Danmarksdemokraterne og Enhedslisten stemmer for budget

Af

-

17:55 - 7. oktober 2024

På byrådsmødet i dag, mandag, har det overraskende vist sig, at både Danmarksdemokraterne og Enhedslisten har valgt at støtte Middelfart Kommunes budgetaftale for 2025.

Dette sker på trods af deres tidligere skarpe kritik af skoleaftalen samt den omfattende kritik af forhandlingsprocessen, som har skabt intern splid blandt partierne

Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne tog ordet under mødet og forklarede beslutningen, der kom som en overraskelse for mange. Ifølge Danmarksdemokraten har skoleaftalen været en “fuldkommen splittende” faktor, men på trods af det vælger partiet alligevel at støtte det samlede budget. Kritikken har især været rettet mod, hvordan midlerne til skolerne er blevet prioriteret, særligt i forhold til de specialiserede områder. Flere havde forventet, at Danmarksdemokraterne ville trække sig fra forliget på grund af denne uenighed. Jonas Jensen forklarede dog, at selvom partiet har været stærkt uenige omkring skoleaftalen, har de fundet budgettet samlet set tilstrækkeligt godt til, at de kan stå bag det.

Danmarksdemokraten rettede desuden kritik mod selve forhandlingsprocessen, som han beskrev som værende langt fra reel forhandling. Han udtrykte, at processen føltes som et ultimatum og omtalte et uformelt gruppemøde, hvor der blev lagt pres på partierne. Han bemærkede også, at informationer manglede hos Enhedslisten og Danmarksdemokraterne, hvilket yderligere påvirkede forløbet. Selvom Danmarksdemokraterne stemmer for budgettet, fyldte store dele af hans tale med en skarp kritik af processen.

Enhedslisten, der også tidligere har været kritiske over for skoleaftalen, stemte ligeledes for budgettet, dog med en klar utilfredshed over, hvordan midlerne til specialundervisningen er blevet prioriteret. Lasse Schmücker fra Enhedslisten kommenterede under mødet, at specialområdet “betaler prisen” i budgettet og rettede også kritik mod KL og forhandlingsprocessen, som han kaldte udemokratisk og præget af manglende debat.

Til trods for denne kritik støttede både Enhedslisten og Danmarksdemokraterne budgettet, hvilket resulterede i en enstemmig vedtagelse af budgetaftalen for 2025.

Udlicitering – Mærkesag for Ø og SF

Af

Lars Rasmussen

-

15:22 - 7. oktober 2024

0

At Ø og SF, for at indgå budgetforlig i Fredericia har de måtte give køb på at der nu kan konkurrenceudsættes på kommunale arbejdspladser med deres stemmer. Tænk at de nok mest røde, iflg. dem selv, partier i byrådet nu blåstempler at de ansatte ved kommunen skal ud og konkurrerer på deres løn og arbejdsvilkår. Det tror jeg de færreste havde set komme, men i politik kan alt ske.

Det jeg så ikke kan læse, i budgetforliget, er hvor der skal sættes ind for at spare kr. 5 mill.?

Det vil være interessant for mange, specielt de kommunalt ansatte, at vide hvor de mange millioner kan hentes, det svar venter vi på at få fra Ø og SF.

Er det på Rengøringen ved de ældre?

Er det hele den kommunale rengøring som skal konkurrenceudsættes?

Er det kørslen med syge og ældre borgere som skal konkurrenceudsættes?

Er det Entreprenørgården som skal sælges?

Er det de kommunale Genbrugspladser?

Eller noget helt andet?

Vil Ø og SF sikre at de kommunalt ansatte kommer til at konkurrerer på lige vilkår? Har Ø og SF sikret sig at der udarbejdes et regelsæt for konkurrenceudsættelse?

Om det er indlicitering eller udlicitering er ensbetydende med at der skal konkurreres på løn og arbejdsvilkår med stor risiko for et dårligere arbejdsmiljø til følge.

Jeg venter spændt på et svar fra Ø og SF i Fredericia på de mange spørgsmål i deres nye mærkesag på den politiske bane, konkurrenceudsættelse af kommunale arbejdspladser.

Jeg har spurgt SF og Ø hvilke områder der er på tale til konkurrenceudsættelse og det tætteste jeg er kommet er at Ø mener at der kan hjemtages opgaver til reparation af kommunale cykler og SF vil helt og holden overlade det til forvaltningen at finde egnede steder!

Se bare Enhedslisten, for ikke så længe siden mente de, at offentligt ansatte i den grad fik for lidt i løn og løber alt for stærkt i det daglige.

Mindre end 6 mdr. efter skal der spares kr 5000000,- på løn og arbejdsvilkår ved at der skal udliciteres og konkurrenceudsættes i Fredericia Kommune.

Lars Rasmussen

Der var engang….

Af

Gitte Vetter

-

15:19 - 7. oktober 2024

0

Sådan starter alle gode eventyr, fortællingen fortsætter som regel med, at hovedpersonen går grueligt meget ondt igennem for til sidst at nå den lykkelige afslutning.

Det er skønt at bo i Fredericia, men et eventyr kan man næppe kalde det, for med det nye budget for Fredericia er der ikke udsigt til leve lykkeligt i al fremtid, eller dvs. det er svært at gennemskue for der er stadig rigtig meget som er uafklaret.

Men et er klart, vi skal bruge ca. 8,8 millioner kroner til gratis buskørsel for alle, det synes jeg godt nok er mange penge. Jeg er helt med på, at vi alle skal gøre noget for den grønne opstilling, og netop derfor var der lagt op til at busruterne skulle omlægges, så der ikke køres med næsten tomme busser. Se det ville være med til at skåne vores miljø.

Og helt ærligt, så synes jeg at de ca. 8,8 millioner kroner, kunne bruges meget bedre på den borgernære omsorg, der kunne købes rigtig mange times omsorg til vores ældre, vores udsatte og vores børn.

Jeg kender til brugere af vores ældreomsorg, og de personaler som kommer hos dem, gør det godt, men nøj hvor kunne der bruges flere timer her f.eks. til lidt mere rengøring.

Vores børnehaver kunne sagtes bruge noget mere personale, og vores skoler, tænk hvad så mange penge kunne gøre af forskel, der kunne være rigtig mange timer med to lærere tilstede – og jeg tror ikke, at det er gået nogens næse forbi, at der er rigtig meget mistrivsel blandt børn og unge.

Måske kunne ordningen, med at man stopper i børnehaven i april samme år hvor man skal starte i skole, rulles tilbage, så vores børn fik lov til at være børn bare lidt længere.

Personligt tror jeg ikke på, at Fredericia bliver et mere eventyrligt sted at bo fordi der nu er udsigt til at alle kan køre gratis med bus, men jeg tror, at hvis vi i stedet havde brugt de mange penge på at opgradere vores borgernære omsorg, ville vi være godt på vej – tænk hvis vi kunne brande os på det, i stedet for gratis busser.

Gitte Vetter

Hvornår er kassen tom?

Af

Mads Warming

-

15:17 - 7. oktober 2024

0

Når jeg læser forligspartiernes budget for Fredericia Kommune, så tænker jeg at en af 2 ting er fremtiden 1 hvornår kassen tom og vi sat under administration af Indenrigsministeriet? Eller 2 hvornår kommer der massive besparelser for at lukke hullet?

Når man læser forligspartiernes budget, så er der vist ikke mange her i byen, der ikke kan finde en eller flere ting i budgettet, som de er glade for eller synes er fint og hvorfor mon det er sådan? Det korte og hudløst ærlige svar er fordi man fjernet alt det kunne være bare tæt på upopulært for de fleste borgere i Fredericia!

Den slags budgetter koster en masse penge, særligt når man, samtidig skulle findes penge til give nogen gaver f.eks. som gratis busser, en grøn pulje og en sauna, bare for at nævne nogen. For at kunne gøre alt dette, så er man gået over servicerammen og håber det holder, uden at have indlagt ”forsikring” i det tilfælde man for en bod af Finansministeriet eller ikke kan finde nogen af de besparelser der lagt op til, som f.eks. konkurrenceudsættelse eller besparelse på ledelse og administration.

Men selv med de besparelser forligspartiernes håber at finde, så koster deres budget borgerne i Fredericia 111.925.000,00 kr i gennemsnit om året de næste 4 år, samtidig reducere det kommunens kassebeholdning fra 540 millioner til 258 millioner i 2028 og det er så vel at mærke kun hvis alt går efter planen. Og i 2029 er så her man er nødt til at stopper overforbruget. For stopper man ikke hårdt op her, så vil man i 2030 være under administration af Indenrigsministeriet.

Hvis jeg skal være helt ærligt er jeg meget bekymret for Fredericias fremtid med dette risikable budget.

Vipper genåbner efter uheld

Af

Patrick Viborg Andersen

-

15:07 - 7. oktober 2024

0

Fredericia Svømmehal har været nødt til at holde vipperne lukket siden den 22. september, hvor en tragisk ulykke kostede en 21-årig mand livet. Ulykken fandt sted om eftermiddagen, hvor manden sprang fra fem-meter vippen og pådrog sig alvorlige kvæstelser, som desværre viste sig at være fatale. Den unge mand blev hurtigt bragt til hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde, og han døde senere af sine kvæstelser.

Siden hændelsen har der været fokus på sikkerheden omkring vipperne i Fredericia Svømmehal. For at sikre, at der ikke var fejl eller mangler ved faciliteterne, som kunne have bidraget til ulykken, har to eksterne firmaer gennemført omfattende undersøgelser af vipperne. Ifølge Jacob Falkenby, leder af Madsbyparken, som driver svømmehallen, har ingen af de involverede firmaer fundet grund til bekymring eller behov for at iværksætte yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

– Vi har fået undersøgt vipperne af to forskellige eksterne firmaer, og begge har konkluderet, at sikkerheden omkring vipperne er fuldt ud i orden, udtaler Jacob Falkenby. Der er ikke fundet nogen fejl ved hverken konstruktionen eller sikkerhedsforanstaltningerne, så der er ingen grund til at ændre på de eksisterende forhold.

Genåbning med respekt for ulykken

På trods af den tragiske hændelse er det nu besluttet, at vipperne vil blive genåbnet senest på tirsdag. Denne beslutning er truffet på baggrund af de eksterne undersøgelser, der har bekræftet, at vipperne lever op til alle sikkerhedsstandarder. Svømmehallen vil dog fortsat have et særligt fokus på sikkerheden og på at sikre, at både brugere og personale føler sig trygge ved at benytte faciliteterne.

– Selvom der ikke er noget teknisk eller sikkerhedsmæssigt, der taler imod at åbne vipperne igen, har vi fuld forståelse for, at mange vil have behov for tid til at bearbejde ulykken, forklarer Falkenby. Vi er meget opmærksomme på, at sådan en ulykke påvirker både gæster og personale, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe tryghed omkring brugen af svømmehallens faciliteter.

Fredericia Svømmehal har gennem tiden haft et stærkt fokus på sikkerhed, og der er altid personale til stede, når vipperne er åbne for publikum. Sikkerhedsprocedurerne indebærer blandt andet, at der konstant er livreddere i nærheden, og at gæsterne får information om korrekt brug af faciliteterne.

Udfordringen med tillid efter ulykken

Selvom vipperne genåbner, står Fredericia Svømmehal over for den udfordring at genskabe tilliden blandt gæsterne efter den tragiske ulykke. Mange vil sandsynligvis være tilbageholdende med at benytte vipperne, og svømmehallen vil derfor fokusere på at informere og sikre, at sikkerheden er i top.

– Vi forstår fuldt ud, at nogle gæster måske vil føle sig usikre efter det, der er sket, siger Falkenby. Derfor vil vi fortsætte med at være meget åbne omkring de foranstaltninger, vi har, og vi vil sørge for, at vores personale er klar til at hjælpe og vejlede alle, der måtte have spørgsmål eller bekymringer.

Genåbningen af vipperne markerer et vigtigt skridt for svømmehallen, men der vil uden tvivl være en periode, hvor både brugere og personale skal bearbejde den tragiske hændelse. Alligevel er svømmehallen klar til at byde gæster velkommen tilbage og sørge for, at faciliteterne bliver brugt under sikre og trygge forhold.

For at sikre en så gnidningsfri genåbning som muligt, vil der være ekstra fokus på information og vejledning til de besøgende i dagene efter genåbningen. Svømmehallen håber dermed at kunne genopbygge den tillid, der er afgørende for, at gæsterne igen vil benytte sig af vipperne.

Kampen om historien

Af

Andreas Andreassen

-

11:13 - 7. oktober 2024

0

Af indlysende grunde kæmper den nye borgmester og den socialdemokratiske gruppeformand for at sikre, at historien om de katastrofale budgetforhandlinger, de stod i spidsen for, bliver så skånsom for dem som muligt. Desværre har de nu også valgt at ofre kommunaldirektøren på alteret for at redde stumperne af den historie.

“Det burde kommunaldirektøren måske have gjort,” lyder det fra borgmester Christian Bro, når han skal redegøre for, hvorfor knap 20 millioner kroners ekstra råderum ikke blev oplyst til de øvrige partier under de forligste budgetforhandlinger. Udover at det er en ansvarsforflygtigelse af værste skuffe at negligere sin egen forpligtelse til at skabe et tillidsfuldt forhandlingsklima, afslører det også en enorm brist i opfattelsen af forvaltningens rolle i det politiske maskinrum.

Det er netop ikke kommunaldirektøren, eller nogen som helst andre direktører i en forvaltning, der skal stå på mål for forhandlingerne mellem partierne. Forvaltningen skal udelukkende fungere som informationskilde og serviceorgan for de folkevalgte.

Derfor er det ekstra problematisk, når Christian Bro bruger forvaltningens øverste chef som undskyldning for mangelfulde oplysninger. Det er borgmesteren og hans egne, der skal sørge for, at alle partier er oplyst efter bedste evne. Det er velkendt i danske kommuner, at borgmesterposten giver borgmesterpartiet en række særlige fordele og privilegier, men reelt er det ikke noget, der kan eller skal bruges mod andre politiske partier. Tværtimod skal borgmesteren selv sørge for, at alle byrådsmedlemmer er informeret fyldestgørende om alt. Selvom han kan have et tæt samarbejde med en kommunaldirektør, ved den øverste embedsmand godt, at han skal leve op til kommunallovgivningen og sikre, at samtlige byrådsmedlemmer bliver betjent.

Hele det socialdemokratiske projekt med at pakke sig ind og gemme sig bag embedsfolk er forfejlet på et højere plan. Man må tage det politiske ansvar – hele vejen. Nu kæmper man naturligvis om historien. Hvordan kan man forklare, at man er kommet i mindretal? At støttepartierne, der bragte en til magten, har vendt ryggen til? Det er nu, metoderne bag forhandlingsprocessen kommer frem. Her er de andre partier mildest talt ikke enige med den socialdemokratiske historieskrivning.

Men ansvar forpligter. I sidste ende skal det ansvar også tages af en borgmester, ikke af en kommunaldirektør. Det er upassende at bringe kommunaldirektøren ind i det politiske spil, specielt på nuværende tidspunkt, hvor kampen om historien raser for alvor. Kommunaldirektøren fortjener en undskyldning fra borgmesteren.

Det manglede bare.

Fredericia kan rykke i Superligaen

Af

Andreas Andreassen

-

11:00 - 7. oktober 2024

0

FC Fredericia har gang i en imponerende sæson, og selvom vi før har set dem falde mod slutningen, tror jeg på, at dette år er anderledes. Holdet spiller med en sjælden gnist og et mod, der viser sig på banen – selv trods nederlaget til AC Horsens.

Det er allerede bemærkelsesværdigt, hvad FC Fredericia formår med deres budget. Monjasa Park emmer af fornyet energi, og holdet leverer underholdende og ambitiøs fodbold. I kampen mod Horsens var den ældste spiller i startopstillingen blot 27 år, og ser man bort fra Jesper Juelsgård på bænken, er der ingen +30-årige. Jeg er ikke alderfascist – en fodboldspiller kan være fremragende i enhver alder. Stig Pedersen har da også flere gange haft succes med at hente rutinerede kræfter til Fredericia, som har løftet holdet. Men med alderen kommer også en form for realisme, og selvom erfaring er en vigtig faktor, så er det unge hold, vi ser nu, både spillegladt og resultatorienteret. Det er svært at overse, hvordan pointene tikker ind, og hvordan FC Fredericia har markeret sig som en mulig Superliga-kandidat efter de første 12 kampe.

Historisk set har Fredericia flere gange været tæt på oprykning med et erfarent hold, men i år er det ungdommens mod og kampgejst, der bærer dem frem. De lader sig ikke slå ud af nederlag, men rejser sig hurtigt igen – en egenskab, som i høj grad kan tilskrives cheftræner Michael Hansen. Hans evne til at bruge hele sin trup og tænke strategisk har allerede kastet solide resultater af sig i denne sæson.

Fodboldmæssigt er det en fornøjelse at se et hold, der konstant søger fremad, der ikke tøver eller spiller bagud for at trække tiden. Dette hold har ambitioner, og det er blevet demonstreret gennem sæsonens første kampe. Samtidig ser vi OB, der ellers startede sæsonen suverænt, vakle lidt, hvilket gør rækken tættere. I den kontekst har FC Fredericia vist sig som et stabilt og konkurrencedygtigt hold.

Mens klubber som AC Horsens bruger store summer på spillere fra øverste hylde i 1. division, har FC Fredericia valgt en anden tilgang. De har hentet unge talenter med stort potentiale, og det er netop den investering, der nu bærer frugt. Klubben har i de seneste år solgt flere profiler videre til Superligaen og Allsvenskan, og det har gjort Fredericia til et attraktivt udstillingsvindue for unge spillere. Det skyldes ikke mindst, at Stig Pedersen og hans stab giver de unge chancen for at udfolde sig – og det fortjener de stor ros for.

Men der er også en bekymring, som fylder blandt tilskuerne på Monjasa Park: Hvad sker der til januar, når transfervinduet åbner? Vil FC Fredericia sælge deres bedste spillere? Det håber jeg ikke. Klubben og ejerkredsen må satse i år. Hold på profilerne – for chancen for oprykning er der. Med det nuværende hold, som allerede har vist deres potentiale, kan FC Fredericia godt spille sig i toppen af NordicBet Ligaen.

Det klassiske argument, når det gælder oprykning, er frygten for fiasko – at det kan blive for dyrt, og at et oprykningseventyr kan ende galt. Men stop lige en gang. Fredericia skal tage chancen i år. Monjasa Park har allerede set massive investeringer, og Fredericia Kommune bør fortsætte med at investere – sammen med erhvervslivet. Stadionet kan blive en platform for både fodbold, koncerter, events og kontorfaciliteter, som vi ser det i andre danske byer, hvor kreative lejere bidrager til at finansiere projektet.

Oprykning er dyrt, ja. Men de penge kan komme tilbage til byen, hvis man tænker langsigtet og strategisk. Med en oprykning tror jeg på, at ejerkredsen – med Anders Østergaard i spidsen – og klubbens store sponsorer kan finde midlerne til at støtte eventyret. Vi skal ikke langt sydpå for at finde eksempler på byer, hvor erhvervslivet har skudt betydelige summer i et stadionprojekt – de samme muligheder eksisterer også i Fredericia.

FC Fredericia kan rykke op, hvis de vil.

En kommune med gode fremtidsudsigter

Af

Thea Dyhrberg

-

08:14 - 7. oktober 2024

0

Med overskud på budgetterne, utallige spadestik og en førerposition på landsplan inden for nye sundhedsinitiativer, er der ikke mange negative punkter, Middelfart Kommune kan sætte på dagsordenen. Kommunen har i de seneste år markeret sig som en kommune i rivende udvikling, og det glæder borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen.

Med en bevidst strategi og de langsigtede investeringer har byen formået at tiltrække nye borgere, styrke erhvervslivet og samtidig bevare sit særpræg som en kommune, hvor naturen er et substantielt element. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen er ikke kun vidne til denne udvikling, han er også en af hovedarkitekterne bag den, og har med sikker hånd været med til at føre Middelfart Kommune gennem en periode præget af vækst, forandringer og store ambitioner, og det taler han nu ud om.

Da han bliver spurgt om, hvordan han vurderer byens nuværende tilstand, er han ikke i tvivl.

– Når man måler temperaturen, er det ofte for at tjekke, om man har feber eller fejler andet. Hvis jeg skulle måle temperaturen på Middelfart, vil jeg sige, at ‘patienten’ er fuldstændig rask og rørig, siger Johannes Lundsfryd Jensen med et smil.

Bliver vi ved patientmetaforen, ser Johannes Lundsfryd Jensen Middelfart Kommune som billedet på en sund borger, og den her borger er ikke kun i god form, men den er også godt på vej til at realisere sine mål.

– Vi har en kommune, hvor der er godt gang i hjulene. Vi har gang i erhvervslivet, med virksomheder, der flytter til og udvider. På borgersiden ser vi mange, der gerne vil bo her.

Middelfart har en årlig nettovækst på omkring 300 borgere, men selvom tallene er positive, er det ikke selve antallet, der vægter højest for borgmesteren, det handler snarere om, hvilken by Middelfart er, og hvordan den formår at balancere nyt og gammelt.

– Vi befinder os på en måde mellem en ung og en gammel by. Vi er en ung by, fordi mange nye folk flytter hertil og bliver en del af kulturen, men samtidig er vi en gammel by med traditioner og historie, forklarer han.

En bevidst satsning på vækst

Væksten i Middelfart er ikke sket ved et tilfælde. Tværtimod har den været resultatet af en målrettet indsats fra kommunens side, hvor en tidlig indsats i forhold til skoler og børnefamilier spillede en afgørende rolle.

– Vi satte speederen i bund for at blive et sted, hvor folk har lyst til at flytte til, fortæller Lundsfryd Jensen.

Det begyndte med en tydelig observation: Elevtallet i kommunens skoler var faldet drastisk, og det truede med at lukke flere skoler.

– Det er virkelig giftigt for ethvert lokalsamfund, hvis skolen risikerer at lukke. Når skolen lukker, følger ofte købmanden og kirken, siger Johannes Lundsfryd Jensen, og understreger, at der var brug for handling.

– Vi kunne ikke bare se til. I stedet for at lade tingene ske, besluttede vi at investere i vores skoler og sikre, at der kom liv tilbage i lokalsamfundene. Vi ville gå den anden vej og skabe en kommune, hvor folk aktivt vælger at bosætte sig, også med deres børn.

Den strategiske beslutning, der blev taget for nogle år siden, har i dag skabt et positivt momentum for Middelfart. Selvom bosætning spiller en central rolle, er det især vigtigt at fremhæve, hvordan børn nu også trives i de nye rammer, for det er kvaliteten af livet og de muligheder, som de nye tiltag giver for børnefamilierne, der virkelig gør en forskel. Som borgmesteren selv siger:

– Når der er nok børn og voksne, gavner det bylivet på alle måder. Vi kan have caféer, restauranter og kulturtilbud, som trækker folk til og giver energi til byens hjerte. Det skaber en fantastisk dynamik, hvor folk har lyst til at blive hængende, ikke bare for at arbejde, men også for at leve. Samtidig er det vigtigt for foreningslivet, fordi der er nok børn til at stille fodbold- og håndboldhold, og nok voksne til at engagere sig som trænere og frivillige. Det hele hænger sammen.
Væksten har stadig også haft en positiv effekt på byens detailhandel og virksomheder, som nu nyder godt af en mere stabil lokal arbejdskraft.

– Når folk bor og arbejder her, så skaber det en kontinuitet, som vores virksomheder kan bygge på. Det giver en helt særlig stabilitet, som mange andre byer kæmper for at opnå. Det gavner os alle, fordi det skaber mere liv i vores byer, flere muligheder for både unge og ældre, og det gør Middelfart til et sted, hvor man virkelig kan se sig selv blive i mange år, tilføjer han med stolthed.

Ældreomsorgen som stolthed

Johannes Lundsfryd Jensen er dog ikke kun stolt af byens vækst og erhvervsliv. Et andet område, hvor kommunen har gjort en markant indsats, er ældreomsorgen. Med en voksende ældrebefolkning er det også nødvendigt at rette blikket mod dette område. Derfor har Middelfart måtte tænke ud af boksen og prøve nye tiltag af, og det har givet kommunen mulighed for at være frontløber på området.

– Vi har været fritaget fra nogle nationale regler, hvilket medarbejdere og ledere har grebet på en rigtig god måde, forklarer borgmesteren og tilføjer, at denne frihed har givet plads til innovation og nytænkning.

Gennem de seneste år er der blevet iværksat over 100 prøvehandlinger, der alle har haft til formål at forbedre hjælpen til de ældre.

– Det er jeg virkelig stolt af, siger Lundsfryd Jensen og fremhæver det store arbejde, der er blevet lagt i at skabe bedre forhold for de ældre.

– Der er mange mennesker, der gør et fantastisk stykke arbejde her, tilføjer han med tydelig respekt for de ansatte i kommunen.

Naturen som hjørnestenen i fremtiden

Samtidig har Middelfart fra naturens hånd altid haft en enestående beliggenhed med deres smukke naturområder, som længe har været en del af kommunens identitet. Det er noget, de altid har haft, men som de nu har fundet ud af at udnytte bedst muligt til gavn for både borgerne og byens stigende popularitet.

– Vi har store sammenhængende naturområder i den sydvestlige del af kommunen, blandt andet Husby-Tanderup, Brende Mølle og Brænde Ådal, som er fantastiske områder, siger han og beskriver, hvordan disse områder strækker sig helt ind mod Gelsted, mens han fortsætter og beskriver flere områder, der tilbyder borgerne et frirum fra den travle hverdag:

– I den nordlige del har vi Røjle Skov og Klint samt Kasmose Skov, som er unikke naturperler med uberørt skov. Vi har også Hindsgavl Skov, som ligger tæt på byen og giver mange glæde, samt Lillebælt.

Da samtalen falder på Lillebælt, kan man ane et subtilt forbehold i hans stemme. Middelfart har nemlig en opgave foran sig, når det gælder beskyttelsen af Lillebælt, som er i ubalance. For Johannes Lundsfryd Jensen er det et vigtigt tema, der kræver både lokal og national opmærksomhed.

– Vi har en stor opgave foran os med at råbe vores landspolitikere op, så vi kan få Lillebælt tilbage i balance, siger han.

Investeringer for fremtiden

Naturen vil da også fortsat være at finde på Middelfart Kommunes investeringsliste. Fremtiden byder på en masse grønne initiativer, hvor omlægningen af landbrugsarealer til natur, skov og vedvarende energi står højt på dagsordenen.

– Det vil betyde store ændringer i det landskab, vi ser uden for byen.

Men der er også andre store projekter i gang, der skal sikre byens fremtidige udvikling. En af de vigtigste investeringer er på børneområdet, hvor nye børnehaver som Solsikken og Naturbyen er under opførelse.

– Vi går et år i møde, hvor vi kommer til at investere meget, især i vores mindste børn, forklarer Lundsfryd Jensen og peger på, at kommunen har et stærkt fokus på at skabe de bedste rammer for fremtidens generationer.

En anden milepæl er åbningen af Danmarks første nærhospital, som forventes at få stor betydning for borgerne i Middelfart.

– Vi har netop set regeringens sundhedsudspil, som handler om at bringe sundhed tættere på borgerne, og det er præcis, hvad ånden i nærhospitalet handler om, siger borgmesteren med tydelig stolthed over at være en del af et banebrydende projekt, der kan få indflydelse på hele landet.

Ny leder af Fredericias spillesteder har tidligere været koncertgæst

Af

Patrick Viborg Andersen

-

15:38 - 6. oktober 2024

0

Den 1. november træder Kirstine Uhrbrand ind i sin nye rolle som leder af Tøjhuset og Eksercerhuset i Fredericia. Hun overtager stillingen efter Sune Rasmussen og ser frem til at føre de to kultursteder videre.

Kirstine, der kommer med stor erfaring fra både musik- og klimafolkelige projekter, har en dyb forbindelse til musik, som har præget hendes liv fra en tidlig alder.

– Jeg har haft musik tæt inde på livet hele mit liv. Jeg voksede op på Fanø, hvor der er en meget stærk folkemusiktradition, som strækker sig flere hundrede år tilbage i tiden. Denne tradition bliver brugt aktivt til baller, fester og andre arrangementer. Mange på Fanø spiller musik, og jeg har også selv spillet. Mine forældre har også spillet og spiller stadig musik, så musikken har fulgt mig siden barndommen. Jeg har en stor grundlæggende kærlighed til musik, forklarer hun om sin passion for musikken, der har formet hendes karrierevalg.

Kirstine Uhrbrand har en alsidig baggrund med erfaring fra Tønder Festival, hvor hun i syv og et halvt år var festivaldirektør og arbejdede tæt sammen med frivillige, lokale borgere og kollegaer for at forme festivalens fremtid. Dette har givet hende værdifulde indsigter i, hvordan man leder kulturelle projekter.

– For ti år siden blev jeg ansat på Tønder Festival og var direktør der i syv og et halvt år. Jeg boede der og arbejdede sammen med frivillige, byens borgere og mange gode mennesker om at forme festivalen i de efterfølgende år. Jeg havde gode kollegaer der. Efterfølgende
har været med til at planlægge og afvikle selve Klimafolkemødet og kulturprogrammet, fortæller Kirstine.

Men musikken har aldrig været langt væk, og derfor føltes det naturligt for hende at vende tilbage til et sted, hvor kulturen og musikken står centralt.

– Jeg holder meget af at komme på Tøjhuset og Eksercerhuset til koncerter. Jeg synes, de er virkelig fantastiske steder med en god atmosfære og en stærk frivillig ånd. Jeg nyder at komme der,” siger Kirstine om sin kommende arbejdsplads. Hun ser frem til at tage del i udviklingen af de to kultursteder og deres fremtidige program. “Da jeg så muligheden her, fik jeg lyst til at blive en del af det spændende, der sker på Tøjhuset og Eksercerhuset. Jeg synes, det er imponerende, at man har to så kulturfyldte steder. Det tiltalte mig meget, siger Kirstine.

Kultur- og Idrætschef: “Vi har fundet den rette kandidat”

Fredericia Kommune har også stor tiltro til Kirstines kompetencer. Kultur- og idrætschef Kasper Findahl understreger, at hun er den rette person til opgaven: “Vi har haft en god ansættelsesproces, hvor der var mange ansøgere til stillingen. Under processen blev det hurtigt klart, at vi havde fundet en dygtig kandidat i Kristine, som har de kompetencer, der er nødvendige for at føre de to steder ind i fremtiden og fortsætte den flotte udvikling.” Han påpeger også, at hendes erfaringer fra både Tønder Festival og Klimafolkemødet er uvurderlige. “Kristine har erfaring fra sit arbejde på Tønder Festival og Klimafolkemødet, hvor hun har samarbejdet bredt med forskellige aktører. Det er netop de kompetencer, man skal have som leder af et højt profileret sted, og det er meget væsentligt.”

Kirstine selv er begejstret for de muligheder, som de to kulturhuse giver. “Jeg synes, det er nogle dejlige steder, der virkelig bidrager til musikoplevelsen. For mig betyder omgivelserne meget, når jeg går til kulturelle arrangementer. Det, at det foregår i historiske bygninger med en god atmosfære, giver meget til oplevelsen,” siger hun og forklarer, hvordan Tøjhuset og Eksercerhuset på mange måder komplementerer hinanden. “Tøjhuset er perfekt til intime arrangementer, mens Eksercerhuset har plads til mange mennesker. De to steder supplerer hinanden godt. Atmosfæren er den samme, men de tilbyder forskellige muligheder.”

Stor erfaring og klare ambitioner for fremtiden

Med et omfattende program på begge spillesteder ser Kirstine frem til at kunne sætte sit eget præg på kulturtilbuddene.

– Jeg starter den 1. november, og jeg glæder mig meget til at lære mere om det hele, møde de frivillige og tale med de ansatte. Når jeg er landet godt, begynder jeg at sætte mit præg på programmet, fortæller hun.

Hun værdsætter det allerede eksisterende varierede program, som spænder over flere forskellige musikgenrer.

– Jeg synes, programmet er virkelig flot og meget varieret. Jeg kan godt lide, at der er mange forskellige musikgenrer, lige fra blues og jazz til metal, folkemusik og rock. Der er noget for enhver smag, og det er en stor styrke, forklarer Kirstine.

Kasper Findahl understreger også, at der var flere vigtige kriterier i ansættelsesprocessen, der gjorde, at valget faldt på Kirstine.

– Vi har vægtet forskellige ting. Erfaring med ledelse af medarbejdere og drift har været afgørende, ligesom kendskab til musikbranchen. Erfaring med ledelse af frivillige og samarbejde med forskellige aktører har også været meget vigtigt, siger Findahl.

Ikke en ny ‘Sune Rasmussen’ – Kirstine sætter sit eget præg

Selvom Kirstine afløser Sune Rasmussen, er der ikke lagt vægt på, at hun skulle være en direkte efterfølger af hans stil.

– Jeg vil ikke sammenligne de to profiler. Kristine er sin egen person, og Sune var sin egen. Det har ikke været vigtigt for mig at finde en ‘Sune version 2.0’. Fokus har været at finde en ny leder til Tøjhuset og Eksercerhuset, der besidder de nødvendige kompetencer, slår Kasper Findahl fast.

Kirstine selv har allerede en lang historie med Tøjhuset og Eksercerhuset, og hun ser frem til at fortsætte det gode arbejde, som Sune og mange andre aktører har opbygget siden 2018.

– Jeg tror, det var i 2019, at jeg var i Tøjhuset første gang. Tidligere har jeg også været til koncerter i Det Bruunske Pakhus, selvom jeg ikke boede i Trekantområdet dengang. Jeg var med i en bestyrelse, der ofte holdt generalforsamlinger der, fordi stedet lå centralt i landet. Allerede dengang var folkemusikken en vigtig del af min verden. Jeg boede ikke i området, så jeg kom ikke så ofte, men jeg var der nogle gange dengang, slutter Kirstine.

Et sølveventyr i Fredericia

Af

Karsten Merrald Sørensen

-

15:31 - 6. oktober 2024

0

Fredericia har en lang og vigtig historie som industriby. Der har været mange forskellige erhverv, og en af disse er sølvvareindustrien. Der opstod i 1800- og 1900-tallet flere fabrikker i Fredericia, og nogle af dem voksede sig meget store. Cohrs Sølvvarefabrik er måske den mest kendte, men i Norgesgade kan man stadig se bygningen, hvor en anden stor og vigtig fabrik virkede gennem mange år. Det var Fredericia Sølvindustri.

Historien om Fredericia Sølvindustri startede i 1925. Dette år oprettede sølvsmed Hans Thomsen virksomheden i Norgesgade 2-4. Hans Thomsen var selv blevet udlært sølvsmed hos Cohr Sølv i Danmarksgade. Virksomheden skulle blive en sand familievirksomhed i Fredericia. Hans Thomsen forblev direktør for Fredericia Sølvindustri frem til sin død i 1962, hvorefter hustruen, Johanne Thomsen og de to sønner, Hans Christian (Bosse) Thomsen og Henri Peter Thomsen overtog ledelsen. Johanne Thomsen døde i 1973, mens Henri Peter Thomsen døde i 1992. Hans Christian (Bosse) Thomsen døde i 2009. Tidligt kom børnebørnene til Hans Thomsen dog også ind i ledelsen af virksomheden. Hanne Nielsen og Peter Thomsen var sammen tredje generation i Fredericia Sølvindustri, da de overtog ledelsen i 1990.

I 1990’erne oplevede Fredericia Sølvindustri en god tid for virksomheden. Det blev mere populært for unge mennesker at ønske sig bestik i sølv og plet. Der var en stigende interesse for kvalitetsbestik, og det kunne Fredericia Sølvindustri mærke. Fabrikken i Norgesgade voksede til at blive Danmarks næststørste sølvvarefabrik, og leverede også sølvbestik til Sverige og Norge.

Produktionen af sølvbestik var dog en vanskelig og højt specialiseret produktion. En gaffel skulle f.eks. gennem mere end 40 arbejdsgange, før den var færdig. Det krævede både tid og dygtige håndværkere at producere sølvbestik. I ældre tider var der 16 sølvvarefabrikker alene i Fredericia, men i 1991 var der kun to tilbage i Danmark, nemlig Georg Jensen i Hjørring og Fredericia Sølv i Fredericia. Det krævede en god afsætning at holde hvervet i live.

Efter år 2000 blev det sværere og sværere for Fredericia Sølvindustri at afsætte ”tre-tårnet” sølvbestik i Danmark. Finanskrisen fra 2008 satte dødsstødet ind. Fredericia Sølvindustri var de sidste sølvproducenter, der fortsat producerede sølvtøj i Danmark, mens alle andre havde sendt deres produktion til Fjernøsten. Finanskrisen halverede med ét slag omsætningen, og i 2010 gik fabrikken i Fredericia konkurs. Sølveventyret i Fredericia var forbi, og det samme var gældende for en egentlig sølvvareproduktion i Danmark. Fabrikken i Norgesgade lukkede, og bygningen blev siden indrettet til restaurant, hvor Oven Vande nu har til huse.

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S