-0.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Hvordan finder man 10,3 millioner kroner?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

Tirsdag aften dannede rammen om et borgermøde med folkeskolen som tema, arrangeret af SF og Konservative. Mødet tiltrak en bred gruppe deltagere – fra forældre og skolebestyrelsesmedlemmer til fagforeningsfolk og andre engagerede i skoleområdet.

Der var ét fælles mål: at finde de 10,3 millioner kroner, der mangler i budgettet for at sikre, at Fredericia Kommune fortsat kan leve op til visionen om at være børnefamiliernes førstevalg.

Tommy Rachlitz Nielsen, De Konservatives gruppeformand, åbnede mødet med en klar melding om, hvorfor SF og Konservative havde valgt at stå sammen om netop dette initiativ:

– SF og Konservative er blevet skubbet lidt sammen af, at der er andre, der taler meget om folkeskolen, men handler mindre, synes vi. Derfor mente vi, at der var behov for at komme ud og høre, hvad det egentlig er, vi skal fokusere på. Noget, vi alle er enige om – også med de andre partier i byrådet – er, at vores børn fortjener den absolut bedste folkeskole. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi kommer derhen. Aftenens formål er at rammesætte: hvis vi nu forestiller os, at penge ikke er et problem, og vi har de bedste ledere, de bedste lærere og de bedste pædagoger – hvad skal vi så fokusere på at implementere i folkeskolen, for at vores børn kan yde deres absolut bedste og udvikle sig på den bedst mulige måde, sagde Rachlitz.

SF’s Malene Søgaard-Andersen fulgte op og satte yderligere fokus på vigtigheden af børns trivsel og læring:

– Vi har vores børns trivsel og læring for øje. For os handler det rigtig meget om, hvad vi skal tilføre folkeskolen, for at vi kan lykkes endnu bedre med den opgave. Som Tommy siger, kan vi se på de målinger, der bliver lavet, at vi ikke er gode nok, som tingene er i dag. Derfor er vi nysgerrige på, hvad borgerne i Fredericia egentlig tænker. Som politikere kan vi tale meget om, hvad vi gerne vil, og hvad vi ikke vil, men hvad tænker borgerne? Det er vi nysgerrige på, og det er noget, vi er fælles om her, sagde Søgaard-Andersen.

Hun pegede også på udfordringerne i det politiske landskab:

– Vi oplever desuden, på vegne af vores to partier, at børneskoleudvalget, som har haft posten i mange år, har svært ved at forhandle om nogle af de ting, som vi i hvert fald er nysgerrige på, forklarede Malene Søgaard-Andersen.

Indblik i lærernes virkelighed

En af aftenens mest indsigtsfulde indlæg kom fra Katrine Damkie, lærer på Kirstinebjergskolen, afdeling Havepladsvej, der havde indvilliget i at fortælle om hendes hverdag i skolevæsnet i anonymiseret form således, at de nævnte navne er fiktive.

– Når jeg siger, at man er politisk, så er det egentlig bare som almindelig lærer her i Fredericia. Øverst på ønskelisten, og lærerne er selvfølgelig også en mangfoldig gruppe. Men nu prøver jeg at tage udgangspunkt i, hvad jeg selv tænker, og hvad jeg ved, mange af mine kolleger også tænker, i forhold til vores arbejdssituation. Jeg er lærer på en udskolingsafdeling her i Fredericia og arbejdsmiljørepræsentant, og det er den baggrund, jeg taler ud fra, sagde Katrine.

Hun fortsatte med at beskrive de konkrete udfordringer i klasselokalet:

– Jeg vil lige læse denne anekdote højt fra undervisningen for at illustrere, hvad vi arbejder med til daglig, og derfor vil jeg undlade at nævne navne. Det er tirsdag morgen kl. 8, og dagen starter i 8.A med godmorgen, aflevering af telefoner og fraværsregistrering. Efter en kort gennemgang af de fire regnearter, gennemgår jeg opgaverne fælles og sætter klassen i gang. Jeg begynder straks at hjælpe de fire elever, der har behov for individuel opstart. Arne skal i dag have hjælp til at finde sin bog, slå op på den rigtige side og få gennemgået opgaven trin for trin, sagde Katrine.

Denne beskrivelse understregede, hvordan lærerne må jonglere mange opgaver samtidig og håndtere elevernes forskellige behov:

– Bo river sig i håret og fortæller mig, at tirsdag er en ‘møgdag’, og at han har forsøgt at løse opgaven, men nu ligger han med hovedet på bordet. Han påstår, at han aldrig har fået bogen. Elisabeth sukker opgivende og siger, at hun ikke ved, hvad hun skal lave. Mens jeg hjælper dem, melder de første spørgsmål sig fra dem, der allerede er gået i gang, forklarede Katrine.

Damkie fortalte, hvordan lærerne ofte står i situationer, hvor de skal balancere mellem mange behov på én gang:

– Frank har problemer med at huske, hvordan man løser en opgave med tre cifre, og Inga vil gerne have, at jeg tjekker hendes arbejde. Jakob vil vise sine fremskridt, mens jeg observerer, at Kasper og Laura begynder at prikke til hinanden, og støjen stiger. Jeg ved, at når først de to begynder at snakke, så falder koncentrationen for alvor, sade hun.

Hun afsluttede sin anekdote med at beskrive de udfordringer, som opstår, når der ikke er nok ressourcer til at imødekomme alles behov:

– Jeg må finde på en aktivitet, som resten af klassen kan arbejde med, så jeg kan tage Nicolaj til side og få en kort snak med ham om, hvad der er galt. Er det vennerne? Er det noget derhjemme? Eller er det matematikken? Mens dette sker, ringer Olivers telefon, fordi han igen har medbragt en ekstra telefon, som ikke er sat på lydløs. Og så er de første 45 minutter af undervisningen gået, sagde Katrine.

Damkie forklarede videre, hvordan lærerne ikke kun håndterer undervisningen, men også en række administrative og pædagogiske opgaver:

– Bag disse 45 minutter ligger der dog meget usynligt arbejde, som lærerne også skal tage sig af. Det handler om at forberede materiale, der er differentieret til elevernes individuelle niveauer. Det handler også om de elevsamtaler, du har haft dagen før, fordi tre piger er blevet uvenner i weekenden, og det skal løses, inden det trækkes med ind i klassen. Det handler om møder med kontaktpersoner, sparring med kolleger om det faglige niveau og den retning, vi skal i. Det handler om samarbejde med ledelsen om elever, der venter på støtte, og meget mere, sagde Katrine.

Hun beskrev afslutningsvis den frustration, som mange lærere føler i forhold til de stigende krav og de færre ressourcer:

– Lærerlivet er ikke nødvendigvis fyldt med glade dage, men det er i hvert fald spændende. Der er sjældent to dage, der er ens, og til tider kan det være meget hårdt. På en arbejdsdag taler jeg med over 100 mennesker – lærere, børn og voksne. Nogle gange føles det, som om man er en blæksprutte, der forsøger at holde det hele i gang. Jeg har stor respekt for det arbejde, mine kolleger udfører, især når vi har flere og flere elever med særlige behov og færre ressourcer til at imødekomme dem, forklarede Katrine.

Politiske prioriteringer under kritik

Efterfølgende var der mulighed for at komme med indspark og spørgsmål til at løfte debatten om den fredericianske folkeskole. En af dem, der ikke sad i en skolebestyrelse eller havde andre kasketter på, var Hans Thomassen, som satte fokus på kommunens økonomiske prioriteringer:

– Jeg er lidt rystet over, at vi for nogle år siden politisk brugte 330 millioner anlægskroner på alt muligt mellem himmel og jord – nyt stadion og meget andet. Og nu, et par år senere, står vi med skoler, der ser forfærdelige ud i byen, og som mangler både det ene og det andet – og der mangler for 300 millioner kroner. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Vi kan stå på stadion og se, hvad det har kostet – 20 millioner kroner ekstra til tribunen osv., sagde Thomassen.

Thomassen var klar i sin holdning om, at der skal ske en omfordeling af midlerne:

– Pengene er der. Der skal ikke spares, som det nu er lagt frem med et sparekatalog. Der er penge i systemet. De skal bare omfordeles. Vi er nødt til at gøre tingene på en anderledes, nyere og klogere måde og bruge de penge, vi har, til at sætte ind der, hvor det virkelig er nødvendigt. Og det er på børn, unge og uddannelse, sagde Hans Thomassen.

Lærernes arbejdsmiljø – en nøglefaktor

Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, tog også ordet og fremhævede den store betydning, som trivsel har i folkeskolen, både for eleverne og for lærerne. Han startede med at slå fast:

– Trivsel er en af de vigtigste ting, vi skal sikre i skolen. Vi skal få eleverne, de unge mennesker, til at trives. Vi skal også, som der er blevet sagt her, gøre dem klar til videre uddannelse og forberede dem på at bidrage til samfundet, på den ene, den anden eller tredje måde, uanset om de går i en almindelig folkeskole eller en specialskole. De to ting hænger sammen, sagde Breckling.

Breckling rettede dernæst fokus mod, hvad der ofte bliver målt og talt om, nemlig karaktergennemsnit, og pegede på, at denne tilgang ofte overser de grundlæggende problemer:

– Men hvad måler vi dem på? Hvad skriver aviserne om? Det er karaktergennemsnit. Men hvad gør vi for de andre unge mennesker? Hvad gør vi for børnene? Vi sætter dem i skole i rigtig lang tid – den længste skoledag i Europa. Vi tror, at jo mere tid vi giver dem i skolen, desto bedre bliver de. Men det kunne man godt lave en sammenligning på. Man kunne f.eks. sammenligne det med alkohol – nej, det var en joke. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt, at mere altid er bedre. Det handler om kvaliteten, sagde Per Breckling.

Han fremhævede Katrine Damkies tidligere indlæg og understregede vigtigheden af, at lærerne får den nødvendige støtte:

– Katrine nævnte det faktisk: Hun sagde, at hun nogle gange mangler hjælp. Hun mangler hjælp til den elev, der sidder i hjørnet og har brug for en snak, fordi tårerne løber ned ad kinderne, fordi far har slået mor i dag. Eller mor har slået far, for at være ligestillingsvenlig. Og så er der dem, der har brug for hjælp, som Malene, der skal videre med sin opgave og føler pres for at blive færdig før Kirsten, for ellers lykkes hendes dag ikke., sagde Breckling.

Breckling satte også fokus på de strukturelle udfordringer, der gør lærernes hverdag sværere:

– Vi har så mange ting, vi skal tage hånd om, og så er der midtergruppen osv. I det her system mangler vi hænder. Vi kan ikke længere have den gamle folkeskolemodel, hvor én lærer havde ansvar for 24 elever. Vi har brug for at kunne lave holddeling og tage hånd om de enkelte elever. Og det er her, det falder tilbage på politikerne. Det koster penge, ja, det gør det. Men hvis man ser på andre ting i vores samfund over tid, er det heller ikke sådan, at alt koster det samme som før. Nogle ting er blevet dyrere, andre billigere, afhængigt af typen af virksomhed. Og her har vi en sektor, hvor vi skal bruge flere ressourcer, sagde lærerformanden.

Han afsluttede med en kritik af de nuværende arbejdsmiljøforhold, som får mange lærere til at forlade faget:

– Lige nu leverer vi nogle arbejdsmiljøforhold, som er utålelige, og det får folk til at forlade deres job. Det er trist. Når man ikke kan lykkes med sin opgave i hverdagen, finder man et andet sted at være. Det gør man som lærer, som læge – det gælder for os alle. Så det er en vigtig pointe i denne debat: Hvordan rammesætter vi undervisningen? Det kræver flere penge, men det kræver også frisættelse. Det nævnte du før, selvom det ikke blev fremhævet nok. Det handler om at frisætte skolerne, ledelsen og forældrene, så de kan være med til at forme det, der fungerer bedst for dem. Så må vi se, om det kan føre os frem til noget bedre, sagde Per Breckling.

Fremtiden for folkeskolen i Fredericia

Aftenen afsluttedes med en klar erkendelse af, at folkeskolen i Fredericia står over for udfordringer, men også med en fælles vilje til at finde løsninger. Det står klart, at både økonomiske prioriteringer, arbejdsmiljø og støtte til både lærere og elever skal have høj prioritet i de kommende politiske forhandlinger.

De mange perspektiver fra lærere, politikere og borgere viste, at der er et bredt ønske om at styrke skolen, og at der er behov for en fælles indsats.

Folkeskolelærer anklaget for upassende opførsel overfor piger

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

På Kirstinebjergskolen, afdeling Høgevej, har der ifølge flere forældre været en alvorlig sag om en lærer, som skal have krænket fire piger. Anklagerne, der omhandler upassende adfærd, har skabt stor uro blandt forældre, og skolen har været under kritik for sin håndtering af sagen.

Det blev for noget tid siden offentliggjort, at afdelingsleder Tina Möglich forlod sin stilling efter en gensidig aftale med Fredericia Kommune. Dette skete i slutningen af august, og tidspunktet for hendes fratræden kommer i kølvandet på forældres utilfredshed med hendes ageren i den sag, der omhandler de fire piger.

Skolen på Høgevej huser elever fra 0. til 6. klasse, og ifølge anonyme forældre har en lærer på skolen udvist upassende opførsel over for flere piger i disse aldersgrupper. Forældrene beskriver episoder, hvor læreren angiveligt skulle have nusset pigerne i håret, rørt dem på lårene, siddet tæt op ad dem og kommenteret på deres påklædning. Disse handlinger har fået forældrene til at reagere kraftigt og bringe sagen frem i lyset.

Pigerne forsøgte ifølge forældrene gentagne gange at sige fra over for lærerens adfærd, som fandt sted fra marts og frem til sommerferien. På trods af deres forsøg på at tage afstand, fortsatte episoderne, hvilket kulminerede i en specifik hændelse kort før sommerferien. Dette førte til, at pigerne blev indkaldt til et møde på daværende skoleleder Tina Möglichs kontor, uden at deres forældre blev informeret.

Fredericia AVISEN har talt med flere forældre, der er dybt rystede over Tina Möglichs håndtering af situationen. Når en folkeskoleelev kaldes ind til et møde af denne alvorlige karakter, er det normal praksis, at forældrene som minimum får mulighed for at være til stede. Men ifølge forældrene blev pigerne i stedet skældt ud af den daværende skoleleder, som bad dem om at stoppe med at rette beskyldninger mod læreren. Denne reaktion har skabt stor frustration blandt de berørte familier, som føler, at deres børn ikke blev taget alvorligt, og at deres bekymringer blev affejet.

Efter hændelsen har der været flere møder mellem Fredericia Kommunes fagchef for Børn og Læring, Magnus te Pas, distriktskoleleder Pernille Kragelund og nogle af de berørte forældre. Disse møder har haft til formål at diskutere situationen og forsøge at skabe klarhed. Den 26. august blev det meddelt via Aula, at Tina Möglich fratrådte sin stilling efter gensidig aftale med Fredericia Kommune. Det har dog ikke været muligt at få bekræftet, om hendes fratrædelse er relateret direkte til denne sag.

Fredericia AVISEN har været i kontakt med Magnus te Pas, som har oplyst, at han vil være til rådighed for spørgsmål på fredag

Ved du noget om sagen? Kontakt journalist Patrick Viborg Andersen på pa@avisen.nu. Din henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

Skoleleder er fortid i Fredericia

Eksklusiv yacht til kaj i Middelfart

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Havnen i Middelfart har i dag fået en usædvanlig gæst i form af den imponerende luksus-yacht Vive La Vie, der ejes af den schweiziske milliardær Willy Michel.

Yachten, som strækker sig over 59 meter, er uden tvivl et spektakulært syn for dem, der besøger havnen i dag.

Ifølge oplysninger fra vesselfinder.com, ankom Vive La Vie allerede tidligt torsdag morgen klokken 06.30. Her vakte det straks opmærksomhed blandt de lokale, hvor flere aktive brugere af Facebook-gruppen “Middelfart” hurtigt har delt billeder og kommentarer om den eksklusive gæst i byens havn.

Willy Michel, der er en velkendt figur inden for medicinindustrien, står bag en formue på omkring 36 milliarder kroner. Det er endnu uklart, om Michel selv er ombord på yachten, og hvad hans besøg i Danmark eventuelt drejer sig om. Det er dog ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af Vive La Vie har skabt en del nysgerrighed blandt byens borgere. Denne type eksklusivt besøg er ikke hverdagskost i Middelfart, og det har derfor skabt stor interesse og aktivitet på sociale medier, hvor billeder af yachten hurtigt er blevet delt.

En ære og en udfordring

Af
Andreas Andreassen
-
0

I kølvandet på Fredericia Teaters konkurs er Fredericia Musicalteater trådt frem som et lysende eksempel på, hvordan man kan genopbygge en kulturinstitution fra bunden, men det har ikke været let. Grete Højgaard, der overtog formandsrollen efter konkursen, deler her sin rejse, de udfordringer, hun har mødt, og hvordan byens DNA nu igen fyldes af teatermagi, ambitioner og nye toner.

Da Fredericia Teater lukkede, blev det ikke blot et farvel til en institution; det føltes som et farvel til en del af byens kulturelle sjæl. En sjæl, der havde været definerende for Fredericia gennem to årtier, og som havde sat Fredericia på Verdenskortet indenfor Musicalgenren. Det skulle ikke være en afsked. Det skulle drives videre i en ny form. Det var politikere og erhvervsliv hurtigere til at give hånd på i Fredericia. Ud af asken steg et nyt Fredericia Musicalteater, med en ny bestyrelse ledet af Grete Højgaard, der fra starten stod over for den komplekse opgave at genopbygge noget nyt på fundamentet af det gamle. Med det fulgte et ansvar, for en kulturel institution i en provinsby.

– Det har været spændende. Det har været mega spændende, og som du selv siger, så har det været stort at overtage stafetten, men også hårdt, udfordrende og svært – men alt i alt en ære. Fordi jeg tænker, at det en lille by som Fredericia kan, når den er allerbedst, er jo netop det, som vores musicalteater var, og det synes jeg, vi nærmer os nu, siger Grete Højgaard og fortsætter:

– Hvis jeg tænker tilbage til starten, hvor vi stod på randen af et sammenbrud – for sådan er et konkursbo jo, når man først dykker ned i det – og så ser på det, vi har i dag med et nyt selskab og et nyt musicalteater, så er jeg rigtig, rigtig glad. Jeg synes, det var vigtigt for vores by, at vi kom i gang så hurtigt som muligt. Musical var blevet vores DNA, der trak tusindvis af gæster til byen og gav os en stor portion selvtillid. Og derfor tog jeg også imod den hånd, der blev rakt ud. Jeg har været rigtig glad for det. Jeg synes, jeg har fået indsigt i en anden verden, og der har været masser af bøvl på vejen, men når man ser på det fundament, vi står på nu – hvor vi lige har fået en paragraf 5-aftale hjem fra Christiansborg, og vi står med den største forestilling nogensinde i byens historie på teatret – så bliver jeg mega stolt over det team, der har fået tingene til at ske. Det må jeg sige.

En væsentlig del af processen har været at definere bestyrelsens rolle, hvor det første skridt var at sætte en retning og udvikle en ramme for teatrets fremtidige kurs.

– Det første, vi gjorde, var at sætte en retning og udvikle en ramme for, hvad det er, vi skal kunne. Vi gav et løfte til byrådet om, at vi ville sikre, at vi kom igennem perioden med en sund økonomi. Og samtidig forsøge at få så meget kunst for pengene som muligt. Og det synes jeg, vi er kommet igennem med.

For Fredericia Musicalteater har det været en balancegang mellem ambitioner og økonomisk ansvarlighed. Mens forventningerne fra publikum og byen har været store, har bestyrelsen arbejdet målrettet for at sikre en bæredygtig økonomi uden at miste teatrets kreative gnist. Grete Højgaard, formand for Fredericia Musicalteater, fortæller om de valg, der har været nødvendige for at genopbygge teatret efter konkursen og samtidig fastholde byens status som et kraftcenter for musicalgenren:

– Den største forestilling er lige på trapperne, og jeg ved godt, at mange ønskede de største fra starten, fordi vi kom fra Disney og de store musicals, men vi havde et omdrejningspunkt sammen med politikerne, at vi ikke ønskede at komme i økonomisk uføre igen. Så økonomisk rapportering har været en stor del af starten, og sådan må det være. Og det tænker jeg også er vigtigt, at man fortsat holder den linje – at man sørger for, at der er penge til det, der skal være. Men det er svært med musicals, fordi når man på et almindeligt teater får tilskud, så er det til et ensemble. Hos os skal vi jo have to ensembler. Vi skal både have nogen, der spiller på scenen, og vi skal have musikere, der spiller live hver aften. Og det er klart, det koster både i løn og tid på en anden måde. Men jeg synes, vi har noget at byde på. Jeg synes, byen har noget at byde på. Vi har også en talentmasse i Fredericia med en enestående mulighed, fordi vi har et musicalakademi i byen, som føder nye talenter, og vi kan samtidig give de nye talenter den bedst mulige opvækst på en rigtig scene med rigtigt publikum. Og det er mageløst, synes jeg, siger Højgaard.

Hvad er det et musicalteater kan skabe for en by som Fredericia?

– Vi kan skabe en masse opmærksomhed. Det handler jo om at komme i pressen, helst på den gode måde. Og det tror jeg er på vej igen. Det tager også tid. Det tager tid at få opmærksomhed. Det tager tid at få tillid. Men jeg oplever, at vi får mere og mere positiv respons. Og derfor er jeg sikker på, at Fredericia på den lange bane har lavet den rigtige satsning, da de valgte at sige, at musical skal være vores ting. Det skal være det, som Fredericia blandt andet bliver kendt for. Der er jo allerede blevet holdt en række premierer på teatret, og den magi, der skabes der, har vi brug for.”


For Fredericia Musicalteater har samarbejdet med stærke partnere været en nøgle til at sikre fremtidige succeser og store produktioner. En af de vigtigste aktører i denne udvikling er AHA Creations, hvor Anders Østergaard, kendt som CEO og ejer af Monjasa, har spillet en central rolle. Med sin baggrund som tidligere formand for Fredericia Teater og en dyb forståelse af både branchen og økonomien, har Østergaard bidraget væsentligt til at opbygge tillid både internt og eksternt. Grete Højgaard forklarer betydningen af dette samarbejde og den positive effekt, det har haft for teatrets ambitioner:

– Det er afgørende for vores helt store produktioner, og dertil kommer den viden, som de bidrager med. Selvfølgelig er Anders Østergaard (CEO og ejer af Monjasa, red.) kendt som en god forretningsmand, men han har også en fortid som formand for Fredericia Teater. Han ved rigtig meget om branchen, økonomien og vejen. Det har også skabt tillid, at han er med i AHA Creations. Det er tillid på flere parametre. Det er det store, fordi der er skabt tillid til dem, der skulle sælge os et stykke som ‘Wicked.’ Vi har haft fingrene ude efter ‘Wicked’ tidligere, men simpelthen ikke fået mulighed for at røre ved det, for lige så snart de hørte om vores adresse, blev vi afvist. Og så er det jo fantastisk, når der sidder en på den anden ende af bordet og siger, jamen hvis I bare er optaget af at få en garanti, så har vi den, og der er Anders meget stærk, fortæller formanden.

Ud over hans rolle som en strategisk partner har Anders Østergaard også spillet en afgørende rolle i at skabe tillid omkring Fredericia Musicalteater i byens borgere og teatrets publikum. Med sin dybe indsigt i branchen og tidligere erfaring som formand for Fredericia Teater har han forstået, hvordan man genopbygger troen på teatrets økonomiske fundament, især efter de udfordringer, der fulgte med konkursen. Grete Højgaard uddyber, hvordan Østergaards engagement har hjulpet med at genvinde tilliden og sikre opbakningen fra publikum:

– Det at have så meget indsigt, som Anders har, giver os en kæmpe værdi. Han har meget indsigt i hele musicalbranchen. Han har virkelig sat sig ind i det, mens han var på formandspladsen. Derfor er han en erfaren mand, som ved, hvad han taler om. Så det er ikke kun et spørgsmål om penge, det er også et spørgsmål om at vide, hvornår man skal ryste med posen, hvornår man skal sætte ind på tillidskontoen. Og det er det, han har gjort. Og det vil sige, det er også det, han har gjort over for byens borgere, fordi vi har måske haft det rigtig svært her i opstarten med salget, fordi nogen har sat penge til på deres billetter ved det tidligere Fredericia Teater, men teatergængerne bliver rolige, når de pludselig hører, at det er ham, der har sat en garanti ind, for at vi er sikret økonomien ved sådan en stor forestilling. Det betyder, at der er nogle borgere, som tænker, nu tør vi faktisk godt. Nu risikerer vi ikke hele den opsparing, vi har lavet, for at tage hele familien med i musicalteatret. Ja, klart, det har også været et aspekt, det der. I hvert fald i starten var der mange, der gjorde os opmærksomme på deres tab ved det tidligere selskab, siger Grete Højgaard.


Med blikket rettet mod fremtiden er Fredericia Musicalteater fast besluttet på at forblive en frontløber inden for udviklingen af musicalgenren. Mens de forhandler en ny aftale med Kulturministeriet, reflekterer Grete Højgaard over teatrets visioner og forpligtelser, som skal sikre, at Fredericia Musicalteater fortsat kan skabe unikke oplevelser og nå ud til et bredere publikum – både lokalt og nationalt. Hun fremhæver vigtigheden af at leve op til forventningerne og udnytte det store tilskud til at tage genren nye steder hen:

– I fremtiden skal vi fortsat være dem, der udvikler genren. Vi sidder lige nu og skriver på den aftale, vi skal have med Kulturministeriet. Hvad er det for nogle ting, de ønsker, vi skal stå på mål for? Vi har ikke skrevet de sidste linjer endnu, men det er klart, at det, der er meningen med, at man får så stort et tilskud, er, at man skal være med til at udvikle genren, og de ønsker også at lægge vægt på, at vi fortsat skal lave turné, slutter Grete Højgaard, der glæder sig til den kommende premiere på WICKED, som hun ved, vil få stjerne til at skinne på Fredericias musicalhimmel.

Læs hele MAGASINET HER

Vores fyrtårne definerer os som fredericianere

Af
Andreas Andreassen
-
0

For Peder Tind, udvalgsformand for Kultur og Idræt i Fredericia Kommune, er byens fyrtårne – Fredericia Håndboldklub, FC Fredericia, og Fredericia Musicalteater – langt mere end blot lokale sports- og kulturinstitutioner. De er hjertet i Fredericias identitet, steder hvor byens sjæl får plads til at blomstre og borgerne finder sammen i et stærkt fællesskab.

– Når vi taler om Fredericias fyrtårne, taler vi om meget mere end blot sport og kultur,” begynder Peder Tind. “De er en afgørende del af vores selvforståelse og vores DNA som by. De repræsenterer vores styrke, vores fællesskab og vores stolthed. Fredericia Håndboldklub, FC Fredericia og Fredericia Musicalteater er steder, hvor vi samles, hvor vi kan dele oplevelser, og hvor vi kan mærke, at vi hører til. De er med til at definere os som fredericianere.

Fredericia Håndboldklub har gennem årene skabt begejstring og glæde blandt både unge og gamle.

– Når jeg ser børnene løbe rundt i FHK’s røde trøjer og genkende spillerne, ser jeg en fornyet stolthed i byen, siger Tind. – Klubben har formået at redefinere os som en håndboldby, og det fællesskab, der skabes på og uden for banen, styrker os som samfund.

Kulturens fyrtårn: Fredericia Musicalteater

På samme måde er Fredericia Musicalteater, der holder til på Fredericia Teater i Prinsessegade, blevet et centrum for kunstnerisk udfoldelse og kulturel identitet.

– Teatret er mere end bare en scene for store forestillinger, siger Tind. Det er et sted, hvor morgendagens stjerner uddannes og en platform, der giver vores by en helt særlig profil. Når vi møder mennesker fra andre dele af landet, der har været her for at se en musical, er det ikke bare god reklame – det styrker vores brand og vores selvforståelse.

Han tilføjer:

– Vi uddanner morgendagens stjerner og skaber forestillinger, som ikke kun er store og flotte, men som også har en lokal forankring. Vores musicalteater er kendt for sine imponerende produktioner, men også for de nicheforestillinger, der taler til et bredt publikum. Når vi har så stærkt et kulturelt fyrtårn, der lyser ud over hele Danmark, er det noget, vi som by kan være meget stolte af.

Sporten, der bringer folk sammen: FC Fredericia

FC Fredericia, der spiller på Monjasa Park, er også en vigtig del af byens fyrtårne og bidrager til byens sportslige profil.

– Jeg har selv stået på Monjasa Park og set holdet ramme en pokalsemifinale og spille fremragende fodbold i 1. Division. Det er en helt speciel følelse at være en del af det fællesskab, som opstår omkring klubben, fortæller Tind. Det er ikke kun spillerne på banen, der kæmper, men også byens borgere, der møder op, hepper og bakker op om holdet. Det skaber glæde og stolthed, og det mærkes i hele byen.

Når FC Fredericia kæmper sig til resultater på fodboldbanen, eller når Fredericia Håndboldklub vinder afgørende kampe, ser Peder Tind en begejstring, der smitter. – Fyrtårnene bidrager til vores bys identitet og gør os stolte. Vi kan sende 600 mennesker til fodbold i Svendborg, selvom vi taber, og stadig skabe en fantastisk stemning, siger han. – Det handler ikke kun om at vinde, men om at være med, at stå sammen, og at fejre de små og store sejre, som definerer os som by.

Fremtiden for Fredericias fyrtårne

Men fremtiden for fyrtårnene i Fredericia kræver både investeringer og visioner. – Vi skal blive ved med at kæmpe for disse fyrtårne, understreger Tind. De har store ambitioner, som rækker langt ud over, hvad der er muligt med de nuværende ressourcer. Stadionudvidelser, forbedringer af arenaer og udvikling af nye projekter er vigtige skridt for at sikre, at disse fyrtårne kan fortsætte med at lyse klart.

Han nævner planerne om en ny arena og stadionudvidelser, hvor siderne bliver lukket, som konkrete eksempler på de ambitioner, der findes i byen. – Selvfølgelig har kommunen sine begrænsninger, når det kommer til økonomi, men vi skal sikre, at der er et fællesskab omkring erhvervslivet, og at vi finder ekstern finansiering, siger Tind. – Museum Fredericia er et andet kommende fyrtårn, som kan blive en stor attraktion i fremtiden, og vi skal arbejde hårdt på at få fondsmidler og støtte til at realisere disse drømme.

Et levende fællesskab i bevægelse

Peder Tind mener, at det er afgørende, at kommunen viser engagement og opbakning til fyrtårnene. – Når vi som kommune melder klart ud og viser, at vi støtter op om projekterne, hjælper det også med at tiltrække ekstern finansiering. Og det er netop denne form for samarbejde og engagement, der gør, at vi i Fredericia kan udvikle os som kulturens og sportens metropol.

Han peger på, hvordan byen i løbet af de sidste 10 år har oplevet en markant positiv udvikling, selvom der stadig er udfordringer. – Vi skal ikke bare hvile på laurbærrene. Vi skal stræbe efter at være den bedste håndboldby, vi kan være, og vi skal fastholde vores position som en stærk aktør inden for musical og teater, siger Tind. – Jeg tror ikke på hurtige løsninger, men jeg tror på en langsigtet indsats, hvor vi bygger videre på de stærke fundamenter, vi allerede har.

Fredericia – en by fuld af oplevelser

Med et smil reflekterer Tind over den mangfoldighed af oplevelser, byen har at tilbyde. – Forestil dig en by, hvor du hver dag kan opleve noget nyt – fra store sportsbegivenheder til koncerter og teaterforestillinger. Fredericia er den by, siger han. Og når vi investerer i vores fyrtårne, investerer vi også i os selv som by. Det skaber en stolthed og en fællesskabsfølelse, som er uvurderlig.

– Jeg er utrolig begejstret og stolt af vores fyrtårne, afslutter han. De fortæller historien om, hvem vi er, og hvad vi kan. Og når vi kan stå sammen om dem, kan vi virkelig skabe noget særligt her i Fredericia.

Læs hele MAGASINET her

Håndboldherrernes holdleder er død

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Et samlingspunkt for herrelandsholdet gennem næsten 20 år er her ikke længere. Kai Johannsen døde efter kort tids sygdom natten til tirsdag den 17. september.

Kai Johannsen har pakket den sidste taske med kamptrøjer og leveret sin sidste drillende kommentar i landsholdslejren.

Siden 2006 har den vellidte holdleder spillet en enormt vigtig rolle for Håndboldherrerne som både praktisk men også socialt omdrejningspunkt.

Spillertrupper ændrer sig, men altid har Kai Johannsen været det faste anker på bænken, der har haft styr på alle de små detaljer, så spillere og trænere har kunnet holde fokus på banen.

– Kai var et helt fantastisk menneske, som har haft en enorm betydning for landsholdet. Han har været med gennem hele dansk herrehåndbolds succesperiode og har haft stor indflydelse på det gode sammenhold og det stærke miljø, der er bygget op på holdet, siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Kai Johannsen, der blev 64 år, er født i Flensborg og har hele sit liv været stolt repræsentant for det danske mindretal i Sydslesvig.

Han spillede selv, hvad han kaldte hyggehåndbold i Bov IF, da han mødte DanskHåndbolds tidligere formand, Per Bertelsen, og en vej til sportens øverste hylde blev brolagt.

– Jeg nævnte for ham, at hvis jeg kunne hjælpe med noget i DHF-regi, kunne han da bare sige til. Han ringede dagen efter og sagde “vi skal køre i morgen”. Jeg skulle lige have fri fra mit arbejde, men de var velvillige, og så var jeg i gang, har Kai Johannsen fortalt Horsens Folkeblad.

Han var pædagoguddannet og har arbejdet omkring 30 år på Rønshoved Skolehjem. Men undervejs i sin karriere nåede han også en periode som fuldtidsansat i DanskHåndbold, da han kombinerede rollen som holdleder med en stilling som elitevejleder.

– Uanset om tingene gik godt eller skidt, kunne man altid regne med godt humør hos Kai, og han havde altid overskud til at hjælpe med det, man havde brug for. Så Kai var et rart holdepunkt, hvor man altid vidste, hvad man fik – godt humør, ekstremt hjælpsom og styr på tingene. Han var guld værd for holdet, siger Mads Mensah Larsen.

Kai Johannsen nåede mange store højdepunkter med landsholdet – både OL-guld samt tre VM- og to EM-triumfer under ledelse af Ulrik Wilbek, Gudmundur Gudmundsson og Nikolaj Jacobsen. Men sommerens OL måtte Kai Johannsen desværre melde afbud til kort før afrejse på grund af sygdom.

Holdlederens betydning for landsholdet stod alligevel lysende klart for enhver efter finalesejren, hvor assistenttræner Henrik Kronborg kunne tage overtrækstrøjen af og fremvise den t-shirt med et foto af Kai Johannsen, han havde haft på indenunder, og som en lang række spillere gav et kys med på vejen. På den måde kom holdlederen alligevel med på podiet i ånden.

Nu genåbner den transformerede Designskole i Kolding

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter halvandet års byggearbejde og mange års forberedelse kan studerende og ansatte på Designskolen Kolding endelig flytte ind i de transformerede lokaler på Ågade 10. Cubo Arkitekter står bag transformationen, som er realiseret via fondsstøtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og skolen selv.

Designet er inspireret af Bauhaus’ funktionelle og minimalistiske stil, hvor industrielt præg og rig historie er integreret. Den oprindelige bygning har en industriel fortid, som lampefabrikken SOLAR, som er bevaret og kombineret med moderne elementer. Selve bygningen er åben med lys, lydisolerende glasvægge og tilgængelige rum, der inviterer til såvel samarbejde som faglig fordybelse.

I transformationen er der – så vidt det har været muligt – arbejdet med en bæredygtig tilgang, hvor eksisterende materialer er blevet genbrugt, og nye løsninger udviklet for at balancere æstetik, funktionalitet og sikkerhed. Principperne for transformationen kiler sig således ind i en af designskolens bærende værdigrundlag at fungere som et laboratorium for bæredygtigt design.

Designskolen Kolding ©2024 Palle Peter Skov

Den officielle indvielse af Designskolen Kolding finder sted fredag den 20. september.

Den 4. oktober fra kl. 14 – 19 afholdes Åbent Hus-arrangement for offentligheden med guidede ture i den transformerede bygning og afgangsudstillingen.

– Efter renoveringen skal de studerende være i centrum i et fællesskab, der emmer af designfaglighed og højt til loftet. Vores hus og omgivelser skal give rammerne for den mest kreative udfoldelse for de designere, der skal forme vores fremtid, siger Lene Tanggaard, rektor på Designskolen Kolding.

Nanna Ulrich Gudum, forperson for Designskolen Koldings bestyrelse, designchef ved LEGO Group:

– Renoveringen vil understøtte, at vi i fremtiden også har dygtige dimittender, der kan komme direkte ud og skabe værdi i virksomhederne og løse de store udfordringer, vi som planet står overfor. Vi oplever allerede nu, at virksomheder og omverdenen vil samarbejde med designerne. Det skruer vi op for nu, Nanna Ulrich Gudum.

Designskolen Kolding ©2024 Palle Peter Skov

Fakta:

  • Designskolen Kolding vil være Danmarks og et af Europas førende designuniversiteter
  • Designskolen Kolding har tre Labs, som er førende på designforskningen inden for bæredygtighed og design, leg og design og social design.
  • Bæredygtighed og Design udfører designforskning og udviklingsarbejde i samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner, som styrker designbidraget i den grønne omstilling.
  • Leg og Design sætter mennesket i centrum for laboratoriets arbejde gennem legen og det, leg gør for mennesker.
  • Social Design udvikler og forsker i design for at skabe social og kulturel forandring.
  • 40 procent af Designskolen Koldings finansiering er ekstern.
  • Dimittend-ledigheden er faldet markant i de sidste år (2021: 30,8 % // 2022: 22,2 % // 2023: 14,4 %).
  • Designskolen Kolding har en lang tradition for ekstern samarbejder med Kolding Kommune, LEGO, Kvadrat, Georg Jensen Damask, Grundfos, Le Klint, Fredericia Furniture, Sygehus Lillebælt m.fl. Desuden samarbejder studerende med en ekstern virksomhed eller organisation som led i deres afgangsprojekt.
  • Den A.P. Møllerske Støttefond har bidraget til transformationen med 24 mio. kr., Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden med 15 mio. kr. og Augustinus Fonden med 11 mio. kr. Designskolen Koldings egenfinansiering er på 17,8 mio. kr.
  • Ombygningen har stået på i godt 1 1/2 år og er færdiggjort til tiden:
  • Arkitekt og totalrådgiver:
  • Cubo Arkitekter.
  • Ingeniør: Spangenberg & Madsen, ABC Rådgivende Ingeniører og VM Acoustics
  • Bygherrerådgiver: Tegnestuen Mejeriet.
  • Hovedentreprenør: Hansson & Knudsen

Rådgivningen blev vundet i konkurrence med forudgående prækvalifikation.

Bredt flertal står bag robust 2025-budget i Region Syddanmark

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Budgetforlig Region Syddanmark 2024. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Et bredt flertal i det syddanske regionsråd har den 17. september indgået forlig om Region Syddanmarks 2025-budget. Budgettet på 32 mia. kroner er robust og indeholder blandt andet ekstra penge til initiativer, der skal skabe mere nærhed og lighed i det syddanske sundhedsvæsen.

Regeringens udspil til ny struktur på sundhedsområdet er på trapperne. Med budgettet for næste år har aftaleparterne taget de nødvendige skridt for at sikre, at Region Syddanmarks sygehuse og andre opgaver er godt rustet til en fremtid med en ny struktur.

Budgettet for 2025 er solidt og sikrer, at der er ro og forudsigelighed om økonomien på de syddanske sygehuse i 2025. Samtidig er der fundet plads til, at aftaleparterne kan prioritere ekstra penge til blandt andet mere nærhed og lighed i sundhedsvæsenet.

Aftaleparterne er desuden enige om, at det er en vigtig opgave i 2024 at få ventetiden til udredning og behandling tilbage til niveauet før COVID-19.

Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) siger:

– Regeringen kommer snart med et udspil til, hvordan det danske sundhedsvæsen skal indrettes i fremtiden. Vi ved lige nu ikke, hvordan fremtiden ser ud. Men med det her budgetforlig har et stort flertal i regionsrådet sørget for, at vi kan gå en ny struktur i møde med ro i sindet. Vores økonomi er robust, og de syddanske sygehuse er godt rustet til fremtiden. Desuden har vi fundet ekstra penge til nye initiativer til mere nærhed og lighed i det sundhedsvæsen, som skal hjælpe syddanskerne. Vi er også enige om ekstra penge til psykiatrien, og mange af initiativerne her vil også skabe mere lighed i sundhed.

39 medlemmer står bag budgettet

Bag forliget om næste års budget står Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og løsgænger Karsten Byrgesen. Samlet set bakker 39 ud af regionsrådets 41 medlemmer op om Region Syddanmarks budget for næste år. Dansk Folkepartis Carsten Sørensen og løsgænger Sabrina Bech Bartholin er ikke med i forliget.

Ventetiderne er på vej tilbage til normalen

En af de mest synlige konsekvenser af COVID-19 var lange ventetider for at komme til behandling på de syddanske sygehuse. Regionsrådet har allerede truffet en lang række beslutninger, der giver sygehusene de bedst mulige betingelser for at nedbringe ventetiderne. Det har hjulpet, og aktuelt er billedet, at overholdelsen af udredningsretten er på vej tilbage til niveauet før COVID-19, og at der er sket et væsentligt fald i ventetiderne.

Mere nærhed og lighed

Region Syddanmark har sammen med kommunerne etableret mere end 15 sundhedshuse i hele regionen og et nærhospital i Middelfart. Det gode samarbejde med de syddanske kommuner og en række konkrete lokalaftaler med almen praksis er baggrunden for, at regionen er nået så langt med det nære sundhedsvæsen.

Med denne budgetaftale er aftaleparterne enige om yderligere initiativer, der styrker det nære sundhedsvæsen. Blandt andet har parterne fundet penge til en regional kiropraktorvagt og penge til klinikker for seksuel sundhed, der dermed er gjort varige.

Regionsrådet har tidligere prioriteret en lang række initiativer, som bidrager til, at uligheden ikke forstærkes, når borgerne møder sundhedsvæsenet. Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte penge til for eksempel en peer-mentor og Solsikkesnoren.

Fortsat prioritering af psykiatrien

Aftaleparterne er enige om at videreføre den klare prioritering af psykiatrien også i 2025. Psykiatrien er på trods af tidligere prioriteringer presset af flere patienter og udfordringer med at rekruttere personale.

Aftaleparterne er blandt andet enige om at oprette et ekstra ydernummer til en privatpraktiserende psykiater på Sydfyn og penge til at styrke psykiatriforskningen med 10 mio. kr.

Grøn omstilling

Regionsrådet har sat et ambitiøst mål om, at regionens samlede udledning af CO2 skal reduceres med mindst 35 procent frem mod 2030.

Klimaregnskabet for 2023 viser et fald på 12 procent i udledningerne siden 2020, og der er vedtaget delstrategier, der anviser reduktioner på yderligere 25 procent. Region Syddanmark er desuden førende nationalt på udvikling af klimavenlig mad og bæredygtige lægemidler.

Aftaleparterne fastholder den store fokus på reduktion af CO2. I de kommende år skal der være kliniknære indsatser på klimaområdet, der vil forandre den daglige drift på operationsstuer, sengestuer og røntgenafdelinger.

Formel vedtagelse 30. september

Region Syddanmarks budget for 2025 vedtages formelt på regionsrådsmødet mandag den 30. september 2024.

Region Syddanmarks samlede driftsbudget er i 2025 på i alt cirka 32 mia. kr. For de penge leverer cirka 26.500 fuldtidsmedarbejdere sundheds-, psykiatri- og socialydelser til de 1,2 mio. syddanskere og arbejder med at styrke den regionale udvikling.

Indbrud på Blåkildevej

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Et indbrud fandt sted på Blåkildevej i Ejby mellem mandag den 9. og tirsdag den 17. september.

Ifølge oplysninger fra Fyns Politi brød gerningsmanden ind i ejendommen ved at bryde et vindue op, hvilket gav adgang til huset.

Under indbruddet blev der stjålet kontanter fra flere tegnebøger og punge. Ejeren af ejendommen har anmeldt hændelsen til politiet, der nu efterforsker sagen nærmere.

Politiet opfordrer borgere til at være opmærksomme på mistænkelig adfærd i nærområdet og kontakte dem, hvis man observerer noget usædvanligt.

Indbrudstyv stjal værktøj til 40.000 kroner

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I perioden mellem mandag september og tirsdag september blev der begået indbrud i en villa på Prangervej i Fredericia.

Gerningsmændene skaffede sig adgang ved at bryde et vindue op. Fra villaen blev der stjålet værktøj til en værdi af ca. 40.000 kroner. Politiet efterforsker sagen, men der er endnu ingen oplysninger om mistænkte.

1...831832833...1.794Side 832 af 1.794
Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding. Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...
Uhensigtsmæssig kørsel førte til motorvejsuheld ved Fredericia – bil endte på siden i grøften

Uhensigtsmæssig kørsel førte til motorvejsuheld ved Fredericia – bil endte på...

Middelfart Boldklub siger farvel til Christian Boyum

Middelfart Boldklub siger farvel til Christian Boyum

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

Tre indbrud anmeldt i Kolding i løbet af julenatten

Tre indbrud anmeldt i Kolding i løbet af julenatten

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER