FHK skal bruge en sejr for at tvinge DM-semifinaleserien mod Aalborg. Lykkes det? Følg med og få svaret.
Sparekassen Danmark og Totalbanken ønsker at fusionere
Bestyrelserne i Totalbanken og Sparekassen Danmark undersøger mulighederne for en sammenlægning af de to pengeinstitutter og planlægger derfor en fusion. Det er hensigten, at det fusionerede pengeinstitut skal fortsætte som en garantsparekasse under navnet Sparekassen Danmark.
Formålet med fusionen er at skabe et større og endnu stærkere, lokalt forankret pengeinstitut.
Sparekassen Danmark er i dag ikke repræsenteret på Fyn. Med fusionen får Sparekassen Danmark en betydelig repræsentation på Fyn og en god base for yderligere vækst på Fyn og omegn.
Totalbanken vil fremtidig være en selvstændig region i Sparekassen Danmark med stor selvbestemmelse i en decentral struktur. Sparekassen Danmark har hovedsæde i Vrå i Hjørring Kommune og findes på 58 adresser i Jylland og i Storkøbenhavn. Totalbanken har i dag sit hovedkontor i Aarup, og i Odense har banken tre privatkundeafdelinger og en erhvervskundeafdeling. Der vil ikke ske afskedigelser som følge af fusionen.
Bestyrelse og direktion
Den nuværende formand for bestyrelsen i Totalbanken, direktør Claus Moltrup, indtræder ved fusionen i bestyrelsen for Sparekassen Danmark. Bestyrelsen ledes af et formandskab bestående af direktør Finn Hovalt Mathiassen, Aars, og advokat Birte Dyrberg, Hjørring.
Den nuværende administrerende direktør i Totalbanken, Ivan Sløk, indtræder ved fusionen i Sparekassen Danmarks direktion, der i forvejen består af administrerende direktør Vagn Hansen, Jan Skov, Kim Mouritsen, Lars Thomsen og Lisa Frost Sørensen.
Fælles værdier
– Bestyrelsen i Totalbanken er meget positiv over for den aftale, vi har indgået med Sparekassen Danmark om en fusion. Vi ser det som en rigtig god mulighed for at etablere et større og endnu stærkere, lokalt forankret pengeinstitut til gavn for Totalbankens aktionærer, kunder og medarbejdere. Vi mener i bestyrelsen, at medarbejderne i Totalbanken tilbydes gode forhold med spændende perspektiver, og at vederlaget for aktierne i Totalbanken udgør en attraktiv betaling. Derfor anbefaler vi aktionærerne at stemme for fusionen på en kommende ekstraordinær generalforsamling, siger bestyrelsesformand Claus Moltrup fra Totalbanken om fusionen.
Kunder og medarbejdere vil opleve en styrket bank med fusionen, som vil give nye muligheder for både kunderne og medarbejderne.
– Vi er stærke hver for sig, men bliver endnu stærkere sammen. Vi har fundet sammen af lyst og ikke af nød. Det overordnede værdigrundlag vil fortsat være baseret på lokal nærhed, og kunderne kan fortsat være trygge ved, at den personlige rådgivning er til kundernes fordel. Vi vil sammen blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads, hvor nuværende og kommende medarbejdere vil få mange flere muligheder, siger Ivan Sløk, administrerende direktør i Totalbanken.
Samtidig er vi glade for, at der med fusionen er skabt gode muligheder for at udbygge tilstedeværelsen på Fyn.
– Vi er i bestyrelsen i Sparekassen Danmark glade for, at vi har fået muligheden for at indgå en fusion med et stærkt pengeinstitut som Totalbanken, som samtidig har de samme grundlæggende værdier som os. Vi ser frem til sammen at skabe et endnu stærkere pengeinstitut med lokal forankring til gavn for kunder og lokalsamfund, siger Formandskabet i Sparekassen Danmark, Birte Dyrberg og Finn Hovalt Mathiassen.
– Vores to pengeinstitutter passer rigtig godt sammen. Vi deler værdigrundlag og brænder for den lokale forankring. Sparekassen Danmark har i kraft af de store fonde den samfundsmæssigt mest bæredygtige forretningsmodel, hvor en stor del af indtjeningen gives tilbage til de lokalsamfund, hvor pengene tjenes, siger Vagn Hansen, administrerende direktør i Sparekassen Danmark.
Ombytningsforhold
Der er opnået enighed om et bytteforhold, hvor aktionærerne i Totalbanken modtager 233 kroner i garantkapital i Sparekassen Danmark for hver aktie á nominelt 20 kroner. I det omfang, vederlaget ikke er deleligt med 1000 kroner, udbetales den overskydende del af vederlaget kontant. En aktionær, der besidder 10 aktier vil således modtage for 2000 kroner garantkapital og 330 kroner kontant.
Godkendelser
Det er en forudsætning for fusionens gennemførelse, at den godkendes af Finanstilsynet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Desuden er det en forudsætning, at fusionen godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i Totalbanken og af repræsentantskabet i Sparekassen Danmark. Fusionen forventes realiseret den 1. september 2023.
Direktør: Tvivlsomt at autocampere kan komme tilbage
Debatten om autocampere i Kanalbyen i Fredericia har intensiveret, efter at der blev indført et forbud mod parkering og overnatning for autocampere i området. Denne beslutning har skabt en bølge af diskussion og bekymring blandt lokale borgere og turister, der har nydt friheden ved at bo i deres mobile hjem og udforske byen og dens omgivelser på en fleksibel måde. For at få et dybere indblik i situationen har vi talt med Rene Olesen, direktør for vækst, teknik og klima i Fredericia Kommune.
Rene Olesen præciserer, at det er Kanalbyen, der ejer det berørte område, og at de har ansvaret for at håndtere situationen. Han understreger, at det ikke er en opgave for kommunen, da de ikke ejer området.
– Det er grundlæggende Kanalbyen, der ejer arealet, og det er deres ansvar. Det er ikke en kommunal opgave – vi ejer det ikke. Det er selskabet, siger Rene Olesen.
Han påpeger også, at der hidtil ikke er blevet gjort noget aktivt for at fjerne autocampere fra området, og at det tidligere har været acceptabelt, at de har benyttet pladsen.
– Det har været accepteret, at de har ligget der. Vi har ikke gjort noget ved det. Nu har Kanalbyen, hvor der har været pres på, truffet beslutningen om at indføre et forbud, siger Rene Olesen.
Når det kommer til de myndighedsmæssige krav for etablering af en formel camperplads, står man over for visse udfordringer.
– For at etablere en formel camperplads skal man lave en lokalplan i overensstemmelse med myndighedskravene, og det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre. Når man overvejer overnatning, er der strengere krav og støjniveau, der skal overholdes. Når man formelt godkender noget, er der også støjproblematikker, hvilket kan være vanskeligt. Kanalbyen skal også være enig i, at det er en god idé, og det er ikke sikkert, at de er der, siger Rene Olesen.
Udarbejdelsen af en lokalplan kan tage op til et år, da det indebærer omfattende udvikling af området.
– Det tager tid at udarbejde en lokalplan. Det er en omfattende proces, der involverer udvikling af området. Planen er, at der skal bygges noget på den tomme jord dernede. Der skal etableres boliger og andre ting i området, og derfor er det formentligt på sigt ikke muligt at have autocampere holdene, siger Rene Olesen.
Debatten om autocampere i Kanalbyen fortsætter, da forskellige parter argumenterer for deres synspunkter. Nogle mener, at autocampere beriger byen og bidrager til turismen, mens andre er bekymrede for støjgener og manglen på officielle faciliteter til at imødekomme autocamperejernes behov.
– Men det er op til Kanalbyen, hvad der skal ske der. Det er dem, der ejer jorden, selvom vi er medejer af Kanalbyen, siger René Olesen
Olesen fortæller i samme ombæring, at der ikke har været givet dispensation til autocampere i området.
– Autocamperne begyndte bare at holde der af sig selv, og da det var få i perioden før corona, gjorde man ikke noget ved det. Efter corona er antallet af autocampere blevet markant større, siger Olesen.
Autocamperområde efterladt øde: Kommunen er ikke til at diskutere med
Solen kaster sine stråler på Kanalbyen og Esplanaden, der glimter og glinser under solens intense skær, men dette er nu en ren fysisk fremtoning. De mennesker, der dagligt besøger stedet, udgyder ikke skinnende gloser, når samtalen falder på det nu øde autocamperområde, som ikke længere må benyttes til sit tidligere formål.
Esplanaden ligger nu stille og forladt hen. Et område, som engang var fyldt med aktivitet og liv, er nu præget af en overvældende dyster og næsten spøgelsesagtig stilhed. Ingen autocampere pryder længere stedet, ingen glade mennesker flanerer omkring. Dette er resultatet af den seneste ændring i kommunalpolitikken, der forbyder autocampere at opholde sig på Esplanaden.
Med dette skiftende landskab besluttede AVISEN at tage en tur i området for at opleve ændringerne på tæt hold. Under vores rundtur mødte vi Christian Priisholm. Han er ofte at finde i området, der også er kendt for sin fiskeaktivitet og andre udendørs entusiaster.
– Kommunen er hjernedøde, indleder Priisholm prompte, da AVISEN starter snakken med ham om det nuværende autocamperområde.
– Når autocamperne ankommer, bliver de nødt til at parkere her foran pladsen, hvor de holdt før, fortsætter Christian Priisholm med en tone af bitter ironi.
Den vibrerende dynamik, der engang prægede Esplanaden, når solen skinnede, er nu forsvundet. Selvom der var nogle problemer, da autocamperne stadig var til stede, blev deres tilstedeværelse set som en integreret del af områdets sjæl og karakter. Scenen har ændret sig drastisk. I disse uger, hvor vejret er varmt og solrigt, ville der normalt være mange autocampere parkeret rundt omkring. Men Priisholm mener, at denne situation kunne være løst på en meget enklere måde.
– Tyskerne, der tidligere har besøgt os, har ofte spurgt, hvor de kan betale for parkering. Folk er villige til at betale, vi kunne nemt have opkrævet 100 kroner i døgnet. Men det er dem derovre i Kanalbyen, der har forårsaget, at vi ikke længere må opholde os her, forklarer han med en tydelig frustration.
Priisholm understreger, at autocamper turisterne ikke kun opholdt sig i deres køretøjer, men også bidrog til byens økonomi ved at bruge tid og penge i byen.
– Folk har virkelig hygget sig her. De var også oppe i byen. Jeg frygter, at handelslivet vil gå i stå. Alt skal være fint og moderne. Når de gør sådan noget her, hvad sker der så med fiskerne? De har også ret til at være her, siger Christian Priisholm med et bekymret udtryk.
Dette er ikke første gang, Priisholm har haft uoverensstemmelser med den tekniske forvaltning. Han har tidligere peget på specifikke problemer, han har oplevet.
– Jeg har ringet til teknisk forvaltning, da der blev kørt imod færdselsretningen hernede. Ikke engang det problem har de formået at løse, siger Priisholm med en vis frustration i stemmen.
Christian Prriisholm håber på, at der kan findes en holdbar løsning på denne situation. Han mener, at den nuværende situation, med det store, øde område, simpelthen ikke er acceptabel.
– Det er så synd, at de ødelægger denne plads. Man kan se, at folk betaler for parkering i legeland, så det fungerer jo fint. Men her er det bare øde. Kommunen er simpelthen ikke samarbejdsvillige. De er umulige at diskutere med, afslutter Priisholm med en tydelig følelse af afmagt.
Under vores tur i området talte AVISEN med flere borgere. Disse ønskede dog ikke at blive nævnt ved navn i en artikel. Flere af disse ytrede en holdning om, at folk nu bare brokker sig for at brokke sig. Da autocamperne var her, var det også et problem, og af den grund valgte flere at undgå at blive citeret på grund af de splittende holdninger. Det er tydeligt, at dette emne er polariserende, og at der ikke findes en nem løsning, der vil tilfredsstille alle parter
Mand fra Vejle anholdt for spirituskørsel på sønderjyske motorvej
En mand 28-årig mand fra Vejle, blev anholdt for spirituskørsel på den sønderjyske motorvej nær Kolding Ø.
Hændelsen skete tidligt onsdag morgen klokken 03:38, hvor bilen blev standset af politiet. Føreren viste tegn på at være påvirket af spiritus og blev også sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer. Det skal bemærkes, at den anholdte lige havde fejret sin fødselsdag.
Regionerne ønsker særskilte midler til hospitalernes cyberforsvar
Cybertruslen mod hospitalerne er forværret med Ruslands invasion af Ukraine. Danske Regioner opfordrer regeringen til at afsætte særskilt finansiering til cyberforsvar af sundhedsvæsenet i den økonomiske aftale for 2024. Ellers skal pengene fremadrettet tages fra patientbehandlingen, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.
Truslen fra cyberkriminalitet og cyberaktivisme mod Danmark er høj ifølge Center For Cybersikkerheds (CFSF) nye rapport for 2023. Som følge af krigen er det sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper forbereder sig på at udfører destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark. Truslen kan stige med kort eller intet varsel. Det gælder også sundhedsvæsenet.
Regionerne mærkede en snert, da Region Hovedstadens hjemmesider i 2023 blev lagt ned af en prorussisk hackergruppe, hvor det lykkedes at dæmme op for yderligere angreb. Men cybertruslen forandrer sig konstant, og ofte er hackerne et skridt foran.
– Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation med pro-russiske hackere, som kan have sundhedsvæsenet på sigtekornet. Et cyberangreb kan få afgørende betydning for hospitalsdriften. Det kan skade danskernes adgang til behandling og sikringen af deres sundhedsdata. I lyset af krigen er der brug for et varigt løft af cybersikkerheden i sundhedsvæsenet, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.
Større trussel kræver stærkere forsvar
Det danske sundhedsvæsen er et af verdens mest digitale. For at opnå et tilfredsstillende sikkerhedsniveau er det nødvendigt med investeringer i systemer, der kan overvåge, i digitale skodder mellem netværk og i redskaber til forudsige og håndtere sikkerhedshændelser. Her kan regionerne ikke opkræve skatter eller vælte et gebyr for cybersikkerhed over på danskerne, og de bør ikke stå alene med ansvar og finansiering.
– En større trussel kræver et stærkere forsvar. Hvis der ikke sikres yderligere finansiering, kan penge til cybersikkerhed fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen. Vi må ikke rokke ved tilliden til sundhedsvæsenet, som er en grundsten i samfundet, siger Lars Gaardhøj.
Forsættelig brandstiftelse i Christianskirken fører til efterforskning
Christianskirken blev tirsdag kl. 18:21 ramt af et mindre brandtilfælde. Koret, som var midt i en øvelse, blev bedt om at forlade kirken. Branden blev udløst i en papirdispenser i den midterste toiletbås, hvilket resulterede i sodskader på toilettet.
Politiet har fundet tændstikker på stedet og formoder, at nogen tændte ild til dem. Selvom branden ikke var voldsom, foretager politiet nu en undersøgelse af overvågningsbilleder. Kirken er ikke længere spærret af og er igen åben for offentligheden.
Usikkert om brand er påsat
En skraldespand blev fundet brændt i Madsby Legepark tirsdag aften kl. 22:50. Branden, der foregik i en mindre overdækket pavillon, resulterede i sodskade på en af stolperne.
Det er i øjeblikket uklart, om branden blev påsat eller om det skyldtes en henkastet cigaret. På grund af den udbrændte tilstand af skraldespanden er det svært at komme videre med efterforskningen.
Dødsfald Fredericia den 24. maj 2023
Birthe Melchior Søndergaard-Nielsen, Fredericia, 1970-2023
Jørgen Kofod, Fredericia, 1943-2023
Inger Haar, Fredericia, 1932-2023
Fredericia Idrætscenter: Fokus på borgeraktivitet og tryghed
Christina Schilling, leder af idræt og fritid i Fredericia Idrætscenter, kaster lys over centrets brede virke og konstante indsats for at fremme borgernes engagement og tryghed i de mange vandaktiviteter, centret tilbyder. Hun er stolt af sine livreddere.
Fredericia Idrætscenter er et kommunalt ejet center, der fungerer som en drivkraft for fysisk aktivitet blandt borgerne. Med en vifte af tilbud lige fra både skoler og foreninger til offentligt åben svømning, poolpartier og saunagus, arbejder centret utrætteligt på at opmuntre borgerne til at være aktive.
– Vi prøver at ramme så bredt som muligt hernede. Vi vil altid gerne være offentligt åben, det er sjældent, at der er ledig vandtid, siger Schilling.
– Når der ikke er offentligt åbent, er det fordi klubber og andet har bassinet. Det er især i weekenden og ferier, at vi har travlt.
Sikkerheden er et vigtigt fokusområde for Idrætscentret, som altid har mindst tre livreddere på arbejde, ofte af forskellige køn. Klubber og foreninger er ansvarlige for deres egne livreddere, men centret hjælper dem med at arrangere kurser og uddanner dem endda gratis.
– Vi er meget præventive. Livredderne er utroligt dygtige. Vi har nærmest ingen ulykker. Vi har fire gange om året førstehjælp med fokus på vand. Man skal altid have en opdateret test, forklarer Schilling.
For at kunne blive ved med at tilbyde attraktive aktiviteter er det vigtigt for centret at følge med trends og tilpasse sig. De har blandt andet vist film, såsom ‘Dødens gab’, i centeret og har et meget populært saunagus-program, som Allan Varst, en af centerets livreddere, overvejer at deltage i DM i.
– Når vi som mennesker kommer i vandet, får vi det bedre på en eller anden måde. Nogle svømmer de samme 15 min hver dag inden de møder på arbejde. Det er faste rutiner for folk, siger Schilling.
Fredericia Idrætscenters svømmehal, som nu er 28 år gammelt, har dog stadig ambitioner om at forbedre og opdatere faciliteterne, ligesom de konstant søger nye livreddere.
– Vi mangler livreddere, så vi har samtaler i dag. Man skal være 18 år, så hvis de starter i 2. G er det helt perfekt. Vi har fem fuldtidsansatte, og så har vi timelønnede. Vi søger to lige nu, slutter Christina Schilling.