-1.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Gymnasieklasse besøgte nyudnævnt skatteminister

0

Egentlig skulle 3.k fra Fredericia Gymnasium have en rundvisning på Christiansborg af socialdemokraten Rasmus Stoklund i forbindelse med et par studiedage i København, men som følge af regeringsrokaden, for tre uger siden, kunne det ikke længere lade sig gøre, fordi Rasmus Stoklund blev ringet op af statsmininister Mette Frederiksen og bedt om at bemande Skatteministeriet.

Det var ærgerligt for 3.k, som med samfundsfag på A-niveau, havde set frem til at få en rundvisning i det danske parlament af Stoklund og en efterfølgende dialog om dansk politik.

Rasmus Stoklund havde dog et godt øje for gymnasieklassen, da han selv er tidligere student fra gymnasiet, årgang 2003. Så ministerens kalender blev ændret, hvilket åbnede for at klassen kunne komme på besøg i Nicolai Eigtveds Gade på Christianshavn, hvor Skatteministeriet har hjemme.

Skatteministeren tog pænt imod eleverne med kaffe og croissants og redegjorde kort for skattevæsenets hovedopgaver. Ret hurtigt blev der spurgt ind til, hvordan det var at blive ringet op af Statsministeren for at blive minister. Stoklund fortalte, at det er en udfordrende opgave, men et vigtigt område, da skat finansierer vores universelle velfærdsstat. Udfordringerne med ministerarbejdet blev uddybet med denne bemærkning:

– Før eller siden får man kritik som politiker og jeg har allerede fået min første sag med indbetaling af ejendomsskat.

Stoklund fortalt videre at politik ikke handler om at gøre alle tilfredse, men at sikre at mange interesser i samfundet bliver dækket af kompromisser så fællesskabet fungerer. Et eksempel herpå er den Grønne Trepart som skal nedbringe CO2-mængden til gavn for de danske indre farvande.

Der blev også spurgt til om Socialdemokratiet går til valg med en ny SVM-regering som grundlag:

– Det kan jeg ikke afgøre med sikkerhed. Det besluttes løbende henimod et kommende valg forår eller i sommeren 2026, sagde Rasmus Stoklund.

Ved besøg i ministerkontoret var eleverne nysgerrige på hvordan Stoklund finder balance mellem ministerjobbet og familielivet

– Jeg sørger for at spise morgenmad med børnene og aflevere dem i institutionerne. Så henter min kone børnene. Når jeg så kommer hjem ca. 17.30 er jeg sammen med familien og undgår at tale om politik. Når de så er lagt til ro arbejder jeg videre med de politiske sager og dem er der kommet flere af med nye lektier på skatteområdet, forklarede Stoklund.

3.k er glade for at kunne få indblik i hvordan skatteministeriet fungerer og hvordan det er at træde ind i opgaverne som ny minister. Det er med til at gøre undervisningen med realistisk og forståelig. Stoklund opfordrede også de unge 3.g’ere til at interessere sig for politik og gå ind og tage ansvar for udviklingen af samfundet.

Om at beslutte sig

0
This Way or That way
Tidens Ledelsesparadoks

Evnen til at beslutte sig og fastholde sine beslutninger, så længe det giver mening, er en afgørende kompetence, som enhver leder bør have i sin værktøjskasse uanset branche og ledelsesniveau. Ja, det er afgørende for alle mennesker for – i sidste ende – at kunne skabe sig et meningsfuldt liv. Og beslutningsevnen er en vigtig del for at kunne sætte sig mål og nå dem, som jeg skrev om i en tidligere artikel. Derfor handler denne artikel om evnen til at kunne træffe beslutninger, og fastholde dem, så længe de giver mening, og beslutningerne er konsekvenserne værd.

Hvad er en beslutning?

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små beslutninger mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, hvor sidstnævnte styres af vores underbevidsthed, som del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi påstår, at vi ikke havde noget valg, så passer det ikke, for vi kunne også beslutte ikke at gøre noget. Ikke at gøre noget er også et valg.

Vi skal være glade for, at vores underbevidsthed dagligt træffer uendelig mange beslutninger for os. Det skal vi blandt andet, fordi styringen af vores krop fysiologisk er særdeles kompleks og foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i, kontrollere og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke dette. I denne artikel begrænser jeg mig dog til de bevidste beslutninger vi træffer, og gemmer vores evne til at påvirke vores underbevidstheds beslutninger til en anden god gang.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver kompetencen til at kunne fremskaffe det bedst mulige grundlag ud fra de til enhver tid givne omstændigheder. Behovet for dette beslutningsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og hvilken branche det drejer sig om. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, andre brancher kræver noget mindre, mens igen andre brancher må agere i en verden, hvor grundlaget for beslutningstagning ofte er ekstremt mangelfuldt, og kravet om en effektiv risikostyring sætter ind.  Et beslutningsgrundlag skal dog under alle omstændigheder identificeres og etableres.

Ud over at træffe en beslutning på et givet grundlag, består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor lang tid der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels hvor længe den pågældende beslutning fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og reelt ser beslutningen gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi kun om en hensigt med begrænset værdi.

En beslutning er derfor kun en beslutning, når der er truffet et valg på det bedst mulige grundlag, og når beslutningen reelt er ført ud i livet enten alene, sammen med eller ved hjælp af andre. Efterfølgende skal beslutningen fastholdes, så længe den giver mening i den pågældende kontekst, som vi befinder os i. Det gælder både for det enkelte menneske, lederne, virksomheder, organisationer, foreninger og som samfund.

At gennemføre en beslutning

En beslutning bliver dermed en form for midlertidig fastlåst adfærd for at opnå de mål og visioner, som vi har sat os ud fra den mission, som vi bevidst eller ubevidst er på. I samme øjeblik den midlertidige fastlåste adfærd ikke er i tråd med vores mission i den foranderlige verden, som vi er en del af, så er det tid til at genoverveje og droppe tidligere beslutninger og træffe nye og gennemføre dem, så sammenhængen genoprettes.

Når vi indtager den opfattelse og overbevisning, at en beslutning er en form for midlertidig fastlåst adfærd, så bliver det lettere at træffe beslutninger. Vi frigør os fra oplevelsen af, at den beslutning, som vi er i gang med at træffe, er endegyldig og uigenkaldelig. Beslutningen behøver ikke længere at være 110 % præcis. Beslutningen skal kun med en vis grad af sandsynlighed ramme inden for målskiven ud fra de mål, vi har sat os.

Vi er tilbage til tidsdimensionen, fordi rettidige beslutninger er i dag – mere end nogen sinde før – afgørende for menneskers, virksomheders og samfunds trivsel og udvikling. Specielt i forhold til indgroede vaner er vi mennesker udfordret på at træffe nye beslutninger. Det gælder paradoksalt nok oftest de dårlige af slagsen. Men jo bedre vi er til at opstille mål for vores nye og fremadrettede adfærd (SMARTER-mål, som jeg skrev om i en tidligere artikel), jo lettere bliver det at beslutte os for at nå dem og efterfølgende nå dem.

Måden hvorpå vi træffer og gennemfører beslutninger på er forskellig. Både som individer og som ledere har vi hver især vores individuelle beslutningsstrategi (er). Individuelt ofte flere forskellige beslutningsstrategier, der afhænger af konteksten, om det er arbejdsmæssigt, familiemæssigt eller i anden sammenhæng. Vores evne til at beslutte os og gennemføre vores beslutninger er præget af vores individuelle identitet, overbevisninger, værdigrundlag og etik, samt de kendetegn for ledelse og ledelsesprincipper, der præger vores adfærd.

For lederen betyder det, at beslutningsformen og beslutningsindholdet med fordel kan og bør afspejle så mange fællesnævnere som muligt, både hos medarbejderne og lederen, virksomheden, organisationen og samfundet.

Afrunding

En beslutning er i min optik kun en beslutning, hvis den gennemføres. Hvis ikke er der kun tale om en hensigt. Beslutningsprocessen fra idé til virkeliggørelse bliver derfor afgørende for, om der bliver tale om en realiseret beslutning. Selve beslutningsprocessen og modellerne herfor vender jeg tilbage til i senere artikler. De fortjener nemlig en helt særlig plads i artikelserien ”kunsten at lede”, for der er flere andre ledelsesaspekter, som vi med fordel bør have på plads, inden da.

I næste artikel sætter jeg fokus på et par andre målsætningsmodeller, som lederen med fordel kan sin leder-værktøjskasse med.

3D-print og biodiversitet: Skoleelever skaber fremtidens rev

0

I en tid, hvor teknologi og bæredygtighed går hånd i hånd, finder innovative projekter vej til lokale skoleelever i Fredericia. Et sådant projekt blev gennemført onsdag og torsdag i samarbejde med Fredericia Kommune, hvor elever fra 7. og 8. klasse på byens skoler fik mulighed for at designe og 3D-printe kunstige rev, der skal styrke biodiversiteten i Kanalbyen.

Projektet fandt sted på Makerspace på Kulturkasernen, hvor eleverne blev introduceret til 3D-print teknologiens mange muligheder. Arrangementet var en del af et samarbejde mellem Kanalbyen og Nordea-fonden, som gjorde det muligt for virksomheden StoneReefs at deltage. StoneReefs var på stedet for at guide eleverne gennem designprocessen og forberede de 3D-printede strukturer, som senere vil blive omdannet til betonversioner og nedsænket i Kanalbyen. Naturvejleder fra Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, var også til stede.

Mikkel Brich fra StoneReefs, som har haft det overordnede ansvar for ledelsen af projektet, giver en dybdegående forklaring på de mange elementer, der tilsammen gør dette specifikke projekt så enestående og banebrydende inden for både undervisning og bæredygtighed:

– Projektet her er egentlig delt op i flere forskellige formål. Vi 3D-printer i stor skala. Vi printer både bygninger og kunstige rev, som skal hjælpe med biodiversiteten. I samarbejde med Fredericia Kommune skal vi sætte nogle kunstige rev ned i Kanalbyen for at fremme biodiversiteten. Tanken bag det projekt, vi arbejder med her, er at få 7. og 8. klasser fra byens skoler til at være med til at designe, hvordan disse rev skal se ud, siger Brich og fortsætter:

– De har fået nogle kriterier, de skal holde sig inden for. Vi forsøger at målrette det, så det bliver habitat til ål. Først sidder eleverne og tegner på papir. Derefter, som de er i gang med nu, skal de konvertere deres tegninger til 3D-film. Når det er gjort, printer vi det ud, og så placerer vi otte forskellige rev i Kanalbyen.

Projektet har flere lag af læring og innovation. Eleverne blev først bedt om at skitsere deres idéer på papir. Dette gav dem en grundlæggende forståelse af, hvordan designprocessen fungerer, før de skulle omsætte deres tegninger til digitale 3D-modeller. Det var en udfordrende opgave, men eleverne tog imod den med entusiasme. Efter at have gennemført deres 3D-modeller, blev disse printet på Makerspaces 3D-printere, og de resulterende modeller blev en konkret forsmag på, hvordan deres designs ville tage form i den virkelige verden.

Det endelige mål med projektet er at nedsænke de store betonversioner af elevernes designs i Kanalbyen til efteråret. Disse kunstige rev skal fungere som skjulesteder for ål og småfisk, hvilket vil bidrage til at styrke biodiversiteten i området.

Dette projekt viser, hvordan innovation og uddannelse kan forenes for at skabe løsninger, der har en positiv effekt på både samfundet og miljøet. For eleverne i Fredericia er det en enestående mulighed for at være medskabere af deres fremtidige miljø, og for Stone Reefs er det en chance for at demonstrere, hvordan teknologi kan bruges til at fremme bæredygtighed på en meget konkret måde.

Fredericiansk landstræner tager til EM i Slovakiet

0

Når der fra onsdag til lørdag afholdes EM i dart for landshold, så vil den lokale landstræner fra Fredericia, Daniel Thybøl, naturligvis være med på flyet til Slovakiet, hvor mesterskaberne afholdes.

Daniel Thybøl har stået i spidsen for det danske herrelandshold siden december sidste år, og debuterede officielt som landstræner ved de nordiske mesterskaber i Island tilbage i maj. Her sikrede Danmark sig sølvmedaljer, og var dermed kun overgået af forhåndsfavoritterne fra Sverige.

Ved EM deltager 40 nationer i alt, og med hård konkurrence fra store dartlande som England, Holland og førnævnte Sverige kan det blive svært at hive metal med hjem, men mindre kan også gøre det, lyder det fra den blot 28-årige landstræner.

– Dansk dartsport befinder sig et rigtig godt sted for tiden, og udviklingen går ubetinget i den rigtige retning. Vi stiller da også med et konkurrencedygtigt hold, men vi ved også, at der fortsat er et stort udviklingspotentiale i vores spillere. Derfor skal vi ikke toppe i år, og derfor er det heller ikke en skuffelse, hvis vores præstationer ikke rækker til medaljer, fortæller han.

– Når det er sagt, så efterstræber vi selvfølgelig at gøre det så godt som muligt, og rammer vi dagen, så kan vi også besejre selv de aller bedste, tilføjer han.

Det danske dartlandshold består af Andreas Toft Jørgensen, Simon Bak, Michael Mogensen og Brian Løkken.

Når Daniel Thybøl ikke står i spidsen for det danske herrelandshold i dart, så arbejder han som folkeskolelærer på Kirstinebjergskolen i Fredericia.

Tilbagekaldelse af snackpølser fra Hanegal

0

Fødevarestyrelsen har udsendt en tilbagekaldelse af et parti snackpølser fra Hanegal A/S efter at have konstateret misfarvning og en syrlig smag i produkterne.

Ifølge Fødevarestyrelsen gør disse fejl produkterne “uegnede som fødevare,” og de råder derfor forbrugerne til at kassere pølserne eller returnere dem til den butik, hvor de er købt.

Tilbagekaldelsen omfatter to typer snackpølser fra Hanegal: “Salami Stick” og “Beef Stick,” begge i pakker med et nettoindhold på 25 gram. De specifikke partier, der tilbagekaldes, har bedst-før datoer fra 2. oktober 2024 til 22. november 2024.

De berørte produkter omfatter:

  • Hanegal Salami Stick
    • EAN-kode: 5709760003775
    • Bedst-før datoer: 02.10.2024, 05.10.2024, 15.10.2024, 29.10.2024, 05.11.2024, 14.11.2024, 22.11.2024

  • Hanegal Beef Stick
    • EAN-kode: 5709760003782
    • Bedst-før datoer: 02.10.2024, 05.10.2024, 15.10.2024, 22.10.2024, 29.10.2024, 05.11.2024, 14.11.2024, 22.11.2024

Produkterne er blevet solgt i en lang række supermarkeder over hele landet, herunder Rema1000, Føtex, Bilka, Netto, Meny, Coop365, Kvickly, Brugsen, Dagli’Brugsen og SuperBrugsens butikker samt online via nemlig.com.

Hanegal A/S opfordrer også forbrugere, der har købt disse produkter, til at returnere dem til butikken, hvor de er købt, eller til at kassere dem. De understreger desuden, at hvis du har et af de tilbagekaldte produkter i din besiddelse, bør du undlade at indtage det.

Ege er tilbage i de vante rammer

0

Christian Ege Nielsen er en mand, der kender Fredericia som sin egen bukselomme. Som aktiv spiller for FC Fredericia i hele ti år, fra 2012 til 2022, spillede han 310 kampe for klubben og bar anførerbindet fra 2015 og frem. Nu er han tilbage i klubben igen i en ny rolle.

Døren til trænerkontoret står på klem, og Christian Ege er midt i en samtale. Han signalerer med et smil og to fingre i vejret.

– Jeg er klar om to minutter.

To minutter til at tale om livet som træner og hans tilbagevenden til Monjasa Park, hvor han har tilbragt utallige timer som spiller og nu som træner.

Ege, som han kaldes blandt venner og kollegaer, har gennemgået en bemærkelsesværdig rejse fra midtbaneslider og leder på banen til en rolle som assistenttræner for sit elskede hold. Efter en periode på to år som spillende assistenttræner i Aarhus Fremad, er han nu tilbage i Fredericia i en ny rolle, hvor han skal være med til at forme den nuværende trup.

Ege overtog rollen som assistenttræner fra Anders Clausen i sommeren 2024. En rolle, han har taget på sig med stor iver og et ønske om at bringe sin erfaring og passion videre til en ny generation af spillere. Overgangen fra aktiv spiller til træner har ikke været uden sine udfordringer, men for Ege har det været en naturlig udvikling, som han har grebet med begge hænder.

Tilbage til Fredericia i en ny rolle

Ege taler åbent om sin beslutning om at vende tilbage til FC Fredericia.

– Jeg har altid haft en stærk forbindelse til klubben. Selv da jeg var i Aarhus Fremad, holdt jeg stadig kontakten med Stig Pedersen og Michael Hansen fra FC Fredericia, fortæller han.

Efter to år som spillende assistenttræner i Aarhus Fremad, hvor han balancerede rollen som spiller og træner, følte Ege, at det var tid til at tage det næste skridt i sin karriere.

– Jeg spillede i Aarhus, men jeg følte, at det var på tide at stoppe som aktiv spiller. Min krop begyndte at sende nogle tydelige signaler, som jeg ikke var vant til. Så jeg tror, det var det rigtige for mig at tage afsted til Aarhus i første omgang og prøve at se, om trænergerningen var noget for mig. Jeg fik muligheden for at være spillende assistent, hvilket gav mig en god overgang fra spiller til træner, forklarer Ege.

Overgangen fra aktiv spiller til træner var ikke kun en karrieremæssig beslutning for Ege; det var også en beslutning, der passede godt til hans familie.

– Jeg er lige blevet far igen, så der var naturligvis også nogle overvejelser omkring det. Jeg vidste, at jeg ville komme ind i et fuldtidssetup, som var lidt mere konkurrencepræget, end jeg var vant til i Aarhus. Men jeg kendte Michael og vidste, hvad han står for, og hvor dygtig han er. Det var en god mulighed for mig at lære endnu mere, siger Christian Ege.

En blød overgang til trænerrollen

Ege reflekterer over sine år som spillende assistenttræner i Aarhus Fremad, hvor han arbejdede tæt sammen med sin tidligere træner, Morten Dahm Kjærgaard, som også har en fortid i FC Fredericia som assistenttræner.

– Morten og jeg kender hinanden rigtig godt fra vores tid i Fredericia, og vi har opbygget et specielt bånd. Han gav mig meget ansvar fra dag ét, hvilket gjorde overgangen til trænerrollen meget nemmere for mig. Det var det perfekte skridt, da jeg begyndte at tænke på trænergerningen, siger Ege.

Rollen som spillende assistenttræner gav Ege mulighed for at tage de første skridt mod trænerkarrieren, mens han stadig var en del af spillet på banen.

– Det var en blød overgang, hvor jeg langsomt kunne vænne mig til trænerrollen, samtidig med at jeg stadig kunne spille. Jeg lærte hurtigt, at det at være træner handler om meget mere end at spille fodbold. Det handler om at skabe en kultur, et fællesskab og en forståelse blandt spillerne, forklarer Ege.

Fra leder på banen til leder på sidelinjen

Overgangen fra spiller til træner har været en lærerig proces for Ege, men også en naturlig udvikling.

– Som spiller havde jeg et stort temperament på banen. Jeg har altid været meget engageret og passioneret, når jeg spillede. Men nu, som træner, har jeg lært, at det er vigtigt at bevare roen og have et overblik. Jeg tror, at mit temperament som spiller blev stimuleret af den høje puls. Når du står på sidelinjen, er pulsen lidt lavere, og man har tid til at tænke mere klart, siger Christian Ege.

Ege mener, at hans nye rolle som træner kræver en anden tilgang end som spiller.

– Jeg har lært, at det er okay at tabe en gang imellem og acceptere, at vi ikke kan kontrollere alt. Når dommeren dømmer noget, eller en spiller laver en fejl, prøver jeg at være rolig og finde en løsning. Den ro tror jeg på kan smitte af på spillerne, forklarer han.

Men selvom Ege har ændret sin tilgang, betyder det ikke, at han har mistet sin konkurrenceånd.

– Jeg kan stadig godt lide at konkurrere, men nu gør jeg det mere gennem mine spillere. Jeg ønsker, at de skal klare sig godt, præstere deres bedste og udvikle sig, siger han.

En ny rolle med ansvar og tillid

Som assistenttræner for FC Fredericia har Ege fået en række ansvarsområder, som han skal varetage i tæt samarbejde med cheftræneren Michael Hansen.

– Min vigtigste opgave er at assistere Michael og hjælpe ham bedst muligt. Vi taler om, hvordan vi skal gribe tingene an både dagligt og på længere sigt, fra træningsplanlægning til taktiske overvejelser, siger Ege.

Ege har også været nødt til at vænne sig til nye måder at arbejde på, især i forhold til brugen af teknologi og data.

– Da jeg startede her som spiller i 2012, var der ikke så meget teknologi involveret. Men nu bruger vi GPS-trackere, iPads til at se kampe live, og dataanalyseværktøjer som WyScout til at analysere modstandere og evaluere vores eget spil. Det er en helt ny verden, og jeg lærer stadig, fortæller han.

Men for Ege handler det ikke kun om tal og teknologi.

– Først og fremmest tror jeg på at bruge øjnene og se, hvad der sker på banen. Data kan bekræfte eller afkræfte vores fornemmelser, men jeg tror på, at det er vigtigt at have en god balance mellem intuition og teknologi, siger han.

Tilbage til byen

For Ege har det været en glæde at vende tilbage til Fredericia, en by, der har haft en stor betydning i hans liv både som spiller og nu som træner.

– Jeg boede faktisk i Aarhus de første seks år, da jeg spillede her, og flyttede først til Fredericia i 2018. Nu, hvor jeg er tilbage, kan jeg mærke, hvor meget det betyder at være tæt på klubben og familien, siger han.

Han bemærker også, hvordan det at bo i byen gør en forskel i forhold til trænerrollen.

– Der er virkelig nogle klare fordele ved at bo i byen. Man slipper for den daglige transporttid, hvilket giver mere tid til arbejdet og til familien. Jeg er glad for at være tilbage i Fredericia, hvor jeg føler mig hjemme, og hvor jeg kan være tæt på klubben og mine nærmeste, siger Christian Ege.

Den nye trænerdynamik

Samarbejdet med cheftræner Michael Hansen har været en stor del af Eges motivation for at vende tilbage til Fredericia.

– Jeg kendte Michael fra før og vidste, hvad han står for som træner. Han er en utrolig dygtig træner, og jeg vidste, at det ville være en fantastisk mulighed for mig at lære fra ham og udvikle mig som træner, siger Ege.

For Ege handler samarbejdet om tillid og åbenhed.

– Michael og jeg arbejder meget tæt sammen, og vi har en god dialog om, hvordan vi vil udvikle holdet. Jeg føler mig meget heldig over at arbejde sammen med en, der har så meget erfaring og viden, fortæller han.

Han understreger, at relationen mellem en cheftræner og assistenttræner er afgørende for et holds succes.

– Jeg ser min rolle som en støtte til Michael, men også som en, der kan bidrage med mine egne erfaringer og perspektiver. Det er en dynamik, hvor vi begge skal være åbne over for hinandens ideer og have en fælles vision for holdet, forklarer han.

En klar vision

Christian Ege Nielsen har store ambitioner som træner, men han har også en realistisk tilgang til fremtiden. ”Jeg ønsker, at vi som hold klarer os så godt som muligt. Jeg har ikke en bestemt liste over ting, jeg skal opnå. Det vigtigste for mig er at være et sted, hvor det giver mening for mig at arbejde, og hvor min familie har det godt, siger han.

Ege er bevidst om, at der er spekulationer om, hvorvidt han kunne blive cheftræner i fremtiden, men han lader ikke disse tanker påvirke ham.

– Det vigtigste for mig er, at Michael og jeg arbejder sammen som om, vi skulle være her for evigt. Vi fokuserer på at udvikle holdet og tænke langsigtet. Jeg bruger ikke tid på at spekulere over, hvad der kunne ske i fremtiden. For mig handler det om at være til stede i nuet og gøre det bedste, vi kan lige nu, siger han.

En kæmpe passion for fodbold

Christian Ege Nielsen er en mand, der lever og ånder for fodbold. Fra sin tid som spiller til sin nye rolle som assistenttræner, har han altid haft en passion for spillet og for at hjælpe andre med at blive bedre.

– Jeg elsker at være en del af et hold og arbejde sammen mod et fælles mål. Det er den følelse af fællesskab og sammenhold, der gør fodbold så specielt, siger han.

Han ser også sin nye rolle som træner som en mulighed for at give noget tilbage til klubben og byen, der har betydet så meget for ham.

– Jeg føler, at jeg har en forpligtelse til at hjælpe de unge spillere med at udvikle sig og opnå deres potentiale. Jeg vil gerne være en mentor for dem og hjælpe dem med at finde deres vej i fodboldens verden, slutter Ege.

Med sin erfaring, dedikation og passion er Christian Ege Nielsen en vigtig del af FC Fredericia og en mand, der har meget at tilbyde, både på og uden for banen. Hans rejse fra spiller til træner er kun begyndelsen på et nyt kapitel i hans fodboldliv.

Interviewet er bragt i den nyeste udgave af Fredericia Magasinet, som kan læses her.

En rejse fra spiller til direktør for Stig Pedersen

0

Stig Pedersen, tidligere spiller og nuværende direktør for FC Fredericia, har i mange år været en central figur i klubbens udvikling. Han startede sin karriere som spillende assistenttræner og har siden sommeren 1996 været ansat som direktør.

Under Stig Pedersens ledelse har FC Fredericia gennemgået en markant udvikling, og klubben er nu i gang med sin 24. sæson i træk i landets næstbedste fodboldrække, NordicBet Ligaen. Det er en rejse, der vidner om både udfordringer og en vilje til kontinuerlig udvikling.

Det hele startede dog som spiller i den røde trøje for Stig Pedersen, der sluttede af med at være spillende assistenttræner.

– Vi havde et godt hold dengang, men reglerne var meget anderledes. Vi var afhængige af kørepenger og dækning af udgifter. Men hvis vi skulle tage det næste skridt, måtte vi indføre egentlige kontraktregler, og det skete omkring 1996, siger Pedersen.

På dette tidspunkt var FC Fredericia ikke etableret i 1. division, men snarere en klub, der kæmpede for at finde sin plads på den danske fodboldscene.

– Jeg kan huske, at vi rykkede lidt op og ned i de år. Vi havde vores op- og nedture, men der skete ting, der begyndte at ændre klubbens fremtid. For eksempel solgte vi Mikkel Lindorf til Silkeborg, og det var et af de største salg i klubbens historie, siger Stig Pedersen.

Salget af Lindorff gav FC Fredericia en økonomisk indsprøjtning, som muliggjorde at hente blandt andet den nu afdøde Brian Fakkenor til klubben fra Esbjerg, og gav klubben mulighed for at lægge en mere ambitiøs plan for fremtiden.

– Det var et kæmpe beløb for os dengang, og det gjorde, at vi kunne tænke mere langsigtet. Det gjorde også, at vi kunne ansætte mere professionelt personale og begynde at bygge noget mere stabilt op, siger Stig Pedersen.

Etablering og tidlig udvikling

Med flere ressourcer og en klarere strategi begyndte FC Fredericia langsomt at etablere sig som en mere stabil klub i dansk fodbold.

– Omkring år 2000 begyndte vi virkelig at finde vores fodfæste. Vi ansatte også Ole Fritsen, og han blev en vigtig figur i vores udvikling. Jeg tror, det var tredje gang, vi havde ham i klubben, men denne gang markerede virkelig et skift i vores måde at tænke på, fortæller Pedersen.

Pedersen beskriver de tidlige år som en tid med stor transformation.

– Vi gik fra at være en klub, der i høj grad var drevet af frivillige kræfter, til en klub, der begyndte at få en mere professionel struktur. Det var en udfordring at balancere mellem at have en professionel ansat som mig selv og stadig være afhængige af de frivillige. Men vi formåede at få det til at fungere takket være den dedikation og støtte, vi fik fra bestyrelsen og folkene omkring klubben, siger Stig Pedersen.

Fra telte til moderne faciliteter

Pedersen mindes med et smil de dage, hvor klubben var nødt til at være kreativ for at kunne tilbyde noget ekstra til sine gæster på Baldersvej.

– Jeg husker, vi satte et telt op på det gamle stadion til VIP-gæster. Det var en fin start, men står i stor kontrast til, hvad vi har i dag. Det var en tid, hvor meget blev drevet af frivillige kræfter, og det krævede virkelig, at alle trak på samme hammel, fortæller Stig Pedersen.

Navne som Anni og Sanne bliver fremhævet som eksempler på de frivillige, der har været en del af klubbens historie fra begyndelsen og stadig er med i dag.

– De frivillige har altid været uundværlige for FC Fredericia. Uden dem ville vi ikke have den Superliga-standard, vi sigter efter, selvom vi stadig har en lang vej at gå, siger Pedersen.

I dag har FC Fredericia langt bedre faciliteter, herunder to nybyggede tribuner.

– Men vi mangler stadig at blive helt Superliga-klar. Vi skal have plads til 6.000 tilskuere for at opfylde kravene. Det er en udfordring, vi arbejder på at løse med hjælp fra kommunen, forklarer Stig Pedersen.

En langvarig streak i NordicBet Ligaen

Det er en stolt direktør, der ser tilbage på de sidste 24 sæsoner i NordicBet Ligaen.

– At være i landets næstbedste række i 24 år i træk er noget, vi er meget stolte af. Selvom vi ikke har haft det største budget, har vi formået at holde os oppe, og det vidner om et stærkt fundament og en vilje til at overleve og udvikle sig, siger Stig Pedersen.

Samtidig erkender han, at klubben har haft sine chancer for at tage skridtet op i Superligaen, men at det ikke altid er lykkedes.

– Vi har været tæt på flere gange, men vi har måske ikke helt formået at tage springet, når muligheden var der. Men at kunne konkurrere i NordicBet Ligaen i så mange år er også en præstation i sig selv, fortæller Pedersen.

En ny forretningsmodel

De seneste år har været præget af en stor udvikling, ikke kun for FC Fredericia, men for hele NordicBet Ligaen. Pedersen bemærker, hvordan ligaen har ændret sig økonomisk og sportsligt.

– Ligaen er blevet meget mere attraktiv og konkurrencedygtig. Der er kommet flere penge ind, og vi ser nu, at spillere fra ligaen bliver solgt til udlandet i stigende grad, forklarer han.

Dette har ændret FC Fredericias tilgang til transfers. I år kan Stig Pedersen notere store salg af Tobias Bach og Adam Jakobsen.

– Tidligere var det mere en undtagelse end reglen, når vi solgte en spiller, men nu er det blevet en vigtig del af vores forretningsmodel. Vi ser mange agenter og scouts, der kigger på vores spillere, og det har skabt en helt ny dynamik i klubben, siger Stig Pedersen.

Stolthed og udfordringer

På trods af udfordringerne er Pedersen stolt af, hvad FC Fredericia har opnået.

– Selvom vi måske virker som et fast inventar i NordicBet Ligaen, er det bestemt ikke en selvfølge. Uden den massive støtte fra vores sponsorer og de frivillige kræfter ville vi ikke kunne klare det. Vi er en god klub med et godt ry, og det gør os i stand til at tiltrække dygtige spillere, der ser FC Fredericia som et skridt på vejen til større muligheder, siger Stig Pedersen med stolthed i stemmen.

Pedersen peger også på klubbens evne til at blive i NordicBet Ligaen som et tegn på vedholdenhed og styrke.

– Vi har holdt os konkurrencedygtige i 24 år, og det er noget, vi er meget stolte af. Vi ved, at vi ofte fungerer som en talentfabrik for andre klubber, men det er også en rolle, vi er stolte af at spille, siger Stig Pedersen.

En lys fremtid for FC Fredericia

Når det kommer til fremtiden, er Pedersen forsigtig optimist.

– Vi har en sund klub med en solid økonomi og en positiv egenkapital. Vi er et attraktivt sted for investorer, men det er op til bestyrelsen at tage de nødvendige beslutninger. Vi har stadig store ambitioner, og jeg tror på, at vi kan fortsætte med at udvikle os, siger FC Fredericias direktør.

Han nævner, at klubben fortsat har brug for flere ressourcer og investeringer, men han er også bevidst om, at klubben allerede står på et solidt fundament.

– Vi har loyale sponsorer, gode samarbejdspartnere som Monjasa, ADP og Fredericia Kommune, og vi forsøger hele tiden at finde nye måder at skaffe midler på. Transfermarkedet er mere interessant end nogensinde før, og vi håber at kunne udnytte det til vores fordel, siger Stig Pedersen.

Med en kombination af erfaring, ambitioner og en stærk forbindelse til lokalsamfundet fortsætter Pedersen og FC Fredericia deres rejse i dansk fodbold, med håb om at nå nye højder i de kommende år.

Begge FHK’s keepere er skadet

0

Thorsten Fries udgik af kampen mod Aalborg med, hvad der frygtes at være en fibersprængning. Samtidig døjer Sebastian Frandsen med rygproblemer, som gjorde, at han egentlig ikke skulle have været på banen ifølge planen.

FHK tabte 32-26 til Aalborg. Det er måske til at leve med, da man ikke kan kalkulere med point mod Aalborg, selvom FHK forinden lørdagens kamp ikke havde tabt til Aalborg i fire hjemmekampe i træk.

Hvad der er værre, er, at FHK nu har skadesproblemer på målmandsposten. Inden dagens kamp var der spekulationer om, hvorvidt Sebastian Frandsen havde problemer med ryggen, da han så noget stiv ud i bevægelserne mod Sporting, og de formodninger er nu blevet bekræftet. Efter Aalborg-kampen har AVISEN talt med flere kilder, der bekræfter, at Frandsens ryg ikke er på toppen.

Derfor var planen egentlig også, at Thorsten Fries skulle have stået fuldtid. Det bekræfter hovedpersonen selv.

– Jeg så, hvordan Frandsen havde det i pausen, så jeg forventede egentlig, at jeg skulle stå hele kampen, sagde Fries til AVISEN, mens han var omgivet af snakkelystne fans.

Det, der ikke måtte ske, skete. I anden halvleg gik Fries ned i benene og ville redde en bold som så mange gange før, men alt var bare ikke, som det skulle være. Han fik ondt i baglåret og måtte humpe fra banen og lade sig afløse af Sebastian Frandsen, der slet ikke skulle have været på banen. Fries’ skade lignede en klassisk fibersprængning i baglåret.

– Vi skal have undersøgt det nærmere på mandag, forklarede Thorsten Fries, som dermed ikke ville male fanden på væggen endnu.

I næste uge venter endnu en uge, hvor der bliver run på for FHK. Torsdag står den på Champions League i Jyske Bank Arena i Odense, hvor Füchse Berlin venter, men nok så vigtigt er der også lokalbrag i Middelfart Sparekasse Arena mod KIF Kolding på søndag. Hvem FHK ender med at stille med på mål dér, må foreløbigt stå hen i det uvisse.

Aalborg var for stærke for FHK

0

FHK hang efter Aalborg det meste af kampen, og trods en god start på anden halvleg, lykkedes det ikke for FHK at gøre kampen tæt, da nordjyderne vandt med 32-26.

Fredericia Håndboldklub og Aalborg Håndbold gik begge ind til kampen med et fælles mål: at rejse sig efter nederlag i midtugens Champions League-opgør. Begge hold havde noget at bevise, og det blev hurtigt tydeligt, at kampen ville blive en tæt og intens affære.

Kampen startede med en høj intensitet, hvor begge hold kæmpede for at få overtaget. Thorsten Fries, FHK’s målmand, spillede en nøglerolle fra første fløjt. Med en række spektakulære redninger holdt han Aalborg fra at stikke af fra start.

Efter en indledning præget af stærkt forsvarsspil og en formidabel indsats af Fries, begyndte FHK at finde rytmen i angrebsspillet. De første 15 minutter var kendetegnet ved en hård kamp om hvert mål, men FHK formåede at få styr på deres offensiv og reducerede stille og roligt afstanden til Aalborg. Efter 15 minutters spil havde FHK kæmpet sig tilbage i opgøret, og stillingen var 7-6 til Aalborg.

fter det første kvarter begyndte FHK at miste den rytme, de ellers havde opbygget i deres angrebsspil. Det blev tydeligt, at holdet havde svært ved at finde de samme åbninger i Aalborgs forsvar, som de havde haft tidligere i kampen. FHK’s cheftræner, Gudmundur Gudmundsson, valgte dog at holde fast i den samme angrebsformation, selvom det ikke gav de ønskede resultater.

Denne stædighed viste sig at være en udfordring for FHK, da Fabian Norsten i Aalborg-målet kom mere og mere i fokus. Norsten leverede en række afgørende redninger, der pillede selvtilliden af FHK-skytterne, som gentagne gange måtte se deres forsøg blive afværget.

Som minutterne tikkede afsted, blev FHK’s angrebsspil stadig mere stagneret, mens Aalborg udnyttede situationen til at øge deres føring. Efter 24 minutters spil kunne FHK se på måltavlen, at de var kommet bagud med 12-8 til gæsterne, en situation, der krævede en hurtig reaktion, hvis de skulle holde sig inde i kampen.

Ved pausen var situationen kun blevet værre for FHK. Med en pausestilling på 16-10 til Aalborg, var det tydeligt, at der havde været en markant klasseforskel mellem de to mandskaber i første halvleg. Aalborg havde domineret både offensivt og defensivt, mens FHK kæmpede med at finde rytmen og svare på Aalborgs aggressive spil.

FHK havde svært ved at bryde igennem Aalborgs forsvar og skabe de nødvendige chancer, og det afspejlede sig i det voksende forspring, som gæsterne havde opbygget inden pausen. Det stod klart, at FHK skulle levere en ekstraordinær indsats i anden halvleg, hvis de skulle have en chance for at komme tilbage i kampen.

Fra anden halvlegs start blev der skabt ny spænding i kampen, da FHK kom ud med fornyet energi og kampgejst. Anders Martinsen og Reinier Taboada viste vejen for hjemmeholdet med to hurtige mål hver, hvilket fik Middelfart Sparekasse Arena til at koge af begejstring.

På samme tid lykkedes det FHK’s forsvar at lukke effektivt ned for Aalborgs angreb, som ikke formåede at score i de første minutter af halvlegen. Denne kombination af skarphed i angrebet og solidt forsvarsspil betød, at FHK hurtigt fik reduceret afstanden til blot to mål. Tre minutter inde i anden halvleg viste måltavlen en stilling på 16-14, og pludselig var kampen igen helt åben. Arenaen sydede af spænding, da hjemmeholdets tfans fornemmede, at et comeback var inden for rækkevidde.

Aalborg formåede dog at dæmme op for FHK’s forsøg på comeback og satte en stopper for det. Midtvejs i anden halvleg fik gæsterne genvundet kontrollen over kampen, og deres effektive spil resulterede i, at de igen trak fra. Da uret rundede halvvejsmærket, viste måltavlen en stilling på 24-20 i Aalborgs favør. Det blev derfor klart, at FHK skulle finde ekstra kræfter frem, hvis de skulle have en chance for at komme tilbage i opgøret.

Med syv minutter tilbage af kampen havde Aalborg udbygget deres føring til 31-22, og dermed blev et comeback fra FHK’s side nærmest en umulighed. Aalborgs dominerende spil gjorde det klart, at de havde taget fuld kontrol over kampen, og FHK stod over for en umulig opgave.

I slutminutterne lykkedes det FHK at pynte en smule på resultatet, da de fandt frem til nogle sene scoringer. Trods deres indsats for at reducere afstanden, kunne de dog ikke forhindre, at Aalborg kunne tage fra Middelfart Sparekasse Arena med en sejr på 32-26. Det endelige resultat afspejlede Aalborgs dominans i store dele af kampen, selvom FHK kæmpede bravt til det sidste.

Kultur på sidelinjen

0
Kulturøen Middelfart hele bygningen

Budgetforliget for 2025-2028 i Middelfart Kommune blev vedtaget på byrådsmødet denne mandag. Selvom budgettet rummer flere investeringer i velfærdsområderne, er der blandt nogle politikere fortsat utilfredshed med den manglende prioritering af kulturen.

På byrådsmødet mandag udtrykte flere politikere generel tilfredshed med budgettet og det samarbejde, der var blevet indgået for perioden 2025-2028, men de påpegede samtidig, at kulturlivet er blevet underprioriteret til fordel for større, mere synlige projekter.

Kulturens signalværdi

Morten Weiss Petersen fra Det Konservative Folkeparti anerkender, at kommunen har været offensiv i forhold til jordkøb og etablering af forskellige attraktioner, såsom marinaen, og det har ifølge ham selv gjort Middelfart til en attraktiv kommune for både nye borgere og virksomheder, som bidrager til kommunens kernevelfærd. Men han peger også på, at kulturpolitikken ikke må glemmes:

– Vi glæder os over, at den grimme besparelse på museerne er blevet trukket tilbage. Det var ikke mange penge, men det handler om signalværdien; kulturpolitik har også sin plads i en stor kommunal økonomi med en omsætning på 2,5 milliarder kroner.

Morten Weiss Petersen understreger, at selv mindre midler til kulturområdet har en stor signalværdi. Besparelser kan signalere, at kulturen ikke er en prioritet, og det ønsker han ikke at se i en kommune, der ellers praler af økonomisk ansvarlighed og en stærk position som attraktiv bosætningskommune, fortæller han i sin takketale til byrådet mandag for det indgåede budgetforlig.

Middelfart skal blomstre

Anna Poulsen Broen fra SF fremhævede på byrådsmødet også nødvendigheden af en stærkere kulturindsats som en af de mest fremtrædende stemmer i debatten. Først lagde hun vægt på, at kulturen spiller en afgørende rolle i at gøre Middelfart til et attraktivt sted at leve og opfylde kommunens overordnede vision.

– Ungekultur – ja, kultur i det hele taget – er en stor mangelvare i Middelfart Kommune. Hvis vi skal leve op til visionen om, at Middelfart skal være et godt sted at leve, bo, arbejde og opleve, er vi som kommune nødt til at understøtte kulturlivet, sagde hun.

Og det var netop Anna Broen, der understregede, at kulturen ofte bliver nedprioriteret til fordel for de større, mere synlige events, hvilket hun mener har resulteret i en udtynding af hverdagskulturen.

– Kultur er et område, der alt for længe er blevet underprioriteret til fordel for store og attraktive events, hvilket betyder, at hverdagskulturen forsvinder, forklarede hun.

Hun udtrykte sin undren over, hvorfor kulturen ikke blev betragtet som en vigtigere prioritet:

– Jeg undrer mig over, at dette ikke prioriteres højere i vores kommune, for kultur er, som vores kulturminister siger, alt det, man laver, når man ikke er på arbejde.

Med henvisning til andre kommuners erfaringer argumenterede hun for, at et rigt og tilgængeligt kulturliv kan forbedre trivslen for både børn, unge og ældre.

– Som kommune og kommunalbestyrelse må vi være modige og investere i kulturlivet, kreativiteten og kernevelfærden, for kultur er også velfærd, udtalte hun, og fortsatte:

– Flere undersøgelser og erfaringer fra andre kommuner viser, at et rigt og tilgængeligt kulturliv gør trivslen bedre for både børn, unge og ældre.

Ifølge Anna Poulsen Broen er der nok at tage fat i, og hun pegede også på nogle konkrete forslag, der kunne styrke kulturlivet i Middelfart, hvorefter hun udtrykte en frustationer over at disse initiativer ikke havde fundet plads i budgettet:

– Der er nok af gode ideer: Film Fyn, hvor Middelfart Kommune er den eneste kommune på Fyn, der ikke er medlem; et kulturklippekort for unge; mere støtte til Walker; et spillested eller et kulturhus; kulturtilbud på skoler og ungdomsuddannelser; ‘kultur på recept’ for udsatte borgere eller simpelthen støtte til de kulturinstitutioner, vi allerede har, og som har haft det svært siden corona. […] Hvis vi som kommunalbestyrelse bliver ved med at være reaktionære og nærige, når det kommer til kulturlivet, vil Middelfart forblive uden kultur, og det ville virkelig være en skam.

Afslutningsvis i hendes ord, udtrykte hun et håb om, at fremtidige budgetter vil se en smule anderledes ud på kulturområdet og åbne for et mere blomstrende kulturliv:

– Vi håber, at det ser anderledes ud næste gang, og at det bliver “det bedste budget i 18 år.” Vi glæder os til at samarbejde om et blomstrende, levende og indbydende kulturliv, sagde hun med reference til borgmester Johannes Lundsfryd Jensens udtalelse om, at det er det bedste budget i de 18 år, han har siddet i byrådet.

Christian Lynggaard Pedersen fra Det Konservative Folkeparti tilføjer hertil, at der blandt de konservative er tilfredshed med flere elementer i budgetaftalen, men han udtrykker ligesom Anna Broen stor bekymring over besparelserne på kultur- og fritidsområdet.

– Vi mener, det sender et forkert signal, når vores foreningsliv arbejder hårdt på at få flere med i fællesskabet, fastholde de unge og tiltrække flere frivillige, forklarer han.

Christian Lynggaard argumenterer for, at det ville have været mere hensigtsmæssigt at styrke foreningerne, så de kunne bidrage endnu mere til borgernes sundhed og fællesskaber. Han ser besparelserne som en kortsigtet beslutning, der kan få langsigtede konsekvenser for det lokale engagement og foreningslivet.

Et ønske om andre prioriteringer fremover

I deres taler var der dog enighed blandt parterne om, at budgettet generelt er stærkt og sikrer kernevelfærden i Middelfart Kommune. Flere udtrykte taknemmelighed for det solide samarbejde, men samtidig lød der altså et ønske om, at kulturområdet får en højere prioritet i fremtidige budgetter.

Læs også: https://middelfartavisen.dk/filmfyn-en-fordel-for-middelfarts-kulturliv-attraktivitet-og-sammenhaengskraft/

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding. Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...