0.9 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Solidt første halvår i Middelfart Sparekasse

0

Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2024 er på 172,9 mio. kr. før skat.

Med overskud før skat på koncernniveau på 172,9 mio. kr. kan Middelfart Sparekasse se tilbage på et resultatmæssigt solidt første halvår. Adm. direktør Martin Baltser kalder resultatet ”meget tilfredsstillende” – selv om det er under resultatet i første halvår 2023, der landede på 190 mio. kr.

– I 2023 havde vi resultatmæssigt medvind på alle fronter. Det har vi fortsat i næsten samme omfang. Vores tab og nedskrivninger udgør i første halvår 18 mio. kr., og det er første gang i flere år, at tallet ikke er tæt på et rundt nul, siger Martin Baltser og påpeger, at 18 mio. kr. svarer til 0,2 procent af Sparekassens udlån.

Nedskrivningerne er dermed fortsat på et meget lavt niveau. Tallet vidner dog om en vandring mod en normalisering af posten tab og nedskrivninger, hvor det i første halvår er enkelte virksomhedskunder, der har haft udfordringer.

– Det er enkeltstående begivenheder og ikke tale om generelle udfordringer i brancher eller geografiske områder, uddyber Martin Baltser og nævner videre, at sparekassens privatkunder fortsat er i god form.

Øgede indtægter – og udgifter

Sparekassens renteindtægter er steget med 16,4 procent til 320,9 mio. kr. Inkl. gebyr- og provisionsindtægter passerer sparekassen en halv mia. kr. i indtægter i første halvår.

– Vi gik ind i 2024 med en forventning om rentenedsættelser. De lod vente på sig, og den første og hidtil eneste kom i juni. Det betyder, at vi i hele halvåret har haft gode indtægter. Det gælder både fra udlån og placering af vores overskudslikviditet i henholdsvis Nationalbanken og korte, variabelt forrentede obligationer, siger Martin Baltser.

Mens der har været fremgang i renteindtægterne, så er det gået en lille smule den anden vej med gebyr- og provisionsindtægterne.

– Det er bl.a. et udtryk for, at der har været relativt få bolighandler og låneomlægninger. Det påvirker vores indtægter på dette område, da boligfinansiering er et stort forretningsområde i sparekassen, siger Martin Baltser.

Det er ikke kun indtægterne, der stiger. Det samme gælder udgifterne. Øgede udgifter til personale og IT er de væsentligste årsager. På personalesiden skyldes det delvis de overenskomstmæssige lønstigninger og delvis, at der er ansat flere medarbejdere i sparekassen, som nu har passeret 400 kolleger, når der omregnes til fuld arbejdstid. Middelfart Sparekasse åbnede afdeling i København i 2023, og de nyansatte kolleger i denne afdeling bidrager til væksten i antal medarbejdere.

Vækst i både ind- og udlån

Forretningsmæssigt kan sparekassen notere vækst i både ind- og udlån. Udlånet er steget med næsten fem procent siden årsskiftet til 7,8 mia. kr. pr. 30. juni 2024. Væksten er primært båret af erhvervskunder, både nye forretninger med eksisterende kunder og tilgang af nye kunder.

Indlånet er steget 2,3 procent til 14,3 mia. kr.

– Trods en øget rentebyrde og generelt øgede udgifter, så fortsætter indlånet med at vokse. Det tager jeg også som udtryk for, at vores kunder set over en bred kam har en sund økonomi med mulighed for løbende at spare op, siger Martin Baltser.

Han glæder sig desuden over, at kunderne fortsat benytter sparekassens højrenteprodukt, MS Opsparing tre måneder. 2,3 mia. kr., svarende til 16 procent af indlånet, er nu placeret på denne konto.

En solid sparekasse

Med halvårets resultat samt fortsat opbakning fra sparekassens garanter er kapitalprocenten ved halvåret 32,5. Den kapitalmæssige overdækning er på 12,5 procent.

– Den flotte kapitalprocent og kapitaloverdækning er et udtryk for, at vi har formået at øge vores indtjening uden at gå kompromis med de risici, vi tager. Det er jeg meget tilfreds med, for den kombination er den største tryghed, vi kan give vores 23.000 garanter og snart 100.000 kunder, siger Martin Baltser.

Ved årets begyndelse forventede sparekassen et resultat for hele 2024 mellem 300 og 375 mio. kr. Den prognose kan nu snævres ind til et resultat før skat for hele året i intervallet 325-365 mio. kr.

– Vi har set den første rentenedsættelse, og forventningen er, at der kommer flere til i løbet af andet halvår. Vi må derfor forvente, at vores indtjening har toppet, siger Martin Baltser, der samtidig pointerer, at det forventede resultat for året er fuldt ud tilfredsstillende.

– Vores mål er at give kunderne gode oplevelser, at have branchens bedste trivsel blandt medarbejderne og at kunne bidrage positivt til de lokalsamfund, vi er en del af. Forudsætningen for det er en solid og velindtjenende sparekasse, og det bidrager det ventede resultat for 2024 bestemt til, siger han.

Ny strategi på vej

En af de vigtige opgaver, der venter i andet halvår 2024, er at færdiggøre en ny strategi for Middelfart Sparekasse. Strategien sætter visionen frem mod 2030, og det ligger fast, at også denne strategi vil indeholde et stærkt kundefokus.

– Udgangspunktet er godt – sparekassen er mere solid end nogensinde. I mine 12 år i sparekassen har jeg ikke før prøvet at lave en strategi, hvor vi i så høj grad har kunnet tænke i muligheder, siger Martin Baltser.

Klimarådet: Vigtige beslutninger om 2050 skal træffes allerede nu

0

Klimarådet bakker op om regeringens ambition om at skærpe Danmarks klimamål, så vi i 2050 skal optage mere drivhusgas, end vi udleder. For at opfylde det skærpede mål på en god måde bør man allerede nu træffe beslutninger om Danmarks arealer, skovrejsning og andre klimatiltag. Det understreger Klimarådet i en ny analyse.

Klimarådet anbefaler i en ny analyse, at regeringen og Folketinget reviderer klimaloven, så det danske klimamål for 2050 skærpes. Det vil betyde, at Danmark i 2050 skal optage mere drivhusgas, fx i skovene eller ved hjælp af nye teknologier, end der bliver udledt.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag foreslået at hæve 2050-målet til en reduktion på 110 pct. sammenlignet med 1990 og samtidig fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Disse mål er dog endnu ikke vedtaget eller behandlet af Folketinget.

Klimarådet har i sin nye analyse undersøgt mulighederne for at øge ambitionsniveauet som ønsket af regeringen. Analysen viser, at vi kan nå omkring 90 pct. reduktion med tiltag, som vi allerede kender i dag.

Det er ifølge Klimarådets forperson Peter Møllgaard en god nyhed.

– Alene med dagens løsninger kan vi komme langt mod klimaneutralitet, hvis vi får truffet de nødvendige politiske beslutninger og taget kendte omstillingselementer rettidigt i brug. Det handler fx om vådlægning af lavbundsjorde, om CCS og skovrejsning, om flere elkøretøjer og udfasning af gas i både private hjem og industrien. Når vi ser på klimaindsatsen inden for Danmarks grænser, bliver den helt store udfordring at nå videre end 90 pct. Her skal helt nye elementer formentlig i spil, siger Peter Møllgaard.

Vi kan nå længere end 100 pct. i 2050

Klimarådet viser i analysen, at vejen fra 90 pct. reduktion til klimaneutralitet og videre til et klimamål på 110 pct. kan nås på forskellige måder. Analysen angiver to forskellige tilgange til omstillingen. Begge tilgange skitserer både vejen til klimaneutralitet og vejen til en reduktion på 110 pct. af udledningerne.

Tilgangene er ikke tænkt som forslag til, hvordan vi skal nå klimamålene. De skal i stedet illustrere mulighederne i forskellige tilgange, og at det, uanset hvilken tilgang, man vælger, er en stor opgave at sikre, at vi som samfund optager mere drivhusgas, end vi udleder.

Begge tilgange indbefatter strukturelle ændringer i landbruget, og begge tilgange vil betyde, at det danske landskab skal forandres. Der vil fx være flere vindmøller og solceller, færre landbrugsarealer og markant mere natur. Men den ene tilgang lægger størst vægt på ændringer i danskernes forbrugsmønstre og reduktion af den animalske landbrugsproduktion, mens den anden tilgang lægger størst vægt på nye teknologier.

I tilgangen med størst ændringer i forbrugsmønstre og landbrugsproduktion vil produktionsskove og energiafgrøder fylde en større del af Danmarks areal end i dag. I den mere teknologidrevne tilgang satses i højere grad på industrianlæg, som kan fange CO2 direkte fra atmosfæren.

Begge tilgange rummer usikkerheder og risici. På den ene side kan ændringer i forbrugsmønstre og produktion vise sig sværere at acceptere for borgere og erhvervsdrivende end ny teknologi. På den anden side kan nye teknologier som CO2-fangst vise sig at slå fejl eller blive dyre.

Begge tilgange har sine fordele og ulemper. Skal vi nå en reduktion af udledningerne på 110 pct. med ændrede forbrugsmønstre, kræver det forandringsvillighed og accept af nye vaner i hverdagen. Skal 110 pct. i stedet nås med udviklingen af nye teknologier, er der større risiko for, at omstillingen bliver dyrere eller fejler, fordi nogle teknologier ikke lever op til forventningerne.

– Det er fornuftigt at sætte ambitiøse klimamål på den lange bane, og vores analyse viser, at de vil kunne indfris. Men der er behov for politiske beslutninger og afvejninger af forskellige hensyn. Det gælder, uanset hvordan man vægter eller kombinerer de to forskellige tilgange, siger næstforperson for Klimarådet Bente Halkier.

Procentsatser kan ikke stå alene

Et klimamål om negative udledninger i 2050 kan være med til at gøre Danmark til foregangsland, sådan som klimaloven foreskriver. Men en ambitiøs klimapolitik risikerer også at skubbe danske udledninger til andre lande. For at mindske de såkaldte lækageeffekter og tage globalt ansvar, anbefaler Klimarådet, at beslutningen om Danmarks 2050-mål ledsages af to andre beslutninger:

For det første bør der sættes et 2050-mål om, at det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark, ikke må belaste klimaet. Denne belastning indgår nemlig ikke i Danmarks nuværende mål.

For det andet bør Danmark tilrettelægge sine mål og sin klimapolitik på en måde, så vi sparer på verdens beholdning af biogent kulstof, dvs. fødevarer, foder og biomasse mv. Biogent kulstof er nemlig en knap ressource, der – ud over at danne grundlag for fødevareproduktion og biodiversitet – fremover skal bruges til både lagring af CO2 og grønne brændstoffer og materialer. Konkret betyder det fx, at Danmark bør omlægge landbrugsproduktionen, så den bliver mere plantebaseret og mindre animalsk, og undgå at basere sit energisystem på import af biomasse og biobrændstoffer.

– Vi ser ind i et nyt paradigme, hvor vi skal holde regnskab med vores forbrug af kulstof. Det skal sikre, at vi bruger kulstoffet så effektivt som muligt til at dække vores behov for fødevarer, materialer, energi og lagring af CO2. Jo mere kulstof vi bruger i Danmark, jo mere krævende bliver det for andre lande at nå i mål med deres CO2-reduktioner, siger næstforperson i Klimarådet Niels Buus Kristensen.

Brug for beslutninger allerede nu

Ifølge Klimarådets analyse er det nødvendigt allerede nu at træffe de første beslutninger for at nå de langsigtede klimamål.

Det gør sig fx gældende i forhold til skovrejsning. Skovrejsning kan bidrage betydeligt til at nå både klimamål og andre miljømål. Klimaeffekten slår først for alvor igennem, mange år efter skovrejsningen er sat i gang, så for at skovrejsning kan levere et betydeligt bidrag i 2050, skal vi i gang med at etablere mere skov allerede nu.

Klimarådet efterlyser i den forbindelse en langsigtet strategi for arealanvendelsen i Danmark. Udtag af landbrugsarealer med fokus på at opfylde mål om vandmiljø og biodiversitet kan samtidig give store klimagevinster, og regeringen bør forstærke og målrette indsatsen for at udtage landbrugsarealer, som kan give effekt for både biodiversitet, vandmiljø og klima. Den grønne trepart har på visse områder allerede sat kursen, men et samlet, langsigtet perspektiv udestår, såvel som en plan for hurtig implementering.

Andre tiltag, som med sikkerhed skal i spil, bør også indfases så hurtigt som muligt. Det er fx energieffektivisering og elektrificering af vejtransport og opvarmning, som kan rykke danskernes forbrug i en mere klimavenlig retning, samt udtagning og vådlægning af kulstofrige jorder.

55 årig mand fremstilles for besiddelse af narkotika og et skydevåben

0

Sydøstjyllands Politi anholdt i går en 55-årig mand, efter der blev fundet en større mængde narkotika samt en pistol i Kolding.

Klokken 9.00 bliver en 55-årig mand fra Kolding fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Manden blev onsdag formiddag sigtet for besiddelse af 40 gram kokain samt 55.600 kroner og 200 euro, der formodes at stamme fra salg af narkotika. Kokainen samt kontanterne blev fundet på mandens bopæl.

Senere på dagen blev den 55-årige også sigtet for besiddelse af cirka fem kilo kokain samt 1540 gram hash med henblik på videreoverdragelse. De euforiserende stoffer blev fundet i et opbevaringsrum i Kolding onsdag middag.

I opbevaringsrummet blev der også fundet en pistol, og manden fremstilles derfor også for ulovlig besiddelse af et skydevåben.

Anklagemyndigheden vil ved grundlovsforhøret anmode om dørlukning.

Den demokratiske proces er vigtig!

0
Connie Maybrith Jørgensen (SF) Foto: Thomas Max - avisen.nu

SF ser med stor alvor på budgetsituationen i Fredericia Kommune. I særdeleshed på velfærdsområderne. Vi mener ikke, det vil være muligt at opretholde en velfærd, som vi som kommune kan være bekendt, hvis disse kerneområder skal bære så massive besparelser. Det er dog af demokratiske årsager vigtigt at sikre borgere og medarbejdere muligheden gennem en høringsproces at ytre deres syn på besparelsesforslagene som allerede på nuværende tidspunkt er offentlig kendte. SF går konstruktivt, men med et kritisk blik ind i de forestående forhandlinger.

Connie Maybrith Eden

Byrådsmedlem for SF

De Paralympiske Lege har indtaget Paris

0

13 af 32 danske atleter deltog i åbningen af PL på Champs-Élysées og Place de la Concorde. Torsdag morgen er svømmer Alexander Hillhouse i ilden som første dansker i Paris.

Hvis de kommende 12 dages konkurrencer fortsætter takterne fra åbningsceremonien, bliver det et uforglemmeligt PL i Paris. Onsdag aften var de 168 PL-delegationer og over 50.000 tilskuere vidne til en bragende flot, historisk ceremoni i det ikoniske centrum af byernes by.

De danske fanebærere Tobias Thorning Jørgensen (Give) og Katrine Kristensen (Roskilde) førte omkring kl. 20.45 de 13 danske atleter og 19 trænere og ledere ned ad Champs-Élysées og videre ind på Place de la Concorde.

– Det var en kæmpe oplevelse at gå rundt inde på Concorde-pladsen. Det gav mig virkelig, virkelig gåsehud. Men allerede inden vi nåede derind, havde folk en stor fest for os på Champs-Élysées. De var bare så glade, og det var rigtig godt lavet, siger Katrine Kristensen.

Åbningsceremonien gjorde også stort indtryk på Tobias Thorning Jørgensen.  

– Det var virkelig betydningsfuldt for mig at opleve, hvordan folk kom helt tæt på og var med til at skabe en fantastisk stemning. Og så var det fedt at se og vinke til så mange danskere, siger Tobias Thorning Jørgensen.

Katrine Kristensen og Tobias Thorning Jørgensen er holdkammerater på dressurholdet, og deres nære venskab gjorde fanebæreropgaven ekstra speciel.

– Vi gav lige hinanden en stor krammer, inden vi gik ind. Det gjorde oplevelsen til noget helt særligt for os begge, at vi kunne være sammen om det, lyder det fra de danske fanebærere.

Både før og efter atleternes entré boltrede over 500 artister sig på Concorde-pladsens imponerende 3000 kvadratmeter scene. Frankrigs præsident Macron erklærede officielt legene åbne kl. 22.36, og da den paralympiske ild senere nåede frem og – for anden gang denne sommer – sendte den parisiske luftballon til vejrs, var det startskuddet til ceremoniens sidste akt. Her blev scenen til tonerne af ”Born to be alive” forvandlet til en farvestrålende dansefest.

19 danske atleter måtte overvære PL-åbningen på storskærm i PL-byen. Blandt dem de 12 spillere på landsholdet i kørestolsrugby, der torsdag eftermiddag kl. 17.30 møder Frankrig i Champs-de-Mars Arena. Også Alexander Hillhouse, der i morgen kan vinde Danmarks første medalje, hvis han rammer dagen, blev hjemme. Han svømmer indledende heat i 100 m fly kl. 10.41 og forhåbentlig finale kl. 18.35 i La Defense Arena.

Følgende danske atleter deltog i åbningsceremonien
Atletik: Emilie Aaen, Bjørk Nørremark, Christian Lykkeby Olsen, Daniel Wagner
Cykling: Emma Lund, Martin Heggelund
Dressur: Tobias Thorning Jørgensen, Katrine Kristensen, Pia Wulff Jelstrup, Karla Dyhm Junge
Skydning: Kasper Lousdal, Jens Frimann
Svømning: Johanne Øland Frøkjær

Fakta om åbningsceremonien

  • Ca. 4 timer
  • Over 50.000 tilskuere på Champs-Élysées og Place de la Concorde
  • 500 artister optrådte på 3.000 kvadratmeter scene
  • 1,100 akkrediterede medier
  • Anslået 300 mio. tv-seere verden over

Fakta om Danmarks deltagelse ved PL i Paris 2024:

  • Deltagelse i ni sportsgrene
  • 32 atleter
  • 12 debutanter
  • Målsætning: 8 medaljer

Et skridt i den rigtige retning

0

Klimadebatten er på sit højeste, og spørgsmålet om, hvordan vi skal tackle fremtidens udfordringer, fylder meget. I et interview med Henrik Thorsen, CEO for Energy Cool, og Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia, går vi i dybden med, hvordan klima og teknologi former fremtidens erhvervsliv.

Verden forandres hurtigere end nogensinde før, og særligt et emne får spotlyset, fordi det er uundgåligt: Klimaet.

– Siden vi sidst talte sammen, er klimaet jo blevet et globalt fokusområde. Før, når vi introducerede vores grønne mål på globalt plan, især i USA og Canada, hvor de var lidt bagud i forhold til os, oplever vi nu en betydelig ændring. Klimaet er blevet et globalt fænomen, og vi opererer nu i både Nord- og Sydamerika samt hele Europa, siger Henrik Thorsen.

Thorsen påpeger, at fokus på klima er blevet meget mere markant, og at det er drevet af flere faktorer.

– For det første er der et globalt pres fra investorer, som i stigende grad ønsker at investere i grønne løsninger. Det lægger pres på virksomheder, især dem, der er ejet af kapitalfonde. Derudover oplever vi selv klimaændringerne – varmerekord på varmerekord – hvilket gør det hele meget mere nærværende. Endelig står vi over for en ny æra inden for data og teknologi. AI er blevet en integreret del af vores hverdag, og det kræver enormt mange flere data, hvilket stiller nye krav til datacentre og køling. Det har gjort vores branche ekstremt lukrativ, da vi leverer køling til disse datafaciliteter. Vi er unikke på globalt plan, og markedet eksploderer, forklarer han.

Energy Cool var grønne pionerer før det blev mainstream

I den pulserende by Fredericia finder vi hovedkontoret for Energy Cool, en virksomhed, der ikke bare taler om grønne løsninger – de leverer dem. Sidste år modtog virksomheden Dansk Industris i Trekantområdet “Initiativpris”. Prisen kommer godt 15 år efter, at virksomheden blev stiftet af Henrik Thorsen og Lars Frank, der satte sig for at transformere kølebranchen med banebrydende og energibesparende teknologier. Thorsen udtrykker derfor også løbende i interviewet, at han er glad for, at hans virksomhed altid har haft det grønne i fokus.

– Alt, hvad vi har gjort siden 2009-10, har været med det grønne mål for øje. Det betyder, at vi i dag er godt rustet til de krav, der nu stilles. Men det er også vigtigt at huske, at grøn omstilling er en proces. Det har været en udfordring for mange virksomheder at omstille sig hurtigt, og det er klart, at ikke alle kan følge med i det tempo. For os er det en fordel, at vi er en mindre virksomhed, der kan være fleksible og investere i fremtiden.

Erhvervsdirektør for Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer har fulgt med i klimaspørgsmålet undervejs, og han tilføjer, at der stadig er en udfordring i, at mange opfatter det som greenwashing, hvis man ikke allerede er 100% grøn.

– Vi skal også anerkende, at det er en rejse, og hvis man ikke sætter en retning, kommer vi aldrig derhen. I Business Fredericia har vi oplevet, at folk har svært ved at forstå, at det tager tid at nå målet.

AI og datamængder: En ny udfordring

– Der er et enormt potentiale, siger Thorsen, når han taler om de stigende datamængder, der kræver flere køleinstrumenter for at sikre, at systemerne ikke overophedes. “Jeg har for nylig talt ved konferencer i Rotterdam og Berlin om AI og klima. Min pointe var, at vi løser mange klimaproblemer med AI, men samtidig skaber AI også nye udfordringer, fordi det kræver så meget data. Det er en balancegang, hvor vi skal sikre, at vi ikke skaber flere problemer, end vi løser.

Drejer supplerer med, at befolkningen kan have svært ved at følge med i denne udvikling.

– Når vi sætter en retning og ikke er der endnu, så kalder de det greenwashing. Men hvis man ikke sætter en retning, så kommer vi heller ikke derhen. Vi bliver også skældt ud i Business Fredericia i øjeblikket, for når vi fortæller om, hvor vi vil hen, så tror de, at vi allerede er der. Men vi er på vejen, siger han.

Thorsen påpeger, at det er vigtigt at være ærlig om, hvor man er i processen, og ikke oversælge det.

– Det er vigtigt at finde balancen mellem tryk og fremskridt. Nogle virksomheder har brug for stor rådgivning, mens andre blot skal påvirkes langsomt til at tage små skridt. For mange år siden vidste man måske ikke helt, hvad man stod med, men nu er vi i modningsprocessen. Vi skal gøre det spiseligt og forståeligt for dem, der stadig er ved at komme med på rejsen.

Danmarks rolle som grøn energileder

Optimismen omkring Danmarks rolle i den grønne omstilling i disse år er dog stor.

– Jeg tror da, at vi skal nå at få forandret det. Jeg er født optimist, og jeg tror på, at vi er på rette vej, og vi skal nok komme i mål. Danmark er frontløber på godt og ondt. Vi har ingen råmaterialer, så vi kan kun leve af viden. Det gør, at vi eksportmæssigt står hammergodt. Vi viser vejen frem, og det er vi nødt til som nation, siger Henrik Thorsen og bliver suppleret af Drejer:

– Vi har både en stor satsning på Power to X og CO2-lagring i vores område. Vi ser også intelligente energisystemer poppe op, og vi håber på at kunne koble disse ting sammen. Vi har en unik mulighed for at være helt fremme i skoene og sætte folk sammen, så vi kan skabe noget stort for hele Syddanmark, ja Nordeuropa.

Thorsen og Drejer er enige om, at der stadig er mange udfordringer for virksomheder, der ønsker at være grønne.

– Markedet skal kunne følge med, og det viser, hvor vigtigt det er med tilskud til grøn omstilling. Vi ser også en stigning i interessen, men der er stadig mange, der ikke helt har forstået, hvad det handler om. Vi skal gøre det spiseligt for dem og hjælpe dem på vej, siger Thorsen.

Drejer tilføjer, at Business Fredericia spiller en vigtig rolle i at guide virksomhederne på rejsen mod grøn omstilling.

– Vi skal sikre, at vi ikke overbebyrder virksomhederne, men samtidig hjælper dem med at tage de nødvendige skridt. Vi er i en transformation, og det er vigtigt at holde fokus på, hvor vi vil hen, og hvordan vi kommer derhen.

Der er ingen tvivl om, at vejen mod en grønnere fremtid er udfordrende, men både Thorsen og Drejer er optimistiske og ser store muligheder for både Fredericia og Danmark som helhed. Deres budskab er klart: Vi skal handle nu, men vi skal også huske, at det er en rejse, og at vi alle er nødt til at tage skridt i den rigtige retning.

Spareforslag kan kaste tæppet væk under Teater Malstrøm

0
(Foto: Thomas Max Lægaard - AVISEN)

Budgetprocessen i Fredericia Kommune er i fuld gang, og flere af besparelsesforslagene er på kultur- og idrætsområdet. Forslaget, der kan få vidtrækkende konsekvenser for Teater Malstrøm, går ud på at reducere tilskuddet til teatret fra 250.000 til 150.000 kroner årligt.

Teater Malstrøm har eksisteret siden 2016 og står overfor store eksistentielle udfordringer, hvis det besluttes at skære tilskuddet ned med de 100.000 kroner, der lige nu er at finde i sparekataloget. I forvejen har teatret en beskeden økonomi, der er funderet på tilskuddet fra Fredericia Kommune.

Carsten Jensen, forperson for Teater Malstrøm, er frustreret over forslaget, da Teater Malstrøm ikke er sat i verden for at lave overskud.

– Vi sidder på Kulturkasernen lige nu, der også er på kommunens budget. Det skal være en kulturel højborg det her, så spareforslaget giver for mig ikke nogen mening. Vi har mellem 50 og 80 frivillige til hver forestilling; der hver især varetager et hav af forskellige funktioner. Det, vi bruger pengene på, er folk i branchen, der kan være med til at sikre, vi står med forestillinger af høj kvalitet, og som giver Fredericias borgere og opland minderige kulturelle oplevelser. Dertil kommer naturligvis udgifter til kostumer, scenografi etc., siger Carsten Jensen.

De levende penge

Maria Cordtz, en anden central figur i Teater Malstrøm, påpeger den værdi, som tilskuddet repræsenterer. Hun fremhæver, at tilskuddene er blandt de mest “levende penge” i Fredericia:

– der var engang en politiker, hvis navn jeg undlader at nævne, der sagde, at det nok er de mest levende penge, de giver i Fredericia Kommune. Man får altså virkelig noget for det beløb, der gives os. 99% af Teater Malstrøm er frivillige kræfter. Vi hyrer enkelte professionelle mennesker ind til at udvikle og støtte vores amatører og teaterinfluencerede mennesker i at lave forestillinger på et højt niveau. Og så bruger vi selvfølgelig penge på materialer, så vi kan skabe nogle fede kostumer og bygge nogle fede scener, siger Maria Cordtz.

Maria Cordtz pointerer, at Teater Malstrøm bruger pengene til at skabe en høj kvalitet af teaterforestillinger; selvom budgettet er stramt. Den økonomiske støtte er således ikke bare en udgift, men en investering i lokal kultur og kunstnerisk talentudvikling.

Den økonomiske virkelighed

Hvis budgettet skæres ned til 150.000 kroner, beskriver Cordtz situationen som kritisk:

– Havde vi haft et budget på tre millioner kroner ville en besparelse på 100.000 kr. ikke have haft en så kritisk effekt. Dog stadig træls, men det havde vi klaret. Men at fjerne næsten halvdelen af teatrets økonomiske fundament, gør levevilkårene tæt på umulige; desværre – siger Maria Cordtz.

En af de ting både Carsten Jensen og Maria Cordtz undrer sig over er, at det er beskrevet, at Teater Malstrøm har indtægter via billet og bar. Det er korrekt, men disse indtægter er udelukkende med til at minimere udgifter på forestillingerne. Formålet med foreningen har aldrig været profit; men at skabe en platform for talentudvikling, diversitet, fællesskab og kultur. 

Teatrets rolle i lokalsamfundet

Teater Malstrøm har haft en væsentlig rolle i Fredericia, ikke kun som en kulturel institution men også som en inkubator for lokale talenter. Maria Cordtz fremhæver de positive effekter, teatret har haft:

– Vi har tidligere haft en ung fyr, Alexander, på scenen. Han er nu uddannet skuespiller på Den Danske Scenekunstskole og er engageret professionelt på Det Kongelige Teater, i tv-serier etc. Ligeledes har vi nogen, der søger optagelse på Musicalakademiet. Andre igen laver reklamefilm og en del er aktive på andre amatørscener rundt om i landet. Malstrøm er således med til at så en kim, der gør, at flere går videre ad teatervejen senere hen. Det er det, vi har som formål, siger Maria Cordtz.

Maria Cordtz illustrerer, hvordan Teater Malstrøm har været en platform, hvor lokale talenter har fået en start og videreudvikling i deres kunstneriske karrierer. Denne rolle er med til at understøtte en bredere kulturel udvikling i byen.

Det sociale sammenhold

Teater Malstrøm er ikke kun en teatergruppe, men også en social platform for mange af dens medlemmer. Maria Cordtz bemærker det stærke fællesskab:

– Vi har et rigtig godt socialt sammenhold. Vi holder bl.a. nogle gode fester (som kommunen ikke betaler for. Det gør vi selv). Vi har også et meget inkluderende miljø, som rummer masser af diversitet. I 2024 vil jeg da også mene, at har man været forbi til en forestilling eller generelt har sin gang hos Malstrøm, så vil man se, hvor diverst et miljø, vi har. Derudover tror jeg, at den yngste frivillige, vi har, er omkring 12 år. Den ældste, vi har, er 76. Det er jo mangfoldigt, siger hun.

En fremtid i Pakhuset?

En yderligere udfordring for Teater Malstrøm er usikkerheden omkring fremtidige spillemuligheder. Den næste forestilling, “En Verden af Farver”, kan meget vel være den sidste, der opføres i Det Bruunske Pakhus, da det kulturelle hus er sat til salg.

– Vi ville elske at blive i Pakhuset, og har faktisk også foreslået, på forskellige planer, at bakke op om, at huset bliver brugt til mere kultur. Det vil Malstrøm gerne være med til at facilitere for at kunne blive i bygningen, siger Maria Cordtz.

Teater Malstrøm er i samarbejde med Fredericia Kommune i gang med at finde et andet spillested i byen. Lige nu er det Tavlehallen, der er i spil.

Borgerlige partier stod sammen og undlod at stemme til budgetopfølgning

0
Fra venstre. Pernelle Jensen (V), Susanne Eilersen (O) og daværende kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal. Foto: AVISEN

På dagens møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget i Fredericia blev der behandlet to vigtige punkter: budgetopfølgning og budgethøringsprocessen. Mens det blev besluttet at sende budgetforslagene i høring, var der ikke opbakning til 1. budgetopfølgning, hvor Socialdemokratiet stod alene med deres tre mandater. De borgerlige partier, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, valgte alle at undlade at stemme, hvilket markerede en fælles front mod den nuværende budgetproces. Også Socialdemokratiets normale støttepartier, SF og Enhedslisten, undlod at stemme

Onsdag stod i politikens tegn. Først var der et budgetseminar, og derefter et møde et i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Først blev det vedtaget at sende spareforslagene i høring til trods for, at der har været kritik omkring forslagene. Dernæst skulle der tages stilling til 1. budgetopfølgning.

Susanne Eilersen, gruppeformand for Dansk Folkeparti, udtrykker frustration over den proces, som budgetlægningen har været igennem:

– Vi valgte at sende det samlede forslag i høring med en begrundelse, der gik på, at processen har været uacceptabel, og forslagene er kendt i befolkningen. Derfor mener vi også, at det er fair, at vi kan få folks mening om forslagene, selvom vi er uenige i flere af dem. Det demokratiske er, at borgerne får muligheden for at komme med høringssvar på noget, siger Eilersen.

Susanne Eilersen. Arkivfoto.

På delen omkring 1. budgetopfølgning valgte Dansk Folkeparti til gengæld at stemme.

– Vi undlod at stemme, da der er mange ubekendte i det. Der skal være et realistisk første grundlag for at sende det videre. Vi hører om på senior- og socialområdet, men også børne- og skoleområdet, hvor vi ikke kender tallene. Vi har bedt om retvisende budgetter i tre år nu, men allerede i januar-februar i år var det skredet, og hele grundlaget for budgettet nu er ikke betryggende nok til at sende videre, da der er økonomiske ubalancer i det. Fordi processen har været, som den har været, og man har diskuteret i små, lukkede udvalg, og vi er ikke i en del udvalg, og der har vi ikke haft indflydelse på processen i de udvalg. Det lagt sammen giver en utryghed for Dansk Folkeparti om, at vi skal spare steder, hvor vi ikke vil. Vi går selvfølgelig til forhandlinger med åben pande og vil bringe besparelser op, som ikke har været fremme, forklarer Susanne Eilersen.

Kritik af proces og ønsker om høring

Tommy Rachlitz. Arkivfoto.

Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, understreger også nødvendigheden af en høringsproces, men markerer samtidig afstand til budgetforslaget:

– Jeg undlod at stemme til delen med 1. budgetopfølgning, fordi jeg ikke kunne se Konservative i forslagene, men vi ønsker ikke at kortslutte processen og derfor prøver vi at finde en løsning på at sende det i høring og samtidig fortælle, at vi ikke kan stå på mål for det, derfor undlod vi at stemme. Det er vigtigt for os, at vi fik gennemført en proces, så vi fik det i høring, da vi har brug for at høre, hvad der menes om det ude blandt ansatte og borgere, men samtidig har vi brug for, at det er tydeligt, hvad vi kan købe ind på, og hvad vi ikke kan købe ind på, siger Rachlitz.

Venstre: Behov for et oplyst grundlag

Peder Tind og Pernelle Jensen. Arkivfoto

Venstres Pernelle Jensen og Peder Tind valgte også at undlade at stemme og har sendt budgetkatalogerne i høring med bemærkninger:

– Vi har sendt budgetkatalogerne i høring med en bemærkning. I vores egen udtalelse understregede vi, at det er vigtigt, at Venstre indleder forhandlingerne på et oplyst grundlag, selvom vi ikke er enige i flere af sparekatalogerne og har stemt imod, men vi vil gerne have medarbejdernes og borgernes input. Vi vil høre, hvad de siger, selvom vi ikke er enige, og det skal fremgå, at det er et flertal i udvalgene, der stemte imod sparekatalogerne. Vi vil have med, at der ikke er et politisk flertal bag, siger Pernelle Jensen og fortsætter:

– Vi undlod at stemme grundet processen, da vi blev bekymrede for, om vi kan lande et 2. behandlingsbudget. Det skrider yderligere på familieområdet, og vi ved ikke, hvordan det ser ud i løbet af året, så vi vil ikke have, at det falder tilbage på et ikke retvisende grundlag.

Peder Tind uddyber Venstres holdning og tilføjer, at partiet fortsat vil presse på i budgetforhandlingerne:

– Sagen behandles på byrådsmødet, og derfor vil man kunne fremme argumentationen for, hvad vi har gjort. Vi vil også undlade at stemme på byrådsmødet og argumentere for det, og det er på grund af processen og usikkerheden, og det er vigtigt at stå på et gennemlyst og oplyst grundlag, når vi skal indgå forhandlinger, siger Tind.

Byrådsmødet, som Peder Tind referer til, finder sted på mandag klokken 17:00. Her forventes der igen debat omkring 1. budgetopfølgning.

Socialdemokratiet står alene

0

På dagens møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget i Fredericia var budgetforhandlingerne for 2025-2028 igen på dagsordenen, og det blev tydeligt, at Socialdemokratiet står isoleret i sin støtte til den nuværende økonomiske kurs. Selvom det lykkedes at sende budgetforslaget i høring, stod Socialdemokratiet alene i at stemme for 1. budgetopfølgning. De øvrige partier valgte at undlade at stemme.

Budgetforslaget, som inkluderer sparekataloger for de kommende år, blev sendt i høring efter en afstemning i udvalget. De borgerlige partier, herunder Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre, udtrykte en fælles bekymring over flere af de foreslåede besparelser. Alligevel støttede de at sende forslagene i høring, idet de fremhævede vigtigheden af at have et så gennemarbejdet og oplyst grundlag som muligt før budgetforhandlingerne.

– Det er vigtigt at indlede budgetforhandlingerne på et solidt og velunderbygget grundlag. Vi støtter, at forslagene sendes i høring, selvom vi er uenige i flere af besparelsesforslagene, lød det fra de borgerlige partier, der dermed markerede deres utilfredshed uden at blokere for den videre proces.

Socialdemokratiets isolerede støtte til 1. budgetopfølgning

Mens budgetforslaget blev sendt i høring, blev Socialdemokratiet isoleret i sin støtte til 1. budgetopfølgning. Med stemmer fra Christian Bro, Søren Larsen og Vibe Dyhrberg var Socialdemokratiet det eneste parti, der stemte for godkendelsen af budgetopfølgningen. Alle øvrige partier i udvalget, herunder Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, undlod at stemme.

Venstres medlemmer Pernelle Jensen og Peder Tind, Konservatives Tommy Rachlitz Nielsen, Dansk Folkepartis Susanne Eilersen, Enhedslistens Cecilie Roed Schultz og SF’s Connie Maybrith Eden valgte alle at undlade stemmeafgivelse.

Uenighed om spareforslag skaber tvivl om forhandlingerne

Uenigheden om spareforslagene tegner et billede af udfordrende budgetforhandlinger i den kommende tid. Flere partier har allerede meldt ud, at de er kritiske over for de foreslåede besparelser i bl.a. Senior- og Socialudvalget samt Børne- og Skoleudvalget, hvor ingen af udvalgene har fremsendt de nødvendige spareforslag til budgetforhandlingerne. Dette har medført, at det samlede sparemål på 44 millioner kroner i 2025 og 88,1 millioner kroner i 2026 ikke er opnået, og udvalgene står derfor uden konkrete besparelser, der kan indgå i det videre arbejde.

Denne manglende enighed sætter Økonomi- og Erhvervsudvalget i en vanskelig position, hvor det skal beslutte, hvad der skal fremsendes i høring og indgå i budgetforhandlingerne, uden at der er et solidt fundament af spareforslag og udvidelsesbehov at tage udgangspunkt i.

Usikker fremtid for budgetforhandlingerne?

Med den manglende støtte til 1. budgetopfølgning står Socialdemokratiet over for en udfordrende forhandlingsproces. Den kommende høringsperiode vil sandsynligvis byde på intens debat og kritiske indspark fra både borgere og interesseorganisationer, som kan påvirke de politiske prioriteringer.

Borgmester Christian Bro ser den manglende opbakning til budgetopfølgningen som en del af den normale politiske proces, og han udtrykker optimisme for de kommende forhandlinger.

– Jeg har endnu ikke hørt partier sige, at de ikke vil gå konstruktivt ind i forhandlingerne, siger Bro og minder om lignende situationer fra tidligere, hvor man alligevel fandt en vej frem. Han understregede, at de reelle forhandlinger først starter efter høringsprocessen, hvor alle partier har mulighed for at bringe deres bekymringer og ønsker på bordet.

På mandag venter der et byrådsmøde i Fredericia, hvor 1. budgetopfølgning også er på dagsordenen. Der ventes det, at der vil komme yderligere argumententer på bordet fra de partier, der undlad at stemme ligesom eksempelvis løsgænger Karsten Byrgesen ikke er repræsenteret i Økonomi- og Erhvervsudvalget, og derfor ikke kunne give hans stemme til kende.

UngeLiv: Et værdifuldt tilbud til unge i Middelfart Kommune

0

I en tid hvor børn og unges trivsel er under pres, har Middelfart Kommune etableret et vigtigt initiativ for at støtte de unge gennem deres udfordringer. UngeLiv, et tilbud målrettet 12-25-årige, startede i 2020 under corona-pandemien og har siden da spillet en afgørende rolle i at forbedre trivsel blandt unge i kommunen. Initiativet, som oprindeligt blev oprettet med midler fra Socialstyrelsen i forbindelse med projektet “Sammen på Sporet,” tilbyder anonym og professionel rådgivning til unge, der oplever alt fra familiære udfordringer til lettere angst og depression.

UngeLiv blev etableret i kølvandet på corona-pandemien, en tid, der satte ekstra pres på børn og unges mentale sundhed.

– Unge Liv startede tilbage i 2020. Vi fik midler gennem Socialstyrelsen, hvor vi sammen med ni andre kommuner skulle åbne et let tilgængeligt tilbud til psykisk sårbare unge med fokus på at øge deres trivsel, fortæller ungekonsulent Dorte Mebel fra UngeLiv.

Efter en succesfuld projektperiode med gode resultater valgte Middelfart Kommune at bevare og fortsætte tilbuddet som en fast del af kommunens indsats for unges mentale sundhed.

Ifølge Dorte Mebel har behovet for UngeLiv kun vokset sig større over tid.

– Alle statistikker viser, at børn og unges trivsel aldrig har været dårligere, i hvert fald ifølge målinger i folkeskolen. Det gælder også i psykiatrien, hvor der er lange ventetider. Forskning viser, at vores børn og unge har det rigtig skidt, siger hun. Dette behov afspejles også i Middelfart Kommune, hvor ventelister på tilbuddet desværre er blevet en realitet.

UngeLiv har til formål at være en forebyggende indsats, der hjælper unge med at håndtere deres udfordringer, inden de udvikler sig til større problemer.

– Vi har ønsket at arbejde forebyggende i mange år, og derfor ser vi et behov for tilbuddet, både ud fra den strategi, vi ønsker at køre, og fordi der er ventelister på at komme til, forklarer hun.

Et bredt spektrum af udfordringer

UngeLiv møder hver dag unge mennesker, der står over for et bredt spektrum af udfordringer. De problematikker, som de unge bringer med ind i rådgivningsforløbene, spænder vidt og bredt, og afspejler netop den komplekse virkelighed, mange unge navigerer i, i dag. Dette gør UngeLiv til et fleksibelt og alsidigt tilbud, der kan tilpasse sig den enkelte unges behov, uanset problemets karakter eller omfang.

– Det er svært at sætte ord på noget meget typisk, fordi det er enormt bredt, fortæller Laura Broen Damm, der psykolog hos UngeLiv, og giver et indblik i det brede spektrum af udfordringer, de unge står overfor til dagligt.

Et af de mest almindelige problemer, som UngeLiv oplever blandt de unge, er angiveligt de familiære udfordringer. Mange unge kæmper med de følelsesmæssige konsekvenser af skilsmisse eller forældre, der har svært ved at samarbejde. Det kan skabe et usikkert hjemmemiljø og forværre følelsen af ensomhed og isolation. Andre unge oplever, at deres forældre har svært ved at forstå den digitale verden og de sociale medier, som spiller en stor rolle i de unges hverdag. Kløften mellem generationerne kan føre til misforståelser og manglende støtte i hjemmet, hvilket forstærker de unges følelse af at stå alene med deres problemer.

Mental sundhed er også et gennemgående tema blandt de unge, der søger hjælp hos UngeLiv. Mange unge oplever lettere angstproblematikker og depressive tilstande, som kan være udløst af alt fra pres i skolen, sociale forventninger, til komplekse personlige forhold. Selvskade og selvmordstanker er også blandt de udfordringer, som UngeLiv ofte møder.

Gruppetilbud og mentale førstehjælpskasse

Ud over individuelle rådgivningssamtaler tilbyder UngeLiv også forskellige gruppeforløb.

“Dit Unge Liv – Dit Fokus” er en af de centrale grupper i UngeLiv, som sætter fokus på netværksdannelse og personlig udvikling gennem kognitiv adfærdsterapi. Gruppen mødes regelmæssigt og arbejder med at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner. Ved at få indsigt i, hvordan disse elementer påvirker hinanden, lærer de unge at lave små ændringer, der kan føre til store forbedringer i deres trivsel.

Gruppeforløbet giver de unge mulighed for at møde andre i lignende situationer og opdage, at de ikke er alene med deres udfordringer. Laura Broen Damm fra UngeLiv forklarer:

– Det at møde nogle andre unge mennesker, som også synes noget er udfordrende, kan være hjælpsomt i sig selv. De kan spejle sig i hinanden og opdage, at de ikke er alene.

For mange unge er eksamenstiden også forbundet med stor angst og stress, og derfor tilbyder UngeLiv ligeledes en eksamensgruppe, som typisk starter i februar hvert år for at forberede de unge til den kommende eksamensperiode. Gruppens fokus er her at hjælpe de unge med at udvikle strategier til at håndtere eksamensnervøsitet, præstationsangst og det pres, der ofte følger med eksamensperioder. Gruppen samarbejder tæt med skolerne i kommunen, som bliver informeret om tilbuddet, så elever, der har behov, kan blive henvist til gruppen i god tid før eksamenerne.

Sidst er der også oprettet en gruppe kaldet “Ung Naturligvis”, hvor alle sessioner foregår i naturen. Denne gruppe er særligt rettet mod piger og er designet til at regulere nervesystemet og fremme mental sundhed gennem udendørs aktiviteter. Naturen bruges aktivt som et terapeutisk rum, hvor unge lærer at håndtere stress, angst og depression på en måde, der går ud over de traditionelle rådgivningsmetoder.

Gruppens møder foregår ved nogle af de mange smukke steder i Middelfart Kommune, og aktiviteterne inkluderer alt fra gåture og samtaler i naturen til at samles omkring et bål. Målet er at hjælpe de unge med at finde ro og genoprette deres mentale balance i naturens beroligende omgivelser. Samtidig fokuserer gruppen på at skabe et stærkt fællesskab, hvor de unge føler sig set, hørt og accepteret, og det at naturen er et rum, man oftest har omkring sig.

– Vi arbejder målrettet på at regulere nervesystemet og undersøge, hvordan naturen kan hjælpe os med at håndtere stress, angst og depression. Det hele foregår i de smukke omgivelser i Middelfart Kommune, og vi ønsker virkelig, at de unge lærer at bruge naturen som en ressource, fordi den altid er tilgængelig for dem, fortæller ungekonsulenterne engageret.

Mental førstehjælp i 8. klasse

UngeLiv har også været med til at tage et vigtigt skridt for at styrke de unges mentale sundhed ved at introducere mental førstehjælp som en del af undervisningen i 8. klasse. Initiativet til dette udspringer af et ønske fra Fælleseleverådet, der bemærkede, at mange unge ved, hvad de skal gøre, hvis de ser en ven med en fysisk skade, som en brækket arm, men mangler viden om, hvordan de skal handle, hvis en ven kæmper mentalt.

– Mange unge ved, hvad de skal gøre, hvis de ser nogen med en fysisk skade som en brækket arm, men de ved ikke altid, hvordan de kan hjælpe en ven, der har det mentalt svært. Derfor ønskede de unge nogle konkrete redskaber eller en “værktøjskasse” til, hvad de kan gøre, hvis de har en ven, der har det svært. På baggrund af dette lavede vi nogle prøvehandlinger for at afprøve, hvordan vi bedst kunne imødekomme dette behov, fortæller Dorte Mebel.

Dette førte til, at nogle af kommunens 8. klasser nu undervises i mental førstehjælp.

– Undervisningen giver hver klasse redskaber til at samtale om svære emner og skaber et fælles sprog for, hvordan man håndterer situationer, når man har det svært, siger hun og fortsætter:

– Der er faktisk rigtig mange politikere, som har interesse i at høre om det, fordi de synes, det er spændende.

Et stort behov for udvidelse

UngeLiv oplever i øjeblikket, at der er ventelister for at komme i rådgivning, og der er et ønske om at kunne udvide tilbuddet, så ingen unge behøver vente på hjælp. Med den store interesse fra både politikere og lokalsamfundet er håbet, at tilbuddet kan udvides, så endnu flere unge kan få den hjælp, de har brug for, uden at skulle vente. UngeLiv er nemlig blevet en stor livline for de unge, et sted hvor ingen problemer er for store eller små, og hvor de unge kan få den støtte, de har brug for, når de har mest brug for det.

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages og mærkes

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages...

0
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...