2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

Flere opgaver, færre pædagoger: En farlig udvikling

0

I takt med at pædagogandelen i landets daginstitutioner fortsætter med at falde, stiger bekymringerne blandt fagfolk og hos fagforeningerne. Faldet, der på fire år har reduceret pædagogernes andel af personalet fra 49,9 procent til 46,1 procent, kan få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Mette Tolstrup fra BUPL Sydjylland, advarer om en stigende belastning for pædagogerne og en faretruende udvanding af fagligheden i dagtilbuddene.

Øget arbejdspres og mindre faglig tid

Man skal ikke have stået mange minutter i en daginstitution eller SFO’en for at mærke det. Pulsen, der banker hurtigere. Blikkene, der flakker mellem børnene, og opgaverne, der hober sig op på pædagogernes mentale to-do-liste. For selvom man som pædagog har sit hjerte på rette sted, bliver hjertet tungt, når tiden til at gøre arbejdet ordentligt langsomt svinder.

Mette Tolstrup fra BUPL Sydjylland har set det ske over tid. Det handler ikke kun om flere opgaver, men også om en ændring i selve opgavernes karakter. Tolstrup forklarer, at pædagogerne nu ofte står med ansvaret for at instruere medhjælpere eller pædagogiske assistenter.

– Pædagogerne skal tage mere ansvar for de pædagogiske opgaver, samtidig med at de også skal instruere medhjælpere eller pædagogiske assistenter i at udføre visse opgaver, siger hun.

Det som Mette udtrykker betyder, at de uddannede pædagoger får mindre tid til at fordybe sig i de opgaver, de er uddannet til og brænder for. Den tid, der før blev brugt på at planlægge og forberede pædagogiske aktiviteter, på at føre dybdegående samtaler med forældre eller på at samarbejde med tværprofessionelle som psykologer, er blevet erstattet af praktiske opgaver og oplæring af kolleger.

– Det betyder, at pædagogerne får mindre tid til deres kerneopgaver, fordi de også skal bruge tid på at instruere andre, forklarer Mette Tolstrup, og det er en udvikling, som har vidtrækkende konsekvenser for fagligheden i institutionerne.

Mette Tolstrup understreger, at selvom pædagogiske assistenter og medhjælpere helt klart udfører værdifulde opgaver, er det pædagogerne, der har den dybe faglige forståelse for børns udvikling.

– Pædagogiske assistenter har også en uddannelse, men den fokuserer mere på at være omsorgsgivende og igangsætte aktiviteter. Pædagogerne har derimod den faglige viden om, hvorfor netop disse aktiviteter er vigtige for børnene, forklarer hun.

Det er en situation, der skaber et mentalt pres. Hun oplever, at mange pædagoger føler, at de ikke kan udnytte deres fulde potentiale, selvom de har evnerne til det, fordi de simpelthen ikke har tiden, og Mette Tolstrup bekymrer sig for, hvad det vil betyde for børnene, hvis denne udvikling fortsætter.

– Jo mindre tid de har, desto mindre tid er der til at tage sig af de opgaver, som netop kræver den faglige viden og erfaring, som kun uddannede pædagoger besidder, siger hun.

Når pædagogerne ikke længere har tid til at være pædagoger i ordets fulde betydning, risikerer man, at børnene og deres forældre bliver dem, der betaler prisen.

Pædagogiske assistenter – en del af løsningen?

På spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsen af flere pædagogiske assistenter frem for medhjælpere kan være en bæredygtig løsning, er Mette Tolstrup tøvende. Hun mener, at det ikke er et spørgsmål om enten-eller, men snarere om at finde den rette balance mellem medhjælpere og assistenter i institutionerne.

– Vi har også brug for medhjælpere, som måske finder interesse for faget og kunne tænke sig at videreuddanne sig, siger hun.

Samtidig påpeger hun, at pædagogiske assistenter har en vigtig rolle, da de har en faglig uddannelse, der giver dem et godt grundlag for arbejdet med børnene.

– Det handler derfor ikke om at vælge mellem medhjælpere eller assistenter, men om fordelingen af dem i institutionerne, siger Mette.

Mette Tolstrup understreger dog igen, at pædagogerne i sidste ende er dem, der har en dybere faglig forståelse for, hvorfor visse aktiviteter er vigtige for børnenes udvikling, og derfor gør det, det også problematisk, når man nedprioriterer de ordninger, der skal sikre, at det er pædagogerne, der er til stede.

Mange kommuner har på grund af rekrutteringsudfordringer valgt at nedjustere deres målsætninger for andelen af uddannet personale, en udvikling som Mette Tolstrup kritiserer kraftigt. Hun har svært ved at acceptere denne nedprioritering og udtrykker en bekymring over, at nogle politikere bruger rekrutteringsproblemerne som en undskyldning for at spare penge.

– Jeg har det lidt ambivalent med det, indrømmer hun, og peger på, at tildelingen i Fredericia sidste år blev ændret fra en 70/30-ordning til en 60/40-ordning med rekrutteringsudfordringer som begrundelse.

– Jeg tror, at nogle politikere bruger rekrutteringsproblemet som en undskyldning for at spare penge. Eksempelvis blev tildelingen i Fredericia sidste år ændret fra en 70/30-ordning til en 60/40-ordning med argumentet om rekrutteringsudfordringer. Vores erfaring er, at når en kommune begynder at ændre på tildelingen, bliver det lettere at gøre det igen, og det finder vi meget bekymrende.

Selvom Tolstrup anerkender, at der er rekrutteringsudfordringer, mener hun, at det er vigtigt at overveje, hvordan man kan optimere forholdene for at gøre pædagogstillingerne mere attraktive. Hun fremhæver eksemplet fra Sønderborg, hvor en politisk tildelingsmodel har sikret, at 80 procent af personalet er uddannet pædagoger. Denne prioritering har gjort det lettere at rekruttere pædagoger, selvom økonomien er stram. Tolstrup understreger, at hvis institutionerne tilbyder tid og mulighed for pædagogerne til at udfolde deres faglighed, og hvis deres arbejde bliver anerkendt gennem bedre løn og individuelle lønforhandlinger, vil det gøre kommunerne mere attraktive for pædagogerne.

– Der er kamp om de gode pædagoger, og de undersøger nøje, hvor de bedste forhold er, siger hun og fremhæver Sønderborg som et eksempel på, hvordan politisk prioritering kan skabe bedre rekrutteringsvilkår, selv under økonomisk pres.

Fremtiden for pædagogprofessionen

Når Mette Tolstrup ser på fremtiden for pædagogprofessionen, er hendes følelser blandede. På den ene side er hun bekymret over de udfordringer, som faget står over for, men på den anden side er hun også håbefuld og mener, at der er mange positive aspekter, som bør fremhæves.

– Vi har været meget opmærksomme på at påpege problematikkerne, såsom behovet for højere løn, bedre arbejdsvilkår og muligheder for forberedelse, siger hun. Men Tolstrup understreger samtidig vigtigheden af at anerkende, hvor det faktisk går godt, og at der trods alt stadig er mange dedikerede pædagoger, som hver dag gør en stor forskel for børnene.

Et af de områder, som Tolstrup er særligt optaget af, er uddannelsen af fremtidens pædagoger. Hun udtrykker bekymring over, at der i dag er for lidt tid afsat til undervisning og for meget vægt på selvstudie. Dette, mener hun, går ud over den dybdegående pædagogiske viden, som er nødvendig for at sikre høj kvalitet i daginstitutionerne.

Mette Tolstrup trækker også på sine egne erfaringer fra dengang, hun tog sin pædagoguddannelse. Dengang var skoleskemaet langt mere varieret og indeholdt fag som musik, værkstedsfag og naturfag. I dag er mange af disse fag blevet fjernet eller nedprioriteret, hvilket hun ser som en stor svaghed i den nuværende uddannelsesstruktur.

– Da jeg tog min uddannelse, havde vi fag som musik og værkstedsfag, som virkelig gav os en bred forståelse af børns udvikling. Det var fag, der gav os praktiske værktøjer til at skabe meningsfulde og udviklende aktiviteter for børnene. I dag er meget af det desværre skåret væk, og det er en stor mangel, siger hun.

Tolstrup fremhæver, at en evaluering af pædagoguddannelsen blev gennemført i 2021, men at der siden da ikke er blevet gjort nok for at rette op på de problemer, evalueringen påpegede. Evalueringen viste blandt andet, at der er for lidt tid til undervisning og for meget selvstudie, hvilket påvirker kvaliteten af den uddannelse, som kommende pædagoger modtager. Her mener hun, at det er nødvendigt med en revision af uddannelsen for at sikre, at de studerende får de nødvendige kompetencer til at udføre arbejdet på et højt niveau.

(Foto: AVISEN)

Som en del af BUPL arbejder Tolstrup derfor på at få genovervejet pædagoguddannelsen, så den i højere grad afspejler de kompetencer, der er nødvendige for at kunne udføre arbejdet som pædagog på et højt niveau. Hun mener, at der er brug for en uddannelse, der både rummer teoretisk viden og praktiske færdigheder, som kan anvendes direkte i arbejdet med børn. Men kommunerne skal også være med:

– Det er selvfølgelig noget, vores forbund og de relevante politiske aktører skal tage op, men vi taler også med lokale politikere om det. Vi må hjælpe hinanden, for kommunerne har også en stemme gennem KL (Kommunernes Landsforening). Hvis vi skal have flere kvalificerede medarbejdere i fremtiden, og vi allerede mangler dem nu, så skal uddannelsen tages op til revision, og vi skal også italesætte, at kommunerne mangler de økonomiske rammer til at sikre institutioner af høj kvalitet. Der er lavet forskning om, hvad der skal til, og vi diskuterer det ofte: der skal være nok uddannede pædagoger.

Tolstrup afslutter med en klar opfordring til kommunerne om at investere mere i børne- og ungeområdet, især i lyset af de kommende budgetforhandlinger. Hun påpeger, at en tidlig indsats i børns liv har dokumenteret effekt, og derfor bør være en central prioritet.

– Jeg tænker, at nu står vi jo overfor, at der skal behandles budgetter i kommunerne, også her i Fredericia, og der håber jeg virkelig, at man politisk skeler til, at man som minimum vil bevare institutionerne, som de er nu, med den kvalitet, de har. Vi skal tilgå de trivselsudfordringer, som vi ser helt ned i indskolingen i folkeskolen og især hos de unge. Der ved vi alle sammen, at den bedste løsning er, at sætte tidligt ind, allerede helt nede fra vuggestuen af. Så et stort ønske er, at politikerne virkelig prioriterer børne- og ungeområdet i de kommende forhandlinger, afslutter hun.

FC Fredericia er klar til at forbedre præstationen efter nederlag

0

Efter et 3-0 nederlag til OB i onsdags er FC Fredericia nu fokuseret på at rejse sig, når de på søndag møder Hvidovre i NordicBet Ligaen. Forsvarsklippen Frederik Rieper ser frem mod opgøret med optimisme og tro på, at holdet vil levere en markant bedre præstation end i seneste kamp.

Selvom OB viste sig at være en svær modstander, er Rieper overbevist om, at Fredericia kan løfte niveauet, når de møder Hvidovre.

– Jeg tænker, at vi kommer med et helt andet Fredericia-hold mod Hvidovre og hiver tre point hjem. Med det budget og den kvalitet OB har, så er de på et andet niveau end Hvidovre, så vi kan bedre matche dem, selvom vi ikke gjorde det godt nok mod OB, siger Rieper.

Lærdom fra OB-nederlaget

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Rieper ser tilbage på nederlaget til OB som en kamp, hvor Fredericia blev straffet hårdt for ikke at præstere på deres højeste niveau.

– Vi mødte et hold, der har Superliga-niveau, og vi præsterede ikke vores bedste, så blev vi bare straffet, siger han.

En af de afgørende momenter i kampen kom lige inden OB’s første mål, hvor Fredericia havde en stor chance, men misbrugte den, hvorefter OB hurtigt slog kontra.

– Vi havde en chance lige inden 1-0, og så blev vi straffet på omstillingen. Vi skulle have stoppet det eller lavet et frispark. Det viser kvalitet, at de bare sparker den ind på den måde, de gør, og det er derfor, de er favoritter til at rykke op, forklarer Rieper.

Han anerkender OB’s kvalitet, især i skikkelse af topscorer Luca Kjerrumgaard, som han roser for hans kombination af fart, styrke og skarphed foran mål.

– Man kan godt mærke, at der er noget kvalitet bag Luca. Han skal nok få en lys fremtid. Han har både fart, styrke og sparker godt. Det var gode mål, han lavede, men vi skal fokusere på, hvad vi kan gøre bedre, siger Frederik Rieper.

Optimisme på trods af udfordringer

https://kirppu.dk/

Selvom kampen mod OB bød på udfordringer, er Rieper overbevist om, at Fredericia kan bygge videre på erfaringerne fra nederlaget. Han peger på, at kampens gameplan var vanskelig at følge, især da holdet i anden halvleg blev tvunget til at presse og jagte bolden, hvilket tærede på kræfterne.

– Vi havde en gameplan, men i anden halvleg, da vi skulle presse og løbe meget efter bolden, vil man automatisk ikke få så meget overskud som normalt. I andre kampe vil vi have bolden mere, og dermed vil vi kunne kreere bedre spil, fordi vi så er i mere overskud, forklarer Rieper.

Med søndagens kamp mod Hvidovre for øje, er Rieper og resten af FC Fredericia-holdet opsatte på at vise, hvad de virkelig kan. De er fast besluttede på at sikre tre point og vise, at de er stærke nok til at matche enhver modstander i ligaen. Nederlaget til OB har kun styrket deres vilje til at præstere, og Rieper ser frem til at gå på banen med en fornyet energi og et klarere fokus.

– Vi kommer til at vise et helt andet Fredericia-hold mod Hvidovre, gentager Rieper.

Der er kampstart mellem FC Fredericia og Hvidovre søndag klokken 15:00.

Overvågende borger bemærkede spirituskører

0
(Foto: Aarø)

Torsdag aften klokken 19.23 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en opmærksom borger på Vonsildvej i Kolding.

Borgeren havde bemærket en mand på knallert, som udviste tegn på at være påvirket af alkohol, og forsøgte at tilbageholde ham, mens politiet blev tilkaldt. Politiet reagerede hurtigt på anmeldelsen og ankom til stedet, hvor de anholdt en lokal mand i halvtredserne.

Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at manden blev sigtet for spirituskørsel på knallert.

Lokal mand anholdt for narkopåvirket kørsel

0

En rutinekontrol førte lørdag aften til anholdelsen af en lokal mand i tyverne på Kalkbrænderivej i Vejle. Sydøstjyllands Politi modtog kl. 18.48 en anmeldelse, som resulterede i, at en patrulje standsede en personbil i området.

Under kontrol af føreren af bilen, blev det hurtigt klart, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at den unge mand blev anholdt på stedet og efterfølgende sigtet for narkopåvirket kørsel.

Røgudvikling i teknisk installation

0
Røgudvikling (Foto: AVISEN)

Sydøstjyllands Politi og beredskaberne modtog lørdag aften kl. 18.16 en anmeldelse om mulig brand på Tulipvej i Vejle. Anmeldelsen drejede sig om røgudvikling i en teknisk installation.

Ifølge vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi, var der dog ingen tegn på flammer, og ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.

– Vi kunne hurtigt konstatere, at der ikke var ild, men at røgudviklingen stammede fra en teknisk installation, udtalte vagtchefen.

Voldsomt vejr over Syddanmark

0

I disse timer opleves et voldsomt uvejr, hvor kraftige skybrud og lyn præger bybilledet. Flere steder i Jylland buldrer og brager det nu, mens vejret viser sine voldsomme kræfter. I Nordjylland forventes langvarig regn, hvor der i løbet af seks timer kan falde mellem 25 og 35 mm regn.

I resten af Jylland samt store dele af Fyn er vejret mere ustabilt. Atmosfærens ustabilitet betyder, at nedbøren her kan blive intens, men også kortvarig. Der kan opstå store lokale forskelle, og derfor er der udsendt varsel om lokale skybrud, som kan ledsages af kraftige vindstød og torden. I disse områder kan der falde mellem 15 og 25 mm regn på blot 30 minutter. Længere mod øst er der også en risiko for lokale skybrud med kraftige vindstød og torden.

Uvejret skyldes, at Danmark lige nu befinder sig på grænsen mellem varm og fugtig luft mod øst og kølig luft mod vest. Denne grænse, der markerer en frontzone, har i Nordjylland allerede givet anledning til spredt regn lørdag eftermiddag. Frontzonen forventes dog at blive markant mere aktiv i de kommende timer, men det er endnu usikkert præcist, hvornår de første kraftige tordenbyger vil slå til.

Situationen udvikler sig løbende, både med hensyn til nedbørsmængder og geografisk udstrækning. Vi følger udviklingen tæt og vil opdatere varslerne ved væsentlige ændringer.

Borgere i de berørte områder opfordres til at tage forholdsregler og holde sig opdateret på vejrsituationen.

Læs også

Flere lyn i fremtiden: Hvad betyder det for dit hjem?

0
(Foto: Pixabay)

I sidste uge oplevede store dele af Trekantsområdet et voldsomt uvejr med intense tordenbyger og talrige lynnedslag. Med udsigt til, at sådanne vejrfænomener kan blive en del af en længere periode, deler Jarl Vagn Hansen, direktør for TrekantBrand, sine erfaringer og giver vigtige råd til, hvordan man som borger bedst beskytter sig mod de farer, som kraftige tordenvejr kan medføre.

Direktør hos TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen

Med de stigende temperaturer og klimaforandringerne i baghovedet ser vi nu en tendens til, at tordenvejr ikke kun bliver hyppigere, men også mere kraftfulde.

– Alt andet lige, når tordenvejr bliver kraftigere og voldsommere end tidligere, øges sandsynligheden for lynnedslag, og dermed også risikoen for lynbrande, siger Jarl Vagn Hansen.

Den øgede risiko kræver, at vi i højere grad forbereder os på de potentielle skader, der kan opstå i forbindelse med lyn.

Risikoen for lynbrande stiger

Når lynene rammer, kan det medføre alvorlige skader på bygninger, især hvis lynet rammer direkte ned i en bolig.

– Hvis et lyn rammer et hus, vil der normalt være en skade, og ofte en større skade på huset. Det kan både være fysisk skade på taget, og det kan også ødelægge alle elinstallationerne, fordi strømmen vandrer ned i jorden, forklarer Jarl Vagn Hansen. Denne type skader kan være særligt udbredte i ældre huse, hvor elinstallationerne måske ikke er opdaterede, og hvor der stadig findes jernrør til vand og varme, som strømmen kan vandre langs.

Borgere, der oplever lynnedslag, reagerer ofte hurtigt ved at ringe til 112, hvilket er det rette at gøre, da lynnedslag kan have skjulte konsekvenser.

– Hvis der sker et lynnedslag, og det rammer folks hus, ringer de typisk 112, fordi de for det første er blevet forskrækkede. Men det er ikke nødvendigvis fordi, der er synlig ild, siger Hansen.

Han påpeger, at det ofte kan lugte brændt, eller at stikkontakterne kan hoppe ud af væggen, uden at der nødvendigvis er en synlig brand. Her træder beredskabet til for at undersøge, om der er opstået en skjult brand inde i husets konstruktion, hvilket kan være særligt farligt, da elledningerne løber inde i væggene.

Forberedelse og forebyggelse er nøglen

Selvom lynets ødelæggende kraft kan føre til betydelige skader, kan mange af disse undgås gennem grundig forberedelse og korrekt vedligeholdelse af hjemmets installationer. Jarl Vagn Hansen opfordrer til, at borgerne sikrer, at deres elinstallationer er i orden, og at de ikke forsøger at ordne elarbejde selv.

– De bedste råd er, at man ikke skal fuske med strømmen derhjemme. Det bedste er, at ens elarbejde er udført af en autoriseret elektriker, så man er sikker på, at det er korrekt, siger han.

Dette er afgørende for at undgå farlige situationer som kortslutninger eller endda elektriske stød, som kan være livstruende. Derudover understreger Hansen, at korrekt installerede sikkerhedssystemer kan forhindre mange af de problemer, som et lynnedslag kan forårsage. For eksempel kan et korrekt installeret relæ forhindre, at huset bliver strømløst under et uvejr, hvilket ellers kan føre til omfattende skader og farlige situationer.

Ingen grund til frygt

Selvom klimaforandringerne og de deraf følgende vejrudfordringer kan virke skræmmende, er der ingen grund til at være bange for at bo i Danmark, forsikrer Jarl Vagn Hansen.

– Man skal dog ikke være bange for at bo i Danmark, fordi lynene ofte rammer det højeste punkt, og der er som regel træer eller andet ved siden af, som de rammer i stedet. Men i og med at der kommer flere lyn, og de bliver kraftigere, øges risikoen for, at det rammer på et tidspunkt.

Han opfordrer til, at borgerne tager de nødvendige forholdsregler for at beskytte sig selv og deres hjem, så de er forberedt, hvis uheldet skulle være ude. Det indebærer blandt andet at sikre, at alle elinstallationer er korrekt installeret og vedligeholdt.

Ubrugte brandhaner kan være på vej væk

0

Fredericia Kommune står over for en beslutning i de kommende budgetforhandlinger: hvordan man bedst beskytter byens drikkevand mod forurening. Klima-, Energi- og Miljøudvalget har fremsat et udvidelsesforslag, der skal sikre, at gamle og ubrugte brandhaner fjernes fra byens forsyningsnet. Dette tiltag er ikke kun en praktisk beslutning, men også en nødvendig foranstaltning for at beskytte borgernes helbred.

Udvalgsformand Tommy Rachlitz Nielsen (C) understreger vigtigheden af denne investering, idet stillestående vand i ubrugte ledninger udgør en potentiel risiko for drikkevandsforurening.

Brandhaner er en essentiel del af ethvert byområde, da de spiller en kritisk rolle i brandbekæmpelse. Men i takt med at infrastrukturen opgraderes, og nye løsninger tages i brug, er mange af de ældre brandhaner blevet overflødige. I Fredericia er langt de fleste brandhaner, der ikke længere er i brug, blevet malet sorte som en indikator på deres inaktivitet. Problemet opstår, når disse inaktive brandhaner ikke bliver fjernet. Hvis de stadig er forbundet til hovedledningen, kan der stå stillestående vand i ledningsnettet, som ikke længere cirkulerer. Dette stillestående vand udgør en forureningsrisiko, da det kan udvikle bakterier og andre skadelige stoffer, som potentielt kan sive ind i byens drikkevandsforsyning.

– Der står brandhaner, der ikke bruges, og når ledningen står der, er den ikke blokeret ved hovedledningen. Så der står stillestående vand fra brandhanen og ud til hovedledningen, siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Økonomiske overvejelser og synergi med andre projekter

Forvaltningen i Fredericia Kommune har beregnet, at fjernelsen af en enkelt brandhane vil koste omkring 25.000 kroner. I alt er der registreret 300 ubrugte brandhaner i TREFOR Vands forsyningsområde i Fredericia. Hvis alle disse brandhaner skal fjernes, vil det kræve en betydelig økonomisk investering. Derfor foreslår Klima-, Energi- og Miljøudvalget, at der afsættes 500.000 kroner årligt over en årrække til dette projekt.

Tommy Rachlitz Nielsen forklarer, at pengene ikke kun skal afsættes til direkte fjernelse af brandhanerne, men også til at sikre, at fjernelsen sker i forbindelse med andre anlægsprojekter.

– Når vi afsætter penge til det, er det fordi, så står der penge til at fjerne de her brandhaner, som vi alligevel graver i området, så vi får mest muligt for pengene, siger han.

Ved at koordinere fjernelsen af brandhanerne med eksisterende anlægsarbejde, kan kommunen minimere omkostningerne og sikre, at projektet udføres så effektivt som muligt.

Sikkerhed først: Beskyttelse af drikkevandet

Det primære mål med fjernelsen af de ubrugte brandhaner er at beskytte byens drikkevand mod potentiel forurening. I takt med at klimaforandringerne intensiverer, og risikoen for ekstreme vejrforhold stiger, bliver det stadig vigtigere at sikre en robust og sikker drikkevandsforsyning. Fredericia Kommune har derfor besluttet at tage dette skridt for at minimere risikoen og sikre, at borgerne kan stole på kvaliteten af deres drikkevand.

Dette afspejler en ansvarlig tilgang til kommunens infrastruktur og viser en vilje til at investere i langvarige løsninger, der beskytter borgerne mod skjulte farer i forsyningsnettet.

Et nødvendigt skridt fremad

Fredericia er ikke den eneste kommune, der står over for udfordringen med ubrugte brandhaner. Mange nabokommuner har allerede afsat midler i deres budgetter til lignende projekter, og det er naturligt, at Fredericia følger trop. Ved at investere i fjernelsen af ubrugte brandhaner viser Fredericia Kommune, at den tager drikkevandssikkerhed alvorligt og er villig til at tage de nødvendige skridt for at beskytte sine borgere.

I sidste ende handler forslaget om mere end bare at fjerne ubrugte brandhaner. Det handler om at sikre, at Fredericias drikkevand er beskyttet mod forurening og at sikre borgernes sundhed. Med en planlagt investering på 500.000 kroner årligt over de kommende år viser kommunen, at den er parat til at tage ansvar for denne vigtige opgave. Tommy Rachlitz Nielsens udtalelser understreger vigtigheden af at handle nu, før problemet bliver større, og omkostningerne endnu højere. Fredericia Kommune har derfor en klar mulighed for at vise lederskab inden for drikkevandssikkerhed og klimatilpasning ved at vedtage dette forslag i de kommende budgetforhandlinger.

Gudmundsson: Meget dårlig første halvleg

0

Fredericia Håndboldklubs træner, Gudmundur Gudmundsson, var ikke tilfreds med sit holds præstation i første halvleg af træningskampen mod Bjerringbro-Silkeborg, som endte med et 39-36 nederlag.

Efter kampen lagde Gudmundsson ikke skjul på sin skuffelse over holdets indsats i de første 30 minutter, hvor BSH dominerede og hurtigt opbyggede en stor føring.

– Det var en meget dårlig første halvleg. Det var uheldigt at se på, og det var ikke godt nok. Vi spillede for langsomt, brændte gode chancer, og de scorede på alt. Vi dækkede også dårligt op. Det var bare meget dårligt, sagde den islandske FHK-træner.

Gudmundsson påpegede, at det ikke kun var i angrebet, at FHK havde problemer, men også defensivt, hvor holdet kæmpede med at finde den nødvendige stabilitet og struktur. BSH udnyttede FHK’s fejl til fulde og straffede dem med en række hurtige scoringer, der gjorde det svært for FHK at komme tilbage i kampen.

Men på trods af den skuffende første halvleg var der også positive elementer at tage med fra kampen, især i anden halvleg, hvor FHK viste en markant forbedring. Gudmundsson roste sit hold for at løfte niveauet efter pausen.

– Vi talte godt sammen i halvlegen og så et helt andet hold på banen i anden halvleg. Vi vandt anden halvleg med 21-14 og spillede meget bedre, sagde han.

Denne reaktion vidner om et FHK-hold, der er i stand til at rette op på fejl og finde tilbage til et højere niveau, når det virkelig gælder. Det faktum, at FHK formåede at vinde anden halvleg så overbevisende, giver en vis optimisme frem mod den kommende sæson, selvom der stadig er områder, der skal arbejdes med.

Gudmundsson vil nu fokusere på at bygge videre på de positive elementer fra anden halvleg og sikre, at holdet kan levere en mere stabil og konsekvent præstation over hele kampen. Nederlaget til BSH i denne sidste træningskamp giver værdifulde læringspunkter, som holdet kan tage med ind i sæsonen, hvor ambitionerne stadig er høje.

Selvom resultatet ikke gik FHK’s vej, viste anden halvleg, at holdet har potentialet til at spille op mod stærke modstandere. Nu handler det om at bringe denne indsats ind i hele kampen, når sæsonen for alvor går i gang på fredag, hvor FHK møder HC Midtjylland i pokalturneringen.

Se hele indslaget med Gudmundsson her:

Dyk ned i 350 års søfartshistorie

0

Det er netop blevet muligt at gå på opdagelse i 2 millioner sider skibsjournaler. Rigsarkivet har digitaliseret mere end en halv kilometer skibsjournaler. Det sker med støtte fra A.P. Møller Fonden og i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut.

Vejrobservationer fra gamle skibsjournaler, som denne fra skibet Ditmarsken Orlogsskib 1712, giver forskerne mulighed for at analysere klimaforhold gennem flere århundreder og styrker klimaforskningen. Rigsarkive.

– Vi åbner op for søfartshistorien på en helt ny måde, fortæller arkivar Adam Jon Kronegh. Skibsjournalerne er kun få klik væk, så alle kan udforske dem og læse de sirligt håndskrevne fortegnelser om livet ombord på skibene.

Skibsjournalerne ligger frit tilgængeligt på Rigsarkivets hjemmeside – de går helt tilbage til midten af 1600-tallet og frem til og med starten af 1900-tallet. Det omfattende materiale bærer vidnesbyrd om, at kaptajner og styrmænd ved lov skulle notere position og vejrobservationer samt hverdagslivet ombord. Det gjaldt også dramatiske begivenheder som storme, sygdomme og endda pirateri.

– Vejrobservationerne i skibsjournalerne udgør en unik kilde til fortidens klima, siger Adam Jon Kronegh. Vi kan gå tilbage og se, om et bestemt område var dækket af is, hvor koldt det var og om en storm havde ramt. Det er oplysninger, som klimaforskerne kan bruge til at forbedre deres klimamodeller.

Klimaforsker ph.d. Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut er enig:
– Kun hvis vi kender fortidens vejr, kan vi sige, hvor store ændringerne til i dag er. Det gør det muligt overhovedet at lave udsagn om fremtidens klima. I projektet stiller vi blandt andet data fra Øresundsregionen og fra sejladser til Grønland til rådighed. Det er regioner, som er af særlig interesse for klimaforskningen.

Find dine forfædres rejser til søs
Udover at levere præcise historiske vejrdata, som kan styrke fremtidig klimaforskning, tilbyder skibsjournalerne også en enestående ressource for historiske studier og for slægtsforskning af mere maritim karakter.

– Skibsjournalerne er en kilde, der er værdifuld både for professionelle historikere og for alle med interesse i søfartshistorie. Enhver, der rejste ud i verden, måtte vælge enten landevejen eller søvejen. For mange af dem der valgte søvejen, har vi nu mulighed for at udforske og opdage nye detaljer om deres rejser og de begivenheder, der fandt sted ombord. Så det er bare at komme i gang! fortæller Adam Jon Kronegh.

Kunstig intelligens høster klimadata
Digitaliseringen af alle skibsjournaler er den første milepæl i projektet. Det næste, der skal ske er læsning af de mange tabeller og tekster i skibsjournalerne ved hjælp af kunstig intelligens. Dataspecialister i Rigsarkivet har udviklet en algoritme, der kan læse de håndskrevne vejrobservationer og sortere i de enorme mængder af klimadata. Derefter skal resultaterne kvalitetssikres ved Danmarks Meteorologiske Institut.

– Det lyder kedeligt, men det er det faktisk ikke. Der er mange muligheder for fejl. I løbet af århundreder findes der er også mange værdier, som ikke er fejlagtige, men ’bare’ ekstreme og her bruger vi meteorologisk kendskab for at adskille de to fra hinanden. Det glæder jeg mig til, forklarer Martin Stendel.

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

0
KRIMI. En 31-årig mand fra Esbjerg og en 49-årig kvinde fra Odense blev anholdt den 21. december 2025 sigtet for to indbrud begået den...