Martinas Legeplads i Fredericia er blevet centrum for en ophedet debat om, hvad der egentlig kan betegnes som biodiversitet og natur. Diskussionen opstod, da borgere udtrykte bekymring over tidsler og andet ukrudt, der har fået lov til at vokse frit på legepladsen. John Nyborg (A), formand for Teknisk Udvalg, har tidligere forsvaret tiltaget som en del af en bevidst strategi for at fremme biodiversiteten i bymiljøet. Men formanden for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia, Tommy Rachlitz Nielsen (C), er langt fra enig i denne vurdering.

John Nyborg har forklaret, at målet med at lade dele af legepladsen vokse vildt er at give børnene mulighed for at opleve naturen tæt på.

– Vi har valgt at lade dele af legepladsen vokse vildt for at fremme biodiversiteten. Det giver børnene en mulighed for at opleve naturen tæt på og se, hvordan blomster og insekter spiller sammen i deres eget miljø, udtalte Nyborg for nylig. Men han anerkendte også, at tidsler ikke hører hjemme på en legeplads, hvor børn leger, og at sikkerheden naturligvis skal være i top.

Den forklaring har dog ikke overbevist Tommy Rachlitz Nielsen, der mener, at der er tale om en fejlagtig brug af begreber som biodiversitet og natur. Ifølge Rachlitz handler det i stedet om at spare penge på vedligeholdelse.

Rachlitz: Det her er bare ukrudt, ikke biodiversitet

Tommy Rachlitz Nielsen er træt af, at ukrudt bliver kaldt ‘vild natur’ og ‘biodiversitet’. Han har selv besøgt Martinas Legeplads og flere andre områder i Fredericia, herunder Lundagervej i Erritsø, hvor han også har observeret ukrudt vokse frit langs vejkanterne.-

– Det har jo intet med biodiversitet eller natur at gøre. Jeg synes, vi skal gøre op med, hvad der egentlig er biodiversitet, og hvad der er natur. Dette her er ukrudt, det er grimt, og det gavner ingen, siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han kritiserer, at kommunen påstår, at den lader naturen komme ind i byen, mens man i realiteten blot lader ukrudtet vokse som en del af en spareøvelse.

– Det handler om at skære ned og har intet at gøre med biodiversitet. Nu sidder du selv og kender budgetterne – er det fordi, man har sparet penge? Men det burde det ikke være, fordi vi har i de sidste to budgetter afsat flere penge til vedligeholdelse af vores områder i byen, siger Rachlitz.

Økonomi og prioriteringer i fokus

Rachlitz Nielsen stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vedligeholdelsen tilsyneladende bliver dårligere år for år, når der faktisk er afsat flere penge til formålet.

– Det, jeg ser rundt omkring, er bare, at vedligeholdelsen bliver dårligere og dårligere år for år. Der er færre og færre områder, der bliver klippet, og færre områder, der holdes pæne. Ukrudtet vokser på alle vores pladser rundt omkring, påpeger han.

Han mener, at det snarere handler om, hvordan de afsatte midler bliver anvendt, end om mangel på penge.

– Det virker ikke som om, der er afsat færre penge til det, men måske bliver de anvendt forkert, siger han og peger på konkrete eksempler som trappen bag Volden, hvor ukrudtet vælter ind over, så det næsten ikke er muligt at gå på den længere.

En kald til handlingsplan og klarhed

Ifølge Rachlitz Nielsen er der behov for en tydeligere plan og handling fra kommunens side. Han opfordrer Teknisk Udvalg til at overveje, hvad der rent faktisk kan kaldes biodiversitet, og hvad der ikke kan.

– Det ser ikke pænt ud, og det er ikke natur. Biodiversitet og byliv passer ikke sammen alle steder. ‘Vildt med vilje’ er nogle steder blevet til en ren spareøvelse. En bekvem mulighed for at lade være med at vedligeholde og blot lade ukrudtet vokse, siger han.

Rachlitz Nielsen ønsker en klarere skelnen mellem, hvad der er et forsøg på at fremme biodiversitet, og hvad der blot er mangel på vedligeholdelse.

– Jeg må understrege igen: Ukrudt er ikke biodiversitet. Derfor synes jeg, at Teknisk Udvalg skal overveje, hvad der faktisk er biodiversitet, og hvad der ikke er. For det, vi ser her, har intet med biodiversitet at gøre, siger Rachlitz.

Ukrudt som generende faktor flere steder i byen

Diskussionen om ukrudt og vedligeholdelse er ikke begrænset til Martinas Legeplads. Tommy Rachlitz Nielsen har været på flere steder i Fredericia, hvor han også har bemærket, at ukrudt får lov til at vokse frit og skaber gener for borgerne. Eksempelvis peger han på områder som Strandvejen og Lundagervej i Erritsø, hvor ukrudtet langs vejkanterne er blevet et tilbagevendende problem.

– Man kan se ukrudtet stå op langs vejene, og det skaber et grimt udtryk i vores bybillede, siger Rachlitz Nielsen og understreger, at det ikke kun er på legepladser, men også langs veje og offentlige stier, at manglen på vedligeholdelse bliver tydelig.

– Det ser ud til, at der er flere steder, hvor kommunen ikke har prioriteret vedligeholdelsen, og det er noget, der påvirker borgernes oplevelse af byen, tilføjer han.

Borgernes bekymringer og kommunens svar

Debatten omkring Martinas Legeplads startede efter borgerhenvendelser, hvor der blev påpeget, at tidsler og andet ukrudt skaber bekymring. John Nyborg, som modtog kritik fra borgere, anerkendte, at der var sket en fejl med ukrudt som tidsler, men fastholdt samtidig kommunens strategi om at fremme biodiversitet i bymiljøet.

Borgerne har påpeget, at ukrudtet ikke kun er et problem på Martinas Legeplads, men også på andre offentlige områder i byen. Nogle har rost legepladsen for dens mange blomster og bier, som tiltrækker børn, mens andre har udtrykt bekymring for børns sikkerhed på grund af tidslerne.

Ukrudt som generende faktor flere steder i byen

Diskussionen om ukrudt og vedligeholdelse er ikke begrænset til Martinas Legeplads. Tommy Rachlitz Nielsen har været på flere steder i Fredericia, hvor han også har bemærket, at ukrudt får lov til at vokse frit og skaber gener for borgerne. Eksempelvis peger han på områder som Strandvejen og Lundagervej i Erritsø, hvor ukrudtet langs vejkanterne er blevet et tilbagevendende problem.

– Man kan se ukrudtet stå op langs vejene, og det skaber et grimt udtryk i vores bybillede, siger Rachlitz Nielsen og understreger, at det ikke kun er på legepladser, men også langs veje og offentlige stier, at manglen på vedligeholdelse bliver tydelig.

– Det ser ud til, at der er flere steder, hvor kommunen ikke har prioriteret vedligeholdelsen, og det er noget, der påvirker borgernes oplevelse af byen, siger Rachlitz.

Fremtiden for Fredericias grønne strategi

Spørgsmålet om, hvad der udgør “vild natur” og “biodiversitet,” har skabt en større diskussion om, hvordan Fredericia skal håndtere sine grønne områder. Mens John Nyborg ønsker at fortsætte med den grønne strategi og sikre en balance mellem natur og sikkerhed, er Tommy Rachlitz Nielsen klar i sin kritik af, hvad han anser som en fejlagtig brug af biodiversitetsbegrebet til at skære ned på vedligeholdelsen.

Fremtiden for Martinas Legeplads og andre grønne områder i Fredericia ser ud til at blive præget af fortsatte diskussioner om, hvordan man bedst kombinerer et ønske om at fremme biodiversitet med behovet for vedligeholdelse og borgernes sikkerhed. Det står dog klart, at debatten om, hvad der udgør ægte natur i bymiljøet, kun lige er begyndt.