DSB meddeler, at flere af regionaltogene mellem Aarhus og Fredericia desværre vil være aflyst frem til og med fredag den 16. august. Aflysningerne skyldes en akut mangel på køreklare togsæt.
De sidste tog om aftenen efter cirka kl. 21 og de første tidligt om morgenen vil dog fortsat køre som planlagt.
Alternative transportmuligheder
Viby J: Her henvises passagerer til at benytte GoCollectives tog.
Hedensted: I stedet for de aflyste regionaltog vil InterCitytogene mod Aarhus stoppe i Hedensted på minuttal 35. For passagerer mod Fredericia vil Lyntogene fra Aarhus standse i Hedensted på minuttal 52.
Togbusser til Brejning og Børkop
Passagerer, der skal rejse til eller fra Brejning og Børkop stationer, kan benytte togbusser, som DSB indsætter i stedet for de aflyste tog. Togbusserne vil køre mellem Vejle og Fredericia med stop på de to stationer.
Bostedet Kobbelgården i Fredericia har fået endu et skærpet tilsyn. Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C) har mistet tålmodigheden med bostedet.
Kirsten Hassing fra Det Konservative Folkeparti kræver nu handling for at løse de vedvarende problemer på Kobbelgården. Hun mener, at de fortsatte forlængelser af tilsynet har skabt unødig uro og usikkerhed blandt beboerne, og at det er tid til at tage ansvar og træffe mere drastiske beslutninger.
– Jeg har mistet tålmodigheden med, at vi ikke ser væsentlige forbedringer, der kan få tilsynet til at ophøre med deres skærpede overvågning. Vi er nødt til at tage stilling til, om Kobbelgården overhovedet er det rette tilbud for disse borgere, eller om vi skal overveje at visitere dem til andre steder, hvor de kan få den støtte, de har brug for, siger Kirsten Hassing.
Tid til dybere handling
Med en ny leder netop tiltrådt på Kobbelgården er der håb om, at tingene vil begynde at forbedre sig. Alligevel understreger Hassing, at tiden er knap, og at man ikke kan vente meget længere på at se resultater.
– Den nye leder skal selvfølgelig have lov til at falde på plads, men vi skylder borgerne at kigge grundigt på, om Kobbelgården overhovedet er det rette sted for dem. Der er allerede sket mange forlængelser af tilsynet, og det skaber kun mere uro og usikkerhed, forklarer hun.
Hassing er ikke fagperson, men hun ser tydeligt de problemer, der opstår, når der ikke er styr på situationen på et bosted som Kobbelgården.
– Det er afgørende, at der tages hånd om borgerne på en måde, der sikrer deres trivsel. Når tilsynet konstant forlænges, er det et tegn på, at der er noget grundlæggende galt, og det går ud over både beboerne og personalets arbejdsmiljø, siger hun.
Vikarforbrug og medarbejderkompetencer under lup
Et andet område, der bekymrer Kirsten Hassing, er det høje forbrug af vikarer på Kobbelgården. Hun mener, at det er nødvendigt at reducere vikarforbruget for at sikre en mere stabil hverdag for beboerne.
– Vi skal sikre, at de medarbejdere, der arbejder omkring borgerne, er veluddannede og klædt godt på til opgaven. Et højt vikarforbrug fører til ustabilitet, og det har vi set på Kobbelgården, siger Hassing.
På vej mod en mere sikker fremtid
For Hassing handler det om at skabe en stabil og tryg hverdag for beboerne på Kobbelgården. Hun understreger, at man på et tidspunkt må tage dybere skridt og overveje andre muligheder, hvis de nødvendige forbedringer ikke sker hurtigt nok.
– Vi skal undgå at blive ved med at få skærpede tilsyn. Hvis ikke vi snart ser forbedringer, må vi se på andre løsninger for beboerne. Vi skylder dem, at de får den bedst mulige omsorg og støtte, afslutter hun.
Mandag den 12. august 2024 var tre biler involveret i et færdselsuheld på Niels Bohrs Allé i Odense M.
Ifølge oplysninger fra Fyns Politi skete ulykken, da en personbil (part 1) kørte vestpå i 1. vognbane med cirka 60 km/t og påkørte en anden bil (part 2) bagfra. Den påkørte bil holdt stille for rødt lys.
Sammenstødet skubbede part 2 op i en tredje bil (part 3), der også holdt for rødt. Uheldet resulterede i betydelig materiel skade på alle tre biler, men der er umiddelbart ingen meldinger om personskader.
En 51-årig mand fra Fredericia forsøgte i nat at begå indbrud i en butik i Gothersgade.
Det mislykkede indbrudsforsøg fandt sted klokken 02:13, hvor han forgæves forsøgte at komme ind i butikken.
Politiet blev alarmeret, og kort tid efter anholdt de den 51-årige mand, som udover indbrudsforsøget blev sigtet for overtrædelse af knivloven, idet han også havde en ulovlig kniv på sig.
Flest børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og arbejderklassen oplever at skifte skole i løbet af skoletiden, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er der færrest skoleskift blandt børn af den højere middelklasse og overklassen – og når de skifter, sker det ofte til private skoler.
Omkring halvdelen af danske skolebørn skifter skole i løbet af grundskolen. Men der er stor forskel på, hvor mange skoleskift, børn fra forskellige sociale klasser oplever i løbet af skoletiden.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgørelsen inkluderer også eventuelle overgange til en udskolingsafdeling.
3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet oplever to eller flere skoleskift i løbet af deres skoletid (29,1 procent). For børn af den højere middelklasse og overklassen gælder det lidt mindre end 1 ud af 10 børn (henholdsvis 11,7 og 10,3 procent).
”Flertallet af børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, går på flere end én skole i løbet af deres skoletid, og en stor del af dem har to eller flere skoleskift. Der bliver talt meget om social og faglig trivsel i folkeskolen, men der er meget lidt fokus på forskellene mellem børn fra forskellige sociale lag. Analysen viser nogle meget markante forskelle, når det kommer til antallet af skoler, børn går på i løbet af deres skoletid,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Skoleskift kan ske af forskellige årsager, men for det enkelte barn er det jo en ny skole, nye lærere og nye klassekammerater, man skal vænne sig til hver gang,” siger Sune Caspersen.
For børn af ressourcestærke familier sker skoleskiftet ofte væk fra folkeskolen
Andelen af børn, der oplever ét skoleskift, er næsten den samme på tværs af de fem sociale klasser, der er opgjort. Til gengæld er der en stor del af dem fra de ressourcestærke socialklasser, der skifter til en privat skole, når de skifter skole.
46,0 procent af børn fra overklassen, der har oplevet ét skoleskift, er skiftet til en privat skole. For den højere middelklasse gælder det 34,0 procent. Tallet er 13,9 procent for børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og 15,1 procent af arbejderklassen børn.
”Børn fra ressourcestærke hjem oplever langt færre skoleskift. Allerede når de begynder i skole, har de et bedre udgangspunkt for en god skoletid, og derefter er der ikke ret mange af dem, der overhovedet skifter skole. Hvis de endelig skifter skole, sker det langt oftere til de private skoler, der i forvejen har en overvægt af børn fra ressourcestærke hjem,” siger Sune Caspersen.
Børnene er i analysen opdelt i fem sociale klasser ud fra deres forældres indkomster, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Definitionen er nærmere beskrevet i faktaafsnittet nedenfor.
Analysen opgør også social og faglig trivsel, fravær og faglige præstationer på tværs af de fem sociale klasser.
Skoletiden for børn fra arbejderklassen er forbundet med flere skoleskift, lavere trivsel – bl.a. på den faglige del – højere fravær og væsentligt dårligere faglige præstationer end børn fra mere boglige hjem.
Værst står det dog til for børn, der vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten dobbelt så mange har bekymrende trivselsproblemer som i overklassen, de har markant flere skoleskift, og mere end hver fjerde består ikke dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.
Grundskolerne bliver i stigende grad opdelt i klassemæssig forstand. Det skyldes ikke alene, at hvert tredje barn fra overklassen og hvert fjerde fra den højere middelklasse går på private skoler, men også, at de går på folkeskoler, hvor klassekammeraterne i høj grad er sociale kopier af dem selv.
Når de ressourcestærke skifter skole, sker det typisk væk fra folkeskolen til private skoler.
Tabel: Børn med forældre uden for arbejdsmarkedet oplever ofte flere skoleskift
Tabellen viser, hvor mange skoleskift eleverne i 9. klasse har oplevet indtil da.
Social klasse
Ét skoleskift
To skoleskift
Tre eller flere skoleskift
Andel, der oplever skoleskift i alt
Uden for arbejdsmarkedet
31,1 pct.
15,8 pct.
13,3 pct.
60,2 pct.
Højere middelklasse
31,4 pct.
8,8 pct.
2,9 pct.
50,8 pct.
Middelklasse
32,8 pct.
10,9 pct.
4 pct.
47,7 pct.
Arbejderklasse
32,9 pct.
12,3 pct.
5,6 pct.
43,1 pct.
Overklasse
33,3 pct.
8,4 pct.
1,9 pct.
43,6 pct.
Kilde:AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Definition: Sådan er børnene delt op i sociale klasser
I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, falder man uden for de sociale klasser. De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser. Når klassen opgøres på familieniveau, tages der udgangspunkt i den ”højeste” klasse blandt de voksne i familien.
Overklassen
Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over tre gange medianindkomsten
Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under tre gange medianindkomsten
Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten
Danmark står overfor en vanskelig vejrsituation fra tirsdag og frem til natten til torsdag, hvor varm og fugtig luft vil præge vejret. Samtidig bevæger en svag frontzone sig langsomt ind over landet fra vest, hvilket skaber potentiale for kraftig nedbør og skybrud.
Frontzonen, som er en blanding af regn og byger, vil bevæge sig fra syd mod nord. Dog er der stor usikkerhed omkring bygernes styrke og præcise placering. Denne usikkerhed kan bedst beskrives som en våd karklud, hvor det er uklart, hvor meget den vrides, og hvornår det sker.
DMI udsendte mandag aften en risikomelding om skybrud for den vestlige del af landet, gældende fra tirsdag aften til onsdag aften. Det betyder dog ikke, at der forventes skybrud i hele perioden, men snarere at der lokalt kan opstå kraftige byger, hvis frontzonen i området giver det nødvendige løft til dannelse af skybrud. Disse byger kan også medføre hagl og kraftige vindstød.
I de østlige dele af landet forventes der på nuværende tidspunkt ikke at være en tilsvarende mekanisme til at starte bygedannelse, men dette kan ændre sig. DMI overvåger situationen nøje og vil opdatere risikomeldingen efter behov. Det er også muligt, at meldingen opgraderes til et egentligt varsel, hvis situationen udvikler sig.
Mandag eftermiddag blev en 38-årig mand fra Herning bortvist fra Fisketorvet i Odense efter at have opført sig truende og grænseoverskridende over for flere borgere. Ifølge Fyns Politi var manden beruset og råbte højlydt, hvilket gjorde flere personer på stedet utrygge, herunder en gruppe unge piger.
Anmelderen, der observerede mandens opførsel, forsøgte at bortvise ham fra området. Under bortvisningen blev manden endnu mere højrystet, aggressiv og kom med truende bemærkninger.
Politiet blev tilkaldt, og manden blev sigtet for sin adfærd klokken 14.56. Sagen undersøges nu nærmere af politiet.
En bilist fra Odense NV har anmeldt, at hans faste prøveplader er blevet stjålet fra bagagerummet i hans bil. Ifølge Fyns Politis døgnrapport skete hændelsen på Solgårdsvej, hvor anmelderen den 19. juli 2024 opdagede, at prøvepladerne var forsvundet, da han skulle bruge dem.
Anmelderen oplyste, at pladerne havde ligget i bagagerummet, men da han åbnede det, var de væk. Der var ingen tegn på indbrud i bilen.
En 18-årig mand fik tidligt mandag aften en sigtelse.
Klokken 19:45 blev manden standset på Bredstrupvej, hvor det blev konstateret, at han kørte bil på trods af, at han var påvirket af euforiserende stoffer.
I bilen, der blev ransaget, blev der fundet fem gram hash.
