Selvom Fredericia Gymnasium ikke deltog i den landsdækkende elevstrejke den 11. november mod regeringens nye gymnasiereform, har rektor Jørgen Lassen valgt at udtale sig om reformens konsekvenser og elevernes bekymringer.

En del gymnasier landet over valgte mandag at strejke, og det ser Jørgen Lassens som positivt, og er glad for, at eleverne tager stilling til deres fremtid.

– Jeg kan godt lide unge mennesker, der tager et standpunkt og har en holdning. Der er bestemt noget værdifuldt i, at de engagerer sig så meget i deres uddannelsesmuligheder og deres fremtid, siger Lassen.

En af de største ændringer i reformen handler om at reducere tilskuddene til gymnasier med over 700 elever. For de store gymnasier som betyder det større klasser og færre ressourcer per elev.

– I Silkeborg får de otte millioner kroner i tilskud som det er nu, og vi får en million kroner, og skærer de i det, er det altså mange penge for os, forklarer Lassen.

Øgede karakterkrav og pres i folkeskolen

Reformen indebærer også, at karakterkravet til gymnasierne hæves fra 5 til 6, hvilket ifølge Lassen vil øge presset på eleverne allerede i folkeskolen.

– Vi står måske overfor en tid, hvor præstationskulturen bliver endnu mere intens. Hvis eleverne allerede fra folkeskolen bliver nødt til at konkurrere for at få de højeste karakterer for at komme ind på gymnasiet, kan det skabe en presset kultur. Hvis det samtidig betyder, at færre får adgang til gymnasierne, kan vi risikere, at mange unge føler sig ekskluderet fra de muligheder, vi ønsker at give dem, siger Lassen.

Han mener, at denne ændring kan risikere at udelukke nogle unge fra gymnasial uddannelse, selvom de har potentialet til at udvikle sig senere i deres skolegang.

En anden central del af reformen er sammenlægningen af STX og HF, en ændring som Lassen ser både muligheder og udfordringer i.

– Jeg synes faktisk, at det er godt, at STX og HF bliver samlet. Det kan give noget kvalitet i undervisningen, men det bliver sværere. Jeg tror, det bliver mere polariseret, siger han

Erhvervsuddannelser og uddannelsesvalg

Reformen har også som mål at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Men ifølge Lassen er der modstridende signaler, der kan skabe forvirring om fremtiden for både gymnasier og erhvervsskoler.

– Man ønsker jo et højere antal unge, der tager en erhvervsuddannelse. Men samtidig siger man jo faktisk, at vi ikke nødvendigvis forventer, at der kommer flere unge med en erhvervsuddannelse. Til gengæld får vi flere, der tager studentereksamen, siger man, bemærker Lassen og pointerer, at der er brug for klarhed om, hvordan man vil skabe balance mellem de to uddannelsesveje.

Mangler forsøg og langsigtede analyser

Lassen udtrykker bekymring over, at så stor en reform iværksættes uden grundige forsøg eller langsigtede analyser.

– Det er derfor, det er så mærkeligt at sætte et så stort projekt i gang, uden at have lavet noget forsøgsamarbejd, siger han og fremhæver, at reformens beslutningsproces virker forhastet. Han mener, at en mere omhyggelig tilgang kunne have hjulpet både skolerne og eleverne med at tilpasse sig ændringerne og sikre bedre resultater.

Jørgen Lassen ser flere fordele i regeringens gymnasiereform, men han advarer om, at de udfordringer, reformen bringer, kan få store konsekvenser for de unge og for gymnasiernes fremtid. Han håber, at politikerne vil tage elevernes bekymringer alvorligt og sikre, at reformen justeres, så den bedst muligt understøtter unges uddannelsesmuligheder.

Der lægges op til en EPX-reform, og netop den nye bogstavekombination kan være endnu et problem.

– Der er så mange bogstaver i forvejen, at det kan blive svært at gennemskue, hvad der er hvad, slutter Jørgen Lassen, der håber, at man ikke får truffet hurtige politiske beslutninger, som skaber usikkerhed blandt både elever og forældre.