SF’s Brian Dybro retter skarp kritik mod den nyligt vedtagne budgetmodel for skoleområdet i Odense, som han mener skævvrider tildelingen af ressourcer. På trods af at kommunen har afsat 100 millioner kroner til at styrke folkeskolen, stemmer SF imod den nye model, da den ifølge Dybro ikke tager højde for de sociale udfordringer på skoler i udsatte boligområder.
“Jeg glæder mig over, at folkeskolen nu for alvor er kommet på den politiske dagsorden i disse år, hvor vi ikke mindst har afsat 100 millioner til at give et tiltrængt løft til folkeskolen. Det er en klar og kontant investering i børn og unge. Men i den konkrete sag om budgetmodellen for skolerne er vi i SF nået frem til, at vi ikke kan stemme for den nye model,” siger Brian Dybro.
Manglende fokus på dansk som andetsprog
Hovedårsagen til SF’s utilfredshed er, at midlerne til dansk som andetsprog udgår i den nye budgetmodel, selvom opgaven stadig eksisterer. Dybro påpeger, at behovet for denne støtte er størst på skoler i udsatte boligområder, og at fjernelsen af midlerne rammer de steder, hvor udfordringerne er størst.
“Grundlæggende handler det om, at vi mener, at den nye model rammer skævt, fordi tildelingen til dansk som andetsprog udgår, selvom opgaven med dansk som andetsprog stadig består. Denne opgave skal stadig løftes på skolerne,” forklarer Dybro.
Han fremhæver, at mange elever i de socialt belastede områder har brug for ekstra støtte for at klare sig godt i skolen, og at midlerne til dette ikke bør fjernes.
Bekymring for social og økonomisk ulighed
SF’s modstand mod modellen bygger også på partiets grundlæggende modstand mod social og økonomisk ulighed. Dybro understreger vigtigheden af at skabe en mere blandet elevsammensætning på skolerne, hvor børn fra forskellige sociale baggrunde kan mødes.
“For det første er eleverne fra familier i udsatte boligområder ofte i brug for ekstra støtte for at klare sig godt i skolen og komme videre. For det andet vil vi gerne fastholde og tiltrække elever, som kommer fra familier uden for de udsatte boligområder. Dette vil give en mere blandet elevsammensætning, hvilket er godt for alle børn og unge,” siger Dybro og tilføjer:
“Populært sagt, så er det godt for et barn af en kontanthjælpsmodtager at møde bankdirektørens barn i skolen.”
Støtte til sproglige og kulturelle udfordringer
Dybro påpeger, at ekstra støtte er særligt vigtig i fag, hvor sprog og handling hænger sammen, og i fag, der kræver et højt fagsprog. Denne støtte er afgørende for at fremme elevernes sproglige udvikling, viden og trivsel.
“Børn i udsatte positioner har brug for ekstra støtte i de fag, hvor sprog og handling hænger sammen, samt i fag, der kræver en høj almen viden og fagsprog. Det fremmer elevernes sproglige udvikling, både hvad angår sprogforståelse og ordforråd, og dermed også deres almenne viden og trivsel i skolen,” siger Dybro.
Kritik fra lærere og skolebestyrelser
Brian Dybro fremhæver, at både skolebestyrelser og lærerforeningen har udtrykt bekymring over den nye model. De påpeger, at opgaven med dansk som andetsprog ikke alene handler om sprog, men også om kulturelle og sociale udfordringer, som ikke forsvinder.
“En del skolebestyrelser rejser også bekymring om, at dansk som andetsprog ikke indgår i den nye model. De påpeger, at der er skoler, som har en særlig udfordring, som kræver ekstra støtte. Det, som nu bliver kaldt social mobilitet, som erstatter den tidligere tildeling til dansk som andetsprog, risikerer at være utilstrækkeligt,” forklarer Dybro.
Lærerforeningen understreger i deres høringssvar, at opgaven med dansk som andetsprog er en væsentlig del af skolesystemet og kræver en dedikeret indsats.
“De påpeger, at opgaven med dansk som andetsprog ikke blot er en sprogopgave, men en betydelig kulturel, social og sproglig opgave. Og det er en opgave, der ikke forsvinder,” slutter Dybro.
