Lørdag klokken 04:19 blev en 27-årig mand fra Kolding sigtet for besiddelse af to poser kokain på Old Irish Pub i Kolding.
Udover sigtelsen fik han et toårigt forbud mod at indfinde sig på stedet.
Lørdag klokken 04:19 blev en 27-årig mand fra Kolding sigtet for besiddelse af to poser kokain på Old Irish Pub i Kolding.
Udover sigtelsen fik han et toårigt forbud mod at indfinde sig på stedet.
Søndag morgen klokken 07:47 brød et slagsmål ud på baren New York i Kolding og fortsatte ud på gaden.
Tre personer var involveret – en 23-årig mand fra Odense, en 38-årig mand fra Kolding og en 25-årig mand fra Kolding. Politiet har gennemgået videoovervågning, og de to mænd fra Kolding har begge fået toårige forbud mod at opholde sig på New York.
En borger i Nørre Aaby fik søndag den 13. oktober stjålet sin pung fra en butik på Østergade.
Ifølge oplysninger fra Fyns Politi havde den forurettede lagt en sort læderpung ved kassen under betalingen, men efterfølgende glemt den. Da borgeren vendte tilbage til butikken for at hente pungen, var den desværre forsvundet.
Pungen indeholdt flere personlige kort, og politiet opfordrer nu til, at eventuelle vidner, som har set noget mistænkeligt omkring kl. 16.00 i området, kontakter dem med oplysninger.
“Tilbage til fremtiden” symboliserer i min optik Fredericias lokalpolitik som en balance mellem at lære af fortidens erfaringer og bruge denne viden til at skabe en bæredygtig og fremtidsorienteret udvikling for byen.
Et budgetforlig er indgået af modige partier, der tilgodeser Fredericia bedste, ikke den sædvanlige magtpolitik. Men, er besparelser vejen frem? Hvor præcist i budgetforliget er byens langsigtedefremtidige indtægter konkret beskrevet?
Tillidsbrud eller ej, Fredericias vej frem er ikke åben krig, men samarbejde og genopbygning af det tillidsfulde fundament, som byen skal stå på. Det kræver dialog, åbenhed og viljen til at finde fælles løsninger, der rækker ud over individuelle interesser og partipolitiske skel. Byens fremtid afhænger af, at vi kan samle kræfterne om det, der binder os sammen: vores fælles mål om vækst, trivsel og et stærkt lokalsamfund, hvor både borgere og virksomheder trives. Det er ikke tiden til at grave grøfter, men til at bygge broer, ikke kun mellem politikere, men mellem alle dem, der har en interesse i Fredericias fremtid.
Baseret på de fejl og succeser, som byen har oplevet i sin historie, kan lokalpolitikere træffe informerede beslutninger. Byudviklingen bør tage afsæt i tidligere succesfulde strategier, som har styrket byens økonomi, kultur og sociale sammenhængskraft,
Fredericia, kendt for sin stærke historiske og militære arv, en inspirationskilde til nutidige projekter inden for bæredygtig turisme og byfornyelse. Fremhæves og bevares byens historiske identitet eks. Sammen med det kommende nye museum, tiltrækkes nye generationer af beboere og turister igennem innovation og moderne teknologi.
Med en politik baseret på “tilbage til fremtiden” vil jeg som kandidat for Liberal Alliance til Kommunalvalget i 2025 bruge tiden på at fokusere på fællesskabsorienterede initiativer, som multigenerationshuse, bofællesskaber, nærværsklubber, sociale netværk, lokale byhaver og fælleshaver mv. Det, der trækker på tidligere tiders stærke naboskaber og sociale netværk. Det burde styrke byens sociale kapital og sikre, at fremtidige generationsbehov bliver mødt.
Fortiden bør inspirere til, hvordan teknologi og moderne løsninger kan implementeres i byens infrastruktur. Tidligere tiders energiløsninger eller transportmetoder bør tjene som inspiration for nutidens grønne teknologi tiltag, hvori der også skal regnes grønne områder og biodiversitet.
Samlet set kan udtrykket fungere som en påmindelse om, at fortidens visdom er en vigtig ressource for at styrke fremtidens by og erhvervsudvikling uden at glemme de svageste.
Poul Rand, Byrådskandidat 2025 for Liberal Alliance.
Fredericia Byråd er fortsat præget af ophedede diskussioner og et markant tillidsbrud, efter det kom frem, at borgmester Christian Bro tilbageholdt væsentlige oplysninger om 20 millioner kroner under budgetforhandlingerne. Dansk Folkepartis gruppeformand og 2. viceborgmester, Susanne Eilersen, deler nu sin oplevelse af et forløb, hvor hun føler sig overset og udelukket fra information, der burde have været delt med alle parter.
– Jeg kendte ikke til de 20 millioner før sent på aftenen torsdag den 19/9. Det var kommunaldirektøren, der fortalte os om det, da vi kaldte ham til møde på Sundhedshuset, siger Susanne Eilersen, som retter en skarp kritik mod Socialdemokratiet. Hun understreger, at partiet allerede var bekendt med disse midler og kalder det “virkelig dårlig stil”, at resten af byrådet ikke blev informeret tidligere.
For Eilersen og Dansk Folkeparti handler det ikke kun om pengene, men om selve processen, der har skabt frustration. At skulle forhandle om byens budget uden at have alle relevante oplysninger på bordet har haft alvorlige konsekvenser for det politiske klima i Fredericia. Alligevel fremhæver Eilersen, at de nye forligspartier har formået at skabe et stærkt samarbejde trods de vanskelige omstændigheder.
– Grundlæggende fik vi løst det hele godt mellem de nye forligspartier, og den ånd, vi skabte, det kan vi bygge Fredericia videre på. Fredericia fortjener, at vi arbejder fremad og arbejder for byen, understreger hun.
Tillid under pres
Selvom Susanne Eilersen er åben for at fortsætte arbejdet for Fredericias fremtid, lægger hun ikke skjul på, at tilliden til borgmester Christian Bro er blevet svækket betragteligt. Tillid er en grundlæggende forudsætning for politisk samarbejde, og for Eilersen vil det kræve både tid og samtaler at genopbygge denne.
– Når det er sagt – for det er vigtigt for mig at slå fast, at vi arbejder for byens fremgang – så er der slået skår i tilliden, og det vil kræve en del kopper kaffe for at få tilliden tilbage på sporet til Christian Bro, siger hun.a
Mistillidsvotum ikke aktuelt
På trods af den hårde kritik af borgmesterens håndtering af forløbet understreger Susanne Eilersen, at et mistillidsvotum mod Christian Bro ikke er på tale i øjeblikket.
– Indtil videre har jeg ikke haft et mistillidsvotum i tankerne, slutter hun.
Efter FHK’s Champions League-opgør mod Paris Saint-Germain, hvor det danske hold led et nederlag på 38-30, var det en reflekterende Martin Bisgaard, der gjorde status over kampen og sin egen udvikling i klubben.
Bisgaard, som har været en nøglespiller for FHK siden sin ankomst fra Odder i 2018, blev holdets topscorer med syv mål mod PSG. Trods sin personlige indsats var han ikke helt tilfreds med holdets præstation.
– Vi havde problemer i forsvaret i begyndelsen af kampen. Jeg synes, vi spillede godt angrebshåndbold stort set hele kampen, men vi missede måske for mange chancer. Igen, hvis vi havde scoret lidt mere, kunne vi måske have gjort det til en lidt tættere kamp mod slutningen. Men gennem hele kampen var forsvaret måske ikke på det niveau, det normalt er. Og så har vi problemer med at gøre det til en tæt kamp, sagde Bisgaard.

For Bisgaard er det dog ikke kun denne ene kamp, der betyder noget. Udfordringen ved at spille i Champions League er kulminationen på en længere rejse for både ham og klubben.
– Det har tydeligvis været en lang og virkelig overraskende stor rejse for mig, og jeg tror også for hele holdet og klubben i de sidste syv år, jeg har været her, fortalte Bisgaard.
Det står klart, at håndbold fortsat er en stor glæde for Bisgaard, som har gennemgået en betydelig udvikling både som spiller og person i sin tid hos FHK.
– Det er svært at beskrive følelsen, fordi jeg bare nyder at spille håndbold. Jeg kom til Fredericia som ung, og nu er jeg blevet ældre. Men rejsen har været et privilegium, og jeg har mødt en masse fantastiske fyre her. At konkurrere på et højt niveau i den danske liga og nu i Champions League er et stort privilegium, tilføjede han.
Selvom FHK måtte se sig slået af PSG, var der en tydelig følelse af stolthed over at være en del af holdet og at have nået Champions League-scenen. Bisgaard ser nu fremad mod de kommende kampe, hvor både han og holdet vil fortsætte med at lære og vokse ud fra deres erfaringer i den prestigefyldte turnering.
Næste kamp for FHK er allerede på mandag, hvor de møder Ribe-Esbjerg på udebane.
Uanset om man bor på 80 eller 380 m2, så samler vi ofte (for) meget sammen. Og mange orker ikke i deres at tænke på, at de engang skal flytte. Men ifølge journalist og forfatter Abelone Glahn er det en god ide at tænke på det gerne 4-5 år før, mens man endnu selv har både kræfter og overblik.
Kom og hør et causerende, informativt, underholdende og selvironisk foredrag med gode dilemmaer og ærlige betragtninger om at flytte fra stort til mindre – og om hele familiens rolle i nedpakning og beslutningsproces frem mod ny bolig.
Målgruppe +60 og deres voksne børn og svigerbørn.
Abelone Glahn har prøvet det på egen krop, da hun og hendes mand for få år siden flyttede fra en gammel landsbyskole på 600 m2 og til en 2-storby-toværelses på 65 m2.
Foredraget berører fx om
• Det svære ved ”at være i tide”
• At det tager tid at tage afsked
• At involvere sine voksne børn
• At komme af med det overflødige på mange forskellige måder
• Når sygdom ændrer alt
• At finde inspiration til ny bolig, boligform og bofællesskaber
Abelone Glahn (nu 69 år) og hendes mand musikeren Peter Abrahamsen boede og
arbejdede i en nedlagt landsbyskole på Nordfalster. Den blev for stor til to mennesker, selvom hver kvadratmeter var i brug. Det tog 5 år fra tanken om at rykke teltpælene op, til der var downsizet, ryddet op, givet væk, smidt ud og fundet nyt.
Glahn fortæller i et muntert toneleje om genvordighederne, fornøjelserne og de følelsesmæssige overvejelser ved denne overgangsfase, som kan være særligt svær for en, der er notorisk samler. Foredraget bygger på hendes personlige erfaringer og krydres med praktiske informationer og mange billeder fra processen, som måske kan inspirere andre til deres flytteforberedelser.
Foredraget er også interessant for voksne børn, som bliver mere eller mindre frivilligt involveret i forældrenes eller svigerforældrenes nedpakning: Nogle forældre er ligeglade med, hvem der skal rydde op efter dem og efterlader hovedpinen til børnene. Andre mister en ægtefælle og får hjælp fra de voksne børn til flytning, hvorved der i sorgens tid kan blive smidt for meget ud.
Entre: 50 kr. ved forudbestilling/betaling via MobilePay 726806 senest 1 uge før. Skriv ”30.okt”, når du overfører.
Entre: 100 kr. ved betaling i døren.
Hvor meget – og hva
Målgruppe: Seniorer og pårørende til seniorer
Varighed: 2 timer inkl. pause med kaffe, kage og bogsalg.
www.downsizingforseniorer.dk
Onsdag d. 30. oktober er der premiere på en foredragsrække med aktuelle emner – ”Downsizing for seniorer”, ”Jul og psykisk sårbarhed” og ”Knoglesundhed, hvordan?”
– Vi har fået en ny bestyrer og nye kræfter i bestyrelsen, der alle gerne vil puste liv i det gamle samlingssted. Støtteforeningen har også fået nye kræfter, og sammen ønsker vi at Strib Forsamlingshus bliver det første sted, lokale tænker på, når de overvejer at holde fester, gå til banko eller foredrag eller selv sætte aktiviteter i gang, siger Troels Nørmark Lund, der er formand i forsamlingshusets bestyrelse.
– Vi har mange andre ideer på vej, og hører gerne fra lokale, der enten har en god idé til fremtidige aktiviteter, eller som har et par timer eller et par hænder til at hjælpe med praktiske og evt. håndværksmæssige ting – eller begge dele.
Foredrag 1
Første foredrag har titlen ”Downsizing for seniorer – i tide”, hvor journalist og forfatter Abelone Glahn humoristisk og underholdende fortæller om sin egen flytning fra 600 m2 gammel nedlagt skole på Falster og til 65 m2 københavner-lejlighed. Undertitlen er ”Skal du ta’ det hele med dig? – Gør plads til nyt kapitel i tide”.
Glahn har også skrevet en bog om emnet og rejser Danmark tyndt for at dele sin erfaringer sammen med masser af selvironi og gode grin.
Foredrag 2
Andet foredrag er programsat til tirsdag d. 10. december, hvor EN AF OS-ambassadør Camilla og hendes far Frits fortæller om at være ramt af psykisk sårbarhed og at være pårørende hertil – på godt og ondt. De berører også, hvordan man bedst kommer igennem julen og andre helligdage, der ofte er ekstra stressfulde for psykisk sårbare og deres nærmeste.
PsykInfo-konsulent Lene Gilsaa fortæller om PsykInfos tilbud om rådgivning, undervisning og støtte til psykisk sårbare og deres pårørende.
Foredrag 3
Tredje foredrag handler om, hvor vigtigt det er at tænke på sin knoglesundhed hele livet – og især når man har passeret de 40. Det handler både om kost, træning og kosttilskud – og den rigtige type af alle tre.
Forebyggelse af osteoporose er undervurderet i det danske sundhedssystem, og når man nærmer sig klimakteriet får mange kvinder ’bare’ stukket en folder i hånden med kostråd. Og det er det. Ifølge foredragsholderen Ph.d. og fysioterapeut Pernille Ravn fra Strib, så er der meget mere i det.
Pernille har udviklet den gratis app ”Mine Knogler” i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Videncenter for Knogler.
Ud over foredragsrækken har forsamlingshuset etableret et mindre ’galleri’ med primært lokal kunst, efter at huset over sommeren fik nye gulve, nye farver på flere af væggene og nye hoveddør.
Læs mere på Strib Forsamlingshus’ Facebookside https://www.facebook.com/profile.php?id=61564420420670
Fredag aften blev et køretøj på motorvejen ved Fredericia ramt af en genstand, der blev kastet fra en motorvejsbro. Nu er der nye oplysninger i sagen.
Politiet har stadig ikke hørt fra de to unge mænd, der er optaget på videoovervågningen. Sydøstjyllands Politi har videoovervågning fra gerningsstedet, der viser to unge personer på broen over Snoghøj Landevej, hvor genstanden blev kastet fra. På trods af dette har de to unge endnu ikke meldt sig, og politiet har derfor gentaget deres opfordring til, at de træder frem og tager ansvar.
Vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi gav i dag en ny opdatering. Politiet opfordrer fortsat de to unge til at melde sig selv, men har nu udvidet opfordringen til også at gælde forældre i området.
– Vi opfordrer forældre, der har teenagebørn i husstanden, som ikke var hjemme mellem cirka 23.30 og 00.30 fredag aften, til at tage en snak med de unge om, hvorvidt de kunne have kendskab til sagen, udtaler Kramer.
Politiet er klar over, at de unge måske ikke følger nyhedsstrømmen og derfor ikke kender til hændelsen, og derfor tror Halfdan Kramer også at det kan være en hjælp, hvis forældre bringer sagen op og sikrer, at alle relevante oplysninger kommer frem.
Politiet har endnu ikke valgt at offentliggøre overvågningsmaterialet, men overvejer denne mulighed, hvis de unge ikke melder sig snart.
Politiet søger også stadig vidner, der kan have set noget, eller virksomheder med dashcam- eller videoovervågning, der kan have fanget episoden. Vidner kan kontakte politiet på 1-1-4 med relevante oplysninger.
Hændelsen vækker også bekymring, da den minder om tidligere episoder, hvor kast af genstande fra motorvejsbroer har haft alvorlige konsekvenser. Politiet håber, at en hurtig opklaring kan forhindre, at lignende situationer opstår igen.