Teater Malmstrøm spiller ”En verden i farver” frem til den 26. oktober i Det Bruunske Pakhus. En yderst musikalsk og kalejdoskopisk farvepalet.
I det intime pakhus vil man kunne opleve ni entusiastiske bevægelses- og sangglade optrædende
i den hæsblæsende forestilling ”En verden i farver”.
Man kan virkelig helt ud blandt publikum mærke skuespillernes lyst til at optræde. Det være sig at synge og danse og bevæge sig. Med indlevende alvor og humor gives hele den (tatoverede) arm. Ud og ind fra scenen i farverige tøj- og karakterskift med meget smittende mimik og humor.
En kavalkade af musiknumre sunget eller skrevet af kvinder. Musik og sange fra Birthe Kjær til Hanne Boel, fra Grethe Ingmann til Annisette osv. osv.
Foto: TIna Liv
Kvinder i centrum
Det er helt på sin plads at pointere uligevægten mellem mænd og kvinder i det danske musikliv. F.eks viser en undersøgelse, at Store Vega i København havde en repræsentation med 25 % af kvindelige kunstnere og 75 % af mandlige. Den omvendte fordeling viser sig i ”En verden i farver” i skuespillerstaben!
En præstation
Man kan kun hylde skuespil- og sangpræstationerne. Men de fire akkompagnerende musikerne skal også applauderes for deres – trods også brugen af playback visse steder – gennem hele forestillingen yderst energiske velspil.
Balance
Lige meget hvor du kommer fra, hvem du er, uanset hvilket køn, seksualitet eller kropsstørrelse er du velkommen.
Teater Malmstrøm flytter ofte på grænserne, og man kan blive provokeret.
Det er fint. Men pas på ikke at overgøre tingene. At spille for meget på det samme, det seksuelle og det sære. Alt skal finde en balance, så får man flere med.
Foto: TIna Liv
Berigende
Teater Malmstrøm udfylder en vigtig plads i Fredericias mangfoldige blomstrende kulturliv. Det dygtige professionelle musicalteater springer måske umiddelbart i øjnene. Men det er vigtigt, at vi alle, men også parnasset oplever, hvad der sker i undergrunden. Det er inspirerende og berigende.
Da Det Bruunske Pakhus er til salg, ønsker jeg Teater Malmstrøm knæk og bræk i fremtiden i Tavlehallerne, eller hvor I end må optræde!
Kulturmuseet i Vejle går nye veje for at fortælle historien om Danmarks glemte vikingekonger. ‘De Første Konger’ åbner fredag d. 11/10 2024.
De fleste danskere kender navnene Gorm den Gamle og Harald Blåtand og har hørt om Jelling-kongerne, der regerede i 900-tallet. Men de skriftlige kilder fortæller også om flere danske konger fra 700- og 800-tallet. Arkæologisk forskning fra de seneste årtier viser, at Danmark har været et samlet kongerige langt tidligere end tidligere antaget.
Med den nye udstilling håber museet, at danskerne også bliver bekendt med nogle af de første danske konger: Horik og en anden Harald, nemlig Harald Klak, der er to af hovedpersonerne i udstillingen.
– Vores ambition er at fortælle vigtig og relevant danmarkshistorie på overraskende og sanselige måder. Med De Første Konger fortæller vi et glemt kapitel af Danmarks historie, hvor den nyeste forskning kombineres med nytænkende og anderledes måder at formidle på. Jeg tør godt sige, at vi har overgået os selv endnu en gang, udtaler museumschef Flemming Hedegaard.
Tegneserie fra gulv til loft
Kulturmuseet har valgt en utraditionel tilgang til udstillingen. I samarbejde med den berømte fransk-danske tegner Thierry Capezzone har de skabt en tegneserie om magtkampen mellem Horik I og Harald Klak.
Den spændende fortælling, som den frankiske kejser fik nedskrevet i sine årbøger, er den gennemgående historie i udstillingen. Tegneserien og en række andre illustrationer af Capezzone pryder udstillingens vægge fra gulv til loft.
Kongehallen i Erritsø
En af de mest spektakulære arkæologiske opdagelser i de senere år er kongehallen ved Erritsø. På en bakketop med udsigt over Lillebælt har der i flere hundrede år ligget en række store haller, bygget som de tilsvarende haller i Lejre og Tissø. Dette fund giver arkæologerne næsten sikkerhed for, at de første danske konger regerede over hele det nuværende Danmark – både Jylland, Fyn og Sjælland.
En rekonstruktion af dele af den 50 meter lange kongehal danner sammen med håndskårne træmøbler og Thierry Capezzones tegninger kulissen for en række fascinerende museumsgenstande fra både Sverige, Tyskland og Danmark.
– Vi har indlånt nogle virkelig fine ting til udstillingen, blandt andet fra Danmarks eneste kendte kongegrav fra den tidlige vikingetid. En konge blev begravet med rige gravgaver i Hedeby i midten af 800-tallet. Men er det Horik I eller Harald Klak, der ligger i bådkammergraven? Det er bare et af de spændende mysterier, der udfolder sig i udstillingen, fortæller Charlotta Lindblom, arkæolog og museumsinspektør på Kulturmuseet i Vejle.
Analogt og digitalt går hånd i hånd
Nogle af udstillingens genstande vises i nyudviklede interaktive montrer, hvor sensorer, lyd, lys og animationer sætter genstandene i scene på en helt ny måde.
– Disse genstande fortjener at få deres historie fortalt og blive gjort levende, men det skal gøres med respekt og faglighed. Det er den balance, vi har forsøgt at ramme, samtidig med at vi har skrottet en masse ‘plejer’. Vi er meget spændte på, hvordan folk tager imod eksperimentet, siger Kamilla Lang Betak, udstillingsarkitekt og projektleder.
De interaktive montrer er skabt i tæt samarbejde mellem museets egne fagfolk og interaktionsdesigner Jonas Kirkegaard fra Almost Noise. System Standex, en af landets førende producenter af sikkerheds- og udstillingsløsninger til museer, har produceret de specialdesignede montrer.
Gennem hele udstillingen ledsages gæsterne af et 14-kanalers soundscape, skabt af musiker og komponist Simon Brinck, der understøtter stemninger og fortællinger.
Totalt udsolgt åbningsfest
De Første Konger er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond, Spar Nord Fonden og Knud Højgaards Fond.
Åbningsfesten torsdag aften er for længst udsolgt, men udstillingen kan opleves fra museet åbner kl. 10.00 fredag den 11. oktober 2024.
Der er rig mulighed for at besøge udstillingen i efterårsferien, hvor museet holder åbent hver dag fra kl. 10.00 til 17.00. Der er som altid gratis adgang til museet.
Fra 1. januar 2025 vil cirka 295.000 folkepensionister opleve en betydelig stigning i deres årlige ældrecheck, som forhøjes med op til 5.000 kroner. Denne forhøjelse er den største i mere end 10 år og kommer som en del af et lovforslag, der i dag førstebehandles i Folketinget og allerede har sikret flertal blandt regeringen, SF og Enhedslisten.
Målet med denne forhøjelse er at give en økonomisk håndsrækning til de pensionister, som har de laveste indkomster og dermed har størst behov. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler i den forbindelse:
– Vi giver nu de folkepensionister, der er dårligst stillede økonomisk, et løft i deres supplerende ydelse til folkepensionen, der i den grad kan mærkes. Omkring hver fjerde folkepensionist har en beskeden indkomst og formue ved siden af folkepensionen, derfor er det rimeligt, at de nu får en ekstra håndsrækning.
Forhøjelsen sker som led i regeringens fokus på at forbedre vilkårene for de pensionister, der har mindst, og følger også tidligere beslutninger om at afskaffe modregning af ægtefællers arbejdsindkomst i pensionerne samt modregning i pensionstillæg for pensionisternes egen arbejdsindkomst.
Forhøjelsen af ældrechecken er skattepligtig og udbetales én gang årligt. Med den nye stigning vil modtagere af ældrechecken, som har en lav indkomst og en formue på under 99.200 kroner (2024), kunne modtage op til 24.900 kroner i 2025. Denne forhøjelse er finansieret via en passagerafgift på flyrejser, som blev indført med aftalen om “Grøn luftfart i Danmark.”
71.000 modtager check i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding
I Region Syddanmark, hvor Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding kommuner er beliggende, vil 71.000 folkepensionister modtage den forhøjede ældrecheck.
I Fredericia modtager omkring 3.000 folkepensionister allerede ældrechecken, svarende til 31 procent af kommunens pensionister. I Middelfart og Kolding modtager henholdsvis 2.000 og 5.000 pensionister ældrechecken, svarende til 27 procent og 29 procent af pensionisterne i disse kommuner. I Vejle vil 5.000 modtagere, svarende til 25 procent af kommunens pensionister, få glæde af den forhøjede ældrecheck.
Forhøjelsen vil derfor have en mærkbar effekt for mange ældre i disse kommuner, hvor en betydelig del af pensionisterne har en lav indkomst og dermed er berettiget til ældrechecken.
Flere hundrede dieselbusser på Fyn står nu overfor at blive udskiftet med elbusser, efter at FynBus har fået tildelt hele 32 millioner kroner i støtte fra Infrastrukturplan 2035.
Pengene skal bruges til at omstille 242 regionale og kommunale busser på Fyn og Langeland til nulemissionsbusser, hvilket skal reducere CO2-udledningen.
Med støtten på de 32 millioner kroner vil FynBus kunne realisere sin vision om at gøre busdriften grønnere, og det forventes, at omstillingen vil nedbringe CO2-udledningen med hele 112.000 tons. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Transportministeriet, hvor det også oplyses, at projektet er en del af en større plan for at fremme bæredygtig offentlig transport i Danmark.
Støtte til grøn omstilling i hele landet
FynBus er en af seks aktører, der har fået del i de 55,1 millioner kroner, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet at tildele til grøn omstilling af busser og flextrafik. Udover FynBus får også Trafikselskabet Movia og Region Midtjylland støtte til lignende projekter i deres respektive områder.
Projekterne er en del af Folketingets plan om at reducere CO2-udledningen i transportsektoren og fremme grøn omstilling på tværs af regionerne. Transportministeriet understreger, at pengene skal bruges effektivt, og at støttemodtagerne selv skal stå for mindst 50 procent af finansieringen.
Venstres gruppeformand, Pernelle Jensen, har fortsat tillid til borgmester Christian Bro (A) efter, at han holdt oplysninger om 20 millioner kroner ekstra til budgetlægningen tilbage, men hun understreger, at han har svigtet.
De skjulte millioner har fået stor opmærksomhed, siden det kom frem. Forligspartierne har åbent kritiseret, at informationen blev tilbageholdt af borgmesteren. Spørgsmålet er derfor, om der stadig er tillid til ham.
– Det handler ikke kun om beløbet. Det handler også om, at beløbet er så stort; det er jo 20 millioner, og det har en stor indvirkning på det budget, vi var ved at lægge. Så det er jo et stort beløb, vi taler om, og vi må gå udenom servicerammen, forklarer Jensen.
Hun understreger vigtigheden af åbenhed, som er et centralt emne i forhandlingerne.
– Det er ikke kun beløbets størrelse, men også måden, det blev gjort på. Vi føler, at hans position som borgmester bliver undermineret ved at hemmeligholde de her 20 millioner. Det underminerer jo tilliden mellem partierne, at man tilbageholder oplysninger, når man selv ved det. Vi ved jo, at han fik det at vide torsdag formiddag af kommunaldirektøren, fordi vi har en e-mail på det, siger Jensen.
Forligspartierne fik først beskeden om de 20 millioner kroner torsdag aften, da de mødtes med kommunaldirektør Thomas Jaap ved Sundhedshuset. De havde samlet et flertal udenom Socialdemokratiet. Christian Bro sagde på mandagens byrådsmøde, at han ikke ville budgettere med usikre penge, men det mener Jensen, at han gjorde.
– Det er jo ikke rigtigt, at han ikke budgetterede med det, fordi han havde jo givet 9 millioner over i det budgetudkast, vi stod med, da vi var inde og forhandle med ham. Vi spurgte under forhandlingerne, om han med de 9 millioner over servicerammen også havde budgetteret med en sanktion, fordi det er jo det, man får, hvis man går over servicerammen.
Jensen forklarer, at borgmesteren svarede: Nej, det havde han ikke gjort.
Pernelle Jensen mener dermed, at Christian Bro og Socialdemokratiet havde kalkuleret med de 20 millioner kroner ekstra, men spillet et højt spil.
– Det passer jo ikke, at han ikke har budgetteret med det, fordi han har jo selv set, at han har budgetteret med det, da vi ellers ville blive sanktioneret for at gå ud over servicerammen, forklarer Pernelle Jensen.
Er der tillid til borgmesteren?
– Man kan sige, at det her ikke lige kommer fra en film. Men vi synes, at han har svigtet, siger hun.
Venstres gruppeformand kritiserer samtidig, hvordan Socialdemokratiet forsøger at præsentere deres budget:
– De prøver at køre en historie om, at deres budget ligner vores enormt meget, hvilket det jo ikke gør. Og hvor det gør, er det kun fordi, det indeholder stjålne idéer fra andre partier. Så hvor ærligt er deres budget? Og så trak de det endda tilbage på byrådsmødet, fordi de ikke synes, at de har gjort et godt stykke arbejde, siger Pernelle Jensen og fortsætter:
– Da det så kom til byrådsmødet, havde de haft nogle eksterne rådgivere til at vurdere det. Og så endte de med at trække forslaget, fordi de ikke mente, at det budget, de havde lavet, levede op til deres ønsker, siger Pernelle Jensen.
Hun kalder det bekymrende, at borgmesterpartiet, efter eget udsagn, ikke har haft styr på finanserne og derfor har måttet rådføre sig med andre for at trække deres forslag tilbage.
– Det sender nogle signaler om, at det er særligt borgmesterpartiet, som skal lede kommunen, der ikke har sat sig ned og gennemarbejdet det fra starten af. Det synes jeg er voldsomt bekymrende, siger Pernelle Jensen.
Har I fortsat tillid til borgmesteren?
– Vi synes, at han har svigtet sit byråd. Det fremmer ikke tilliden, og det er noget, der skal genopbygges, slår Pernelle Jensen fast.
For at genopbygge tilliden kræves handling, mener Jensen, der peger på, at Socialdemokratiet og borgmesteren skal tage ansvar.
– Jeg synes, man skal begynde at anerkende, at der har været fejl i denne proces, og man skal have lidt selvindsigt i, hvad der er gået galt. Man skal erkende egne fejl frem for at skyde skylden på alle mulige andre. Jeg synes, det handler mere om at skyde skylden på andre og forvirre billedet ved at sige, at vores budgetforslag ikke hænger sammen økonomisk, slutter Pernelle Jensen.
Onsdag aften den 9. oktober modtog Fyns Politi en anmeldelse om en brand ved spor 2 på Nørre Aaby station.
En skraldespand var blevet antændt, og vidner på stedet rapporterede, at flammerne ikke var store, men at det stadig røg fra skraldespanden, da patruljen ankom.
Ifølge vidneudsagn er det fem drenge og en pige, der mistænkes for at have sat ild til skraldespanden. Alle drengene var klædt i sort tøj, og efter branden blev startet, tog gruppen toget mod Middelfart. Politiet har afhørt vidner og sikret spor fra gerningsstedet som led i efterforskningen.
Ingen personer kom til skade ved branden, men politiet arbejder nu på at identificere de mistænkte og efterlyser yderligere oplysninger fra offentligheden, som kan bidrage til opklaringen af hændelsen.
For mange FHK-fans var onsdagens Champions League-kamp mod Paris Saint-Germain i den ikoniske franske hovedstad en stor oplevelse, som ikke kun handlede om kampen på banen, men også om fællesskabet og følelsen af at være en del af noget større.
Allan Windeballe og hans kone Kia var blandt de dedikerede FHK-fans, der havde taget turen til Paris, og de kunne mærke, hvordan både klubben og fællesskabet trak dem afsted, på trods af udfordrende vejrforhold på kampdagen.
– Vi havde på forhånd bestemt os for, at vi ville afsted til en kamp. Hvis vi kom i gruppe med Barcelona, var det første prioritet, og den næste prioritet var Paris. Nu står vi hernede, så det er fedt, siger Allan.
For parret var Paris et oplagt valg, da den franske hovedstad både byder på storslået kultur og naturligvis muligheden for at se FHK spille mod nogle af de største navne i europæisk håndbold.
Allan har selv været dybt involveret i klubben gennem mange år, og det er tydeligt, at FHK betyder noget særligt for ham.
– Jeg har været en del af klubben i mange år, og den betyder meget for mig. Til hjemmekampene i Champions League har jeg været med til de tekniske møder sammen med vores speaker Thorkild. Jeg står for alt, der har med skærme at gøre i den forbindelse, og det har også været en stor oplevelse, siger Allan.
Hans engagement i klubben strækker sig langt ud over at være en almindelig fan – han er med helt inde i maskinrummet og hjælper til bag kulisserne.
Turen til Paris var dog ikke kun et spørgsmål om håndbold for Allan og Kia. Inden kampen fik de mulighed for at opleve noget af byens charme sammen med andre FHK-fans, hvilket var med til at gøre rejsen endnu mere mindeværdig.
– Vi var inde i byen før kampen og spiste på en burgerbar sammen med andre fans, og efterfølgende var vi på en pub for at lade op til kampen. Det var en rigtig god oplevelse, selvom FHK tabte 38-30 efter en flot præstation, siger Allan Windeballe.
For parret handlede det om mere end bare resultatet; det sociale aspekt og følelsen af at være en del af et fællesskab var i centrum.
Selv regnen, der silede ned hele onsdag, kunne ikke dæmpe humøret blandt FHK-fansene.
– Vejret var ikke lige med os, men det gjorde ikke humøret mindre. Sammenholdet var stadig fantastisk, siger Allan og bemærker, at selv dårligt vejr ikke kunne ødelægge den oplevelse, det var at være en del af Champions League-eventyret med FHK. For ham var det en særlig oplevelse at mærke det stærke fællesskab, som klubben er kendt for.
– Både med Ultras, andre frivillige og sponsorer er unikt. At opleve en storby i dette fællesskab i Champions League er virkelig noget specielt, siger han.
Som kørelærer derhjemme nød Allan også at få et lille afbræk fra den travle hverdag.
– Det giver mig også et godt afbræk i hverdagen fra min køreskole. Jeg får lige et par dage væk, men biksen derhjemme kører selvfølgelig videre, fortæller han med et smil.
For Allan og Kia var turen til Paris en oplevelse for livet. Selvom FHK måtte se sig slået af de franske mestre, var det følelsen af fællesskab og muligheden for at se deres klub på den største scene, der gjorde rejsen uforglemmelig. Det var ikke kun en sportslig begivenhed, men en social rejse, hvor fans, frivillige og sponsorer sammen fejrede FHK’s deltagelse i den prestigefyldte turnering. Og selvom kampen endte med en sejr til PSG, var oplevelsen noget, som Allan og Kia vil tage med sig i hjertet – en unik kombination af passion for håndbold og det fællesskab, der følger med at være en del af FHK.
Efter FHK’s hårde kamp mod Paris Saint-Germain i Champions League, som endte 38-30 i PSG’s favør, gav cheftræner Gudmundur Gudmundsson sin vurdering af opgøret.
Selvom resultatet var et nederlag, fokuserede træneren på de mange læringspunkter og de positive aspekter, som holdet kan tage med videre i turneringen.
– Det var en hård kamp, og hvis jeg skal lave et kort resumé af, hvad vi så i dag, så var starten ikke optimal. Vi havde problemer i angrebet, og de scorede mange mål. Vi ændrede så vores strategi og gik over til syv mod seks, hvilket fungerede fantastisk i hele kampen. Vi fik kæmpet os tilbage og gjorde det til en meget tæt kamp, hvor vi på et tidspunkt i første halvleg var foran. Men de fik overtaget og gik til pause med en føring på tre mål, tror jeg, forklarede Gudmundsson, da han reflekterede over kampens første halvleg.
Efter pausen fortsatte kampen med samme intensitet, hvor FHK forsøgte at holde trit med de franske giganter.
– Anden halvleg fortsatte i samme spor. Kampen var tæt i lang tid, hvor de stadig førte med de tre mål, de havde ved pausen. Vi spillede virkelig godt i angrebet i syv mod seks, det var fantastisk. Men jeg tror, at de ændrede deres strategi, især i syv mod seks, og vi havde problemer med at forsvare os mod det. Det var nok den største forskel i dag. De fik det afgørende forspring, og derfor endte det, som det gjorde,” fortalte han om de taktiske ændringer, der prægede kampens forløb, sagde Gudmundsson.
Trods nederlaget var Gudmundsson stolt af sit holds indsats og fremhævede de udfordringer, de mødte undervejs. Særligt forsvarsmæssigt var FHK udfordret, ligesom de har været i de øvrige Champions League-kampe.
– Vi er ikke vant til at spille på dette niveau. Vi er ikke vant til at spille på dette stadie. Det er første gang, vi oplever noget som dette. Vi har spillet fantastisk forsvar de seneste to sæsoner, og også i starten af denne sæson, men at spille i Champions League er en helt anden historie. Forskellen i fysik, hastighed, styrke og højde er markant i forhold til den danske liga, og det forklarer en del af udfordringerne. Men jeg vil sige, at jeg er tilfreds med dele af vores forsvar. Jeg synes, vi blev bedre og bedre som kampen skred frem, og forsvaret forbedrede sig gradvist, forklarede Gudmundur Gudmundsson.
Det var en aften fyldt med læring for FHK, som stadig er ved at finde fodfæste på det højeste niveau i europæisk håndbold.
– Vi har meget at lære. Det er første gang, vi som hold spiller på det højeste niveau i Europa. Vi møder hold, hvor næsten hver position er besat af landsholdsspillere, der repræsenterer deres land. Farten, den fysiske styrke, og strategien er en meget stor udfordring for os. Det er primært, hvad vi har oplevet. Når jeg ser på de to seneste kampe, synes jeg dog, at vi har spillet godt i angrebet det meste af tiden. Vi skal tage de positive ting med os. Forsvaret skal klart forbedres i visse situationer, men det er hårdt for et hold som Fredericia pludselig at skulle spille i Champions League. Det er en virkelig, virkelig stor udfordring, afsluttede Gudmundsson.
Søren “Søgge” Andersen har været central i opbygningen af Jule- og Påskerock i Fredericia, som har trukket både lokale og nationale kunstnere til byen. Begivenhederne, som har skabt traditioner og fællesskab, sættes nu på pause, da Søgge vil fokusere på nye personlige projekter og initiativer i kulturlivet. Selvom det ikke er et endegyldigt farvel, tager han en pause fra disse musikevents, mens hans engagement i Fredericias musikscene fortsat lever videre.
Søren har med sin passion for musik og sit engagement i at fremme Fredericia som kulturby sikret, at Jule- og Påskerock er blevet faste traditioner, der både har underholdt og skabt fællesskab.
Selvom Søren nu har valgt at sætte disse begivenheder lidt på pause, er det tydeligt, at det ikke er et farvel til musikken eller Fredericia. Han har næppe glemt sin hjemby eller sin kærlighed til musikscenen, men står over for nye opgaver, som kræver hans fulde opmærksomhed. Personlige projekter og nye initiativer i kulturlivet kræver hans fokus for en periode. Med andre ord har Søren sat et midlertidigt punktum, men hans arv og engagement i Fredericias musikliv lever videre – og mon ikke vi ser ham tilbage i en eller anden form på et tidspunkt?
Mr. Selfmade
Søren Søgge Andersens bidrag til Fredericia og musikken er en vigtig del af byens kulturelle landskab. Søren “Søgge” Andersen, kendt af alle i Fredericia som byens Gary Moore, har en stor aura omkring sig. Hans solide røst og charmerende smil, kombineret med hans uvurderlige evne til at sprænge enhver scene med sit suveræne guitarspil, har gjort ham til en legende på byens musikscene – og også internationalt. Forventningen var at møde en rockmusiker i fuld fart, fyldt med øl, whisky og vilde historier fra turnébusserne. Men det var ikke den Søgge, der mødte op til interviewet på AVISEN i Fredericia i sommeren 2023.
I stedet kom en mand til tiden, med et velplejet og velsoigneret ydre. Den forventede, lidt slidte læderjakke var erstattet af en pæn skjorte, og whiskyen var byttet ud med en flaske postevand. Han hilste venligt med et stort Søren-smil og var klar til at fortælle sin historie. Mine øjenbryn kunne ikke undgå at hæve sig i forbløffelse. Hvor var rock and roll’s ustyrlige vilde mand? Det forventede ligefremme rock and roll-sprog var blevet erstattet af en begavet, veltalende mand, der ikke længere var helt ung.
Søgge fortæller sin historie med en overraskende ro og indlevelse. Han fortalte om sin musikkarriere, om de hårde tider og triumferne, men også om de personlige kampe, der ofte er skjult bag rampelyset.
– Ser du, sagde han roligt og fortsatte: – Vi har en tendens til at forveksle rock and roll med et liv i overskud. Men det er ikke hele historien. For mig handler rock and roll om at være autentisk, om at leve sandt over for sig selv og musikken, siger Søren “Søgge” Andersen.
Søgge er en mand, der fra dag ét har fundet sit rette element. Han ville være musiker, han havde talentet og modet til at springe ud som det. Vigtigst af alt ved Søgge, at det er et arbejde, og hvis man vil være blandt de bedste, skal man leve ædru – ikke som i gamle dage, hvor mange musikere faldt dybt i flasken.
– Er rock and roll død så? tænker jeg måske en smule skuffet og spørger ind til emnet. Søgge grinte og svarede:
– Nej, rock and roll er ikke død. Den har bare forandret sig. Det handler ikke om at være fuld hele tiden, men om at være ægte. Ægte over for dig selv, din musik og dit publikum.
Søren “Søgge” Andersen er ikke den rock and roll-ildsjæl, som nogle måske forventer. Han er meget mere. Han er en mand, der formåede konstant at genopfinde sig selv som musiker, producer, forretningsmand og meget mere, alt imens han forblev tro mod sin musik og sig selv på trods af de forventninger og udfordringer, der blev lagt på ham. I denne ægthed og ærlighed fandt han sin egen definition af rock and roll – lad os kalde det Electric Guitars eller bare strengeleg for voksne og barnlige sjæle. Og måske er det netop dét, rock and roll virkelig handler om.
Guitarens ambassadør
Jeg elsker musik og guitarrock fra dengang til nu. Jeg kender ingen danske guitarister, der har en tone som Søgge. Han er en fagmand, der forstår at vride en god tone ud af hvad som helst, han har i hænderne, og uanset hvad der er af “baggear.”
Sørens tid som ambassadør for forskellige instrumentleverandører har ikke været forgæves. Denne musikanmelder kender kun få, der kan skabe en tone og dynamik i guitarlyd, her taler vi blandt andet om nogle af de personer, som Søgge ser op til, såsom Joe Satriani m.fl.
Joe Satriani er en af de mest anerkendte og teknisk dygtige guitarister inden for rock og instrumental musik. Han har været en toneangivende figur på guitaren siden 1980’erne. Hans stil er kendt for at kombinere melodisk finesse med teknisk virtuositet, og han har en sjælden evne til at skabe instrumentale numre, der både er teknisk udfordrende og musikalsk tilgængelige. Søgges andet album, Guilty Pleasures fra 2019, viser hans inspiration fra Joe på flere måder. Har I ikke hørt det, så tjek dette pragtstykke på YouTube – I kan også købe CD’en online.
Navnelisten over Søgges musikalske netværk er for lang til at nævne her, og de fleste lokale kender Søgges musikalske rejse fra glad dreng til seriøs verdensguitarist. Men ét navn skal fremhæves: Joe Satriani. Har man samarbejdet med Joe, så bliver det ikke større, og ingen kan få en bedre anerkendelse end det.
Joe Satriani har undervist guitarister som Steve Vai, Larry LaLonde, Rick Hunolt, Kirk Hammett, Andy Timmons, Charlie Hunter, Kevin Cadogan og Alex Skolnick m.fl. Han har modtaget 15 Grammy-nomineringer og solgt over 10 millioner CD’er. Joe har spillet med de største navne i musikverdenen – nu også med Søgge. Jeg anser dette som Søgges største bedrift: at opnå anerkendelse i disse kredse. Søgge siger selv, at albummet Guilty Pleasures fra 2019 er inspireret af Joes spillestil. Sørens Guilty Pleasures Tour i 2020, hvor han optrådte med trio og spillede samme album, er et godt eksempel på, hvordan guitar-lir bliver til ægte musik, udført af rigtige håndværkere.
Søren har været til mange koncerter med Joe Satriani som fan, og en gang i nullerne fik han via Sony Music lov til at hilse på Joe. Det var en af de få gange, Søren var regulært mundlam – “starstruck,” som han selv kalder det. I 2012 blev Søgge inviteret til Marshalls 50-års jubilæumskoncert, hvor han spillede med Glenn Hughes. Her mødte han Joe igen og fik en samtale, og til afslutningsnummeret stod han side om side med Joe og spillede. I en artikel fra 2016 nævnte Joe Satriani, at Glenn Hughes har en dygtig ung guitarist – gæt hvem det var?
Søgge lever sit rock and roll-liv professionelt og på et højt fagligt niveau. Trods de mange timer på landevejen og i luften har han overskud til at tænke på nyt materiale. Avisen kan afsløre, at Søgge lidt i smug er ved at skrive til en ny plade sammen med Michael Gastrup Bass (Fredericia-dreng) og Allan Tschicaja fra Pretty Maids. Efter et par optrædener sammen har de fundet en “sound,” som de vil sætte på vinyl og CD.
Den sociale side af Søgge kommer også frem. Sammen med sin kone er han medarrangør af Rock for Hjemløse, en begivenhed der desværre blev afbrudt af COVID-19. De arbejder nu på at få den op at køre igen. Sidst samlede de cirka to gange en kvart million ind til formålet. Godt gået af dem begge.
På spørgsmålet om, hvem der er den mest underfundige musiker, Søgge har spillet med, skal han lige tænke sig om, men falder hurtigt tilbage på den gamle kending Glenn Hughes. Hughes var med i Deep Purple, boede sammen med David Bowie i fem år, og har altid givet den gas i livet.
Når Søgge spiller med solister, for eksempel med Sanne i Electric Guitars, bruger han god tid på at lytte til originalerne for at få den samme lyd – lidt som ved en audition, hvor man skal komme til tiden, være forberedt og have sit udstyr i orden.
Noget af det mest lærerige for Søgge har været at spille med amerikanere. Når man når et vist niveau og står på scenen med de store, og skal levere på dette niveau, bliver man ydmyg og lidt nervøs i starten. Men det giver også selvtillid, når man tror på sig selv og sine evner. Søgge har også lært med tiden at lægge nervøsiteten bag sig. Han nævner, at sidste gang han var rigtig nervøs, var i 2012, hvor han skulle spille en større koncert på Wembley Stadium sammen med alle sine helte. Da det var overstået, vidste han, at han var god nok til at være i det fine selskab – selvfølgelig er du det, Søgge, ellers var du ikke blevet inviteret!
Søgge øver sig som alle andre til de opgaver, der ligger forude, og fortæller også, at der er opgaver, hvor han må give op. For eksempel måtte han under en indspilning med Anne Linnet, hvor han skulle spille fingerspil på en akustisk guitar, overlade opgaven til en anden guitarist, fordi det ikke lige var ham. Sådan er det for os alle – der er bare nogle ting, der ikke ligger i blodet.
På en turné er man ofte sammen med mange forskellige kulturer – på scenen, på hotellet og i “nightliner”-busserne – og ofte i længere perioder. De har et fælles sprog, nemlig musikken, som står for 80 procent af kommunikationen.
Søgge er nysgerrig og står gerne tidligt op (af en musiker at være) for at gå rundt og udforske den by, han befinder sig i, danne sig indtryk og få oplevelser med hjem. Han har også en interesse for mennesker og lytter gerne til, hvordan de andre i bandet lever og agerer. Søgge siger, at de fleste er voksne nok til at forstå, hvad privattid betyder, så man kan få tid til sig selv og slappe af.
En af de vigtigste lektier, Søgge har lært som musiker, er menneskelig: Man skal være sig selv og ikke bekymre sig om, hvad andre tænker, så længe man kan leve med sig selv. Ivan Pedersen har lært Søgge meget om, hvordan man opfører sig over for værten, lydfolk, “stagehands” og andre – det, man kalder gode manerer.
Mike Tramp er også en inspiration, især i forhold til, hvordan man “performer”, begår sig og opfører sig i en turbus, samt hvordan man pakker en turnékuffert. Når man har mange koncerter, skal der være styr på det basale – hvad skal i håndbagagen, eller hvad skal ligge øverst i kufferten, hvis kufferten eller bilen ikke når frem på grund af trafik og andre praktiske problemer, som vi dødelige ikke tænker over.
For at holde sig fysisk og mentalt klar på de lange turnéer, tager Søgge lange gåture, hvor han får luft til at få nye indtryk og inspirationer.
Med alderen er Søgge blevet mere til den hårdere musikstil, som eksempelvis fremføres på Copenhell af de nyere metalbands. Det er ikke længere Beatles, Neil Young, Bowie og lignende, han lytter til, når han skriver sange. Dog har han også en forkærlighed for kunstnere som Andreas Odbjerg, Medina og andre genrer, som han egentlig ikke burde holde af – men som faktisk inspirerer ham.
Electric Guitars består af Mika Vandborg og Søren Andersen, som fandt sammen i vinteren 2012 under navnet “Guitar Event,” med trommeslager Morten Hellborn og bassist Peter Kjøbsted. Senere ændrede de navnet til Electric Guitars. Mika og Søren, begge tilflyttere til København og oprindeligt konkurrenter, fandt ud af, at samarbejde er bedre end konkurrence. Selvom Søgge egentlig var solist, producer og ”sideman” for andre, lokkede ideen med Mika, som han havde god sparring med omkring guitarspil og udstyr. Denne sparring har udviklet sig til, at de under sangskrivningen kender hinanden så godt, at de ved, hvem der er bedst til hvad, og hvem der skal fremføre de forskellige riff. De anerkender med professionel respekt, hvad de hver især er bedst til. Egne sange kan være svære at få til at fungere, da de i starten er som små uudviklede børn. Hvornår er de færdigudviklet? Og hvem holder ikke af sine egne børn?
Som sangskriver starter Søgge typisk med at lægge en melodi, riff eller topline hen over et beat. Teksten kommer altid til sidst, og han får ofte hjælp til denne del, da han ikke ser sig selv som dygtig nok til at skrive en tekst, der lever op til hans musikalske standard. Hans “co-writer” Jesper Binzer har givet ham mange tips til, hvordan et melodisk omkvæd laves og skal lyde, noget Søgge gerne deler med yngre kunstnere. Søgge samarbejder også med andre, der laver covers.
Søgge har flere instrumenter og “gear” generelt. Han har ikke en favorit, men bruger det udstyr, der er nødvendigt for at løse den pågældende opgave, uanset om det er caférock eller power rock. Det gælder alt fra strengtykkelse til forstærkere, pedaler og guitarer. Søgge ser lyden som farver, og på farvepaletten skal der bruges de rette nuancer for at skabe den ønskede lyd – en lydpalette, om man vil. Søgge har omkring 30 guitarer, så der er rigeligt at arbejde med.
Søgge tilskriver sin suveræne lyd vores lokale guitarist Claus Johansen, der tidligt lærte ham noget om lyd, samt den svenske musiker Staffan Astner, der var meget brugt i 90’erne. Astner sagde, at halvdelen af det at være guitarist er din lyd, og derefter kommer spillet. Her kommer lydnørderiet ind, og det er netop det, der optager Søgge, som er klar til at lægge mange timer i at forbedre sin lyd. Denne anmelder er også imponeret over den dynamik, Søgge altid har i sine liveoptrædener og på indspilninger – noget, der kræver både et godt øre og talent.
På indspilningssiden blev det igen Claus Johansen og senere Martin Hall, der satte Søgge i gang med lydteknik. I Vejle hos Studieværkstedet ved Morten fra Skagarack blev Søgge introduceret til rumklang, kompressor og lignende, og pludselig var han co-producer på flere indspilninger.
Nu hvor Søgge er en erfaren producer, handler hans opgave ikke længere om ham selv, men om at få kunstneren i studiet til at slappe af og levere. Det kan nogle gange være en psykologisk udfordring, der tærer på produceren og kræver lidt mental healing bagefter. De store kunstnere er de nemmeste at arbejde med, da de er mindre nervøse og nogenlunde ved, hvilken lyd de ønsker. Søgge bruger Pro Tools til sit arbejde.
Hvordan fordeler man tiden, når man både er udøvende musiker, producer, sangskriver og familiemenneske? Søgge indrømmer, at han har verdens mest forstående kone, som selv kommer fra en musikfamilie og derfor er bekendt med denne uforudsigelige og turbulente verden. Hun stiller ikke så mange spørgsmål, og parret har desuden ingen børn, hvilket giver Søgge frihed til at arbejde på skæve tidspunkter.
Kunstig intelligens i den kommende musikverden ser Søgge ikke som en stor trussel. Han ved, at der vil komme muligheder for at skabe profilerede lyde, som kan bruges på scenen og i studier. AI vil især finde anvendelse i indspilninger, hvor lyde kan optages udendørs og derefter redigeres i moderne software. På scenen vil publikum dog stadig foretrække at se rigtige mennesker og håndværkere.
Fremtiden for Søgge indebærer foreløbigt at fortsætte både som sessionmusiker, producer og med sit eget band på landevejen. Han søger dog også nye oplevelser, som f.eks. til Grøn Koncert, hvor der ikke var et rockband med. Her blev han både inspireret og imponeret af indgangen til popmusikkens sangskrivning og de stærke omkvæd, samt vokalisternes performance. Han nævner også en indspilning med Glenn Hughes, hvor trommeslageren fra Red Hot Chili Peppers, Chad Smith, kom og spillede med. Det giver et kick at spille med verdensstjerner, og det netværk, det medfører, er noget, Søgge værdsætter.
Hvorfor er Søgge så jordnær? Han tilskriver det sine gode forældre og det sammenhold, han havde med bl.a. Jesper Lind, som begge hoppede ud fra reden og lærte at flyve, inden de ramte jorden uden en uddannelse. Søgge var 16 år, og Jesper var 17 år, da de tog på deres første turné. “As humble as you are,” siger Glenn Hughes ofte til Søren, som selv siger, at han elsker at være i øjenhøjde med folk. Noget, denne anmelder kan skrive under på. Følgere, venner, scenefolk og alle andre tilknyttet en turné – Søgge er i øjenhøjde med dem, for de er rygraden i, at alting fungerer. Søren er ikke typen, der smigrer nogen, men han er en glad dreng, der er opmærksom på, om alle har det godt. Forældrene må være stolte af ham.
Søgge ser altid glad ud, og han mener selv, det er fordi, han arbejder med noget, han elsker. Han var covermusiker i flere år, men det drænede ham, så han besluttede sig for at søge nye musikalske udfordringer, som gjorde ham gladere. Disse udfordringer kræver konstant udvikling. Kort efter han stoppede som kopi-musiker, åbnede der sig nye døre, og det viste sig, at han som sin egen lykkes smed har klaret det godt. Ringene i vandet har bredt sig hurtigere end forventet – både som producer og som livekunstner.
Søgge har spillet med de bedste og lært af de bedste, og det er nok derfor, hans sceneshow, tone og dynamik er perfekt hver gang. Han forstår at lytte, se og inspirere sig selv, men også andre. Søgge er ikke bange for at give en hjælpende hånd, en hurtig guitarclinic eller noget andet. Søgge er bare Søgge – et bevis på, at man kan måle sig med de store uden at miste jordforbindelsen.
Søgge har et par råd til forældre: Hvis dit barn udviser interesse for noget, ikke bare et par gange om ugen, men noget, der kan gøre barnet til den næste Holger Rune, Caroline Wozniacki eller Søren Søgge Andersen, så ignorer det ikke. Støt dit barns talent og giv det en mulighed.
Som ung havde Søgge ikke indkomst nok til at leve af musikken, så han tog et nattejob på postsorteringen for at betale husleje og få brød på bordet. Derefter begyndte han at undervise i guitarspil. Han forsøgte sig også med MGK, men efter seks måneder måtte han give op. Jazz og skalaer i det uendelige var ikke noget for ham. Året før MGK var dog ikke spildt, da hørelære og teori var noget, han senere fik stor gavn af. En faster, der underviste i klaver på Ribe Seminarium, tog ham under sine vinger og lærte ham nodelære og musikalske fortegn. Søgge skylder sin faster Gulle og en del VHS-bånd meget – i dette tilfælde er selvgjort velgjort. Søgge er autodidakt og beviset på, at flid, talent og gåpåmod kan bringe en langt.
Jeg har i dag mødt en velbegavet herre, en person jeg nemt kunne tale med i flere timer, og som jeg har den dybeste respekt for. Men Søren Andersen skal videre til Kolding, så jeg må stoppe mit interview med Søgge for nu.
Søren er ikke bare utrolig flink og åben; han er et musikalsk fænomen, der mestrer kunsten at spille guitar med både passion og finesse. Han griber enhver rockelskers sjæl og bærer dem med på en emotionel rejse fyldt med dybde og kompleksitet. Søren er ikke kun en begavet musiker, han er også en formidabel kommunikator. Han er en sjælden blanding af kunstnerisk dygtighed, intellektuel skarphed og varmhjertet venlighed.
Denne samtale blev til en lærerig og berigende oplevelse, takket være hans intelligens og indsigtsfuldhed.
Hans charme ligger dog ikke kun i hans musikalitet og veltalenhed, men også i hans varme og venlige personlighed. Søren er en person, der nemt vinder folks hjerter med sin oprigtighed og generøsitet. Han besidder en sjælden evne til at få folk til at føle sig velkomne og værdsatte ved at være i øjenhøjde med dem, han taler med.
En talentfuld guitarist med en sjælden kombination af kunstnerisk dygtighed, intellektuel skarphed og varme. Det var en ære at tale med Søren, et vidunderligt menneske, som det er et privilegium at kende. Kom snart igen, Søren.
En 16-årig dreng fra Aabenraa er blevet sigtet for en hændelse, der fandt sted onsdag den 9. oktober på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Ifølge Fyns Politi kastede den unge mand en tom 0,25 liters vandflaske efter to uniformerede DSB-ansatte, som stod sammen i en togkupé. Flasken ramte dog ingen af dem.
Politiet blev tilkaldt til stedet, hvor de sigtede drengen for hændelsen. Der er endnu ikke rapporteret om yderligere episoder i forbindelse med situationen, men den 16-årige risikerer nu en retssag for sin handling.
De to DSB-ansatte slap uden fysiske skader, og politiet undersøger nu, om hændelsen var en impulsiv handling eller havde et andet motiv.
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...
