-2.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

0
Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

Når han næste år fylder 70, bliver det ikke i stilhed, men i transit — endnu et år, endnu en turné, endnu et rum at fylde med historier. Han har for længst opgivet at forklare, hvorfor han stadig gør det. Inden han bliver 70 gæster han Fredericia, og der venter endnu en optræden, han glæder sig. Det er et privilegium. Det er ikke et program, det er en rytme. Han konstaterer bare: »Der har i princippet kun været en måneds pause.» Mere behøver han ikke sige. Resten forstår man i pauserne, hvor han læner sig mod det selvfølgelige: arbejdet.

Allan Olsen er god til at tale, det ved man, hvis man har oplevet ham på en scene. Han sætter også lyd og ord til sine fortællingerne, om lidt står han på scenen i Fredericia. Det er i den forbindelse, at vi taler med en af Danmarks største sangere og sangskrivere.

»Der er ikke noget hårdt ved det,« siger han, næsten forundret over spørgsmålet om være til stede på en scene. »At stå på en scene foran et publikum er et stort privilegium. Hvis det er hårdt at være i showbiz, så er det kun ens egen skyld.«

Det kunne stå som epigraf for den karriere, han har skabt: ingen mytologi om lidelse som kvalitetsstempel, ingen forklaringsdans — bare et håndværk, der forfines af at blive udført igen og igen. Og netop derfra begynder fortællingen om det, der holder ham kørende.

Starten er det mest krævende, siger han. Ikke fordi han er bange for scenen, men fordi balancen kræver præcision. »Det værste er næsten at komme i gang,« siger han. »Man skal finde balancen mellem at forny sig selv og samtidig tilfredsstille sit publikum. De vil gerne høre det, de kender, og selv vil man gerne udvikle det.« Det er den indre skruenøgle, han drejer på ved hver sæsonstart: hvor meget skal ændres, og hvor skal man læne sig mod det genkendelige?

Efter et par weekender klikker det. »Når man først har spillet de første weekender, så begynder det at være en kvalitet. Og så ser jeg menneskerne igen. Vi er gode til at rejse sammen – vi elsker alle sammen at flytte os.« Rejsen er mere end logistik. Det er en arbejdsform. I bilen, i toget, i de små huller mellem lydprøve og koncert, skriver han om på prioriteringerne, åbner for anekdoterne, justerer betoningen. Ikke som et regneark over hits og mellemspil, men som en samtale med rummet og det publikum, der insisterer på både at blive rørt og genkendt.

At han »kommer af en anden tid og skole« er ikke en identitetsmarkør; det er en forklaring på hans metode. »Jeg kommer af en anden tid og skole, og det er jeg glad for. Vi er nået til et sted, hvor man ikke længere kan se forskel på, hvad der er ægte, og hvad der er fake.« Han nævner som eksempel et AI-spundet interview mellem B2 og Djengis Khan — mere kuriositet end trussel, men symptomatisk for grænsesløringen. »Det er jo fuldstændig vanvittigt, man kan ikke længere skelne.«

Alligevel er han ikke dommedagsmand. Pendulet svinger altid, siger han. »Alt går i bølger. Der kommer en modreaktion. Det hele bliver analogt igen. Kidsene kan ikke holde det ud. De er født ind i det og vil altid prøve at stå op imod det.« Man kan høre den gamle lærling i den sætning: troen på at materialet — ordet, tonen, kroppen i rummet — vinder, fordi det er det, der kan mærkes.

Læs — rigtige bøger — hver dag

Rådet til de unge er krystalklart og næsten gammeldags i sin enkelhed: Læs. Ikke for CV’ets skyld, men for sprogets. »Læs,« siger han. »Læs skønlitteratur. Ikke lydbøger – de er terapi. Rigtige bøger. Ti minutter om dagen. Side op og side ned.« Og ikke pligt, men lyst: »Noget, der fanger dig. Ikke skolelæsning. Noget, du vil læse. Det gør dig både til et bedre menneske og en bedre sangskriver.«

Han citerer Dylans lakoniske svar på, hvordan man bliver sangskriver: »Man skal bare kunne sige John Steinbeck.« Det er en poetik forklædt som navn-drop: Empati over bravader, nærhed over effekt. »Jeg er helt enig,« siger Olsen. »Jeg har altid været mere Steinbeck end Hemingway. Hemingway skriver fantastisk, men han har ikke Steinbecks empati.«

Læselysten kom sent. »Jeg var midt i 20’erne, før jeg knækkede læsekoden. Det skete, da jeg læste Steinbeck – Dagdrømmere og nogle af de sjovere først. Siden har jeg læst enormt meget.« Han forklarer forskellen mellem at læse og at lytte sådan her: »Når du læser, skal du sætte dig ned. Du kan ikke lave noget andet. Du vælger det aktivt. Og du skaber din egen stemme inde i hovedet. Det kan ingen lydbog give dig.«

Det er også en opskrift på sangen: At få læserens — senere lytterens — indre stemme til at tale med.

Sange, ingen andre ville skrive

»Jeg kan ikke andet,« siger han om sit arbejdsliv. Det lyder beskedent, men rummer en æstetik. Ikke fordi han ikke kunne noget andet i princippet, men fordi alt andet ville være mindre nødvendigt. »Jeg har aldrig lavet andet, siden jeg var 18. Jeg prøvede engang at tænke på et karriereskift – men fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kan bruges til noget som helst andet.« Han griner: »Så jeg skyndte mig tilbage på min pind.«

Det er, når han taler om selve arbejdet, at nerven bliver tydelig. »Jeg har altid forsøgt at skrive sange, som de andre ikke ville skrive. Det er faktisk kedeligt at skrive sange – så det skal i det mindste være om noget, ingen andre ville vælge. En fiktiv person, en sær figur, noget skævt. Så bliver det sjovt.« Det er ikke eksotisme for effektens skyld; det er et forsøg på at åbne sproget mod nye blikke. De mennesker, der sjældent får en sang — den perifere nabo, den pinlige onkel, den dér drøm, man helst ikke vedkender sig — får stemme. I de figurer opstår et moralsk eksperiment: Kan man skrive dem frem, så sympatien netop ikke bliver billig, men vundet?

»Rockkulturen skulle være oprørsk. Men der findes ikke noget mere konservativt end rocken. Det er de samme tre minutter, bas, trommer, guitar, keyboard. Man er ikke kommet længere. Det er en stor gentagelse.« Det er ikke en afvisning af formen; det er en kritik af dovenskaben. Hvis skabelonen er givet, må man fylde den med noget, der stiller spørgsmålstegn ved skabelonen. »Jeg vil hellere synge om en hoftedysk på et værgehønseri end om dine læber. Det er ikke svært at være progressiv i en branche, hvor alt er så firkantet.«

Den sætning kan læses som en metode: Find det uventede objekt — hoftedysken, værgehønseriet — og lad det belyse det menneskelige. Iblandt de mærkelige ting, man kan synge om, opstår forbindelser, som kærlighedssangen alene ikke længere kan bære.

Hvorfor de holder: de gamle navne

Han søger ikke forklaringen i biografiernes anekdoter, men i historien som ramme. »De kom ud af en tid, hvor alt var nyt. Efterkrigstiden, 50’erne og 60’erne. Den vestlige kultur var omfugelig. Der var en enorm velstand og en ny frihed. Unge kunne for første gang lade være med at arbejde og stadig klare sig. De kunne pjække, lade håret gro, finde på noget.« Rummet for eksperiment var større, og derfor blev antallet af egentlige genier bemærkelsesværdigt. »Der kom fem, ti, tyve genier på få år. Resten af os har stået på skuldrene af dem siden.«

Nutiden er på én gang rigere på udgivelser og fattigere på tyngde. »Alt vælter ind over os. En tornado på Jamaica og kommunalvalg i Børkop er lige vigtige. Derfor bliver alting uvæsentligt. Vi når ikke at fordøje noget.« I den situation bliver live-øjeblikket, hvor ord og krop og rum mødes, endnu vigtigere. Det kan fordøjes, fordi det sker i én hastighed: nu.

Olsen nævner i forbifarten, at hans publikum spænder fra 17–18-årige til de hvidehårede. Det er ikke en PR-pointe; det er et arbejdsforhold. At skrive sange, der ikke kræver, at man allerede deler referencer, men tilbyder en indgang — via humor, via fortælling, via en bestemt type nordjysk tørhed — er en disciplin. De unge kommer for skarpheden, de ældre for genkendelsen. I midten opstår rummet, hvor et ordvalg kan binde alderen sammen.

Nogle steder sætter sig i sangskriverens blik. For Olsen er det byer, hvor historien ikke kun er skiltetekst, men lufttryk. »Jeg elsker at komme i Fredericia,« siger han. »Bare tanken om en by, der ligger over for en anden by med en bro imellem – det sætter fantasien i gang. Skal vi stjæle en båd og sejle derind i nat?« Han ler. »Allerede dér opstår der myter, og det gør de ikke på internettet.«

Han uddyber næsten uden at vide det: Når murstenene taler — når vandet, porten, broen, buegangen er mere end geografi — kan sangene finde jordforbindelse. »De byer har en historie, der præger folk. Det mærker man. Det er derfor, jeg godt kan lide at spille dér.« Det er som om han siger: Sangene står bedre, når der er sten under dem.

Olsen er ikke typen, der romantiserer forberedelsen, men man kan høre de små ritualer bag hans sætninger. Kaffen der forsvinder halvvejs, inden han lægger planen for aftenens første tre numre. Den hurtige vandring gennem salen, før dørene åbner, hvor han måler akustikken med stemmen og noterer sig, hvor latteren lander. En blyant. Et papir med hakkede ord og krydser. Et nik til lydmanden, en bemærkning om, at lampen i højre side ikke må skrue den sidste dialog ihjel.

Han formulerer det ikke sådan, men når han taler om “at komme i gang”, er det også disse små håndgreb, han mener: at trykke sig frem til balancen, hvor opmærksomheden fra salen bliver en medspiller og ikke et pres.

Stemmen, alderen og det nødvendige tempo

Det er en fortærsket kliché, at alder skulle give mere sjæl i stemmen. Olsen taler om det uden glamour. Han har ikke ønsket at blive ældre for kunstens skyld. Han er bare blevet det, mens han arbejdede. Den ro, der ligger i hans udtale — de små åndehuller, de enstavelseslange pauser — kommer ikke fra planlagte effekter, men fra et tempo, der må passe til virkeligheden. Den virkelighed er: Han fylder 70 næste år, og han står stadig på scenen, fordi “jeg kan ikke andet”. Det er ikke trods; det er nødvendighed.

Billetter til koncerten i Fredericia findes her

Fredericia i fokus klokken 13: Enhedslisten rejser Ørsted-sagen i Folketinget

0
Fredericia i fokus klokken 13: Enhedslisten rejser Ørsted-sagen i Folketinget

I dag klokken 13 bliver Fredericia for første gang direkte nævnt i Folketingets spørgetime, når Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted stiller regeringen et spørgsmål om Ørsted-sagen – et spørgsmål, som mange fredericianere følger tæt.

På dagens officielle dagsorden står spørgsmålet som nummer tre i rækken:

»Vil regeringen hjælpe Fredericia økonomisk, hvis sagen med Ørsted tabes af staten, så de ikke sidder tilbage med en millionregning, der vil ramme deres ældre, børn og velfærd?«

Spørgsmålet er rejst som en direkte reaktion på risikoen for, at Fredericia Kommune kan stå tilbage med en regning på omkring 350 millioner kroner, hvis staten taber den verserende retssag mod energigiganten Ørsted om tilbagebetaling af skat.

Sagen har fået stor politisk opmærksomhed, efter at Enhedslistens lokale byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz i samarbejde med partiets folketingsgruppe har rejst spørgsmålet i flere omgange. Hun mener, at staten skal tage det fulde økonomiske ansvar, hvis dommen falder ud til Ørsteds fordel.

»Kommunerne har ikke haft noget at skulle have sagt i sagen, men de risikerer at stå med regningen. Staten må tage ansvar, ikke sende regningen videre,« har Pelle Dragsted udtalt forud for dagens spørgetime.

Mange fredericianere bør følge mødet, der kan blive afgørende for kommunens økonomiske fremtid. Enhedslisten kræver, at regeringen på forhånd garanterer fuld kompensation til de berørte kommuner, hvis staten taber sagen.

Mødet i Folketinget starter klokken 13, hvor spørgetimen indleder dagens dagsorden, før de øvrige lovforslag behandles.

For Fredericia er det ikke bare et spørgsmål om politik – det handler om kommunens økonomiske stabilitet og fremtidige velfærd. Mødet kan ses på https://ft.dk

Læs også

Thymann klar til debut i den røde trøje – får familiebesøg i Skansen

0
Thymann klar til debut i den røde trøje – får familiebesøg i Skansen

Efter landsholdspausen er Bambuni Herreligaen tilbage, og onsdag aften venter et sydjysk opgør med intensitet og historie. Fredericia Håndboldklub drager til Skansen i Sønderborg, hvor Sønderjyske Herrehåndbold tager imod klokken 19.30.

Hos Fredericia er der særligt én spiller, der ser frem til kampen. Den nye venstre back, Mads Thymann, er klar til sin første kamp i den røde trøje efter skiftet til FHK – og glæder sig over en opstart, der er gået gnidningsfrit.

»Da det hele lige havde lagt sig og det var sunket ind, så er det gået meget godt. Det har føltes naturligt at blive en del af holdet. Jeg kendte et par af spillerne i forvejen og har også mødt dem på banen flere gange. Så alt i alt er det faktisk bare gået rigtig godt med opstarten,« fortæller han.

Onsdagens modstander er kendt for tempo og variation, og Thymann er bevidst om, hvad der venter:

»De er dygtige til at være innovative og spiller mange systemer og mange forskellige kombinationer. Jeg tænker, at fart er et nøgleord, når man skal beskrive Sønderjyske. Vi skal have løbeskoene på, for de kommer med fuld blæs. Det er et af de bedste kontrahold i ligaen, så hvis vi skal have point med hjem, så er det vigtigt for os at få stoppet deres kontrafase.«

For Mads Thymann bliver det ikke bare en debut – men også et gensyn med hjemlige himmelstrøg.

»Det bliver sjovt, for kampen giver først og fremmest anledning til familiemøde – både min egen familie og svigerfamilien kommer til kampen. Og så er det altid sjovt at spille mod Sønderjyske. De har en fed hjemmebane, og jeg har gode minder dernede fra, så jeg glæder mig til kampen,« siger han.

Kampstart er klokken 19.30, og du kan følge opgøret direkte her på AVISEN.

Fællesdebat: Hvad skal Fredericia i fremtiden?

0
Fællesdebat: Hvad skal Fredericia i fremtiden?

Få dage før kommunalvalget samler MESSE C og Fredericia AVISEN hele Fredericia til en stor valgaften med fokus på fremtiden. Onsdag den 12. november 2025 inviteres byens borgere, politikere og kandidater til “Fremtidens Fredericia” – en aften med debat, fællesskab og samtaler om visioner, ideer og drømme for den by, der skal formes for de kommende generationer.

Arrangementet finder sted i MESSE C, hvor dørene åbnes til en aften, der skal samle byen om de store spørgsmål – og give både vælgere og spidskandidater mulighed for at se fremad.

En aften med samtaler, visioner og fællesskab

Debatten handler ikke om fortidens beslutninger, men om fremtidens muligheder. Hvordan skal Fredericia udvikle sig som by, fællesskab og arbejdsplads? Hvilken rolle skal kultur, erhverv og natur spille? Og hvordan skaber vi en kommune, hvor mennesker, udvikling og bæredygtighed går hånd i hånd?

Aftenen modereres af Andreas Andreassen, ansvarshavende chefredaktør på Fredericia AVISEN, som ser frem til en levende og åben debat, hvor kandidaterne kan inspirere og udfordre hinanden – og hvor publikum får et klart indblik i, hvilken retning de forskellige partier ønsker for Fredericia.

Redaktionschef Erik Schwensen står for spørgsmål fra salen, når debatten åbner op for dialog mellem politikere og borgere.

Program for aftenen

Kl. 17.30 – Fællesspisning i MESSE C: Karrygryde med ris og salat, isvand samt kaffe/te. Pris 65 kr. pr. person (betaling ved tilmelding).
Kl. 18.15 – Vi samles til debat om den by, vi ønsker, Fredericia skal være i fremtiden.
Kl. 18.30 – Debatten begynder.
Kl. 19.30 – Kort pause.
Kl. 19.45 – Spørgsmål fra salen ved redaktionschef Erik Schwensen.
Kl. 20.30 – Tak for i aften.

Gratis adgang til debat – tilmelding til fællesspisning

Det er gratis at deltage i selve debatten, men der kræves billet for adgang. Billetter kan hentes via linket her:
https://billetto.dk/e/valgdebat-i-messe-c-fremtidens-fredericia-billetter-1686055

Ønsker man at deltage i fællesspisningen inden debatten, skal der købes billet senest mandag den 10. november 2025 kl. 12.00.

Et fælles blik på fremtiden

Formålet med aftenen er at skabe en debat, hvor Fredericia tør tænke fremad. Her skal drømmene, planerne og de konkrete visioner på bordet. Hvordan skal Fredericia se ud for børn, unge, familier og ældre? Hvordan kan vi styrke fællesskabet, tiltrække virksomheder og skabe grøn vækst?

Aftenen i MESSE C bliver en oplagt mulighed for at mødes, lytte, stille spørgsmål og sammen tage hul på samtalen om fremtidens Fredericia – den by, vi ønsker at skabe sammen.

Spiritus, stoffer og indbrud på stribe – her er døgnets sager fra Fyn

0
Spiritus, stoffer og indbrud på stribe – her er døgnets sager fra Fyn

Et døgn med både spirituskørsel, narkobilister, indbrud og hærværk har givet Fyns Politi nok at se til. I Middelfart blev der anmeldt et tyveri på Odensevej, hvor en mand oplyste, at hans kørekort og sundhedskort var blevet stjålet fra jakkelommen, mens han handlede i Rema 1000.

I Faaborg blev der begået indbrud i en bolig på Parkvej, hvor gerningsmanden kom ind gennem et opbrudt vindue. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.

Odense fylder igen mest i døgnrapporten. På Thomas Overskous Vej rykkede en patrulje ud klokken 05.12 til et igangværende indbrud. Den formodede gerningsmand, en 38-årig mand, blev anholdt omkring 300 meter fra stedet.

Senere på formiddagen blev en 26-årig mand fra Odense sigtet for narkokørsel på Kochsgade, mens en 66-årig mand i Blommenslyst blev standset på Middelfartvej og sigtet for spirituskørsel, da en alkometertest viste en promille over det tilladte.

I Otterup endte endnu en spiritussag, da en 55-årig kvinde klokken 20.35 på Bredgade påkørte en parkeret bil og blev testet positiv for alkohol.

Også færdselsuheld har fyldt. På Birkelunden i Odense V skete der en påkørsel bagfra, hvor en bilist ramte en forankørende, som derefter blev skubbet videre ind i en tredje bil. Der var ingen personskader, men en af de implicerede blev kørt til rutinetjek på sygehuset.

Desuden modtog politiet en række anmeldelser om mindre hærværk og tyverier.
I Vintapperstræde blev en mand skubbet i jorden efter en konflikt med to jævnaldrende, og på Kastanievej blev en bil ridset i lakken langs højre side.
I Hybenhaven blev en vinduesvisker ødelagt, mens en borger på Benedikts Plads fik stjålet et sygesikringsbevis fra postkassen.

Endelig blev der anmeldt indbrud på Sørup Kirkevej i Svendborg, hvor der blev skaffet adgang gennem et vindue. Heller ikke her er der overblik over, hvad der er stjålet.

SF’s spidskandidat: »Vi skal give folkeskolen beslutningskraften tilbage«

0
SF’s spidskandidat: »Vi skal give folkeskolen beslutningskraften tilbage«

SF’s spidskandidat: »Vi skal give folkeskolen beslutningskraften tilbage«

Når borgerne i Fredericia går til stemmeurnerne den 18. november, bliver folkeskolen igen et af de helt store temaer. For SF’s spidskandidat, Malene Søggard-Andersen, er spørgsmålet om skolens fremtid ikke blot et politisk anliggende – det er et grundlæggende spørgsmål om tillid, faglighed og lokalt ansvar.

»Det kræver, at vi kan stille en ramme, så man ikke skal gå igennem to, tre, fire ledelseslag, før man får en idé, til man reelt kan udføre den. Vi skal have ændret vores skolestruktur,« siger hun, da vi møder hende midt i valgkampens sidste hektiske uger.

Vil afskaffe kontrol og mellemled

Søggard-Andersen, der selv har en fortid som skoleleder, er tydeligt præget af erfaringerne fra hverdagen på en folkeskole. Hun har stået midt i udfordringerne og mærket, hvordan de politiske beslutninger helt oppefra forplanter sig ned til klasselokalet – ofte uden at give mening for dem, der skal føre dem ud i livet.

»Vi skal have fjernet de stive strukturer,« siger hun og slår ud med hænderne. »Skolelederne skal have reelt ansvar. Det betyder skolebestyrelser, lokale madudvalg, elevråd – hele den demokratiske forståelse, som vores samfund bygger på. Lærerne efterspørger jo, at de kan snakke med nogen på skolen, der faktisk kan træffe beslutninger.«

Hun taler med varme om de lærere og pædagoger, der hver dag står med børnene – og som, ifølge hende, alt for ofte oplever, at deres idéer og initiativer forsvinder i lag af ledelse og kontrol.

»En professionel dømmekraft kombineret med en demokratisk samtale om, hvordan vi udvikler skolen tæt på praksis – det er dér, styrken ligger,« siger hun.

Reformerne har svækket folkeskolen

Malene Søggard-Andersen lægger ikke skjul på, at hun mener, de lokale reformer i Fredericia har gjort mere skade end gavn.

»Vi mener, at en af årsagerne til, at folkeskolen fejler nu – altså at vi ikke lykkes med, at flere består afgangseksamen – er vores skolestruktur. Børnene skal skifte skole, og der mangler reel indflydelse og mulighed for professionel dømmekraft ude på den enkelte skole. Det skal vi tage ansvar for som politikere,« siger hun.

Hun peger på, at når beslutninger om undervisning, samarbejde og prioriteringer flyttes for langt væk fra klasselokalet, mister man noget af skolens sjæl. »Det bliver umuligt at skabe en skole, der afspejler det lokale fællesskab, når beslutningerne træffes langt væk. Og det mærker både lærere, elever og forældre.«

Et ansvar, der skal tilbage til dem, der udfører arbejdet

Når Søggard-Andersen taler, vender hun flere gange tilbage til begrebet professionel dømmekraft. Det er, ifølge hende, selve kernen i, hvorfor SF ønsker at gentænke skolens organisering.

»Hvis man forestiller sig, at en skoleleder kan sætte sig ned med lærerne og pædagogerne for at tale om, hvad der rører sig på netop deres skole – og derefter handle på det – så har vi en helt anden form for ansvarlighed og energi. Det handler ikke om mere kontrol, men om mere mening,« siger hun.

Hun nævner et konkret eksempel fra sin egen tid som leder på en skole i Fredericia. »Når lærerne kunne tage fat i mig og sige, vi ser det her ske blandt børnene, eller vi kunne godt tænke os at arbejde sådan her, så kunne vi tage beslutningen på stedet. Det skabte både ejerskab og glæde. Den følelse vil jeg gerne have tilbage.«

Lærerne står midt i et paradoks

Avisen har de seneste måneder talt med en række lærere fra kommunens skoler. De fortæller samstemmende, at de holder af deres arbejde og af børnene, men at de samtidig føler sig magtesløse, når det kommer til at præge deres egen hverdag. Det billede genkender SF’s spidskandidat fuldt ud.

»Jeg bliver jo glad for, at lærerne stadig er glade for at gå på arbejde – selv efter lockouten og de mange reformer. Det viser, at de brænder for børnene. Men når jeg lytter til lærerne, kan jeg høre, at de mangler at kunne få lov til at bruge deres faglighed og professionelle dømmekraft i skoleudviklingen. Og det er det, vi skal have givet dem tilbage,« siger hun.

For hende handler det om mere end struktur og ledelse. Det handler om, hvordan man som kommune vælger at vise tillid til sine medarbejdere. »Vi må have en åben dialog om, hvad lærerne mener, der skal til. Det bør ikke være farligt at sige sin mening, når man har erfaringen i ryggen og hver dag står i klasselokalet.«

32 millioner skal findes igen

Men det er ikke kun de organisatoriske rammer, der bekymrer Søggard-Andersen. Økonomien halter, mener hun, og det kan mærkes helt ud i skolehverdagen.

»Da skolestrukturen blev indført, sparede man 32 millioner. De penge mangler stadig. I vores optik er det en bunden opgave for et nyt byråd at finde midler, der kan løfte folkeskolen tilbage på et niveau, vi kan være bekendt,« siger hun.

Hun tilføjer, at SF er klar til at tage diskussionen om prioriteringerne i kommunens budget, hvis partiet får indflydelse efter valget. »Det er et spørgsmål om vilje. Hvis vi mener, at folkeskolen er grundlaget for vores fælles fremtid, så skal vi også turde investere i den.«

Et valg med meget på spil

For Malene Søggard-Andersen er kommunalvalget ikke bare endnu en politisk begivenhed. Hun ser det som en reel mulighed for at ændre retning – for både lærerne, pædagogerne, forældrene og børnene.

»Der er meget på spil for alle, der har deres hverdag i eller omkring folkeskolen. Hver dag afleverer forældre deres børn med en forventning om, at vi både danner og uddanner dem. Det ansvar skal vi som politikere leve op til,« siger hun.

Hun taler længe om de lærere, hun har mødt undervejs i kampagnen – om deres engagement, deres bekymringer og deres håb. »De vil så gerne gøre det godt. Det er jo det, der er så smukt. De bærer en kæmpe opgave på skuldrene, og de gør det med et smil. Men de skal have lov til at være med til at forme rammerne for deres arbejde. Det skylder vi dem.«

Et løfte om dialog og forandring

Afslutningsvis understreger SF’s spidskandidat, at hendes budskab ikke kun handler om at kritisere det bestående – men om at skabe håb.

»Der er behov for forbedringer, men der er også mulighed for dem. Vi kan gøre noget, og vi kan gøre det bedre. Men vi skal starte med at lytte,« siger hun.

Og med et lille smil tilføjer hun: »Hvis der er én ting, vi skal lære af de seneste år, så er det, at man ikke kan styre kvalitet frem. Man skal skabe den sammen med dem, der ved, hvad der virker.«

Lastbil kørte ind i havareret vogn på motorvejen – chauffør sigtet for narkokørsel

0
Lastbil kørte ind i havareret vogn på motorvejen – chauffør sigtet for narkokørsel

Et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej ved Kolding tirsdag morgen kunne være endt langt værre. To lastbiler stødte sammen, men ingen personer kom til skade. Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Uheldet skete klokken 07.58, da en lastbil kørende i sydvestgående retning med cirka 75 kilometer i timen påkørte en anden lastbil, der holdt i nødsporet.

»Det gav en del oprydningsarbejde, men vi har kontakt til begge chauffører. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade, og de må siges at have været heldige, når man tænker på den kraft, der er i lastbiler,« siger Arno Rindal Petersen.

Chaufføren, der ramte den holdende lastbil, er 51 år og ikke fra Danmark. Han er blevet sigtet for at køre påvirket af stoffer, og der er udtaget blodprøve.

Føreren af den havarerede lastbil er en 25-årig mand, som slap uskadt fra uheldet.

Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

0
Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skrotter forbudslisten for maskiner og erstatter den med en risikovurdering på den enkelte arbejdsplads. Det kan åbne døre for unge, der gerne vil have erfaring fra fx rengøring, grøn drift eller lette opgaver i produktionen.

I dag har kun omkring halvdelen af de 13-17-årige et fritidsjob. Jobbene er samlet i få brancher, og knap hver femte arbejder i et supermarked, mens kun omkring tre procent er i industrien. Med de nye rammer håber parterne at sprede fritidsjobbene til flere fag og virksomheder.

Kernen i aftalen er, at det fremover er arbejdsgiveren der vurderer, hvilke maskiner den unge må betjene. Det kan være opgaver som at slå græs, feje eller vaske gulv med maskiner der tidligere var udelukket. Målet er at give de unge mere varierede opgaver og et bedre indblik i forskellige arbejdspladser allerede i skoletiden.

Sikkerheden skal følge med. Virksomheder med mere end ti ansatte skal inddrage medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisationen i risikovurderingen af den unges arbejde. Derudover skal en person over 18 år med den nødvendige indsigt føre effektivt tilsyn, når den unge er i gang. Lokalt kan det betyde, at både små håndværksfirmaer, idrætsanlæg, boligforeninger og servicevirksomheder får lettere ved at byde unge ind uden at gå på kompromis med trygheden.

Hos regeringen peges der på, at et fritidsjob giver unge ballast i hverdagen. »Flere unge skal have et fritidsjob, fordi det at møde til tiden og få ansvar for nogle arbejdsopgaver, giver unge selvtillid og læring, så de bedre kan lykkes på uddannelsen, på arbejdet og i alt det, de ellers vil. Med aftalen sender vi et stærkt signal til virksomhederne om, at vi forenkler reglerne, men at vi også forventer, at de er deres ansvar bevidst og skaber gode og trygge fritidsjobs til de unge« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

Også lønmodtagersiden ser muligheder i de nye rammer. »Et fritidsjob kan give de unge erfaringer, der rækker langt ud over det tekniske. De lærer at møde til tiden, tage ansvar, arbejde sammen og forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer. At udvide mulighederne for fritidsjob kan også åbne de unges øjne for fx erhvervsuddannelser og for job, de måske ikke kender i dag« siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation FH.

Fra arbejdsgiversiden lyder der opbakning til at fjerne barrierer. »Det er et meget positivt og vigtigt skridt, at vi nu får fjernet en række af barriererne for, at unge kan få fritidsjob. Et fritidsjob giver kompetencer, erfaringer og selvtillid, som de unge både kan bruge i skolen og i arbejdslivet senere hen. Det giver også en oplevelse af ansvar og at være en del af et arbejdsfællesskab, som kan være et vigtigt værktøj i kampen for, at alle unge trives og kommer i job eller uddannelse« siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening DA.

Den gennemgribende forenkling er sidste del af regeringens udspil om flere fritidsjob. Den reviderede bekendtgørelse om unges arbejde træder i kraft 1. januar 2026, og lokale arbejdsgivere kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke opgaver unge kan varetage sikkert og forsvarligt.

En forbedring af livet for ældre og demente på plejehjem!

0
En forbedring af livet for ældre og demente på plejehjem!

OPINION. Kære Borger,

Som samfund har vi et ansvar for at passe på vores ældre, især dem der bor på plejehjem og lider af demens. Det er hjerteskærende at høre om de mange udfordringer, vores plejehjem står over for, herunder de seneste års påbud, der tydeligt viser, at vi ikke gør nok for at sikre en værdig tilværelse for vores ældre. Det er på høje tid, at vi sætter fokus på, hvordan vi kan forbedre livet for disse sårbare borgere.

En af de vigtigste måder, vi kan gøre livet lettere for demente og ældre, er ved at øge aktiviteten. Fysisk og mental stimulation er afgørende for deres trivsel. Vi skal investere i aktiviteter, der engagerer dem, og som tager hensyn til deres individuelle behov og interesser. Det kunne være alt fra musikterapi til havearbejde eller håndværk, men vi skal også sørge for mere live musik på plejehjemmene. Musik har en enestående evne til at bringe glæde og minder frem, og det kan have en positiv indvirkning på de ældres humør og velvære.

Derudover kunne hundebesøg og aftaler med lokale børnehaver, hvor børn kommer forbi for at hygge sig med de ældre, være en fantastisk tilføjelse. Alle ved, at børn elsker deres bedsteforældre, og omvendt. Disse besøg kan bringe lys og liv til plejehjemmene og give de ældre en dejlig anledning til at interagere og føle sig værdsatte.

Det er også afgørende, at vi sikrer, at plejehjemmene har flere medarbejdere. De mennesker, der arbejder på ældreområdet, gør en kæmpe indsats, og vi skal kæmpe for bedre vilkår for dem. Det er vigtigt, at de klædes bedre på til fremtidens udfordringer, så de kan yde den bedste omsorg og støtte til de ældre. Hvis medarbejderne trives, vil det også afspejle sig i kvaliteten af plejen.

Når vi ser på udgifterne til ældrepleje i Fredericia Kommune, er det bekymrende, at der er sket et fald i omkostningerne. Ifølge en artikel fra FOA fra juli 2025 er de gennemsnitlige udgifter pr. ældre borger over 80 år på landsplan i 2024 175.298 kr. Fredericia har imidlertid oplevet et fald på 21,2 % i udgifterne fra 2019 til 2024. En nyere artikel fra Fredericia Avisen rapporterer, at udgiften pr. ældre borger over 80 år i kommunen i 2024 er 170.691 kr., hvilket placerer Fredericia blandt de største sparere på ældrepleje i landet. Disse tal understreger, at vi skal gøre en betydelig indsats for at forbedre forholdene for vores ældre.

Det er og bliver noget, vi må gøre væsentligt bedre i Fredericia. Vi i Dansk Folkeparti vil gøre alt i vores magt for at lave ændringer til fordel for de ældre; det skylder vi dem. Det kan ikke siges ofte nok: Vi må genoprette værdigheden for vores ældre.

Maden spiller også en central rolle i livskvaliteten på plejehjem. En bedre madordning, der tilbyder sund og velsmagende mad til fornuftige priser, er essentiel. Måltiderne skal være en fornøjelse, der kan skabe sociale sammenkomster og glæde. Vi skal lytte til de ældres ønsker og inddrage dem i menuplanlægningen, så de får mere indflydelse på, hvad de spiser.

Det er også vigtigt at huske på de ældre, der bor i deres eget hjem. De skal ligeså hjælpes, og det er ikke acceptabelt, at kommunerne vælger robotstøvsugere frem for menneskelig kontakt. Det skal være et valg. Ligeledes skal de ældre have mulighed for at få hjælp til bad dagligt, for alt handler om værdighed. Det er det mindste, vi kan give de ældre, som har været med til at bygge vores samfund op.

Jeg mener også, at vi skal overveje en privatisering af plejehjemsområdet. Dette vil give ældre flere valgmuligheder og muligheden for at vælge det plejehjem, der bedst opfylder deres behov. Konkurrence kan føre til bedre kvalitet og service, som vil komme de ældre til gode.

Endelig er der et presserende behov for at investere i flere seniorboliger og seniorfællesskaber. Dette vil ikke kun lette presset på plejehjemmene, men også give ældre mulighed for at leve selvstændigt i trygge rammer, samtidig med at de har adgang til støtte og fællesskab.

Som medlem af Dansk Folkeparti vil jeg kæmpe de ældres kamp. Lad os sammen arbejde på at skabe et bedre liv for vores ældre og demente. De har givet så meget til vores samfund, og det er på tide, at vi giver noget tilbage.

Nye tømmedage på vej i Kolding når affaldsbeholderne tages i brug

0
Nye tømmedage på vej i Kolding når affaldsbeholderne tages i brug

Redux – Affald og Genbrug har siden august rullet nye affaldsbeholdere ud i Kolding Kommunes villakvarterer. Har du allerede fået dem, kan du begynde at bruge dem nu, for tømningerne er sat i gang. Første tømning kan dog lade vente på sig op til fire uger

Skraldebilerne har to rum, så beholdere til forskellige fraktioner bliver ikke tømt samme dag. Det giver både nye og ekstra tømmedage i mange husstande

Se dine tømmedage og få besked i appen

Dine nye tømmedage findes i AffaldsApp på telefonen eller på kolding.dk/mitaffald. Her kan du også tilmelde beskedservice, så du får en påmindelse dagen før der bliver tømt

Lejligheder og sommerhuse må vente lidt endnu

Udrulningen fortsætter fra november 2025 til april 2026. Hvornår de ekstra fraktioner bliver hentet hos dig, afhænger af boligtypen. Kommunen understreger budskabet til beboere i etageboliger, bofællesskaber og ejere af sommerhuse med ordene »Bare rolig! Vi har ikke glemt dig, som bor i lejlighed, bofællesskab, ejer en eller flere etageboliger eller et sommerhus«
Du kan se den forventede tidsplan for nye beholdere på kolding.dk/nyebeholdere

Sådan skal du sortere hjemme ved døren

Med den nye ordning bliver ti typer affald hentet direkte ved din bopæl. Det gælder restaffald, madaffald, pap, papir, glas, metal, plast, mad og drikkekartoner, tekstilaffald og farligt affald
Er du i tvivl om hvad der hører hvor, og hvordan de nye røde poser bruges, så slå op i sorteringshæftet eller brug sorteringsguiden i AffaldsApp

Vil du vide hvad der sker med materialerne efter du har sorteret dem, kan du se korte videoer og forklaringer på kolding.dk/affaldetsrejse

Mere sortering giver mindre spild

Når affald bliver sorteret rigtigt, kan det blive til nye ressourcer. Det betyder lavere udledning af CO₂ og mindre spild af værdifulde materialer. Erfaringer fra andre kommuner viser, at mere affald bliver genanvendt, når vi sorterer derhjemme ved egen husstand

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding. Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...