive differentieret undervisning, konstaterer Simon Skov Fougt.
Et andet sted, hvor uligheden træder frem, er mellem kønnene. Pigerne læser gennemsnitligt signifikant bedre end drengene. Men det er der ikke noget nyt i.
-Det har tidligere PIRLS-undersøgelser også vist. Og det gælder for næsten alle deltagerlandene. Så den forskel skal vi nok bare acceptere og i stedet rette opmærksomheden mod de svage læsere. For faktum er, at forskellen mellem de svageste og de dygtigste læsere på tværs af køn er 20 gange større end kønsforskellen, siger han.
Der er desuden en sammenhæng mellem om og hvor ofte, der tales dansk i hjemmet, og elevens gennemsnitlige læsescore. Simon Skov Fougt uddyber:
-Undersøgelsen viser, at elever, der ikke er født i Danmark, i gennemsnit læser dårligere end elever, der er født i Danmark. Sammenhængen mellem ikke at være født i Danmark og læsescoren er dog først synlig, hvis barnet var mere end tre år, da det ankom til Danmark.
Mætte og friske børn læser bedre
Læringsklimaet og følelsen af at høre til og trives i skolen har også betydning for elevernes læsescore. Undersøgelsen viser fx, at elever med den højeste gennemsnitsscore i læsning i gennemsnit har et stærkt tilhørsforhold til deres skole.
Desværre gør det modsatte sig også gældende: Syv procent af eleverne i den danske del af undersøgelsen oplever at blive mobbet ugentligt. Og oplevelsen af at blive mobbet hænger signifikant negativt sammen med elevernes læsescore.
PIRLS 2021 viser også, at flere elever end i 2016 føler sig trætte og sultne i løbet af skoledagen. Og her er der en sammenhæng mellem elevernes følelse af træthed og sult og deres læsescore.
-Det understreger, at elevernes læsekompetencer hænger sammen med deres sundhed, trivsel og sociale liv i og uden for skolen, fastslår Simon Skov Fougt.
Hovedresultater i PIRLS 2021
– Danske 4.-klasseelever har i PIRLS 2021 en gennemsnitsscore på 539 point. Det er signifikant lavere end alle tidligere danske PIRLS-resultater.
– Trods faldet placerer de danske elever sig i den øvre del blandt alle deltagere i PIRLS 2021 sammen med bl.a. de svenske og norske elever.
– Fem landes elever scorer i gennemsnit signifikant højere end de danske i PIRLS 2021: Singapore, Hong Kong, England, Finland og Polen.
– Eleverne i de fleste deltagende lande og regioner i PIRLS 2021 er faldet signifikant i gennemsnitlig læsescore.
– Det signifikante fald i Danmark er blandt de mindste af de signifikante fald internationalt.
– Faldet i den danske gennemsnitlige læsescore hænger primært sammen med, at der er kommet flere svage læsere.
– Spredningen i de danske 4.-klasseelevers læsescore er stigende, og afstanden mellem de svageste og dygtigste læsere er blevet større.
– Eleverne læser skønlitterære tekster bedre end informerende, og deres læsekompetence i informerende tekster er faldet signifikant siden 2016. Dette gælder til gengæld ikke for læsning af de skønlitterære tekster.
– I Danmark læser piger i gennemsnit stadig signifikant bedre end drenge. Forskellen mellem pigers og drenges læsning i Danmark har været stabil i alle PIRLS-runder siden 2006.
– Forskellen mellem de svageste og de dygtigste læsere på tværs af køn er 20 gange større end kønsforskellen.
– Danske 4.-klasseelever læser i 2021 mindre hyppigt i fritiden end i PIRLS 2016. Den tid, eleverne bruger på at læse, når de læser, er dog uændret. Elever med den laveste læsescore er dem, der bruger mindst tid på at læse, og som stort set aldrig læser for at opleve.
– Siden PIRLS 2011, hvor de danske 4.-klasseelever klarede sig bedst, er der kommet signifikant flere elever i gruppen, der læser under 30 minutter om dagen.
– Danske elevers læseglæde er faldet signifikant siden 2016, og det gælder især pigerne. De elever, der ikke kan lide at læse, har den laveste gennemsnitlige læsescore. Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som rigtig godt kan lide at læse.
– Andelen af elever med stor tiltro til egen læseforståelse er i 2021 signifikant mindre end i 2016.
– Der er positiv sammenhæng mellem ressourcer i hjemmet og elevernes gennemsnitlige læsescore.
– Der er positiv sammenhæng mellem hhv. sprog talt i hjemmet, forældrenes læsevaner og elevens læsescore.
– Flere elever føler sig trætte eller sultne i PIRLS 2021 end i 2016. Der er signifikant sammenhæng mellem elevernes følelse af træthed og sult og deres læsescore.
– 7 procent af eleverne oplever at blive mobbet ugentligt. Oplevelsen af at blive mobbet hænger signifikant negativt sammen med elevernes læsescore.
– Der er få skoler i Danmark med ordensproblemer, manglende tryghed og rå omgangstone. Der er signifikant sammenhæng mellem atmosfæren på skolen og elevernes gennemsnitlige læsescore.
