Tirsdag eftermiddag er der sket et færdselsuheld på Strandvejen i retning ud af byen tæt ved lyskrydset mellem Strandvejen og Holstensvej.
AVISEN var på stedet kl. 14.20 og kan konkludere, at en lastbil er kørt ind i en mindre bil. Uheldet har indtil videre skabt trafik i den inderste vognbane lige efter krydset, hvor redningsmandskab arbejder på stedet for at håndtere situationen.
Omkring klokken 15:05 var politiet på stedet, hvor de afhørte folk.
På mandagens byrådsmøde i Middelfart Kommune blev der stillet flere spørgsmål om kommunens investeringer og fremtidige projekter, herunder etableringen af en ungdomsklub i Gelsted. Formand for Gelsted Lokaludvalg, Morten Thomsen, takkede for det nyligt vedtagne budget, men udtrykte samtidig bekymring over forsinkelserne og den manglende tilgængelighed for handicappede i forbindelse med ungdomsklubben.
– Jeg vil starte med at sige tak for et rigtig godt budget. Det er dejligt at se, at der bliver afsat så mange midler, og det er virkelig positivt at høre, at der bliver fokuseret på de unge, indledte Morten Thomsen.
– Nu taler Johannes lidt om spadestik, men i Gelsted foretrækker vi, at man klipper snoren, tilføjede han med et smil.
Tidligere på byrådsmødet havde borgmester Johannes Lundsfryd Jensen i sin orientering nemlig kommenteret:
– Og så har der været, og der er, en sæson for spadestik. Hvepsestik, bistik og spadestik – det er lige nu, hvilket skabte latter i salen.
Morten Thomsen efterspurgte en officiel åbningsdato for ungdomsklubben, som ifølge tidligere udmeldinger skulle have stået færdig i foråret.
– Jeg ved, at der er mange unge mennesker, der ser frem til den åbning, sagde han og bad om en præcis dato for, hvornår klubben ville åbne.
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen svarede på spørgsmålet, men var usikker på, hvornår det ville ske.
– Med hensyn til åbningsdatoen – jeg kender ikke den præcise dato, men det, jeg har hørt, er, at det åbner samme dag som alle andre ungdomsklubber i kommunen.
Ifølge Morten Thomsen var det dog allerede mandag, samme dag som byrådsmødet, at de øvrige ungdomsklubber i kommunen åbnede.
Efter en kort pause fortsatte borgmesteren:
– Jeg ved ikke, hvornår det er. Men den sidste information, jeg har fået, er, at det åbner samme dag som de andre ungdomsklubber i kommunen.
Morten Thomsen rejste også bekymringer vedrørende tilgængeligheden for handicappede i ungdomsklubben, som skal etableres i en kælder. Han påpegede, at det ikke var blevet tænkt ind i de nuværende planer, selvom der er unge mennesker i Gelsted, der bruger kørestol.
– Vi synes, det er lidt trist, at nogle unge mennesker bliver udelukket fra fællesskabet, fordi de rent praktisk ikke kan få adgang, sagde han.
– Så mit næste spørgsmål er: Er der tænkt over dette, og kan vi på sigt få adgang med kørestol til ungdomsklubben?”
Johannes Lundsfryd Jensen svarede, at han desværre ikke kunne give et konkret svar på spørgsmålet om tilgængelighed, men bemærkede, at der er afsat midler til en tilgængelighedspulje, som Gelsted Lokaludvalg kunne søge.
– Men som du selv nævner, er der en tilgængelighedspulje, som I er hjerteligt velkomne til at søge, hvis der er behov for det, udtalte borgmesteren.
Morten Thomsen afsluttede med at gentage sin tilfredshed med budgettet, men håbede samtidig på, at midlerne til ungdomsklubben kunne blive rykket lidt frem.
– Jeg sagde jo, at det var et godt budget, og det mener jeg stadig. Vi er rigtig glade for det. Vi håber bare, at midlerne kan blive rykket lidt frem, men det er så en anden sag, konkluderede formanden fra Gelsted.
Byrådsmødet afslørede, at der stadig er usikkerhed omkring åbningsdatoen for ungdomsklubben i Gelsted.
Det bliver til to sæsoner i FHK-trøjen for Sebastian Henneberg. Efter sæsonen forlader han klubben. Henneberg spillede en stor rolle, da Fredericia Håndboldklub sikrede sig de historiske DM-sølvmedaljer i sidste sæson. Ifølge AVISENs oplysninger har han indgået en aftale med en anden ligaklub.
Før sidste sæson blev Sebastian Henneberg hentet til FHK fra den nordmakedonske klub Eurofarm Pelister. Det skete efter et længere skadesforløb, som han fik i Aalborg Håndbold med flere alvorlige knæskader. Skader har også præget Hennebergs tid i FHK, dog ikke i så stort omfang som tiden i Aalborg. Således var Sebastian Henneberg ude i hele opstarten til denne sæson, og var også ude i en periode i midten af sidste sæson.
Men nu er det slut for Henneberg i FHK, da parterne ikke kunne nå til enighed om at forlænge aftalen.FHK-direktør Thomas Renneberg-Larsen håber, at Sebastian Henneberg kan bidrage til sportslig succes i denne sæson.
– På trods af, at han har været ramt af skader, er han heldigvis på vej tilbage og kan bidrage med spil på højt niveau, når han er skadesfri. Vi glæder os over, at Henneberg kan bidrage i det hårde kampprogram, vi står overfor med deltagelse i Herreligaen, Champions League og Santander Cup i resten af denne sæson. Vi forventer en hård og spændende sæson, hvor Henneberg forhåbentlig kan
bidrage med flere medaljer til FHK, inden vi tager afsked til sommer, siger Larsen.
Sebastian Henneberg selv har været glad for hans foreløbige tid i FHK.
– Det har været en fed klub at være en del af, og det bliver det også i den sidste del af sæsonen. Det er selvsagt fuldstændig fantastisk, hvad vi opnåede i sidste sæson, og jeg håber, at vi skal spille med om medaljer både i Santander Cup og i ligaen, siger Henneberg.
I sidste sæson blev Henneberg noteret for 101 mål i 34 ligakampe. I denne sæson har bagspilleren været skadet i opstarten af sæsonen, og har derfor kun været til rådighed i Champions League-kampen mod Dinamo Bucuresti og ligakampen mod Skjern.
Ifølge AVISENs oplysninger kommer Sebastian Henneberg ikke til at skulle lede længe efter en ny klub. En ny klub skulle således være lige på trapperne, og en aftale forventes offentliggjort indenfor den nærmeste fremtid.
En graveskade har forårsaget et brud på en vandledning, hvilket har resulteret i en omfattende vandafbrydelse i dele af Fredericia. TREFOR har meddelt, at de har været nødsaget til at lukke for vandet, og de forventer først at kunne genoprette forsyningen klokken 15:00.
De berørte områder omfatter en lang række veje, herunder Baronessens Kvarter, Agerleddet, Agertoften, Anneksvænget, Byhaven, Bykrogen, Bytoften, Byvangen, Dalagervej, Erritsø Bygade, Erritsøgårdsvej, Erritsø Kirkevej, Erritsø Mosevej, Erritsø Møllebanke, Holmbjerggårdsvej, Kildevænget, Korskildevej, Krogtoftevej, Løvagervej, Mølleskovvej, Bassesvej, Røde Banke, Rønnebækgårdsvej, Sigsbjergvej, Skærbækvej, Stævnebogårdsvej, Søskendevej, Toftegårdsvej, Tonne Kjærsvej, Tværvej, Ussinggårdsvej, Vandmøllegårdsvej, Vandværksvej, Vangevej, Vejle Landevej og Vinkildegårdsvej.
På grund af vandafbrydelsen har de lokale folkeskoler i de berørte områder valgt at sende eleverne hjem.
For nuværende har TREFOR ikke yderligere kommentar.
Mange politikere ynder at lade vælgerne forstå, specielt når der ikke er valgår, at der er nødvendige omkostninger på de offentlige udgifter. Men sandheden er, at det netop er det, vi skal bruge politik til: at diskutere, hvad vi vil prioritere, hvorfor, og hvordan vi gør det. Derfor er det også beskæmmende, når nogle politikere mener, at der er ting, der ikke kan diskuteres.
Hvis alle udgifter på de offentlige budgetter var uundgåelige, kunne vi lige så godt nedlægge demokratiske valg og gå over til et regulært embedsstyre. Derfor er opfordringen til de folkevalgte, at de tager diskussionerne i offentligheden, specielt når de vil spare eller tilføre store midler til særlige områder. Ideen om, at der er en “nødvendig politik,” er i sin grundform aldeles anti-demokratisk. Det gælder ikke mindst, hvis politikere ikke vil diskutere deres beslutninger, men i stedet henviser til embedsapparatet. Det er jo ikke embedsfolkene, der er valgt af vælgerne.
Men det er de folkevalgte. Til gengæld har man i Fredericia Kommune traditionen tro bedt om at få udarbejdet et sparekatalog. Undskyld, men hvorfor kommer flere politikere ikke selv med forslag? Det er som om, at embedsapparatet hvert år skal have muligheden for at skille sig af med noget, man ikke er interesseret i – af den ene eller anden årsag. Samtidig med at de områder, hvor embedsfolkene ikke ønsker forandringer, naturligvis aldrig optræder i sparekataloget:
I MÅ vælge det og det. ALT det andet skal I ikke blande jer i.
Denne form for teknokratisk tilgang til driften af det offentlige er ikke hensigtsmæssig. Det bør være muligt at diskutere, om vi skal forøge rammen på et område med 40 millioner. Ligesom politikerne selv bør komme med konkrete ideer til besparelser, der skal undersøges. I dag vil mange af dem nøjes med at sige, at “de har reddet” det ene eller andet fra besparelser. Men det havde været mere reelt, hvis de selv var kommet med ideerne, så man for alvor kunne se, hvad de prioriterer. Det ville gavne den demokratiske proces. Medlemmerne af byrådet har udmærkede muligheder for at sætte sig ind i, hvad alting koster, og derfra vælge det fra og til, de ønsker sig.
Nødvendighedens politik er giftig på alle områder. Naturligvis er der masser af områder, hvor de fleste af os er enige om, at vi ikke ønsker forringelser. Men tanken om, at noget er urørligt, giver os ikke mulighed for at overveje, hvordan vi prioriterer. Hvert område har sine ambassadører. Det starter i forvaltningen med områdets direktører, mellemledere og ledere. Herefter kommer det almene personale. Udenfor sidder eventuelt brugere, pårørende, organisationer med mere. I sidste ende kan man sidde med en situation, hvor ingen taler imod en konkret besparelse, selvom den kunne være fornuftig – især hvis politikerne kun læner sig op ad, hvad forvaltningen (læs: områdets chefer og personale) ønsker eller ikke ønsker. Det samme gør sig gældende i diskussionen om den massive forøgelse af budgettet til Familieafdelingen med det svimlende beløb af 40 millioner kroner:
Tror alle blindt på, at der ikke er andre måder at gøre det på? Er vi sikre på, hvad pengene skal gå til? Man siger ganske vist, at det går til børnene. Men det er jo ikke forældrene eller børnene, der får de 40 millioner kroner ind på deres konto. Det gør plejefamilier, institutioner, konsulenter og kommunale medarbejdere. Så i sidste ende går pengene til et apparat, hvor man siger, at børnenes trivsel er målet. Men hvordan kan vi være sikre på det? Og kan vi overhovedet vide, om der ikke vil fortsætte med at være tale om tocifrede omkostningsforøgelser hvert år? Hvad nu, hvis Familieafdelingen kommer om to år og beder om 80 millioner ekstra?
Alt dette er spørgsmål, der er værd at overveje. For det handler om prioritering. Men også om, hvilket sted man lægger indsatsen. Havde vi eksempelvis sendt nogle af pengene ud til skolerne, kunne lærerne måske have været med til at reducere behovet for anbringelser af udfordrede børn. Tanken om, at der kun er ÉN måde at gøre alting på, er ikke god for vores velfærdssamfund.
De igangværende budgetforhandlinger i Fredericia Kommune har skabt en del uro blandt lærerne, især i forbindelse med de foreslåede besparelser på skoleområdet. Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, udtrykker stor bekymring over de mulige konsekvenser for både lærere og elever, hvis besparelserne bliver en realitet.
Budgetforhandlingerne i Fredericia er i gang, og et af de områder, hvor der er spareforslag, er omkring folkeskolen. Det giver et utrygt miljø blandt lærerne på de fredericianske folkeskoler.
– Jeg tror faktisk, at en del af dem, der følger med, gør det, fordi der er to reaktionsmuligheder i det, som jeg oplever blandt mine medlemmer. Den ene er, at man får ondt i maven af det og tænker: Skal vi fyre folk? Skal vi spare? Skal vi nedgradere? Kan vi ikke løse den opgave, vi har gjort før? Skal vi levere dårligere kvalitet, eller skal jeg decideret fyres? fortæller Breckling og fortsætter:
– Og så er der nogle, der på en eller anden måde har givet lidt op og siger, at det må politikerne sørge for. Ikke at de dermed har den store tillid til det, men de går ikke ind i det, fordi de ikke vil lade det fylde deres hverdag. Så der er de to grundlæggende reaktioner fra mine medlemmer.
Per Breckling påpeger, at det nuværende budgetforslag har skabt tvivl blandt lærerne om kommunens reelle intentioner om at støtte skolerne.
– Hvis vi tager udgangspunkt i det budgetforslag, der ligger, fordi det kan man jo tage som pejlemiddel, så er jeg helt enig i, at de undersøgelser, vi har, viser, at der er nogle udfordringer, særligt i Fredericia. Og det må vi italesætte, og det er vel det, byrådet også har forsøgt at gøre med visionen om børnefamiliernes første valg. Så jeg håber da, at de også lever op til det nu. Men når jeg ser budgettet, så bliver jeg lidt i tvivl, fordi man vælger at tage de to største emner. Det ene er, at man siger, at taksterne for Frederiksodde Skole, de takster, skolen får for at kunne undervise de elever, der har særlige behov, åbenbart er for høje, og dem forsøger man at sænke. Men begrundelsen er, at de er for høje i forhold til nabokommunerne, uden at vi ved, hvilken sammenligning der er lavet, eller hvordan den er lavet. Vi har ikke set nogen tal, så det bliver lidt tyndt. Sidste år havde man et tilsvarende forslag, som man trak tilbage, da de offentliggjorte tal ikke var helt rigtige. Så det kan være svært at have tillid til sådan noget, siger Per Breckling.
Breckling fremhæver yderligere, at en anden problematik er fraværet af kompensation for pris- og lønstigninger, som andre områder i kommunen modtager, men som skoleområdet står uden.
– Den anden begrundelse er, at når almenområdet, den almene folkeskole, ikke har fået pris- og lønskøn, altså kompensation for pris- og lønstigninger, som hele kommunen ellers har regnet ind i, undtagen for almenområdet, så skal specialområdet heller ikke have det. Man mener altså åbenbart, at skoleområdet som helhed, alle skolerne, ikke skal have pris- og lønskøn, selvom resten af kommunen skal. Det synes jeg ikke er rimeligt, hvis jeg nu skal bruge et meget diplomatisk udtryk, forklarer Breckling.
Blandt de hårdest ramte af de foreslåede besparelser er Frederiksodde Skole, som står over for en usikker fremtid.
– Jeg synes, det er en stor knast, og jeg håber virkelig, at mine medlemmer og de lærere og pædagoger, der er på Frederiksodde Skole, kan komme ud af den usikkerhed, de har været i igennem en årrække, samtidig med at de skal flytte og ikke flytte og så videre. Det er en arbejdsplads, der har brug for ro, for at kunne tage sig af de absolut svageste elever i Fredericia, siger Breckling.
Han påpeger også, at der er et stigende antal elever, hvilket skaber yderligere ubalance i budgettet.
– Der er også et stigende antal elever, og det kan man se på, hvor der er et positivt element i budgettet, nemlig at man siger, at almenområdet har en ubalance, dels på grund af det, jeg talte om med pris- og lønskøn, at priserne og lønningerne er steget, uden at området har fået penge til det, men også fordi der kommer flere elever til specialskolen. De er visiteret og har et behov, og det skal vi som skolevæsen dække, men det er almenområdet, der ‘betaler’ for det. Jeg synes, forslaget om at rette op på dette med nogle ekstra penge er godt, men jeg synes også, vi skal se mere fremadrettet på det, siger Per Breckling.
Per Breckling mener, at en ny økonomimodel kunne være en løsning på nogle af de problemer, der opstår som følge af de nuværende budgetprioriteter.
– Vi kunne overveje at lave en ny økonomimodel for skoleområdet. Jeg kunne tænke mig, at modellen for eksempel indeholder penge sat af til forvaltningen, penge til specialområdet og penge til almenområdet. Man kunne tage udgangspunkt i elever og klasser eller konkrete opgaver, så det blev helt tydeligt, hvad man fik, og om man gik op eller ned, i stedet for at have én stor pulje penge, som man deler ud fra, hvor almenområdet ofte står sidst og har færrest midler, forklarer lærerformanden.
En af de største bekymringer blandt lærerne er, at besparelserne kan føre til en yderligere forringelse af folkeskolens tiltrækningskraft.
– Antallet af elever på almenområdet har også lidt et knæk, og folk har søgt mod private tilbud. Der er en landsdækkende, men også sandsynligvis lokal tendens, som vi ønsker at vende, så folkeskolen igen bliver populær, siger Breckling.
For at opnå dette mener han, at der er behov for investeringer:
– Jeg tænker, hvis vi skal følge op på den vision, byrådet har, må det følges op med investeringer i folkeskolen. For eksempel kunne vi sænke klassekvotienten mere, end hvad der er besluttet på landsplan, og det ville koste penge, men det er en investering, der kan gøre folkeskolen til børnefamiliernes første valg igen, siger Per Breckling.
Breckling påpeger også de konsekvenser, som besparelserne kan have for arbejdskraften, især på Frederiksodde Skole.
– Den sidste del, der måske handler om arbejdskraften, er konsekvensberegningerne. Hvis vi ser på besparelserne, kunne Frederikodde Skolen blive hårdt ramt. Det står nærmest som en joke i spareforslaget, at der bliver flere elever til færre lærere. Det skaber usikkerhed om jobbet og gør skolevæsenet mindre attraktivt at søge til. Jeg kunne ønske mig en mere stabil og langsigtet planlægning, siger Per Breckling.
Afslutningsvis understreger Breckling vigtigheden af langsigtede planer og investeringer i skoleområdet.
– I øjeblikket står vi med 14 matrikler i Fredericia og har moderniseret én. Der er planer om at bygge en ny skole til afløsning for Havepladsvej og Indre Ringvej, hvilket jeg ser som et positivt tegn. Men der er stadig 11 matrikler tilbage, som også har behov for opgradering. Jeg mener, at vi bør have en plan for dette, siger Per Breckling.
Han afslutter med at fremhæve vigtigheden af at skabe tydelighed og forbedring for skolerne:
– Det bedste eksempel er, når man tager skolefolk og skolepolitikere med ud på Havepladsvej og Indre Ringvej og viser dem de lokaler, som eleverne skal undervises i. Det er blandt andet derfor, man ikke beslutter at renovere, men i stedet bygger nyt. Det viser tydeligt, hvordan standarden er, slutter Per Breckling.
Middelfart Kommune har vist sig som en af de kommuner i Danmark, der oplever en markant tilflytning. Ifølge en nyere befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik forventes antallet af indbyggere i Middelfart Kommune fortsat at stige frem mod 2050, hvilket placerer kommunen i top 20 over de mest attraktive steder at bosætte sig.
Ifølge Videncenteret Bolius og Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning forventes Middelfart Kommune blandt de top 20 kommuner i Danmark, der tiltrækker flest nye indbyggere fra 2024 til 2050. Her ligger Middelfart Kommune nemlig på en 18. plads. Det placerer Middelfart i selskab med en række andre vækstkommuner, der ligger tæt på større byer eller har formået at skabe samme attraktive rammer for nye borgere.
Den positive udvikling skyldes ifølge borgmester Johannes Lundsfryd Jensen i høj grad en strategisk indsats for at skabe de bedste rammer for nye borgere og fastholde dem, der allerede bor her.
– Vi har satset ret hårdt på at få flere til at flytte hertil. […] Vi har sat os for at være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve, med stærke fællesskaber og plads til forskellighed, siger Johannes Lundsfryd Jensen, til et indslag, da vi fokuserer på det betydelige antal tilflyttere, som bidrager positivt til kommunens skatteindtægter og dermed styrker budgettet for 2025-2028.
Danmarks Statistik forudser, at indbyggertallet vil stige yderligere i 51 kommuner fra 2024 til 2050, og Middelfart er altså en af dem. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik forventes Middelfart Kommune nemlig at opleve en befolkningstilvækst på 7,8 procent fra 2024 til 2050. Konkret betyder det, at indbyggertallet i kommunen vil stige fra 40.158 i 2024 til 43.285 i 2050. Imens adskiller udviklingen sig markant fra de 47 kommuner, der ifølge prognosen vil opleve en tilbagegang i indbyggertallet. Især mindre kommuner i Nord-, Vest- og Sønderjylland samt flere ø-kommuner står over for befolkningsnedgang.
Læs også: https://middelfartavisen.dk/succesfuld-tiltraekning-af-nye-borgere/
En ny aftale mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) gør det snart muligt for danske borgere at få adgang til deres journaler fra praktiserende læger direkte på sundhed.dk og i MinLæge-appen.
Ændringen, der forventes at være fuldt implementeret inden udgangen af 2026, er et betydeligt skridt fremad i forhold til at øge gennemsigtigheden samt forbedre patienternes muligheder for at holde styr på deres egen sundhed.
Indtil nu har patienter kun haft adgang til sundhedsdata fra sygehusene, såsom laboratoriesvar og medicinoplysninger, men med den nye aftale vil også data fra de praktiserende læger blive tilgængelige online. Ifølge Morten Elbæk Petersen, direktør for sundhed.dk, har dette længe været et ønske, da det vil gøre det nemmere for borgerne at få et overblik over deres sundhedshistorik og forbedre sammenhængen i det danske sundhedsvæsen.
Med denne nye tilgang bliver det ikke kun lettere for patienter selv, men også for pårørende og andre sundhedspersoner at tilgå oplysningerne. For eksempel kan sundhedspersonale på sygehusene nu læse, hvad der er blevet dokumenteret af den praktiserende læge, hvilket betyder, at patienter slipper for at gentage deres sundhedsmæssige historie ved hver konsultation.
Før journalerne bliver tilgængelige på sundhed.dk, skal der gennemføres en række afprøvninger for at sikre, at notaterne fungerer effektivt som både interne arbejdsredskaber og kommunikationsmidler mellem patienter og sundhedspersoner. Dette skal sikre en gnidningsfri integration og optimere kommunikationen på tværs af forskellige sundhedssektorer, hvilket vil komme til at gavne patienterne i det lange løb, ifølge sundhed.dk
Den nye funktion på sundhed.dk forventes at styrke samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet og dermed gøre det lettere for patienter at navigere mellem forskellige behandlere.
Menighedsrådsvalgene i Middelfart Kommune finder sted i dag, og alle medlemmer af folkekirken, der er fyldt 18 år, kan deltage. Valget foregår som en valgforsamling, hvor kandidaterne præsenterer sig selv, og der er mulighed for at stille spørgsmål og deltage i debat, før der foretages en anonym, skriftlig afstemning. Find ud af, hvilket sogn du kan stemme i her.
I Middelfart Sogn afholdes valgforsamlingen kl. 19.00 i Sognegården. Her vil medlemmer af folkekirken kunne stemme på de opstillede kandidater, og valget er åbent for offentligheden.
For dem, der hører til Kauslunde Sogn, er der også valg kl. 19.00 i konfirmandstuen på Kauslundevej 51, hvor man ligeledes kan møde kandidaterne, stille spørgsmål og deltage i den efterfølgende skriftlige afstemning.
Det samme gælder for Nørre Aaby Sogn, hvor valgforsamlingen også finder sted kl. 19.00. Her kan medlemmer af folkekirken møde op og afgive deres stemme for at være med til at vælge de nye medlemmer til menighedsrådet.
I Vejlby-Strib-Røjleskov Sogne afholdes valget i Sognegården i Strib kl. 19.00, hvor der også har været et orienteringsmøde tidligere på året for at informere om menighedsrådets arbejde og opgaver. I Strib Sogn skal der vælges 6 medlemmer, i Vejlby Sogn 3 medlemmer, og i Røjleskov Sogn 2 medlemmer.
I Ejby Kirke er der også valgforsamling kl. 19.00 i Sognegården, hvor man kan høre om menighedsrådets arbejde og stille op som kandidat, hvis man ønsker det. Der er desuden arrangeret forskellige aktiviteter og arrangementer i efteråret, som menighedsrådet løbende planlægger.
I Harndrup og Fjelsted Sogne skal der vælges i alt 8 medlemmer til menighedsrådet, 4 fra hvert sogn, samt nogle suppleanter. Valget finder også sted den 17. september, og interesserede opfordres til at deltage eller stille op som kandidater.
Deltagelse i menighedsrådsvalget giver medlemmerne mulighed for at påvirke, hvem der skal stå for forvaltningen af kirkens midler og de mange aktiviteter og vedligeholdelsesopgaver, som rådene står for i de lokale sogne.
En duo blev den afgørende faktor i Fredericia Håndboldklubs sejr på 29-28 mod Skjern Håndbold.
Det holdt hårdt, men sejren kom i hus. FHK kunne dermed notere sig en vigtig sejr efter to nederlag i træk – og nok så vigtigt, der var ingen europæiske tømmermænd, efter at holdet havde spillet mod Dinamo Bucuresti.
Der var intet, der indikerede, at FHK lige havde været på en lang rejse med mellemlanding i både München og Frankfurt, før de fløj t/r Bukarest fra Billund. Gudmundur Gudmundsson havde ramt hovedet på sømmet i forberedelserne til kampen.
Skjern er ikke nogen ueffen modstander, og selvom andre hold vil presse dem i forsøget på at gentage deres tredjeplads denne sæson, er vestjyderne altid med, hvor det er sjovt. Derfor var det en flot skalp for FHK at tage efter en europæisk midtugekamp.
UB: Udenfor bedømmelse
1: Dumpet
2: Mindre god præstation
3: Jævn præstation
4: God præstation
5: Fortrinlig præstation
6: Topklasse
Sebastian Frandsen (2): Det kan han gøre meget bedre, Frandsen. To redninger på 14 skud. Fik måske endda for lang snor.
Thorsten Fries (5): På den anden side storspillede Thorsten Fries, da han kom ind. Noterede sig for ti redninger på 25 skud og blev kampafgørende.
Martin Bisgaard (4): Slog til, da det gjaldt. To mål på tre forsøg, heraf et vigtigt mål i slutfasen.
Frederik Jægerum (UB): Kom ikke på banen.
Reinier Taboada (4): Efter en sløj indledning på kampen steppede cubaneren op. Med to mål i slutningen af første halvleg fik han tændt op under Middelfart Sparekasse Arena. Lavede i alt fem mål på syv forsøg.
Sebastian Henneberg (3): Fik chancen fra start og var fint spillende, men var i flere tilfælde decideret uheldig med at ramme stolpen. Lavede to mål på fire forsøg.
Mads Kjeldgaard (UB): Kom ikke på banen.
Arnor Vidarsson (UB): Kom ikke på banen.
William Moberg (4): Gik forrest i slutfasen efter en skidt indledning på kampen. Kastede sig frygtløst igennem de granvoksne mænd i Skjern-forsvaret, da han gang på gang scorede. Fire mål på seks forsøg blev det til – alle fire i anden halvleg.
Jonas Kruse (3): Afløste Moberg efter svenskerens ikke prangende indledning. Det gjorde han fornuftigt, men var uskarp i afslutningsspillet.
Anders Martinusen (6 – Man of the Match): Wow, en kamp. Ti mål, godt nok på 17 forsøg, men hvilken præstation af Martinusen. Han havde ild i armen i fraværet af Kasper Palmar.
Kasper Young (3): Scorede godt nok kun et enkelt mål på et forsøg, men hvilket mål. Han blev sat op på en tremeteropstilling og fyrede bolden ind over de høje Skjern-spillere.
Fredrik Mossestad (UB): Kom ikke på banen.
Evgeni Pevnov (4): Solid præstation i forsvaret og sikker afslutningsmæssigt. Tre mål på tre forsøg blev det til for stregspilleren.
Lasse Balstad (4): Bandt forsvaret godt sammen.
Einar Olafsson (UB): Spillede ikke nok.
Gudmundur Gudmundsson (4): Man kan undres over, at Mads Kjeldgaard ikke kom i kamp, men vinderen har altid ret. I dette tilfælde kan man ikke klandre Gudmundsson, når FHK vandt, og han havde sat holdet godt op til en kamp efter en svær uge, hvor FHK spillede både torsdag og søndag og havde to rejsedage med fly.
