I slutningen af sidste uge blev der sat nye skilte op i forbindelse med vejarbejdet i Sjællandsgade i Fredericia. Skiltene vakte hurtigt undren blandt byens borgere, da der kun stod “20/12” uden yderligere forklaring. Det førte til flere henvendelser til Fredericia Kommune, herunder en fra Fredericia AVISEN til lederen af Vej & Park, Ditte Nielsen.
Ditte Nielsen undersøgte sagen nærmere, og ifølge oplysninger fra AVISEN var der flere borgere, der også havde kontaktet hende med spørgsmål om skiltenes betydning. På mandag kom der derfor nye skilte op, hvor der nu tydeligere står: “Sjællandsgade spærret 23/8 – 20/12”. Dette klargør, at Sjællandsgade vil være lukket for trafik i en periode fra den 23. august til den 20. december. Inden ophængningen “20/12”-skiltet havde der været et andet skilt til afspærringen, hvor der stod, at Sjællandsgade ville være spærret frem til den 1. september.
Årsagen til afspærringen af Sjællandsgade er en del af det ambitiøse “Kyst til Kyst” voldprojekt, der skal styrke og revitalisere Fredericias historiske voldanlæg. Arbejdet, der blev påbegyndt i juni 2024, fokuserer på at skabe mere sammenhæng i voldanlægget, der tidligere har været brudt af forskellige vejanlæg.
Projektet indebærer flere store anlægsarbejder. Blandt de første opgaver er rydning og afgravning af en del af volden, hvilket kræver opstilling af over 100 pæle til at bære to nye stibroer og to støttemure på op til 8 meters højde. Disse broer, der bygges af cortenstål, vil forbinde Slesvigs Bastion med Holstens Bastion og dermed skabe en bedre sammenhæng mellem de forskellige dele af voldanlægget.
Sjællandsgade, der blev ført gennem voldanlægget i 1920’erne, har længe været en hindring for forståelsen af den historiske forbindelse mellem bastionerne, volden og ravelinen. Projektet søger at genskabe denne forståelse ved at fjerne dele af vejen og genetablere voldens oprindelige struktur. Skråningerne langs Sjællandsgade vil blive gjort stejlere og beklædes med cortenstål, hvilket vil fremhæve snittet gennem volden og styrke oplevelsen af voldanlæggets historiske betydning.
Desuden vil Vester Voldgade nord for Sjællandsgade blive flyttet mod øst for at gøre plads til at genskabe den del af volden, som blev afgravet ved anlæggelsen af vejen.
Projektet “Kyst til Kyst” har fået stor opbakning, både økonomisk og ideologisk. I juni 2016 modtog Fredericia Kommune en generøs donation på 50 millioner kroner fra A. P. Møller Fonden, som blev delt mellem to hovedområder: 15 millioner kroner blev afsat til bevaring af ejendomme inden for volden, og de resterende 35 millioner kroner blev dedikeret til at styrke voldens karakter og landskab.
En del af disse midler, cirka 2,5 millioner kroner, blev brugt på en national konkurrence, hvor landskabsarkitekter og samarbejdspartnere fra hele Danmark blev inviteret til Fredericia for at præsentere deres ideer til, hvordan byens fæstningsanlæg kunne revitaliseres og gøres til et endnu mere attraktivt kulturarvsmål.
Det nuværende projekt er resultatet af denne konkurrence, og de mange nye initiativer gennemføres nu i flere etaper for at skabe en mere sammenhængende og indbydende fæstningsby.
Afspærringen af Sjællandsgade, som nu er i gang, vil have en betydelig indvirkning på trafikken i området frem til december. Selvom det kan skabe midlertidige gener for borgerne, forventes resultatet at være til stor fordel for byen på længere sigt. Den forbedrede adgang til Holstens Bastion og den nye sammenhæng mellem de historiske bastioner vil ikke kun gavne lokalbefolkningen, men også tiltrække turister og historieinteresserede besøgende.
Med dette projekt ønsker Fredericia Kommune at styrke byens kulturelle identitet og historiske arv. Arbejdet ved Sjællandsgade, Landsoldatspladsen, Kongens Port og Prangervej er alle en del af det omfattende initiativ, der skal sikre, at Fredericia bevarer sin status som en af Danmarks mest betydningsfulde fæstningsbyer.
Fredericia Kommune går tilbage i årets DI-måling af erhvervsvenlighed, men erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer ser det som en mulighed for forandring. Med et skarpt fokus på grøn omstilling, samarbejde og innovation er ambitionen klar: Fredericia skal forvandles til Danmarks førende knudepunkt for vækst inden for grøn energi, transport og logistik.
Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer er ikke tilfreds med gårsdagens DI-måling. Resultaterne skal forbedres, og gejsten skal tilbage til Fredericia, for byen har så meget at byde på. Kristian Bendix Drejer tager et af mange opkald dagen efter offentliggørelsen af den årlige DI-måling. Han er på ingen måde tilfreds, men han er positiv og ambitiøs. Dette forklarer han med alvor i øjnene. Han skal løbe mellem møder i dag; der er travlt i det fredericianske erhvervsliv, og mange ønsker at bidrage til byens udvikling. Derfor er der brug for mange samtaler, når fremtidens byggesten skal lægges.
– Vi er et andet sted nu, siger erhvervsdirektøren og tilføjer: – Nu skal vi bevise over for vores medlemmer og byen, at vi kan rykke byen til næste niveau. Vi er i gang, og jeg tror på fremtiden.
– Vi er ikke tilfredse med den nuværende placering i målingen, siger Drejer, der absolut ser med alvor på resultaterne. – Men vi ser 2024 som et år midt imellem – vi har haft stor succes gennem en årrække med vores satsning på transport og logistik. Nu står vi et sted, hvor vi fokuserer på at styrke vores position som Danmarks knudepunkt for vækst inden for grøn energi, transport og logistik. Her forventer jeg, at vi vil se fremgang i de kommende år, slår han fast.
Drejer understreger, at kommunen og Business Fredericia vil intensivere samarbejdet med lokale aktører, især i forbindelse med grøn omstilling og klima.
– Jeg glæder mig over, at vores havneselskab ADP A/S er blevet en del af et nyt partnerskab med EVIDA og TotalEnergies. Det er et initiativ, jeg forventer vil bringe store fordele med sig. Der er et overflødighedshorn af projekter, der sætter Fredericia på landkortet, som jeg ved vil bidrage positivt til Fredericias udvikling i de kommende årtier, siger han.
Fredericia Kommunes mål er at føre kommunen ind i næste fase af den grønne omstilling ved at fremme udviklingen af grønne drivmidler og teknologier til transport og logistik.
– Vi vil fortsætte med at samle de bedste kræfter inden for innovation, teknologi og erhvervsliv, forklarer erhvervsdirektøren, der vil kæmpe for, at Fredericia genvinder terræn. Sammen med kommunen, organisationer og Business Fredericia skal der arbejdes målrettet på at skabe nye gode resultater og fortællinger fra Fredericia. Det arbejde er i gang, fortæller han.
Drejer anerkender, at DI-målingen afslører områder, der kræver forbedring. – Vi tager målingen alvorligt og vil bruge den som et værktøj til at forbedre vores arbejde. Vores ambition er at skabe de bedste rammevilkår for virksomhederne i Fredericia, så de kan vokse, trives og bidrage til den grønne omstilling.
Han påpeger, at kommunen vil arbejde aktivt på områder som sagsbehandling, samarbejde med jobcenteret og kommunikation. – Vi tror på, at fremtidens vækst ligger i samarbejde og videndeling. Derfor mødes vi også på kryds og tværs og inddrager virksomhederne og andre interessenter løbende, siger han.
Ser man på resultaterne af DI’s måling, er der både udfordringer og fremskridt. Kommunen går tilbage i flere kategorier, men der er også områder med fremgang. Blandt andet stiger andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, fra 22 procent sidste år til 25 procent i år. Dette ser Drejer som et positivt tegn i en tid med mangel på faglært arbejdskraft.
På den anden side er virksomhederne mindre tilfredse med samarbejdet med det lokale jobcenter og indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvor Fredericia falder markant på ranglisterne. – Vi ser frem til at tage disse udfordringer op, siger Drejer og tilføjer, at Business Fredericia vil fortsætte med at være en stærk stemme for erhvervslivet i Fredericia og arbejde for et bedre erhvervsklima.
– Vi vil fortsætte vores arbejde dag for dag – både i store og små fora – og sikre, at Fredericia bliver en del af løsningen på de globale klimaudfordringer, siger han.
Han tager en tår af sin kaffekop og kigger op på det store Fredericia-kort, som han er kendt for at have på sit kontor.
– Se, hvor meget vi er lykkedes med gennem årene. Se på, hvad vi i samarbejde med kommunen og borgerne har opnået. Det er jo fantastisk. Fredericia er blevet en helt anden by end den by med skorstene, som vi var kendt for tidligere. Det skal vi være stolte af, og vi har også fejret de små sejre undervejs. Men nu skal vi igen i arbejdstøjet og kæmpe for Fredericia. Jeg er sikker på, at virksomhederne vil bidrage hertil, og ikke mindst lade det komme til udtryk i fremtidige målinger, slutter Kristian Bendix Drejer.
Da Middelfart Avisen besøger CLAY Keramikmuseum en tidlig tirsdag formiddag, klinger lyden af skridt stadig i det store, lyse rum, hvor Martin Bodilsen Kaldahl står iført hvide handsker og et skarpt blik bag sine briller. Midt i rummet arbejder han på at færdiggøre sin nye udstilling – en retrospektiv rejse gennem de sidste 35 år af hans kunstneriske virke. Udstillingen, der åbner på keramikmuseet den 8. september, byder på en omhyggeligt kurateret samling af Kaldahls værker fra de seneste tre og et halvt årti. Ifølge kunstneren selv er det en præsentation, der ikke alene viser udviklingen af hans tekniske færdigheder, men også hans konstant skiftende forhold til form, farve og koncept.
Figure 2: Martin Bodilsen Kaldahl på Statens Værksteder for kunst. (SVFK), 2023. Foto: Dorte Krogh
Udstillingen Martin Bodilsen Kaldahl er i gang med at kuratere, da vi kommer, skal præsentere en retrospektiv rejse gennem de sidste 35 år af hans kunstneriske praksis.
– Det er en udstilling, der viser værker fra de sidste 35 år, et udvalg af værker fra de sidste 35 år. Det betyder, at den viser en udvikling, og vi har valgt at opstille den på en måde, så man starter med det nyeste – det, jeg arbejder med nu – og så går man tilbage gennem rummet og kommer til de tidligste værker, jeg lavede for over 30 år siden, forklarer Kaldahl.
Den kronologiske opsætning skal gøre det muligt for beskueren at opleve en klar udvikling, ikke kun i Martin Bodilsen Kaldahls tekniske færdigheder, men også i hans tilgang til form, farve og koncept, og så er det en udstilling, hvor hvert værk er en milepæl i hans egen kunstneriske rejse.
– Man møder et væld af værker, bemærker Kaldahl med et smil, og fortsætter:
– Det er blevet til mange ting, og dette er langt fra det hele. Det gør, at udstillingen fremstår mangfoldig, og det kan virke overvældende, men hvis man bevæger sig langsomt igennem og ser på værkerne på samme måde, som man gør på et museum, så kan man betragte hver enkelt ting for sig.
Han har valgt at placere værkerne i et grid, der giver hvert enkelt stykke sin egen boks.
– Når man står og kigger på et værk, er det dét, man fokuserer på, og så går man videre til det næste, forklarer han om konceptet.
Opstillingen i “grids”, fungerer sådan at hvert værk præsenteres i sin egen boks, så de får en individuel opmærksomhed, og tillader besøgende at fokusere på ét værk ad gangen.
En leg med perception og form
En stor del af Kaldahls kunstneriske udvikling kan spores gennem hans brug af striber og linjer.
– Jeg begyndte på et tidspunkt at arbejde med striber for at undersøge, hvad der sker, hvis man lægger striber på objekterne, fortæller han, mens vi betragter en række værker fra hans tidlige periode.
Figure 9: Other Planes #5, 2002, stentøj, 74X 44X 39 cm. Foto: Dorte Krogh
– Man kan gøre det meget markant med nogle hårde striber, der står klart frem. Senere, omkring årtusindskiftet, begyndte jeg at arbejde med planer, jeg satte uden på værkerne for at lege med, hvordan vi opfatter ting.
Men inspirationen til striberne kom fra en noget uventet kilde – den britiske flådes kamuflage fra 1. verdenskrig.
– Jeg lavede en hel serie kaldet ‘DazzleWazzles.’ ‘Dazzle’ refererer til en bestemt type kamuflage, man brugte til skibe under 1. verdenskrig, fordi man ikke kunne bruge almindelig kamuflage på havet, da lyset hele tiden skifter. I stedet lavede man voldsomme, store mønstre på skibene, så man ikke kunne se, hvor mange skibe der egentlig var, og det gav dem tid til at undvige torpedoer.
Kaldahl var dybt fascineret af den her “dazzle”-effekt, under hans tid i London, og fascinationen førte til en række værker, hvor kontraster, skarpe linjer og uventede mønstre netop leger med beskuerens øje og perception.
– Hvordan de to ting hænger sammen, hvad man ser på. Man kan ikke skille de to elementer ad; man må tage det hele, som det er, uddyber han, mens vi betragter den.
Materialeskift og farvernes nye rolle
Omkring midten af 2000’erne traf Kaldahl en vigtig beslutning om at skifte materiale fra stentøj til lertøj.
– Jeg skiftede materiale fra stentøj til lertøj omkring 2006. Jeg besluttede mig for at arbejde med lavere temperaturer, hvilket gav flere muligheder for farver, fortæller han med begejstring i stemmen.
Valget markerede nemlig et skifte fra den mere traditionelle, tunge keramik til en lettere og mere farverig udtryksform. For ham lå der med denne ændring også en ny frihed til at eksperimentere med overflader og dekorationer.
– På et tidspunkt begyndte jeg at tage dekorationen væk fra overfladen og placere den ved siden af objekterne. Det var min idé: Hvad sker der, hvis jeg gør det? forklarer han.
Hans nysgerrighed førte til værker som serien “Not Pots,” hvor grænsen mellem skulptur og brugskunst udviskes.
– Det handlede om, hvordan formen kunne påvirke beskueren, og hvad man kunne opnå i forhold til det, fortæller han.
Naturens greb
Kaldahls fascination af naturen og menneskets forhold til den ses tydeligt i hans senere værker, som han kalder “grenobjekter.” Disse værker kombinerer naturlige og kunstige elementer på en måde, der udfordrer vores opfattelse af, hvad der er naturligt og hvad der er skabt.
– Jeg har en afslutning med en rigtig gren, og så modellerer jeg en anden gren ind i det andet forløb, så der opstår en kombination af noget kunstigt, som alligevel leger med, hvordan vi forholder os til natur, forklarer han.
Kaldahl leger også med ideen om naturens uendelige variationer og menneskets evne til at skabe systemer og strukturer ud fra dem.
– Vi tænker på natur som noget unikt, hvor intet er ens – der er ikke to træer, der er ens, og ingenting i naturen er ens; alt er lidt forskelligt. Denne idé fandt jeg interessant at udfordre ved at afstøbe en gren og derefter modellere flere versioner, så jeg havde en form, jeg kunne gentage, siger han og understreger den spænding, der kan ligge i at manipulere naturens egne former.
Blandt de mest opsigtsvækkende værker i udstillingen finder vi “King of Knots,” en skulptur, der på mange måder illustrerer Kaldahls kunstneriske udvikling og hans leg med kompleksitet og form.
Figure 5: King of Knots / Knot #1, 2012, lertøj, 106X 43X 51 cm. Foto: Jeppe Gudmundsen Holmgren
– Den stammer fra en udstilling, jeg lavede i 2012. Den er lavet på samme måde som de andre, med små stykker, men jeg har glattet dem ud, fordi jeg ønskede at skabe en følelse af noget elegant, men også med lidt modstand, siger han.
– Hvis man kigger nærmere på den, kan man sammenligne den med en lang ballon, man kan binde knuder på. Den føles som om, den kunne sprænge, hvis man pustede lidt mere op.
Den balance, som er skabt mellem det elegante og det ustabile, det kontrollerede og det tilfældige, er også noget, man ser gå igen i mange af Kaldahls værker.
– Det viser, at værket ikke er så stabilt, som man måske tror, eller så færdigt, som man kunne tro. Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver for elegant eller perfekt, forklarer han.
Figure 8: White Accumulation, Spatial Drawing #63, 2020, lertøj, tredelt skulptur, 37X 109X 41 cm. Foto: Ole Akhøj
En kunstnerisk hjemkomst på CLAY
For Martin Bodilsen Kaldahl er CLAY Keramikmuseum faktisk ikke bare et udstillingssted – det er nemlig også en del af hans personlige og kunstneriske historie.
– Det er fantastisk at kunne udstille her, siger han.
– Museet repræsenterer en rig tradition for dansk keramik, og jeg har selv været involveret i museet, tilbage i 90’erne, da det var et lille museum i en gammel villa.
Kaldahl beskriver, hvordan udviklingen af museet fra en lille villa til et anerkendt udstillingssted har været en rejse, der spejler hans egen udvikling som kunstner.
– Jeg har arbejdet mange år med dette, og der er noget at vise. Det er godt. Jeg synes også, at opstillingen lever godt op til forventningerne, siger han med et smil.
En rejse gennem tid og form
Udstillingen på CLAY Keramikmuseum åbner den 8. september og inviterer os ind i Martin Bodilsen Kaldahls kreative univers – en verden, hvor ler, former og farver udforskes gennem 35 års kunstnerisk praksis.
– Princippet med at lege med tilfældigheder, der opstår i processen, begyndte at optage mig meget. Det har jeg arbejdet rigtig meget med sidenhen, med de rør-objekter, jeg kalder ‘rumlige tegninger’, fortæller Kaldahl og afslutter
– Man kan se i de tidligste værker, at jeg arbejder meget præcist med udtrykket. Men nu handler det om at lege, eksperimentere, og se, hvad der sker.
I længere tid har borgere i Fredericia udtrykt deres utilfredshed med politiskolens øvelseskørsler i byen. Politiskolen, der ligger i Vejle, udfører ofte øvelseskørsel i forskellige byer i regionen, herunder Fredericia, hvilket ofte resulterer i meget udrykning. Flere borgere har rettet henvendelse til AVISEN omkring, og kritikken er blevet rejst for Politiskolen, som kommer med svaret på, hvorfor der øves i Fredericia.
En civil politibil i fuld fart med udrykning er ikke et særsyn i Fredericia. Og heller ikke, at udrykningen pludselig slukkes hurtigt, selvom der ikke er stoppet nogen køretøjer. Det er et typisk tegn på, at det er Politiskolens elever, der er på øvelse.
Rektor Jan Bjørn fra Politiskolen forklarer, at det er nødvendigt for skolen at variere de steder, hvor øvelseskørslerne finder sted, for at sikre en alsidig og realistisk træning af de studerende.
– Det er ikke sådan, at fordi vi bor i Vejle, så kører vi kun rundt i Vejle hele tiden. Vi kører også til andre byer, siger Jan Bjørn.
Politiskolens aktiviteter i Fredericia og omegn
Da Politiskolen fik en afdeling i Jylland, blev den midlertidigt placeret i Fredericia, mens faciliteterne i Vejle blev opført. Selvom skolen sidenhen er flyttet til Vejle, er øvelseskørslerne fortsat i Fredericia. For mange borgere er det frustrerende, at deres by stadig bruges som træningsområde, hvilket med jævne mellemrum har ført til farlige situationer.
Politiskolen, der har ansvaret for at uddanne fremtidens politibetjente, gennemfører dagligt øvelseskørsler for at forberede de studerende på forskellige scenarier, de kan møde i deres fremtidige job. Dette inkluderer både kørsel i civile og uniformerede biler i forskellige byer og politikredse.
– Man kan ikke sige, at nu har vi lige kørt en tur i Vejle, og nu er vi i Fredericia, og senere kører vi til Kolding. Det er svært at sige præcis, hvor stor en andel af bilerne, der kører i en bestemt by. Jeg kan ikke give et konkret svar på det, siger Jan Bjørn.
Rektoren understreger, at øvelseskørslerne ikke er begrænset til Vejle eller Fredericia, men finder sted i hele Sydøstjyllands Politikreds, samt i Syd- og Sønderjyllands politikreds, på Fyn og nogle gange i Midt- og Vestjyllands politikreds.
– Vi beslutter dagligt, hvor vi kører hen, forklarer Bjørn.
Denne fleksibilitet er nødvendig for at give de studerende en alsidig træning, som afspejler de reelle forhold, de vil møde i deres fremtidige arbejde.
Politiskolens sikkerhedsprincipper
På trods af borgernes bekymringer understreger Jan Bjørn, at sikkerhed altid er en topprioritet under øvelseskørslerne.
– Det er klart, at vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå uheld og minimere de gener, vores kørsel måtte medføre. Men vi er nødt til at lære vores studerende at køre under forskellige forhold, fordi det er vigtigt, at de er forberedt på situationer, inden de opstår. Det er noget, de skal lære, og de skal være gode til det, forklarer han.
Han tilføjer, at kørslen altid skal foregå sikkert og forsvarligt, og at det er meget beklageligt, når der sker uheld.
– Vi understreger altid, at kørslen skal foregå sikkert og forsvarligt. Så det er selvfølgelig meget ærgerligt, når der sker uheld, siger rektoren.
En nødvendighed
Mens det er forståeligt, at borgerne føler sig utrygge ved øvelseskørsel i deres by, påpeger Jan Bjørn, at det er et nødvendigt led i uddannelsen af politibetjente.
– Vi kan ikke uddanne betjente uden praktisk erfaring med kørsel under forskellige forhold. De skal være i stand til at reagere hurtigt og korrekt i alle mulige scenarier. Det er en del af deres uddannelse og en del af vores ansvar som uddannelsesinstitution” siger han.
Rektoren nævner, at træningen i forskellige byer og politikredse er afgørende for at sikre, at de studerende bliver bekendt med forskellige veje, trafikmønstre og bymiljøer. Det gør dem bedre forberedt på deres fremtidige job og forbedrer deres evne til at træffe hurtige og sikre beslutninger, når de patruljerer på de danske veje.
En balanceret løsning?
Mens kritikken af politiskolens øvelseskørsler i Fredericia fortsætter, står det klart, at træningen er nødvendig for at forberede fremtidens betjente på de udfordringer, de vil møde. Politiskolen er bevidst om de udfordringer, som øvelseskørslerne kan medføre for lokale borgere, og rektor Jan Bjørn understreger, at de vil fortsætte med at gøre alt for at minimere generne.
Fredericias borgere, som har oplevet uheld og nærvedulykker, håber dog, at der kan findes en løsning, der bedre balancerer skolens træningsbehov med hensynet til byens sikkerhed og tryghed. Det er en kompleks udfordring, men en, der kræver fortsat dialog og gensidig forståelse mellem politiskolen og de lokalsamfund, hvor øvelseskørslerne finder sted.
Ikast, 5. september 2024 – I dag tager Aarhus Universitet et stort skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af et stort solcelleanlæg på DTU Risø Campus i Roskilde. Dette initiativ er ikke kun et vidnesbyrd om vilje og teknologisk kunnen, men et effektivt bidrag til universitetets visionære målsætning om at opnå CO2-neutralitet inden 2040.
Aarhus Universitet har taget endnu et væsentligt skridt i retning mod at opnå sine ambitiøse klimamål ved at installere solceller på flere af bygningerne på DTU Risø Campus i Roskilde. Med 875 solpaneler, der strækker sig over 1.708 kvadratmeter på fem bygninger, forventes dette imponerende anlæg at producere 349.008 kWh om året. Projektet er en del af universitetets klimastrategi for 2020-2025, der sigter mod at reducere CO2-udledningen med 35% inden 2025 og nå fuld CO2-neutralitet i 2040.
Som led i denne strategi vurderes alle bygningstage på Aarhus Universitet, herunder DTU Risø Campus, for deres potentiale til at understøtte solcelleinstallationer. Roskilde er en af fire lokationer, hvor Faculty of Technical Sciences har igangværende solcelleprojekter. De store, fritliggende bygninger på campus er særligt velegnede til denne form for energiproduktion.
– Det er dejligt, at solcelleprojektet i Roskilde er kommet så langt, at det kan tages i brug. Universitetet har et ansvar for grøn omstilling, og vi vil gerne engagere os i at udvikle samfundet i en bæredygtig retning, udtaler Eskild Holm Nielsen, Dekan for Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet.
Installationen af solcellerne på DTU Risø Campus er udført af solenergispecialisten Co2Pro. Dette samarbejde er en vigtig del af firmaets overordnede vision om at fremme grøn energi i hele Danmark.
– Vi er stolte af at være den professionelle samarbejdspartner med Aarhus Universitet, der aktivt bidrager til at fremme den grønne omstilling i både industri, erhverv, offentlige sektorer og hos private aktører, udtaler Jan Østergård, salgschef hos Co2Pro. Vores mål er at skabe en grønnere og mere bæredygtig fremtid ved at reducere barriererne for adgang til solenergi og energilagring. Vi ønsker, at grøn energi bliver et naturligt, økonomisk og let valg for alle, og vi arbejder hver dag for at gøre denne vision til virkelighed.
Projektet understøtter samtidig udviklingen af RISØ Gateway. Denne nye bydel, der er en del af partnerskabsaftalen mellem DTU, Roskilde Kommune og Andel, vil blive et eksempel på, hvordan grønne teknologier kan integreres i fremtidens byer for at skabe mere bæredygtige og biodiverse bydele.
Nye tal fra Spillemyndigheden viser, at særligt unge under 26 år gør brug af hjælpelinjen StopSpillet og ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere). Skatteministeren er til stede på Ungdommens Folkemøde for bl.a. at sætte fokus på spilafhængighed blandt unge.
Tallene viser en klar tendens – mere end 600 børn og unge under 26 år har siden 2019 rakt ud til StopSpillet for hjælp til at håndtere problemer omkring pengespil. Og mere end 20.000 unge under 30 år har via ROFUS udelukket dem selv fra at kunne spille pengespil. Det svarer til 41 pct. af alle, der har registreret sig.
Skatteminister Rasmus Stoklund er klar i mælet, når emnet er pengespil blandt unge:
– Alt for mange har problemer med pengespil i Danmark. Også blandt unge mennesker. Det er meget alvorligt og bekymrende. Derfor er det godt, at de nye tal fra Spilmyndigheden viser, at mange unge, som bliver fanget af pengespil, rækker ud efter hjælp, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
Siden oprettelsen af ’StopSpillet’ i 2019, som rådgiver om ansvarligt spil og spilafhængighed, har hjælpelinjen modtaget knap 3.200 henvendelser fra spillere, pårørende og fagpersoner. Hele 37 pct. af henvendelserne fra spillere kom fra unge mellem 18 og 25 år, mens 4 pct. kom fra unge under 18 år.
Tal fra ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere), der giver spillere muligheden for at udelukke sig fra onlinespil, fysiske kasinoer og fysiske væddemål, viser samme tendens: Pr. 1. august 2024 var der godt 51.000 registrerede i ROFUS. Heraf var 41 pct. altså under 30 år.
– StopSpillet og ROFUS er vigtige værktøjer i kampen mod spilafhængighed. Og de nye tal viser, at der er efterspørgsel på hjælp. Det er godt, at unge mennesker søger hjælp, når de oplever, at gamblingen har eller er ved at tage overhånd for dem, siger Rasmus Stoklund og fortæller, at området også har politisk bevågenhed.
– Vi skal gøre mere, end vi gør i dag for at beskytte vores børn og unge. Derfor ser jeg frem til at arbejde videre med spilområdet sammen med Folketingets partier, så vi bedre kan beskytte spillere mod at udvikle spilafhængighed, siger han.
Skatteministeren deltager i dag i Ungdommens Folkemøde i Valbyparken for at sætte fokus på spilproblemer blandt børn og unge. Ministeren skal blandt andet holde en tale, hvor han vil opmuntre til, at politikerne og de unge laver en alliance, der handler om at passe bedre på alle de unge, der bliver fanget ind af pengespil.
– Det er nemlig de unge, der er tættest på deres kammerater. Det er dem, der kan se og registrere, om en ven er på vej ud i problemer. Og det er de unge, som kan hjælpe med at tage det seje ud af gambling, siger Rasmus Stoklund.
Fredericia Kommune har oplevet en markant tilbagegang i DI’s årlige analyse af erhvervsvenligheden, hvor kommunen nu indtager en 49. plads, et fald fra sidste års 33. plads. Denne nedgang afspejler sig på flere områder i undersøgelsen, som har givet anledning til bekymring blandt både politikerne og erhvervslivet i kommunen.
En af de væsentligste årsager til Fredericias fald i rangeringen er ifølge borgmesteren det statistiske efterslag fra tidligere byggesager. Bro forklarer, at selvom kommunen nu har opnået en rimelig byggesagsbehandlingstid, tæller de gamle sager stadig med i statistikken. Dette trækker gennemsnittet ned og giver et skævt billede af den faktiske forbedring.
– Vi har stadig det statistiske efterslag på byggesagsbehandling. Vi er nået til en okay byggesagsbehandlingstid nu, men de gamle sager tæller stadig med i statistikken, så det trækker os ned, siger Christian Bro.
Bro ved qua hans hans fortid som formand ofr Teknisk Udvalg, at der arbejdes på at bringe sagsbehandlingstiden ned.
– Jeg ved, at det er gået frem med byggesagsbehandlingstiderne, men de gamle sager trækker statistikken ned. Vi vidste, at vi ville have dårlige tal i år og forventer dårlige tal indtil om et par år siger Bro.
For at håndtere nogle af de udfordringer, Fredericia står overfor, overvejer kommunen at implementere mere avancerede løsninger såsom kunstig intelligens. Bro påpeger, at dette kunne hjælpe med at fremskynde sagsbehandlingstiderne ved at lade maskiner håndtere de enklere sager, mens de mere komplekse opgaver forbliver i hænderne på mennesker.
– Vi har talt om, at vi kunne lave nogle smartere løsninger, f.eks. med kunstig intelligens, som måske allerede er i gang. Det kunne gøre, at nogle af de nemmere sager bliver håndteret af maskiner, mens de sværere sager tages af mennesker, forklarer Bro.
En anden faktor i undersøgelsen er den lave svarprocent fra de lokale virksomheder, som borgmesteren finder bekymrende. Ifølge Bro er det en udfordring, at svarprocenten er meget lav, hvilket gør det svært at opnå et præcist billede af erhvervslivets opfattelse af kommunen.
– Vi er nødt til at gentænke vores erhvervsindsats, ikke mindst fordi svarprocenten er meget lav. Det er bekymrende, synes jeg, forklarer Bro.
Han påpeger, at det lave svarantal kan skyldes, at kun de virksomheder, der er utilfredse, svarer på undersøgelsen, mens de tilfredse virksomheder måske ikke giver deres input. Dette skaber et skævt billede af den reelle situation, som kommunen nu skal tage højde for.
Klima og grøn udvikling
Fredericia Kommunes tilbagegang på klimaområdet er en anden væsentlig faktor. Kommunen er faldet fra en 27. plads til en 76. plads i kategorien ”Grøn udvikling”. Bro udtrykker undren over denne nedgang, især eftersom kommunen har implementeret flere initiativer inden for grøn udvikling.
– Med alle de initiativer, der er sat i værk, er det faktisk underligt, at vi får en dårligere placering. Vi har ikke ændret noget på den kollektive transport det sidste år, og alligevel får vi en dårligere placering end sidste år, siger Bro.
Han anerkender, at der er behov for en grundigere undersøgelse af, hvordan kommunens grønne initiativer bliver vurderet og hvordan de kan forbedres.
Borgmesteren er ikke blind for de frustrationer, der følger med en lav svarprocent og de udfordringer, der er blevet identificeret i undersøgelsen. Han mener dog, at det er vigtigt ikke blot at blive frustreret, men at handle på de feedback, der er modtaget.
– Det er selvfølgelig frustrerende. En lav svarprocent gør det svært at kalde dataene 100% valide. Men vi skal ikke bare sætte os ned og blive frustrerede. Vi er nødt til at handle på det, understreger Bro og fortæller, at Fredericia Kommune vil samarbejde med Business Fredericia, som er deres erhvervsorganisation, for at adressere de identificerede udfordringer og arbejde hen imod en forbedring.
Fredericia Kommunes nedgang i DI’s analyse af erhvervsvenligheden er en kompleks situation, der involverer flere faktorer, herunder statistisk efterslag, lav svarprocent fra virksomhederne og en tilbagegang på klimaområdet. Borgmester Christian Bro anerkender de udfordringer, kommunen står overfor, og arbejder aktivt på at finde løsninger, herunder implementering af innovative teknologier og forbedring af erhvervsindsatsen.
På det seneste byrådsmøde i Middelfart mandag blev der rejst spørgsmål om fremtiden for borgerrådgiverfunktionen i kommunen. En borger, der var til stede under mødet, udtrykte bekymring over den nuværende mangel på en borgerrådgiver og ønskede svar fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der er planer om at genindføre funktionen.
Borgeren spurgte:
– Pt. er der jo ikke nogen borgerrådgiver i Middelfart, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilke tanker kommunalbestyrelsen har gjort i forhold til, om man vil genansætte i samme form eller i en anden form, eller om der er nogle tanker om, at der kommer en borgerrådgiverfunktion igen.
Borgeren efterlyste også oplysninger om en rapport, som den tidligere borgerrådgiver angiveligt nåede at afslutte inden sin fratrædelse:
– Jeg mener at vide, at borgerrådgiveren nåede at afslutte sin seneste rapport, inden hun fratrådte, og i den forbindelse vil jeg høre, om denne rapport bliver offentliggjort på et tidspunkt, spurgte han.
Borgmester Johannes Lundsfryd svarede på borgerens spørgsmål ved at bekræfte, at arbejdet med rapporten vil blive behandlet i byrådet og indgå i det videre arbejde:
– Jeg ved ikke helt præcist, hvordan formen bliver, men selvfølgelig vil det arbejde, der er lavet, også indgå i byråds- og forvaltningsarbejdet. Det kommer på dagsordenen denne måned.
I forhold til spørgsmålet om genansættelse af en borgerrådgiver forklarede borgmesteren, at kommunen overvejer en ny samarbejdsmodel inspireret af erfaringer fra Kronjylland:
– Vi arbejder efter en model, hvor vi går sammen med andre kommuner om at ansætte borgerrådgivere. I stedet for, at vi har to tredjedele af en borgerrådgiver i Assens, to tredjedele i Nordfyn, så går vi sammen om at ansætte to fuldtidsborgerrådgivere.
Modellen skal ifølge borgmesteren skabe et stærkere fagligt miljø og sikre en mere stabil rådgivning for borgerne:
– Det skaber et lidt mere fagligt miljø omkring tingene. Det gør, at hvis der er en, der har brug for at holde ferie, så er der stadig en anden, man kan få fat i, udtalte Lundsfryd på byrådsmødet.
Borgeren spurgte også til tidsrammen for, hvornår den nye model kan forventes at træde i kraft, da der er stor efterspørgsel blandt borgerne på at få borgerrådgiverfunktionen tilbage. Hertil svarede borgmesteren, at der endnu ikke er fastsat en præcis dato, men understregede, at der er stor interesse i at få en løsning på plads snarest muligt.
I Fredericia har politiskolens øvelseskørsel været et tilbagevendende emne for diskussion. I spidsen for denne kritik står tidligere byrådsmedlem Inger Nielsen, som har udtrykt sin bekymring over den måde, hvorpå politiskolen gennemfører deres øvelser i byen.
Inger Nielsen har som udgangspunkt ikke været imod politiskolens tilstedeværelse i Fredericia. Hun understreger dog, at det er en udfordring, når skolen vælger at placere en del af deres øvelseskørsel i byen. Nielsen beskriver det som “ret irriterende,” da det ofte er uklart, hvornår der er øvelseskørsel, og det kan være vanskeligt at undgå de mange køretøjer. Hun oplever, at bilerne kører meget hurtigt, især når hun kører ud af Strandvejen eller besøger sin mor i Korskærparken.
Ifølge Nielsen bør øvelseskørslen ideelt set finde sted i den by, hvor politiskolen er placeret. Hun mener, at dette ville minimere forstyrrelsen af lokalbefolkningen og sikre, at borgerne ikke bliver unødigt generet af de mange udrykningskøretøjer.
– Det ville være bedre, hvis øvelseskørslen blev gennemført i Vejle, hvor politiskolen ligger, siger hun. Nielsen tilføjer, at det ville være hjælpsomt, hvis der kunne gives ordentlig varsling til borgerne, så de kan forberede sig på de kommende øvelser og undgå at blive overraskede.
Nielsen fremhæver også vigtigheden af at tage hensyn til de mest sårbare borgere i byen.
– Det er ikke kun en generel udfordring; det er også en sikkerhedsbekymring for børnene og de ældre, der ikke er godt gående. Det er essentielt for dem at vide, hvor og hvornår der er øvelseskørsel, så de kan tage nødvendige forholdsregler, understreger hun.
Politiskolens rektor, Jan Bjørn, har forklaret, at det er nødvendigt for skolen at variere øvelsesstederne for at sikre en alsidig og realistisk træning af de studerende. Bjørn påpeger, at politiskolen gennemfører øvelser i hele Sydøstjyllands politikreds samt i andre regioner, og at dette er en del af skolens uddannelsesstrategi. Han understreger, at sikkerhed er en topprioritet, og at kørslen altid skal foregå sikkert og forsvarligt.
På trods af dette svar fra politiskolen er Inger Nielsen ikke enig i, at den nuværende varsling er tilstrækkelig. Hun efterspørger en bedre planlægning og kommunikation fra politiskolen, så borgerne kan få besked dagen før om kommende øvelseskørsel.
– Jeg mener, det ville være bedre at få besked dagen før, så man kan forberede sig og undgå at blive overrasket af køretøjer, der kører hurtigt, siger Nielsen og påpeger, at dette ville give borgerne mulighed for at tilpasse deres dag og undgå unødvendige forstyrrelser.
Nielsen har ikke direkte oplevet episoder, hvor politiskolens køretøjer har kørt vildt, men hun har observeret, at de kører hurtigt. Hun refererer til en ulykke ved en rundkørsel, hvor politiskolens køretøjer ikke havde udrykningen tændt og resulterede i en farlig situation, hvor en bil og nogle børn næsten blev ramt.
– Jeg mener, at de ofte kører for hurtigt og uden tilstrækkelig hensyntagen, siger Nielsen.
En løsning, som Nielsen foreslår, er en plan for, hvornår politiskolen har øvelseskørsel i Fredericia, så borgerne kan forberede sig og undgå forstyrrelser. Hun mener, det ville være hjælpsomt at få at vide, at der vil være øvelseskørsel en bestemt dag i ugen, så man kan planlægge sin dag derudfra.
– Når skolen ligger i en anden by, som Vejle, burde det være naturligt at have en plan for, hvordan man koordinerer øvelserne, så det ikke skaber problemer i Fredericia, siger Nielsen.
Nielsen nævner også en seneste oplevelse, hvor hun blev mødt af en konstant strøm af politiskolens køretøjer, da hun gik hjem fra byen og kom ud på Strandvejen. Det var svært for hende at forstå, hvad der foregik, og hun kunne ikke undgå at undre sig over årsagen til al denne trafik.
– Jeg håber, at der vil blive taget hensyn til dette fremadrettet, så vi kan undgå sådanne situationer i fremtiden, siger Nielsen.
I sammenfatning er Inger Nielsens synspunkter en opfordring til en bedre kommunikation og planlægning fra politiskolen for at minimere de negative konsekvenser af øvelseskørsel i Fredericia. Hun erkender nødvendigheden af træning for politiskolens studerende, men hun mener, at det er vigtigt at finde en balance, der tager hensyn til lokalbefolkningens behov og sikkerhed.
Er du mellem 18 og 27 år og klar til at udforske kulturlivet i Middelfart? Så er der fantastiske nyheder til dig! I uge 37, fra den 9. til 15. september 2024, er der gratis adgang til masser af spændende museer i hele landet – og naturligvis også her i Middelfart. Under K7 WEEK kan du blandt andet kigge forbi CLAY Keramikmuseum, hvor du kan være med til sjove og inspirerende events som samtalesaloner, kreative workshops og spændende udstillinger.
(Foto: AVISEN)
K7 WEEK: En åben invitation til kultur
K7 WEEK, støttet af Spar Nord Fonden og Københavns Kommune, sigter mod at gøre de danske kulturinstitutioner mere tilgængelige for unge. Navnet K7 er en forkortelse, hvor “K” står for kultur, og “7” refererer til de 7 dage i uge 37, som er dedikeret til gratis kulturoplevelser for unge op til 27 år. Formålet er at skabe et rum, hvor unge kan opleve kulturen på en mere spontan måde og måske gøre kulturinstitutioner til en fast del af deres hverdag.
Ugen giver desuden mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor den, der besøger flest museer, kan vinde syv årskort til sig selv og sine venner. Det eneste, man skal gøre, er at dele billeder fra museerne på Instagram med hashtagget #7dageskultur.
CLAY Keramikmuseum i fokus under K7 WEEK
Ifølge Anders Kold Rasmussen, formidlingsinspektør på CLAY, handler deres deltagelse i K7 WEEK om at gøre museet tilgængeligt for unge mennesker og skabe en platform, hvor de kan udforske kunst og kultur på deres egne præmisser.
– Vi vil gerne støtte op om K7 WEEK her på museet, også fordi vi ligger i provinsen, hvor der måske ikke er så mange tilbud til denne målgruppe. Derfor arrangerer vi i år to forskellige events: en fællesspisning og en keramikworkshop, fortæller Anders Kold Rasmussen.
Formidlingsinspektør Anders Kold Rasmussen. Foto: Middelfart Avisen
En af de centrale aktiviteter på CLAY under K7 WEEK er en fællesspisning med et særligt tema: vores forhold til genstande. Anders Kold Rasmussen er inspireret af de historiske “samtalesaloner,” som historisk set var en social begivenhed, hvor mennesker mødtes for at diskutere emner relateret til kunst og kultur. På CLAY håber han at denne tradition vil blive genoplivet i en mere uformel og moderne kontekst, hvor maden er i centrum for at fremme samtaler mellem deltagerne.
– Vi vil gerne skabe et uformelt rum, hvor folk kan mødes og tale om kunstens betydning i deres liv. Temaet for vores fællesspisning vil være vores relation til genstande. Det kan være alt fra yndlingskoppen, man bruger hver morgen, til et arvestykke, der har en særlig følelsesmæssig værdi, siger Anders Kold Rasmussen.
Han forklarer, at inspirationen også kommer fra Flora Danica-stellets historie. Dette stel, produceret på Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik i slutningen af 1700-tallet, havde malede motiver af forskellige danske planter på tallerkenerne. Formålet var at skabe samtalestartere ved store selskaber, hvor gæsterne kunne diskutere de blomster, de havde på deres tallerken.
I forlængelse af fællesspisningseventet afholder museet en keramikworkshop, hvor deltagerne kan skabe deres egne keramiske værker med udgangspunkt i deres personlige minder og tanker. Workshoppen er inspireret af ideen om, at genstande kan minde os om noget, og deltagerne vil blive opfordret til at designe en form eller en beholder, der fungerer som en dagbog – men i stedet for at skrive ord ned, kan man forestille sig, at man lægger sine tanker og minder i genstanden.
– Det er et designeksperiment, hvor deltagerne skal designe en beholder eller en anden form i ler, der fungerer som en dagbog. I stedet for at skrive ord i en dagbog, kan man kigge på genstanden og forestille sig, at man lægger sine tanker i den, uddyber Anders Kold Rasmussen, og fortsætter mens han smiler:
– Og så er det jo også et abstrakt designkoncept, hvor man kan designe, hvad man har lyst til, ud fra en pølseteknik.
Udstillinger på CLAY under K7 WEEK
Som en del af K7 WEEK kan besøgende også opleve udstillingen “Cuts, Stripes and Knots” af Martin Bodilsen Kaldahl, der præsenterer over 30 års arbejde med keramisk skulptur. Udstillingen byder på en række værker, der udfordrer den traditionelle opfattelse af keramik som kunstform og demonstrerer Kaldahls eksperimenterende tilgang til materialet.
Martin Kaldahl in the Danish Art Workshops SVFK, Copenhagen 2023. Foto: Dorte Krogh
Kaldahl, der har været en pioner inden for dansk keramikkunst, bruger sin legende tilgang til at udforske formen og skaber værker, der bevæger sig mellem abstrakte og figurative udtryk.
Derudover kan man også opleve Bachelorudstillingen fra Det Kongelige Akademi, hvor 15 nyuddannede keramikere præsenterer deres afgangsprojekter. Udstillingen er en spændende mulighed for at få et indblik i de nyeste tendenser inden for keramik og kunsthåndværk, hvor temaer som bæredygtighed, genbrug og interaktion med beskueren er centrale.
– Vi vil gerne være et sted, hvor unge kunstnere kan vise deres arbejde og få kontakt med et bredt publikum, siger Anders Kold Rasmussen.
– Det er vigtigt for os at støtte nye talenter og give dem en platform for at præsentere deres værker.
Besøgende på CLAY kan som altid også udforske museets faste udstillinger, “Keramikkens Magi” og “Skatkammeret.”
“Keramikkens Magi” viser en bred samling af keramiske værker fra de sidste 250 år, der spænder fra historiske værker fra Royal Copenhagen Samlingen til ny studiokeramik, mens “Skatkammeret” viser nogle af de mest imponerende værker fra museets omfattende samling af dansk design og industrihistorie, herunder ikoniske stykker som Flora Danica.
(Foto: AVISEN)
Kultur for unge i fremtiden
Ifølge Anders Kold Rasmussen er CLAYs deltagelse i K7 WEEK en del af en større strategi om at gøre museet mere tilgængeligt for unge.
– Vi ønsker at skabe et rum, hvor unge kan mødes, udforske og diskutere kunst og kultur på en måde, der føles relevant for dem, siger han.
Han understreger også, at museet arbejder strategisk med at tiltrække unge besøgende året rundt gennem forskellige events og udstillinger.
– Vi vil gerne appellere til forskellige undergrupper inden for den brede målgruppe af 18-27-årige, fra dem, der lige er gået ud af gymnasiet, til dem, der er ved at etablere sig i byen, forklarer han.
For at nå det mål planlægger CLAY at udvikle flere events, der er målrettet unge, og som kan tilbyde en lav brugerbetaling eller endda være gratis.
– Vi arbejder på at finde fonde, der kan støtte vores visioner om at gøre museet mere tilgængeligt for unge, siger Anders Kold Rasmussen.
K7 WEEK i hele Middelfart
Et andet spændende event i Middelfart under K7 WEEK er keramikmarkedet på Lillebæltværftet ved Gl. Havn. Det er et to-dages marked, hvor der, i samarbejde med Dansk Pottemagerforening af 1894 og CLAY Venner, er fyldt med boder både inde og ude. Her kan du købe alt fra brugskunst til mere kunstneriske keramiske værker. Markedet fejrer den danske tradition for keramik og giver dig chancen for at møde lokale keramikere, høre deres historier og måske finde et unikt stykke keramik til dit hjem. Du kan også tage forbi Middelfart Museum, der også er en del af K7 WEEK, hvor de viser udstillingen “Mens vi venter på MIND” – læs mere om den her: https://middelfartavisen.dk/k7-week-paa-middelfart-museum/
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding.
Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...
