I dagens JyskeVestkysten kritiserer Jan Petersen fra Petersen Consult i Esbjerg politikerne lokalt og på Christiansborg for at have sovet i timen, når det handler om at reagere på opioid-problemet. Han har hjulpet en af de unge i dokumentaren ”Jens på livsfarlige piller” ud af sit misbrug.
SF’s retsordfører Karina Lorentzen er enig i kritikken, og hun er en af samrådsindkalderne bag samrådet torsdag om problemet. Tidligere på året har Sundhedsstyrelsen nemlig konkluderet, at opioider er farligere end heroin:
– Allerede tilbage i 2019 forsøgte jeg at råbe den daværende justitsminister op, fordi min påstand var, at opioid-problemet gik under myndighedernes radar. Dengang var der store problemer i Fredericia, men jeg blev næbbet af med, at ”det ikke kunne ses i nogen statistikker og derfor ikke var et problem.” Men når man ikke kigger konkret efter problemet, så finder man det heller ikke, og i mellemtiden har problemet fået lov at vokse sig rigtigt stort, forklarer hun.
En kortlægning fra 2023 viste, at medarbejdere i 15 kommuner oplever, at flere børn og unge bruger opioider. Undersøgelsen blev foretaget af SSP-samrådet for Sundhedsstyrelsen i 2023, og 63 kommuner ud af de 98 deltog.
Foto: AVISEN
Karina Lorentzen efterlyser handling fra regeringen. For efter længere tids tovtrækkeri, lovede justitsminister Nick Hækkerup endelig i 2021, at han ville kigge på straffen, der er meget lav for salg af opioider. Der skal mere end 3.000 piller til, hvis man skal op i den skærpede straf for salg. Men til dags dato har Karina Lorentzen ikke set handling bag ordene.
– Der er jo i praksis mindre risiko ved at sælge opioider, og det duer jo ikke, når myndighederne vurderer, det er farligere end heroin. Der er brug for at skærpe straffen og sikre meget bedre behandling til ofrene. Man skal udvide paletten af muligheder for hjælp, men også det har jeg kæmpet med sundhedsministeren om i tre-fire år efterhånden. Det går alt for langsomt, mens vi mister børn og unge til et skadeligt misbrug, siger hun.
Karina Lorentzen peger på, at i stedet for at gå hårdt efter brugerne, skal man gå efter bagmændene. Hun opfordrer til, at politiet bør have misbrugsrådgivere med på sidelinjen, når de har aktioner i narkomiljøet.
– Der er brug for hjælp, ikke straf til brugerne. De kæmper med meget i forvejen, så vi skal øve os i at se afhængighed som et sundhedsproblem, ikke et kriminalitetsproblem.
SF’s udspil om opioider:
SF har ni forslag, der skal sikre, at Danmark ikke arver amerikanernes opioid-problemer. SF foreslår:
Hæv straffen for ulovligt medicinsalg
Skærp straffen på udskrivning af uforholdsmæssigt store recepter til enkeltpersoner og giv Styrelsen for Patientsikkerhed flere muskler
Politiet skal kunne bruge agenter i sager om salg af opioider
Styrk online patruljering
Evaluer reglerne for brug af agenter på nettet
Stil misbrugsrådgivere til rådighed under politiets aktioner
Flere kontroller for ulovlige varer i kioskmiljøet
Afkriminaliser brugerne
Finansier Antidote Danmark varigt for at bekæmpe overdoser
Gør medicinpakkerne mindre
Forpligt kommuner og stat på bedre misbrugsbehandling
Den 30. august 2024 bliver en uforglemmelig aften i Middelfart, når Restaurant Marsvinet byder på både lækker mad og en unik musikalsk oplevelse.
På adressen Øster Hougvej 116, 5500 Middelfart, vil gæsterne kunne nyde en eksklusiv to-retters menu efterfulgt af en intim koncert med de talentfulde musikere Nanna Larsen og Ivan Pedersen. Billetterne til denne særlige aften koster 515 kroner, og spisningen begynder kl. 18.00, mens koncerten starter kl. 20.00.
Musikken: Nanna Larsen & Ivan Pedersen
Under overskriften “2 Stemmer – 2 køn – 2 Generationer” mødes to musikalske verdener, når Nanna Larsen og Ivan Pedersen træder op på scenen. Ivan Pedersen, en sand legende i den danske musikbranche med over en million solgte albums i Danmark, 8 Grammy-nomineringer og placeringer på den amerikanske Billboard Hot 100 chart, møder Nanna Larsen, en kvindelig singer-songwriter med tre soloalbums bag sig og flere hits på den japanske Billboard-chart som topliner.
Selvom de tilhører forskellige generationer, har de to kunstnere fundet fælles fodslag i deres forkærlighed for den amerikanske sangskrivertradition, Folkish pop, Country og en næsten gammeldags hang til melodiske og sangbare kompositioner. Deres veje krydsedes ved et tilfælde, da Ivan Pedersen skulle sammensætte et band til sin 50-års jubilæumstur, og her opstod der en kemi, der har resulteret i flere vellykkede musikalske samarbejder.
Deres første single “On The Other Side of Us” havde live-premiere på TV2’s Go’morgen Danmark, og efterfølgende single “Fortunate” har været i A-rotation på P5 i over 20 uger. Tredje single, “Elephant In The Room”, nyder også stor succes med sin placering i A-rotation. Deres samarbejde har affødt et helt album, “Fortunate”, som blev præsenteret under deres efterårsturné i 2023, hvor de nye sange blev spillet sammen med udødelige klassikere.
Når Nanna Larsen og Ivan Pedersen træder op på scenen denne aften, bliver det i en akustisk kvartet, der giver plads til vokaler og tekster i en næsten “underproduceret” form. Denne tæthed og autenticitet gør, at musikken og lyrikken fremstår skarpt og nærværende. Genren, de bevæger sig indenfor, er melodisk Americana, der bringer minder om samarbejdet mellem Plant/Krause på albummet “Raising Sands” eller duoen The Civil Wars, men med en underliggende nordisk tonalitet, som giver deres musik en unik klang.
En aften fyldt med god mad og magisk musik
Aftenen byder ikke kun på musikalsk forkælelse, men også på en lækker to-retters menu, der serveres i Restaurant Marsvinets smukke omgivelser. Musikansvarlig på Marsvinet, Bent Frandsen, udtaler: “Vi glæder os til en magisk aften med god musik, lækker mad og de mest vidunderlige rammer. Ivan og Nanna er utroligt dygtige, og man vil kunne nyde hver en linje, der synges. Jeg glæder mig virkelig til denne aften, og jeg er sikker på, at mange vil deltage, så mon ikke vi får udsolgt til dette arrangement.”
Denne kombination af gastronomi og musik vil uden tvivl skabe en uforglemmelig aften for alle fremmødte, hvor to generationer og to vidt forskellige stemmer mødes i en harmonisk sammensmeltning af talent og passion. Sørg for at sikre dig din billet til denne unikke oplevelse, hvor mad og musik går op i en højere enhed. Billetter kan købes her
På et medlemsmøde mandag aften på Kulturkasernen i Fredericia blev SF Fredericias medlemmer enige om deres spidskandidat til det kommende byrådsvalg, der finder sted den 18. november 2025. Det bliver ikke det nuværende byrådsmedlem, Connie Maybrith Jørgensen, der er spidskandidat, men derimod Malene Søgaard-Andersen. Jørgensen genopstiller dog til byrådet, hvor hun er nummer to på SF’s liste.
Malene Søgaard-Andersen er ikke et nyt ansigt i lokalpolitikken. Hun har i en årrække været aktiv i SF og fungerer i dag som 1. suppleant til byrådet. Hun er desuden politisk udvalgt bestyrelsesmedlem i ”Idræt i Dagtimerne” og er medlem af §17.4-udvalget, hvor hun arbejder med fremtidens skole i Fredericia. Hendes erfaring rækker også til det nationale niveau, idet hun midlertidigt har siddet som folketingsmedlem for SF fra oktober 2010 til januar 2011.
Malene Søgaard-Andersen udtrykker stolthed over at være blevet valgt som spidskandidat:
– Jeg er stolt af, at SF’s medlemmer har valgt mig som spidskandidat og ser frem til valgkampen. SF står stærkt, hvilket valget til EU-parlamentet viste, hvor SF blev det største parti på landsplan, siger hun.
Prioritering af folkeskolen og velfærden
Med valget til byrådet i 2025 forude har Malene Søgaard-Andersen klare mål for, hvad hun vil arbejde for. En af hendes hovedprioriteter er folkeskolen i Fredericia, som hun mener skal evalueres og prioriteres økonomisk:
– Valget til byrådet i 2025 er et vigtigt valg. Jeg vil bl.a. gå på valg for en prioritering af folkeskolen i Fredericia. Skolestrukturen skal evalueres, og folkeskolen skal prioriteres økonomisk, forklarer Malene Søgaard-Andersen.
Holdet bag spidskandidaten
Malene Søgaard-Andersen står ikke alene i kampen for SF i Fredericia. Bag hende er der opstillet et stærkt hold på pladserne fra 2-4, som alle er engagerede og erfarne kandidater.
På andenpladsen står Connie Maybrith Jørgensen, der er nuværende byrådsmedlem og uddannet socialpædagog. Connie Maybrith Jørgensen har primært arbejdet som leder indenfor institutioner for mennesker i udsatte positioner. Hun udtrykker stor begejstring for valget af spidskandidaten:
– Jeg er begejstret for den spidskandidat, vi har fundet. Malene Søgaard-Andersen er meget dygtig og kompetent, og har været en tæt sparringspartner i denne byrådsperiode. Så det er helt naturligt for mig at træde et skridt tilbage og lade en ny spidskandidat træde frem, forklarer hun.
Tredjepladsen er besat af Ole Olsen, en uddannet agronom og ansat som specialkonsulent ved Danmarks Statistik. Ole flyttede til Fredericia i 2023 og har en fortid som medlem af klimarådet for SF i Roskilde Kommune. Hans fokus er på biodiversitet og miljømæssige forbedringer i kommunen:
– Vi har brug for biotoper overalt i kommunen, hvis vi skal bidrage til at løse biodiversitetskrisen. Og det skal sikres, at Fredericia Kommune bidrager til, at Naturpark Lillebælt kan leve op til sit navn, siger Ole Olsen.
Fjerdepladsen tilhører Lars Olesen, en 46-årig folkeskolelærer fra Vejle Kommune, der også er formand for SF Fredericia og tidligere folketingskandidat. Lars har et stærkt fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel i kommunen:
– Medarbejderne ansat i Fredericia Kommune gør en kæmpe indsats, som SF værdsætter meget. De sidste mange års omstruktureringer, fyringsrunder og økonomisk uro slider på medarbejderne og udfordrer arbejdsmiljøet. Hvis Fredericia Kommune i fremtiden skal rekruttere dygtige medarbejdere og ledere, så skal vi gøre mere, siger Lars Olesen.
Kirppu, en af Danmarks førende genbrugsbutikker, har for alvor slået rødder i Fredericia. Med en kombination af unikke varer, lokalt engagement og en varm modtagelse fra byen, ser fremtiden lys ud for butikken, der har etableret sig som et populært sted for genbrugsjægere og standlejere.
I vinteren 2023 slog Kirppu dørene op i Fredericia og åbnede deres 23. loppesupermarked. Siden har butiken slået sit navn fast og oplevet en stigning i interessen for genbrug blandt byens borgere.
– Vi har selvfølgelig svært ved at udtale os omkring hvordan det lokale handelsliv er blevet påvirket. Men vi oplever i hvert fald, en stigende interesse og generelt en stigning i såvel standlejere som genbrugsjægere, fortæller marketingschef, Michael Jensen.
Et mødested for alle
Kirppu Fredericia er blevet et sandt mødested for alle typer kunder. Butikken tiltrækker et bredt publikum, fra unge mennesker, der er på udkig efter unikke fund til at definere deres personlige stil, til familier, der ser fordelene ved at spare penge ved at købe brugte varer. ”
– Vi har vitterlig alle typer kunder i vores butik, vi har masser af unge mennesker som har taget genbrugsideén til sig, og som elsker at finde deres egen stil i både tøj og boligindretning. Vi har skattejægerne som jagter det gode fund, vi har ‘fruerne i pelse’ som er på jagt efter præcis den tallerken de mangler til deres stel, og allermest har vi familierne, som har fået øjnene op for at der er virkelig mange penge at spare ved at købe både bolig-ting og -sager, og tøj i vores butik, forklarer Michael Jensen.
Lokalt engagement og arrangementer
Kirppu Fredericia er ikke blot en butik; den er blevet en integreret del af lokalsamfundet. Butikken har aktivt engageret sig i forskellige lokale initiativer og arrangementer.
– Vi har været sponsorer til en golfturnering i Fredericia Golf Klub, hvor Claus (stifter og ejer) spillede med – og Morten (stifter og ejer) var ovre og lave et oplæg for de tilmeldte golfspillere. Lige nu støtter vi Pote Walk Danmark, som er en frivillig forening der gør noget godt for hjemløse og socialt udsatte dyr i Trekantområdet. Udover disse samarbejder har Kirppu også flere gange arrangeret bagagerumsmarkeder på deres parkeringsplads, til stor fornøjelse for hele byen, og de deltog også i ”Byens bedste”, siger Michael Jensen.
Unikke fund og historier
En af de mest charmerende aspekter ved Kirppu Fredericia er de unikke fund, kunder kan gøre. Hver dag dukker der nye, spændende varer op på hylderne, og nogle gange er der også genstande med en helt særlig historie.
– Vi sælger hver dag sjove finurlige sager, men som noget helt særligt kan nævnes en kunde der fandt en keramikskål, som hendes morfar, der var keramiker i 60’erne, havde lavet. Vi har også solgt tre bruseforhæng, som skulle syes om til en brudekjole, siger Jensen.
En lys fremtid i Fredericia
Kirppu Fredericia er blevet mødt med åbne arme af byens borgere, og butikkens ledelse er begejstrede for den varme modtagelse.
– Vi har overordnet set fået en rigtig varm modtagelse i Fredericia, og vi ved, at interessen og lysten til at sælge og købe genbrug, kun lige er startet, siger Michael Jensen.
Butikken er også stolt af deres butikschef Ditte, der startede i foråret 2024.
– Overordnet set, er ønsket at man aldrig er i tvivl om at man er kommet ind i en Kirppu. Og genkendelsen må gerne være til stede, lige meget hvor i landet man besøger os. Dog er den helt store forskel, naturligvis vores butikschefer, og også i Fredericia har vi en fantastisk butikschef i Ditte, som startede i foråret 2024, fortæller Michael Jensen.
Med et stærkt fokus på lokal forankring, fortsætter Kirppu Fredericia med at arrangere begivenheder som bagagerumsmarkeder og Ladies Night, og de har planer om endnu flere arrangementer i fremtiden.
– Vi fortsætter med at engagere os lokalt, byde alle velkommen med et smil og lave nogle hyggelige og interessante arrangementer for alle der er interesserede, slutter Michael Jensen.
Alkoholkulturen blandt unge kan være ekskluderende frem for fællesskabende. Og når unge drikker sig for fuld, kan det ødelægge festen både for dem selv og andre.
Unge drikker især alkohol, fordi de forbinder det med noget socialt og hyggeligt. Alligevel kan alkoholkulturen ofte ende med at være ekskluderende og ødelæggende for det sociale fællesskab. Det viser ny rapport af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
Halvdelen af unge i alderen 15-25 år har nemlig sagt nej til at deltage i et socialt arrangement, fordi de ikke havde lyst til at drikke alkohol. Samtidigt siger fire ud af ti unge, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker.
– Det er triste tal, for det peger på, at det kan opleves som svært at være med i fællesskabet, hvis man siger nej tak til alkohol. Derfor skal vi have fokus på at skabe en rummelig festkultur, hvor alle kan være med – uanset om man drikker eller ej, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.
Mens alt for mange har prøvet at vælge sociale arrangementer fra, har mange ligeledes oplevet at føle sig presset af venner til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til. Hele seks ud af ti unge kan nikke genkendende til den situation.
Konsekvenserne ved alkohol Men alkohol påvirker ikke kun den enkelte unge, der vælger at drikke eller ikke at drikke alkohol. 67 pct. af 15-25-årige har nemlig oplevet, at en ven drak sig så fuld, at det gjorde festen dårligere. Størstedelen angiver, at festen blev dårligere, fordi de skulle passe på deres ven. Udover at alkoholkulturen kan være uhensigtsmæssig for de sociale fællesskaber, kan alkohol også medføre mere voldsomme konsekvenser.
– Et højt alkoholforbrug kan ende med ulykker og en tur på skadestuen. Når det ender allermest tragisk, er alkohol skyld i, at der hver måned i Danmark dør ét ungt menneske. På længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti unge har oplevet at have blackout og ikke kunne huske hele eller dele af deres aften, mens tre ud af ti er kommet til skade på grund af alkohol og er f.eks. væltet ned ad en trappe, væltet på cykel eller lignende.
– Derfor er det bekymrende, at alkohol spiller så stor en rolle i unges sociale fællesskaber, siger Peter Dalum.
Foreningen GUF fortsætter efterårets koncerter torsdag den 26. september med det Irske band Flook, som nyder verdensomspændende anerkendelse. Igen er det KulturØen i Middelfart der lægger lokaler til.
Med inspiration fra deres rødder i de irske og engelske traditioner, står Flook for et beundringsværdigt varemærke af lyd med sammenvævning af traditionelt rodfæstede melodier og præcise akustiske mønstre. Hertil blandet med en sjælden og brændende teknisk elegance og en dristig, eventyrlig musikalsk fantasi.
Der mangler ikke virtuositet hos medlemmerne af Flook, og den unikke kraft i bandet stammer fra den helt intuitive, næsten symbiotiske, udveksling mellem forskellige fløjter, strenge og trommeskind. Mere end femogtyve år efter deres første koncert sammen, fortsætter Flook med at inspirere og fortrylle deres publikum.
Flook’s seneste og kritikerroste album ‘Ancora’, fra 2019, blev nomineret som ”Bedste album i BBC Radio 2 Folk Awards 2019”. Albummet viser tydeligt at Flook med deres rødder solidt forankret i traditionen stadig holder fast i deres ry som store innovative musikere. Desuden blev Flook nomineret til Irlands bedste folk-gruppe i ”RTÉ Radio 1, Folk Awards 2019”.
Brian Finnegan – fløjter Sarah Allen – fløjter og harmonika Ed Boyd – guitar John Joe Kelly – bodhrán
Et forskerhold fra Københavns Universitet har genopdaget den udryddelsestruede overdrevsvejbi i Jægerspris på Nordsjælland. Bien er sidst set i Danmark i 1973 og ville om få år være erklæret nationalt uddød. Fundet peger på, at græssende kvæg og heste hele året rundt gavner de vilde bier.
Mindre vild natur, manglende naturlige forstyrrelser og et intensiveret landbrug truer generelt de vilde bier, som er blandt de vigtigste bestøvere af vores planter og afgrøder. Alene i Danmark vurderes 19 arter at være uddøde og 56 arter truet. Men nu er en af de bier, vi troede var så godt som uddød, vendt tilbage.
Den såkaldte overdrevsvejbi (Halictus leucaheneus) blev sidst fundet på Røsnæs for over 50 år siden og har siden da været betegnet som kritisk truet. Men nu er den fundet igen på militærområdet Jægerspris Skydeterræn i Nordsjælland. Opdagelsen er af særlig betydning, da overdrevsvejbien ikke kun er yderst sjælden i Danmark, men også er rødlistet som sårbar i resten af Europa, hvor arten går tilbage.
Den sjældne bi er fundet i forbindelse med forskningsprojektet Grazing4Diversity, som undersøger hvordan kvæg og heste, der græsser året rundt, påvirker biodiversiteten i den danske natur.
– Det er spektakulært at genfinde overdrevsvejbien. Var bien ikke blevet fundet nu, ville den om få år ved næste rødlistevurdering have været erklæret nationalt uddød. Bien har højest sandsynligt været tilstede i nærområdet uden at blive opdaget, fortæller Hjalte Calberg Ro-Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der er biekspert og en af forskerne i Grazing4Diversity-projektet.
Overdrevsvejbien er lille og metalglinsende og kan nemt forveksles med andre små metalliske bier, som inkluderer nogle af de mest almindelige arter i Danmark. Den lever på lysåbne, tørre og sandede områder med en sparsom, men blosterrig vegetation.
Græssende dyr ser ud til at hjælpe vilde bier
Årsagen til at overdrevsvejbien er gået stærkt tilbage i Danmark og resten af Europa er formentlig, at dens levesteder er groet til bl.a. som et resultat af flere næringsstoffer tilført af landbruget samt manglende naturlige forstyrrelser. Derfor har de naturlige plæneklippere i form af græssende kvæg på militærområdet formentlig været gode for netop overdrevsvejbien, men også for en lang række andre dyr og planter.
– Når kvæg og heste går ude hele året rundt uden at blive fodret med andet end det, de selv går og finder af føde, laver de en naturlig forstyrrelse. De skaber bar, soleksponeret jord og ændrer vegetationens sammensætning, så der kommer flere føderessourcer til bierne i form af blomstrende urter. De store græssende dyr kan altså øge variationen i naturområder og skabe nye levesteder for sjældne og sårbare arter, fortæller Lasse Gottlieb fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og daglig leder af Grazing4Diversity-projektet.
Forskningsprojektet foregår på 42 forskellige naturområder rundt om i Danmark, hvor kvæg og heste græsser året rundt, som ser ud til at tiltrække de vilde bier i stor stil. Overdrevsvejbien er således bare én ud af i alt 127 arter af bier, der er blevet fundet på tværs af 42 helårsgræssede områder i Danmark som en del af Grazing4Diversity-projektet.
Dermed har forskningsprojektet indtil videre fundet 43 procent af alle Danmarks samlede 296 arter af bier – herunder flere bemærkelsesværdige og overraskende fund.
Eksempelvis er den yderst sjældne og kritisk truede guldsmalbi (Lasioglossum aeratum) blevet fundet på Kulsbjerg Øvelsesplads ved Vordingborg og på Røsnæs og er hermed de første danske fund af guldsmalbi uden for Bornholm.
– De mange fund af sjældne vilde bier i vores projekt har givet os en stærk formodning om at metoden med at lade kvæg og heste græsse året rundt bidrager med yderst vigtige processer til det naturlige økosystem. Lige nu er det noget nær den bedste forvaltningsmodel vi har for vild natur. Den er let at implementere og kræver mindre menneskelige indblanding, slutter Lasse Gottlieb.
Jægerspris Skydeterræn er et militært område og derfor er der ingen adgang for offentligheden.
Fakta om overdrevsvejbien (Halictus leucaheneus)
– Overdrevsvejbi er rødlistet som kritisk truet (CR). Den har tidligere (før 1965) været udbredt med fund fra to distrikter (Anholt og Hårup i det østlige Jylland; EJ samt Tisvilde, Tibirke, Hundested og Plejelt i nordøstlige Sjælland. – Den er sidst fundet i 1973 på Røsnæs. Trods man forgæves har forsøgt at genfinde den på de kendte lokaliteter, formodes det, i lyset af fundet, at den nordøstsjællandske population har overlevet. – Var overdrevsvejbien ikke blevet fundet, ville den ved næste rødlistevurdering have været erklæret nationalt uddød. – Overdrevsvejbien blev indsamlet i sommeren 2021, men er først nu blevet artsbestemt. – Som andre arter i vejbi-familien kan overdrevsvejbi ses hele sommeren, hvor befrugtede overvintrende hunner kommer frem om foråret, og hanner og nye hunner klækkes i løbet af højsommeren. – Arten er jordboende og udgraver underjordiske yngelceller, som provianteres med en klump pollen blandet med nektar. – Navnet henviser til, at arten findes på tørre, blomsterrige, sandede arealer som fx overdrev, heder, ruderater og lignende. Arten er afhængig af større områder med blotlagt eller sparsomt bevokset sand. – Tilbagegangen skyldes formentlig primært tilgroning som resultat af en øget næringsstoftilførsel og manglende forstyrrelser. – Overdrevsvejbi findes i Europa og Asien på steppelignende områder med primær udbredelse syd for Danmark. På den europæiske rødliste er den vurderet som sårbar (VU).
Faktaboks: Grazing4Diversity
Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, hvordan helårsgræsning med kvæg og/eller heste påvirker biodiversiteten i Danmark. Forskningsprojektet er baseret på to tilgange: en rumlig analyse af et stort antal lokaliteter fordelt over hele landet og en mere intensiv undersøgelse af færre lokaliteter, hvor helårsgræsningen sammenlignes med andre forvaltningsformer.
Forskningsprojektet er finansieret af 15. Juni Fonden og Aage V. Jensen Naturfond og er et samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet og Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
På den herlige grænseflade i Skærbæk mellem himmel, mark og hav har Café Strandparken fundet sit midlertidige hjem – et hjem og en café, der på kort tid er blevet et samlingspunkt for byens indbyggere. Den lille café ved vandkanten skiller sig ud fra mange andre. Den er født ud af lokalsamfundets engagement og lever netop af dette. Men det føles lidt som en kortvarig sommerforelskelse, om man vil, for caféens udløbsdato nærmer sig allerede, selvom den har sat sit tydelige præg på livet i Skærbæk. Det kunne AVISEN også fornemme under besøget denne blæsende fredag.
Vi besøgte caféen en fredag, hvor vejret viste sig fra sin mindre charmerende side. Skærbæks kyst, som mange andre steder, er vant til hård vind og barske forhold, og denne dag var ingen undtagelse. Bølgerne var skummende, og vinden rev i alt, hvad den kunne få fat i. Men selv i det blæsende vejr var stemningen varm og gæsterne lod sig ikke skræmme. Tværtimod var caféen fyldt, og nogle valgte endda at sidde udenfor på terrassen, indhyllet i varme trøjer og med en kop varm drik i hånden. Christina Dyrvig Nielsen, en af ildsjælene bag caféen, møder os med et stort smil, og fortæller derfra om Café Strandparkens unikke historie. Bygningen, som caféen nu holder til i, har tidligere huset en fiskerestaurant. Men de sidste 3-4 år har bygningen stået tom og forladt.
– Der har tidligere været en fiskerestaurant hernede, men bygningen har stået tom de sidste 3-4 år. Kommunen har renoveret det udvendige, lagt nyt stråtag og udvidet terrassen, men indvendigt har der ikke været noget. Vi herude i Skærbæk har presset lidt på for at få liv i stedet, og kommunen har måske været lidt langsommere i processen. Men til sidst endte de med at give os nøglerne til stedet i juli måned, og så skulle vi have noget op at køre midt i sommerferien. Vi åbnede den 31. juli, hvor vi havde indvielse, fortæller Christina med et smil, da hun kommer til at tænke på indvielsen, hvor caféen åbnede sine døre:
– Vi havde indvielsen den første dag, hvor der nok var 250-300 mennesker. Det var rigtig fint.
Det store fremmøde viste tydeligt, at caféen var et savnet indslag i byen.
Inspirationen bag caféen
Café Strandparken er resultatet af en stærk vilje og en kreativ tilgang til udfordringer. Christina fortæller om, hvordan caféen blev til:
– For at være helt ærlig, så tror jeg, det vigtigste for os er, at det ikke koster noget, fordi vi kun har nøglerne indtil d. 1. november, og derefter ved vi ikke, hvad der skal ske. Så vi blev nødt til at etablere noget uden at bruge penge på det. Stort set alt, hvad vi har hernede, er noget, vi har fået, lånt eller lejet, så det ikke skulle koste noget.
Denne tilgang har skabt en café, hvor alt fra møbler til køkkenudstyr er samlet ind fra forskellige steder, hvilket giver caféen en unik og personlig atmosfære, og det er med til at caféen er ikke bare et sted at købe kaffe – det er et sted, der er bygget af og for lokalsamfundet. En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Café Strandparken er netop den store opbakning, de får uden for caféen, også fra de frivillige. Christina forklarer:
– Det var lidt sjovt, for vi var jo arbejdsgruppen på otte personer fra starten af. Vi troede, det bare skulle være os – en handyman, en der sørger for drikkevarer, og nogle der får caféen op at stå. Men allerede til indvielsen kom der mange folk hen til os og sagde, at det var et rigtig godt initiativ, og at de gerne ville tilbyde deres hjælp. Så nu har vi lavet en frivilliggruppe med 15 yderligere personer, som har lovet at hjælpe til med forskellige events og også i caféen.
Med denne stærke lokale forankring er Café Strandparken blevet et kulturelt knudepunkt i Skærbæk, hvor idéer og aktiviteter blomstrer regelmæssigt. For Christina og caféen er det vigtigt, at der er noget for alle.
– Jeg tror, vi fra starten tænkte, at det skulle komme flest mulige til gavn hernede, både unge og ældre. Vi tænkte på en café, men hvor vi påtænkte, at der oveni også skal laves forskellige arrangementer. Næste weekend har vi et paella-arrangement, og vi planlægger også strikkecafé, cykelværksted og en dag, hvor man kan bytte tøj. Vi prøver at gøre det så bredt som muligt, så flest mulige får glæde af det. Og så synes vi bare, at der manglede et sted, hvor man kunne komme hen og få et glas vin eller en kop kaffe.
Allerede fra starten har caféen afholdt en række andre succesfulde arrangementer som håndboldarrangementer med storskærm og små koncerter, der har trukket mange mennesker til. Sidste weekend var ingen undtagelse:
– Sidste weekend havde vi jazzfestival både fredag og lørdag, og det var også et stort hit. Vi holdt det ude på terrassen, hvor vi satte scene og telt op, bemærker Christina.
Foto: Privatfoto.
En udsigt til fremtiden
Selvom caféen allerede har opnået stor succes, er fremtiden stadig usikker. Café Strandparken er som nævnt en midlertidig café, og lige nu er der kun tilladelse til at drive den indtil 1. november 2024. Dette er en realitet, som Christina og resten af arbejdsgruppen er meget bevidste om.
– Vi håber jo i beboerforeningen, at når vi når hen til den 1. november, kan kommunen se, hvor stor en glæde disse bygninger er for byen, siger Christina, og fortsætter:
– Vi håber på, at vi kan få lov til at føre det videre og udvikle det endnu mere fremadrettet.
Denne usikkerhed om caféens fremtid har dog ikke afholdt gruppen fra at drømme stort. Visionen er at skabe et sted, der kan holde åbent hele året og fungere som mere end blot en café.
– Vi vil gerne have, at det er beboerforeningen, der fører det videre, så vi kan have det åbent hele året, fortæller Christina.
– Hvis det bliver en kommerciel café, er den måske kun åben 3-4 måneder om året, mens vi gerne vil have caféen og krydre det med alle mulige andre aktiviteter.
Christina og de andre frivillige ser potentialet i at udnytte caféens unikke placering og den stærke lokale opbakning til at skabe et kulturelt og socialt samlingspunkt for byen. Initiativer som ‘Skærbæk Reolen’, hvor lokale kan stille deres hjemmelavede varer til salg, er blot ét eksempel på, hvordan caféen allerede fungerer som et kreativt og fællesskabsorienteret rum.
– Reolen bag os er et nyt initiativ, der starter i dag, fredag, hvor man kan komme hen, hvis man laver noget, og stille det til salg, forklarer Christina.
Julen bliver også nævnt som en oplagt mulighed for at udnytte caféens potentiale til at skabe hyggelige og meningsfulde arrangementer for byens borgere.
– Jeg tror, det kunne være vildt hyggeligt herude med juletræsarrangementer og lignende, siger Christina med et glimt i øjet, mens hun peger ud på terassen.
Mens tiden indtil 1. november 2024 måske virker kort, er den også fyldt med muligheder. Hver dag, caféen holder åbent, er en chance for at vise, hvor meget den betyder for Skærbæk og for at samle endnu mere støtte til at sikre dens fortsatte eksistens. Lokalsamfundet har allerede vist, at de bakker op om projektet, og det giver håb for fremtiden.
I dag var en stor dag for Fredericia Havn, der skrev sig ind i rækken af havne, hvor Laura Mærsk har haft anløb. Laura Mærsk er verdens første metanoldrevne containerskib, og dette anløbet er ikke blot en milepæl for A.P. Møller – Mærsk og deres ambitioner om en grønnere fremtid, men også for ADP A/S og Fredericia som et centralt knudepunkt i den grønne omstilling inden for transport og logistik.
Laura Mærsk, der nu vil lægge til kaj i Fredericia Havn hver mandag, bringer med sig containergods fra store virksomheder som Bestseller. Ankomsten af dette banebrydende skib er et klart signal om, at bæredygtighed og grøn skibsfart er ved at blive en fast del af havnens hverdag.
Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S, udtrykker sin begejstring, da han står og betragter det store skib fra kajen:
– Laura er verdens første metanolskib og har haft sit første anløb i dag i Fredericia. Det er en ny liga for os at få besøg af Laura hver mandag fremover med blandt andet Bestseller-gods ombord. Det er grønnere og mere bæredygtigt, og der er ingen tvivl om, at når vi skal flytte rundt på noget, skal det være bæredygtigt. Dette er et stort skridt på vejen, siger havnedirektøren.
Dette partnerskab og denne udvikling understøtter ADP’s ambitioner om at være en førende aktør inden for bæredygtig logistik og transport. Med Laura Mærsk som en fast gæst i Fredericia Havn bliver byen nu et endnu vigtigere knudepunkt i den globale forsyningskæde, hvor grøn omstilling står i centrum.
En grøn vinderhistorie for Fredericia
Tommy Rachlitz Nielsen (C), bestyrelsesmedlem i ADP A/S og medlem af kommunalbestyrelsen i Fredericia, fremhæver ved dagens begivenhed, hvor betydningsfuldt det er, at Fredericia Havn nu huser verdens første metanoldrevne containerskib:
– Det er kæmpestort. Det er fantastisk, at vi er en så vigtig og central spiller i den grønne omstilling. Vi har en havn, der hele tiden bliver grønnere. Med et metanoldrevet containerskib og en havn, der bliver grønnere og grønnere, har vi alle muligheder for at blive det førende knudepunkt for bæredygtig skibsfart, siger Rachlitz
Tommy Rachlitz Nielsen understreger også, at det ikke kun handler om at tale om grønne løsninger, men også om at handle:
– Det er det, vi står for: handling bag ordene. Der er alt for meget varm luft i politik, men her har vi gjort noget, og det skal vi gøre mere af, siger Rachlitz.
En milepæl for grøn skibsfart og lokalt engagement
Dagens anløb af Laura Mærsk markerer begyndelsen på et nyt kapitel for både Fredericia Havn og Mærsks grønne strategi. Det er en sejr for den grønne omstilling og en klar demonstration af, hvordan lokale aktører som ADP A/S kan spille en central rolle i globale initiativer. Samtidig er det en påmindelse om, at handling bag ordene er afgørende for at skabe reel forandring.
Med Laura Mærsk som en ny, fast del af Fredericia Havn, er det tydeligt, at byen og havnen er på rette kurs mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Lørdag den 24. august 2024 markerede en milepæl for Strib Svømmehal, da den fejrede sit 50-års jubilæum. Med et fyldt hus og feststemte borgere, var det tydeligt, at svømmehallen fortsat spiller en central rolle i lokalsamfundet. Gennem årene har Strib Svømmehal ikke kun været et sted for motion, men også et fællesskabets centrum, hvor generationer har mødtes, trænet og skabt livslange minder.
Et fælles ønske, en fælles vilje
Svømmehallens historie går tilbage til 1973, hvor byggeriet begyndte den 20. august. Efter et rejsegilde i foråret 1974, stod svømmehallen endelig klar til indvielse den 24. august samme år. Dagen blev markeret med store festligheder, hvor blandt andet svømmehallens første bademester, Finn Christensen, blev ansat, og borgmester Herman Jensen klippede snoren til den nye institution. Jensen, sammen med medlem af Dansk Idrætsforbunds ledelse, Egil Bennike, var de første til at springe i bassinet og indvie svømmehallen på ikonisk vis.
Billede af daværende borgmester, Herman Jensen, der gør sig klar til at indvie Strib Svømmehal ved at springe i vandet.
Et fælles ønske om en svømmehal blev til virkelighed gennem en fælles vilje og et fælles mål, som ikke kun opfyldte men også overgik forventningerne. Dette var en milepæl, som krævede fortsat engagement fra mange for at bevare og udvikle svømmehallen. I 2015 blev repræsentantskabet for svømmehallen dog nedlagt, og den blev en del af Lillebælt Sport og Kultur, som også inkluderer Lillebæltshallerne, Strib Fritids- og Aktivitetscenter og Bowlinghallen.
Livet i og omkring svømmehallen
På jubilæumsdagen var svømmehallen fyldt til randen med borgere fra alle hjørner af Middelfart Kommune, der alle kom for at fejre en institution, som har været en del af deres liv i årtier. Borgmester Johannes Lundsfryd reflekterede over betydningen af at få sit eget “Herman Jensen-moment” ved denne specielle lejlighed.
– Det er sjovt, fordi jeg er kommet her hele mit liv. Jeg kan huske billedet af Herman Jensen, hvor han står klar til at indvie svømmehallen for 50 år siden, og jeg husker min far pege på det billede. Det var noget særligt. Det er fornøjelsen ved det lokale; det her er vores liv, både som borgere og som politikere, for vi er jo almindelige mennesker, sagde Lundsfryd med et smil.
Han understregede, hvordan svømmehallen har været en del af hans liv gennem alle livets faser, fra barndommens minder om svømmeundervisning, ungdommens venskaber, og nu som voksen med egne børn.
Lundsfryd talte også om vigtigheden af svømmehallen som en ramme for fællesskabet.
– Fællesskabet er det, der giver livet værdi – det er de fællesskaber, vi indgår i med andre mennesker, og her ser man det tydeligt. Svømmehallen er en ramme, hvor man mødes og træner i en klub, mødes i saunaen hver tirsdag med vennerne, eller deltager i babysvømning. Det er hele livet, og jeg er stolt af, at vi har en svømmehal her i kommunen.
Men for borgmesteren er det at kunne svømme ikke bare en praktisk færdighed, men en nødvendighed, især i en kommune som Middelfart, hvor vandet er en integreret del af livet. Lundsfryd påpegede i sin tale, hvor vigtigt det er for børn og voksne at være trygge i vandet, ikke mindst fordi mange steder i kommunen har udsigt til havet.
– Jeg tænker helt grundlæggende, at det er en meget vigtig del af børns trivsel og sundhed at have gode, trygge oplevelser i vand. Det er et element, man bare skal kunne beherske, og det er særligt vigtigt, når man bor her i Middelfart Kommune, for uanset hvor man bor, kan man næsten altid se vand.
Han fortalte videre om, hvordan svømmehallen har spillet en rolle i at skabe disse trygge rammer.
– Vand er et godt legetøj – det er det ved havet, ved at svømme, ved at lege på stranden, ved at fange krabber og ved at kaste sig i bølgen blå. Men hvis det skal være et godt legetøj for os alle sammen, både børn og voksne, så skal vi også være trygge ved at bruge det, og der er Strib Svømmehal det helt ideelle sted i trygge rammer, sagde han i sin tale.
Lundsfryd delte også en personlig historie om, hvordan han som dreng hver fredag aften besøgte svømmehallen sammen med sin far, der var uddannet livredder.
– Jeg husker, at da jeg var dreng, var jeg her hver fredag aften sammen med min far. Min far var uddannet livredder, og en del af at starte på weekenden var, at vi skulle i Strib Svømmehal om aftenen, når vi havde fri fra skole og arbejde, og derefter afslutte oppe i cafeteriet med en Kung Fu-is, inden det var rigtig weekend.
Den ugentlige tradition var en vigtig del af hans opvækst, og han understregede, at det at lære at svømme er en essentiel del af livet i en kystkommune som Middelfart.
En levende institution
Formanden for svømmeklubben Anette Dyrehave Munck, der også holdt tale på jubilæumsdagen, satte ord på, hvad svømmehallen har betydet for lokalsamfundet gennem de sidste 50 år.
– I 50 år har denne svømmehal været et samlingspunkt for mennesker i alle aldre. Det her er blevet mere end blot en svømmehal – det er blevet et levende fællesskab, et sted hvor venskaber opstår, og hvor vi støtter hinanden både i og uden for bassinet.
Det var en påmindelse om, at svømmehallen ikke blot er et sted for motion, men også et socialt knudepunkt, hvor mennesker mødes og deler deres liv med hinanden. Dette aspekt af svømmehallens rolle blev også understreget af centerleder Lene Oxholm Balisager, som delte sin personlige tilknytning til hallen.
Centerleder, Lene Oxholm Balisager, udtrykte stor tilfredshed med det betydelige engagement, der blev vist på jubilæumsdagen.
– Jeg var knap 1 år gammel, da svømmehallen blev bygget, og jeg er selv født og opvokset her i Strib, så jeg har selv gået til svømning her, faktisk med Rita, som sidder derhenne – hun var min svømmetræner, sagde hun og tilføjede, hvordan hun nu er chef for svømmehallen efter at have arbejdet der i ni år.
Lene beskrev den store opbakning på jubilæumsdagen som et bevis på svømmehallens betydning.
– Vi havde ikke forventet, at der ville komme så mange, men vi havde håbet på det. Jeg synes, det er fantastisk, at så mange bakker op om det, sagde hun og fortalte om de mange aktiviteter, der fandt sted på dagen, fra morgenmad og morgendukkert til pølser og masser af liv i hallen.
Claus Hansen, direktør i Lillebælt Sport og Kultur, satte også ord på dagens betydning, og hvad det betyder at svømmehallen stadig er en vigtig del i manges hverdag.
Claus Hansen reagerede hurtigt, da han blev spurgt, om han ikke skulle tage en tur op på tre meter.
– Det føltes dejligt at hoppe i vandet her på jubilæumsdagen. Jeg er født og opvokset her, og jeg har altid været en af dem, der har brugt svømmehallen – både i skolen og i fritiden, og med mine egne børn har jeg også været herude, sagde han og påpegede, hvordan svømmehallen fortsat er et centralt sted for fællesskab og motion i kommunen.
Hansen fremhævede også, at svømmehallen giver unge mennesker et alternativ til at bruge deres tid på andre måder end blot at sidde foran skærme.
– De får tit skældud for, at de gerne vil game og sidde for sig selv, men der er faktisk mange af dem, der gerne vil noget andet, hvis muligheden er der. Det giver god mening for mig, sagde han og understregede svømmehallens betydning som en positiv kraft i de unges liv.
En jubilæumsdag med historisk betydning
Jubilæumsdagen blev en fejring af et fællesskab og en institution, der har haft en dyb indflydelse på livet i Strib og omegn gennem et halvt århundrede. Fra de første spadestik i 1973 til dagens moderne faciliteter, har Strib Svømmehal bevaret sin rolle som et sted, hvor liv leves, og hvor mennesker mødes på tværs af generationer. Borgmester Johannes Lundsfryd afsluttede sin tale med en smukt formuleret refleksion over netop dette emne:
– I dag fylder svømmehallen jo 50 år, og 50 års præg sætter sine spor. Jeg er selv lige fyldt 50, så det ved jeg noget om. Jeg ved også, at 50 år er en god alder – man har opbygget livserfaring, man ved, hvad man står for, men man er endnu ikke blevet alt for stædig.
Hvis du ikke havde mulighed for at være til stede på jubilæumsdagen for Strib Svømmelhal, skal du ikke gå glip af at se indslaget, hvor borgmester Johannes Lundsfryd og Claus Hansen, direktør for Lillebælt Sport og Kultur, symbolsk hopper i vandet. Se det her:
