2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

John Rasmussen: »Jeg vil have færre bureaukrater – og flere læger«

Af
Andreas Andreassen
-
0
John Rasmussen: »Jeg vil have færre bureaukrater – og flere læger«

Læge, liberal og lokal: John Rasmussen bor i Fredericia og stiller op til både byråds- og regionsrådsvalget for Liberal Alliance. Han har været engageret i politik siden 2016, og motivationen er stadig den samme – at gøre op med bureaukratiet og styrke frontpersonalet.

»Jeg begyndte at interessere mig for politik tidligt, egentlig bare fordi jeg gik og diskuterede ting, jeg syntes kunne gøres bedre,« fortæller John Rasmussen. »En kollega sagde til mig, at jeg burde melde mig ind i et parti, for jeg mente jo så meget. Det endte med Liberal Alliance i 2016.«

Han stillede første gang op til byrådet i Vejle og senere til Folketinget i 2019. Siden kom en pause, men engagementet vendte tilbage. Han skiftede midlertidigt til Venstre – indtil partiet gik i regering med Socialdemokratiet.

»Jeg havde håbet på mindre socialdemokrati, ikke mere. Så jeg meldte mig ud igen og gik tilbage til Liberal Alliance, for min grundholdning har ikke ændret sig. Jeg er liberal,« siger han.

Politik på flere niveauer

John Rasmussen stiller nu op både kommunalt og regionalt, fordi han mener, at mange af de udfordringer, borgerne oplever, skal løses på tværs af niveauer.

»Hvis man for eksempel vil lave forebyggende arbejde, kan det ske både i kommunen og i regionen. Vi har gadesygeplejersker i Fredericia, og det er et godt kommunalt tiltag, men der er også fordeling af midler i regionen, der spiller ind. Det hænger sammen,« forklarer han.

Han ser især sundhedsområdet som et sted, hvor Liberal Alliance kan gøre en forskel:
»Jeg arbejder selv i sundhedsvæsenet og kan se, hvor meget administration fylder. Vi vil afbureaukratisere den centrale administration, så der er færre, der laver papirarbejde – og flere i frontlinjen. Hvis man vil have bedre psykiatri og bedre patientforløb, kræver det personale, ikke papir.«

Bureaukrater ud – psykiatere ind

Rasmussen er realistisk omkring, at afbureaukratisering også betyder stillingsnedlæggelser.
»Selvfølgelig vil der blive afskediget nogle byråkrater. Det følger med, hvis man vil have et mere effektivt system. Men for mig handler det ikke om at spare for at spare – det handler om at bruge pengene bedre,« siger han.
»Jeg vil hellere fyre en administrator og ansætte en psykiater. Vi har for lange ventetider i psykiatrien, og det er et område, hvor der mangler både sengepladser og speciallæger. De penge, der frigøres, skal ud i fronten, ikke op i systemet.«

Han mener, at Region Syddanmark bør gøre mere for at tiltrække speciallæger og praktiserende læger.
»I Region Sjælland giver man økonomiske fordele for at slå sig ned som læge. Det burde vi også gøre her. Hvis man gør det økonomisk attraktivt, så kommer folk. Vi taler tit om livskvalitet og familieliv, men i sidste ende betyder økonomi altså noget.«

En liberal stemme i regionen

Som læge på Vejle Sygehus ser John Rasmussen hver dag, hvordan systemet fungerer indefra. Han mener, at Region Syddanmark gør meget godt, men at potentialet for forbedring er stort.

»Vi mangler læger og specialister, og det er en ond cirkel. Færre kolleger betyder mere pres på dem, der er tilbage. Det er ikke holdbart. Vi skal gøre det nemmere at vælge vores region til,« siger han.

Han tror ikke på store reformer, men på enkle løsninger: færre lag, færre regler, mere frihed i fagene.
»Der er penge nok, men de ligger de forkerte steder. Vi skal bare have dem flyttet derhen, hvor de gør nytte – til patienterne, børnene og de ældre.«

Psykiatrien skal prioriteres

Ventetiderne i psykiatrien er et område, han kalder »helt uacceptabelt«.
»Man kan ikke have forældre, der venter 500 dage på hjælp til deres barn. Det er ikke et system, der virker,« siger han.
»Der bliver kastet penge efter området, men kun en lille del af dem ender ude i virkeligheden. Resten bliver hængende i administration. Det vil vi lave om på.«

Selv om Liberal Alliance stadig er et mindre parti lokalt, ser John Rasmussen lyst på fremtiden.
»Jeg er optimist. Hvis vi får én eller to ind i regionsrådet, så har vi en stemme, og så kan vi bygge videre derfra. Jeg er ydmyg, men jeg tror på, at folk vil have forandring – ikke bare flere lag og mere kontrol.«

Han understreger, at politik for ham ikke handler om personlige ambitioner, men om retning:
»Jeg stiller op, fordi jeg vil gøre en forskel. Jeg tror på frihed, ansvar og på at bruge ressourcerne, hvor de gør mest gavn. Det gælder både i kommunen og i regionen.«

Samarbejde på den borgerlige fløj

John Rasmussen lægger vægt på, at Liberal Alliance kan samarbejde bredt.
»Jeg tror, vi kan få udrettet meget godt, hvis vi samarbejder på den borgerlige fløj. Jeg har stor respekt for flere af de kandidater, der stiller op fra andre partier. Vi skal ikke bekæmpe hinanden – vi skal løse problemerne sammen.«

Vi skal bruge pengene klogere og hjælpe dem, der har mest brug for det

Når John Rasmussen fra Liberal Alliance stiller op til kommunalvalget i Fredericia, er det med fokus på at få økonomien til at hænge bedre sammen – og sikre, at pengene bliver brugt der, hvor de gør mest gavn.

»Jeg går til valg på at udnytte kommunens effektiviseringspotentiale, så vi kan frigøre midler til de områder, der virkelig mangler ressourcer – som folkeskolen og de mest udsatte borgere,« siger John Rasmussen.

Han peger på, at den største udfordring for Fredericia lige nu er manglende økonomisk styring. »Der er i årevis ikke blevet lagt realistiske budgetter. I stedet for at tage fat på de reelle effektiviseringer, ender man med sparekataloger, der rammer skævt. Vi bliver nødt til at tage fat dér, hvor vi kan gøre tingene smartere,« siger han.

John Rasmussen ser et stort potentiale i at gøre kommunen mere effektiv – blandt andet ved at trimme den centrale administration, så pengene kan flyttes ud til kerneområderne. »Vi skal have færre penge bundet i systemet og flere i arbejde ude på skolerne og i ældreplejen. Det er der, borgerne mærker forskellen.«

Han mener, at folkeskolen i Fredericia mangler ressourcer til at løfte opgaven. »Jeg har talt med flere skolebestyrelser, og meldingen er klar: de mangler penge. Der er brug for at investere mere i vores børn, så de får de bedste muligheder. Samtidig skal vi også se på strukturen og sikre, at skolerne kan fungere effektivt.«

Hvis der skal findes besparelser, peger John Rasmussen på den centrale administration – og nævner, at de gratis busser måske er et område, der bør revurderes.

Men politik handler for ham ikke kun om økonomi, men også om samarbejde og kultur. »Jeg vil gerne bidrage til en bedre politisk kultur i Fredericia. Det betyder, at man skal kunne række ud over partiskel og indgå brede aftaler. Jeg tror på, at man skal bringe en god tone med sig i stedet for at tale andre ned.«

Hans vision for de kommende år er klar: »Jeg ønsker en mere effektiv kommune, der fokuserer på at hjælpe dem, der har mest brug for det – ikke bare at please middelklassen. Samtidig skal vi gøre Fredericia mere attraktiv med bedre natur, mere frihed og flere valgmuligheder, blandt andet på ældreområdet, hvor et friplejehjem vil give de ældre større valgfrihed.«

John Rasmussen ser frem til at kæmpe for en kommune, hvor der både er økonomisk ansvarlighed og menneskelig fornuft. »Fredericia skal være et sted, hvor vi tænker klogt – og handler med hjertet.«

Faktaboks
John Rasmussen (I)

Stiller op til byrådet i Fredericia og Regionsrådet i Region Syddanmark

Uddannet læge, arbejder på Vejle Sygehus

Bopæl: Fredericia

Parti: Liberal Alliance

Mærkesager: Afbureaukratisering, bedre psykiatri, flere læger, ansvarlig økonomi

Jan Filbært (SF) – ”Vi skal sætte mennesket før systemet”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Jan Filbært (SF) – ”Vi skal sætte mennesket før systemet”

Når Jan Filbært stiller op for Socialistisk Folkeparti (SF) til kommunalvalget i Fredericia, er det med en klar mission: at forbedre forholdene for byens mest udsatte borgere og skabe et mere menneskeligt system.

»Jeg går til valg på at forbedre vilkårene for dem, der ikke har det så godt – de socialt udsatte, misbrugere og mennesker med handicap eller udviklingshæmning. Mange lider, og med de nye kontanthjælps- og arbejdsmarkedsreformer risikerer vi, at det bliver endnu værre,« siger Jan Filbært.

Han mener, at konsekvenserne af de nye reformer endnu ikke er gået op for mange af politikerne i Fredericia. »Jeg tror ikke, fagudvalgene helt forstår, hvor store konsekvenser reformerne får. Sagsbehandlere på jobcentrene er pressede og får flere og flere sager. Det er uholdbart – det ender galt, hvis vi ikke handler nu.«

Jan Filbært, der også er formand for foreningen Retssikkerhedsforældre med over 800 medlemmer, oplever selv, hvordan systemet ofte kommer til kort:
»Jeg vil gerne have, at vi sætter os sammen – forvaltningen, sagsbehandlerne og de foreninger, der hjælper borgerne – og taler åbent om, hvordan virkeligheden ser ud. Vi skal lytte til både medarbejdere og borgere, hvis vi vil løse problemerne i vores familie- og socialafdeling.«

Han efterlyser en ny tilgang, hvor mennesket sættes før systemet. »Vi skal ikke straffe folk, men udvikle dem. Give dem de kompetencer, de har brug for, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Der er mennesker, der har været på kontanthjælp i 14 år – det er jo helt vanvittigt.«

For Jan Filbært er investeringer i socialområdet vigtigere end prestigeprojekter. »Vi kan godt spare på luksus og tænke os mere om. Før vi bygger nyt og flot, må vi sikre, at vores mest sårbare får den hjælp, de har brug for.«

Samtidig ønsker han et samarbejde i byrådet, der rækker ud over partiskel. »Vi skal væk fra magtkampe og borgmesterkæder og fokusere på at samarbejde – for borgernes skyld. Hvis vi kan blive enige om et budget på 3,3 milliarder kroner, kan vi også finde fælles løsninger på de sociale udfordringer.«

Hans overordnede vision er enkel, men ambitiøs: »Jeg vil have et Fredericia, hvor vi sætter mennesket før systemet. Hvor vi giver folk håb og muligheder i stedet for at lovgive og straffe os ud af problemerne. Alle skal kunne være en del af fællesskabet.«

Troels Lund Poulsen i Middelfart »Vi skal løfte de unge med virkelige fællesskaber og virksomheder tæt på«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Troels Lund Poulsen i Middelfart »Vi skal løfte de unge med virkelige fællesskaber og virksomheder tæt på«

Ved et møde i Middelfart om unges tilknytning til arbejdsmarkedet satte Venstres partiformand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen fokus på konkrete, lokale løsninger. Samtalen med Anders Møllegaard (V), Ungerådets forkvinde Sally Hundahl og FGU-uddannelseschef Anja Klastrup kredsede om juniormesterordning, fritidsjob, alternative fællesskaber og brobygning fra skole til arbejdsplads.

Venstres partiformand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen besøgte mandag formiddag Middelfart for at drøfte unges tilknytning til arbejdsmarkedet. I samtale med Venstres lokale spidskandidat Anders Møllegaard, Ungerådets forkvinde Sally Hundahl og FGU-uddannelseschef Anja Klastrup blev der sat ord på alt fra mistrivsel og skærmtid til juniormesterordninger og samarbejde mellem skoler og virksomheder.

Temaet var praktisk og fremadskuende: Hvordan får flere unge mod på at møde op, være en del af et fællesskab og finde en vej ind på arbejdsmarkedet?

»Vi har initiativet Byg & Hyg, hvor unge mødes hver torsdag og bygger ting sammen,« fortalte Sally Hundahl. »Det har hjulpet rigtig mange unge, der mistrives, til at trives bedre.«

Hun beskrev initiativet som en modvægt til den voksende mistrivsel blandt unge. Fællesskabet er praktisk, trygt og konkret – og giver unge mellem 6. og 9. klasse en oplevelse af at kunne noget og høre til.

Hundahl advarede mod nationale skærmforbud og pegede på lokale løsninger i stedet. »Jeg tror lokale løsninger er bedre end forbud. Det er bedre at lære fra en tidlig alder, hvordan man bruger skærmen fornuftigt, i stedet for bare at forbyde det,« sagde hun og henviste til sin deltagelse i Sobremødet med temaet »Mindre skærm, mere fritid«.

Troels Lund Poulsen fremhævede nødvendigheden af, at indsatsen for unge sker tidligt – og i samarbejde mellem forældre, kommune og erhvervsliv.

»Forældreansvaret er vigtigt, men det kan være svært at finde de rette løsninger, fordi forudsætningerne er forskellige,« sagde han. »Det vigtigste er, at vi viser interesse tidligt, før problemerne opstår.«

Han understregede, at nogle løsninger skal være lokale – og tilpasset den virkelighed, unge møder i mindre byer som Middelfart. »Der er forskel på, hvad der virker i Varde og i Middelfart. Men fælles er, at vi skal gribe dem, før de falder ud. Det kan man se allerede, når børn starter i skole,« sagde Troels Lund Poulsen.

Juniormesterordningen giver resultater

I Middelfart arbejder Venstre aktivt for at styrke den såkaldte juniormesterordning – en ordning, hvor skoletrætte unge får mulighed for at arbejde en dag om ugen hos en lokal virksomhed.

»Det flytter noget,« forklarede Anders Møllegaard og fortalte om en ung mand med angst, der gennem ordningen fandt vej tilbage til arbejdsmarkedet:
»Han kom ud hos en tømrer, og efter halvanden måned kom han selv og spurgte, om han måtte komme hver fredag. Han havde lagt mærke til, at kollegaerne sagde ’god weekend’ om fredagen, og han ville gerne være en del af det. Nu arbejder han tre dage om ugen. Det er en succes i vores optik.«

Møllegaard pegede på, at juniormesterordningen kan blive et nøgleværktøj i at give unge en arbejdsidentitet tidligt – og på at fastholde dem i lokale virksomheder.

FGU: 200 unge – og et klart mål

Anja Klastrup, uddannelseschef på FGU, fortalte om arbejdet med unge, der står uden for de traditionelle uddannelsesforløb.

»Vi har 200 elever med en gennemsnitsalder på 18,5 år. Vi har en målsætning om, at 65 procent skal videre i uddannelse og 15 procent i job,« sagde hun. »Sidste år kom godt halvdelen videre i uddannelse.«

Hun understregede, at fastholdelse er en udfordring: »Vi ser mange med psykiske diagnoser, og der er brug for en længere opfølgning. Nogle gange støder vi på lovgivning, hvor beskæftigelsesloven og uddannelsesloven arbejder i hver sin retning. Men vi lykkes bedst, når vi samarbejder tæt med kommunen.«

Klastrup fremhævede også, hvordan noget så simpelt som arbejdstøj og hverdagsrutiner kan gøre en forskel:
»Når de får deres arbejdstøj på og bliver en del af et fællesskab, så begynder de at tage ansvar. Det er afgørende for, at de kommer videre.«

Fra børnehave til arbejdsplads – færre skift, mere støtte

Debatten berørte også de første overgange i børns liv. Møllegaard påpegede, at mange drenge ikke er skoleparate, når de starter, og at skiftet fra børnehave til skole kan være for brat.

»Vi tror, at et mindre skift kan hjælpe. Det handler om at give børnene længere tid i kendte rammer, før de sendes videre,« sagde han.

Klastrup supplerede med, at det samme princip gælder for unge og voksne: »Overgange er altid sårbare – uanset om det er fra børnehave til skole eller fra skole til arbejde. Vi skal hjælpe dem med at komme over broen.«

»Det er sådan her, politik skal fungere«

Troels Lund Poulsen rundede mødet af med en tak og et løfte.

»Det her er et godt eksempel på, hvordan politik skal fungere,« sagde han. »Vi mødes, vi deler erfaringer, og vi lytter til dem, der arbejder med det hver dag. Det er demokrati. Og uenigheder giver tit de bedste løsninger.«

Forsvarsministeren takkede de lokale kræfter for deres arbejde – og roste det lokale fokus på trivsel og unges tilknytning til arbejdsmarkedet. »Venstre vil gøre noget ud af trivsel. Det tror jeg, alle i byen kan blive enige om. Tak fordi I bidrager.«

Mødet i Middelfart pegede på, at løsningen på unges mistrivsel og frafald sjældent findes i et direktiv – men i samarbejde mellem kommune, erhverv og foreninger.

Og for samfundet betyder det færre tabte unge – og flere, der finder mening i hverdagen.

Som Sally Hundahl sagde det, handler det ikke om forbud, men om læring:
»Det er bedre at lære fra en tidlig alder, hvordan man bruger tingene rigtigt, i stedet for bare at forbyde dem.«

Fireårigt barn død efter voldsom ulykke på E20 – to andre alvorligt kvæstet

Af
Redaktionen
-
0
Fireårigt barn død efter voldsom ulykke på E20 – to andre alvorligt kvæstet

Det, der natten til søndag begyndte som et alvorligt færdselsuheld på motorvejen E20, har udviklet sig til en dybt tragisk sag.

En 27-årig mand mistede livet på stedet, og et fireårigt barn, som blev hårdt kvæstet, er nu også afgået ved døden. Det bekræfter kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi, Mads Boel, mandag formiddag.

»Det er en tragisk og ufatteligt ulykkelig sag,« siger han til AVISEN.

Ulykken skete klokken 02.12 natten til søndag i østgående retning på E20 mellem Ejby og Aarup, hvor bilen med den 27-årige mand og barnet ifølge politiets foreløbige undersøgelser havde fået motorstop i det yderste spor. Her blev den påkørt af en anden bil.

Ud over den 27-årige og barnet kom to personer alvorligt til skade, men de er uden for livsfare.

Motorvejen var i flere timer helt spærret, mens politi, redning og bilinspektør arbejdede på stedet.

»Der har været bilinspektør på stedet, og da der er flere parter involveret, pågår der nu en række undersøgelser. Vi mangler fortsat at tale med flere vidner for at klarlægge det præcise hændelsesforløb,« fortalte vagtchef Johni Müller søndag.

Fyns Politi oplyser, at der ikke er mistanke om spiritus eller euforiserende stoffer i forbindelse med ulykken.

De pårørende er underrettet.

Martin Frandsen fylder 50 år – med livet, familien og fodbolden i centrum

Af
Redaktionen
-
0
Martin Frandsen fylder 50 år – med livet, familien og fodbolden i centrum

Der er god grund til at råbe et ekstra højt hurra, når Martin Frandsen, IT-systemkonsulent hos Middelfart Sparekasse, tirsdag den 18. november fylder 50 år.

Fynboen, der voksede op i Faaborg og Assens, troede engang, han skulle være rådgiver i den finansielle sektor – og det blev han også. Men fascinationen af IT tog hurtigt over, og siden 2016 har han været en del af Middelfart Sparekasses IT-afdeling. I 2026 kan han samtidig fejre 10-års jubilæum i sparekassen.

Martin Frandsen bor i Fredericia sammen med sin kone, som han ikke lægger skjul på, han skylder meget. Da han som 37-årig blev ramt af to hjerneblødninger med få dages mellemrum, var det hendes hurtige reaktion, der formentlig reddede hans liv.

»Hun kom hjem, kiggede på mig og sagde: Det er ikke godt, det der – og kort efter holdt ambulancen udenfor. Jeg er hende evigt taknemmelig,« fortæller han.

Efter en stor operation og et langt genoptræningsforløb vendte han tilbage på arbejde og slap uden større mén – bortset fra en periode med træthed. Oplevelsen lærte ham at sætte pris på de små ting i livet.

»Hvis jeg kan gå og pusle i haven og mit drivhus, så er alt godt,« siger han med et smil.

Ud over IT og havearbejde fylder fodbolden meget. Han spiller i Fredericia fF, hvor han snart rykker op på 50+ holdet.

»Jeg kender allerede til det der med, at hovedet kan mere end kroppen,« siger han grinende.

Når Martin Frandsen fejres den 18. november, bliver det ikke kun en rund fødselsdag – men også en fejring af livet, kærligheden og de små glæder, han i dag værdsætter mere end nogensinde.

Beslutningen om at invitere en 3. Lillebæltsbro giver tallerkenvendinger i partierne bag beslutningen

Af
Karsten Byrgesen
-
0
Beslutningen om at invitere en 3. Lillebæltsbro giver tallerkenvendinger i partierne bag beslutningen

På byrådsmødet d. 25. juni 2025 besluttede et stort flertal – 20 stemmer mod Borgernes Liste at invitere Transportministeriet til at anlægge en 3. Lillebæltsbro i Snoghøj/Erritsø. I en tilsvarende sag om en ekstra bro over Vejle Fjord samlede flere partier i Vejle sig i modstand overfor Trafikministeriet.

Det lykkedes og planen blev skrottet. Helt paradoksalt har Borgmestrene i Middelfart, Fredericia, Vejle, Kolding, Vejen, Billund og Haderslev vedtaget en ”Fælles kommuneplan” der nu er stemt igennem i samtlige syv kommuner.
Komiske Ali (Irakisk propagandaminister) kopieres nu i Fredericia, hvor kandidater fra de partier der stemte for den 3. broforbindelse nu, undsiger beslutningen. Senest SF, der med et ligegyldigt læserbrev (FRDB) ”Siger nej tak til den 3. Lillebæltsbro” – som SF og de øvrige partier i to omgange har stemt for. Som spidskandidat for Borgernes Liste er jeg kendt for at sige hvad jeg mener og gøre som jeg siger.

Kun Borgernes Liste stemte imod. Det skete med en tale, hvor jeg bl.a. bad om en forklaring på, hvor de mange nye motorvejsbaner og jernbanespor skulle placeres i det der nu er villa- industri- handels- og uddannelsesområder. Der kom intet svar.

Det betyder, at Trafikministeriet kan iværksætte udarbejdelsen af en anlægslov om en 3. Lillebæltsbro efter invitation fra de lokale partier Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Partierne besluttede (forkortet) at ”Trekantområdets kommuner er enige om at en tredje Lillebæltsforbindelse bør placeres som en parallelforbindelse (til eksisterende Nye Lillebæltsbro)”

Det er organiseret galskab. Hvorfor blev der ikke taget en helhedsvurdering, der erklærer hele den sydlige bydel i Fredericia uegnet til at få anlagt flere jernbanespor og nok en motorvej. Virkeligheden er, at kommunale forvaltningsmedarbejdere sammen med den socialdemokratiske borgmester, har udarbejdet planen, der er blevet til i et fælles kommunalt samarbejde i rammen af foreningen Trekantområde Danmark i, hvilket borgmestrene i de syv kommuner sidder i bestyrelsen.

Beslutningen er skadelig for Fredericia. Den påvirker trivsel. Støj gør os syge og skaber med et mangeårigt enormt byggeprojekt en helt uacceptabel situation, der forstærkes af ekspropriationer og nedrivninger og omlægninger.

Afskaffelse af dækningsafgift skal fastholdes

Af
Hans Jørgen Jagd
-
0
Afskaffelse af dækningsafgift skal fastholdes

I valgkampen har en del af debatten drejer sig om hvordan vi sikrer liv i byen.

En af forudsætninger for liv i byen, er at der er nogle forretninger og virksomheder der vil være der.

I Fredericia har man tidligere opkrævet en særskat kaldet dækningsafgiften, som betales i kommuner der har besluttet at have den. Kommunen kan altså også beslutte ikke at opkræve dækningsafgift af byens forretninger og virksomheder. Det gamle byråd har besluttet at udfase skatten over et par år, hvilket alt andet lige vil gøre det mere attraktiv at lave forretning netop her. Så tak for det.

I valgkampen har Enhedslisten dog foreslået at genindføre dækningsafgiften. I en tid hvor forretningslivet lider under bl.a. vores indkøb på nettet, er det ikke en god ide at genindføre særskatten, hvis vi vil opretholde liv i byen.

Dækningsafgiften opkræves desuden som en del af ejendomsværdien, og med de usikre vurderinger der er på ejendomme i dette land, vil det bare give endnu mere bøvl. 

Så Moderaterne støtter at fastholde den besluttede udfasning af dækningsafgiften.

Christian Bro: Jeg går ingensteder, hvis jeg bliver genvalgt som borgmester

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Christian Bro: Jeg går ingensteder, hvis jeg bliver genvalgt som borgmester

To borgmestre er gået før tid i to valgperioder. Tre navne har stået på døren til borgmesterkontoret, mens vælgerne kun har sat ét kryds ad gangen. Det er ikke hverdagskost i en kommune – og det rejser et legitimt spørgsmål hos vælgerne: Kan man regne med, at den borgmester, man vælger, også er den, der fuldfører perioden?

AVISEN har talt med samtlige socialdemokratiske byrådsmedlemmer i Fredericia, der genopstiller, for at få klare svar på stabilitet, ansvar og læring. Som den sidste i rækken svarer borgmester Christian Bro, der på telefonen gør det klart, at han ikke har planer om at stoppe før tid.

»Jeg har ingen planer om at stoppe før tid. Mit fokus er på det arbejde, vi står midt i nu, og på at fortsætte den udvikling, vi har sat i gang. Stabilitet handler ikke kun om, hvem der bærer borgmesterkæden – det handler om samarbejdet i byrådet og om at skabe resultater for Fredericia,« siger Christian Bro.

»Det er jo mig – ikke dem«

På spørgsmålet om, hvordan vælgerne skal forstå, at to socialdemokratiske borgmestre er gået midt i en periode, svarer han:
»Det er jo mig, der er borgmester nu. Det er ikke dem. Jeg kan kun stå på mål for det, jeg selv gør, og for det samarbejde, vi har i dag.«

Han tilføjer, at de tidligere afgange var personlige beslutninger.
»De trak sig selv. Det er jo ikke nogen hemmelighed. Og det definerer ikke den måde, vi arbejder på i dag. Vi har taget ved lære af fortiden og fokuserer på at gøre tingene bedre.«

»Stabilitet handler også om, hvordan byrådet arbejder«

Christian Bro understreger, at vælgerne bør se på, hvordan byrådet fungerer nu – ikke på, hvad der skete for fire eller otte år siden.
»Stabilitet handler lige så meget om, at du har et byråd, der arbejder sammen, og som finder løsninger for hele byen. Det er dét, borgerne er interesserede i,« siger han.

Han peger på, at samarbejdet i dag er mere åbent og konstruktivt end tidligere:
»Der er sket meget. Vi har et bedre samarbejde på tværs af partierne, og vi arbejder med større gennemsigtighed. Vi har ændret måden, vi laver ejerstrategier på, og vi inddrager flere partier i de store beslutninger. Det giver mere stabilitet og bedre løsninger.«

»Vi skal ikke bruge kræfterne på det, der ligger bag os«

Christian Bro bliver også spurgt til den uro, Fredericia oplevede i 2020 og årene derefter.
»Der blev truffet nogle beslutninger, og nogle ting blev håndteret forkert. Men vi kan ikke bruge kræfterne på det, der ligger bag os. Vi har ryddet op, vi har lært af det, og vi er kommet videre. Det er den virkelighed, jeg arbejder i nu,« siger han.

Ifølge borgmesteren genskabes tillid ikke gennem ord, men gennem handling.
»Tillid handler om at vise i praksis, at man kan samarbejde, og at man gør det, man siger. Det er sådan, vi arbejder i dag. Det, jeg kan love, er, at vi fortsætter med åbenhed, dialog og stabilitet – og at jeg står i spidsen hele perioden.«

»Vælgerne skal dømme os på fremtiden, ikke på fortiden«

Christian Bro mener, at vælgerne skal se frem, ikke tilbage.
»Jeg tror egentlig, det er den siddende borgmester, der afgør, hvordan vælgerne stemmer. Folk kigger på, hvordan byen fungerer her og nu, og om samarbejdet virker. Jeg oplever, at der er tillid til, at vi har fundet en ny retning,« siger han.

Han minder om, at borgmesterskift ikke er et socialdemokratisk særkende.
»Der har været borgmesterskift i mange kommuner og på tværs af partier. Sådan er politik. Nogle gange ændrer livet sig, og folk træffer personlige beslutninger. Det vigtigste er, hvordan man arbejder videre bagefter. Og det gør vi – i fællesskab,« slutter han.

Røveri, vold og spritkørsel – weekenden bød på alt fra butiksoverfald til indbrud på Fyn

Af
Redaktionen
-
0
Røveri, vold og spritkørsel – weekenden bød på alt fra butiksoverfald til indbrud på Fyn

Fyns Politi har haft travlt hen over weekenden, hvor der er blevet anmeldt alt fra vold og røveri til spirituskørsel, hærværk og indbrud på tværs af øen – fra Middelfart i vest til Svendborg i syd.

I Middelfart blev der anmeldt flere sager. På Frederiksøvænget blev der mellem onsdag og fredag begået indbrud i en bolig, hvor gerningsmanden kom ind gennem et opbrudt vindue. Der blev stjålet kontanter. Desuden blev nummerplader stjålet fra to forskellige biler i kommunen, den ene sag fra Brenderup og den anden fra byområdet omkring Middelfart.

I Assens Kommune blev en 40-årig kvinde fredag aften sigtet for spirituskørsel på Kådekildevej i Vissenbjerg, mens en 21-årig kvinde fra Fredericia fredag nat på Rørupgyden i Aarup blev sigtet for både spiritus- og narkokørsel. I samme kommune blev der begået indbrud i flere hjem, blandt andet på Rugvænget og Kløvermarken i Vissenbjerg, hvor tyve stjal smykker, ure og kontanter.

I Odense var der tale om et af de mere alvorlige døgn med både vold og røveri. På Faaborgvej i Odense SV udviklede et butikstyveri sig til et røveri, da to personer stjal energidrikke og blev konfronteret af personalet. Kvinden blev voldelig og slog og spyttede på både medarbejder og anmelder. Begge gerningspersoner forsvandt fra stedet.

Natten til lørdag blev to personer udsat for et røverisk overfald på Munke Mose i Odense. Fire gerningsmænd truede dem til at aflevere sko og tøj og tildelte ofrene slag og spark, inden de løb fra stedet.

I Svendborg blev der ligeledes anmeldt vold. På Klosterplads åbnede en 26-årig mand fra Langeland døren til en taxa og slog passageren i ansigtet. Han blev anholdt kort efter.

Derudover havde politiet travlt med flere tilfælde af spiritus- og narkokørsel. En 40-årig kvinde fra Nordfyns Kommune blev fredag sigtet for spirituskørsel i Odense NV, mens en 21-årig mand i Svendborg og en 42-årig mand i Odense søndag morgen begge blev taget for at køre påvirket af både alkohol og stoffer.

Indbrudssager fylder fortsat meget. I Odense blev der stjålet smykker, elektronik og kontanter fra boliger på blandt andet Kronprinsensgade, Allégade og Tesdorpfsvej. I Odense SV blev der begået flere indbrud på Solskinshøjen, H.P. Simonsens Allé og Ellekærshaven, hvor tyvene gik efter smykker, kontanter og i ét tilfælde en flaske gin.

I Faaborg og Ringe blev der brudt vinduer op og stjålet smykker og kontanter fra boliger på Fruens Løkke og Dalager, mens tyvene i Hesselager tog kontanter efter at have aflistet et vindue.

Flere sager om hærværk blev også registreret. I Kværndrup blev en kabinescooter ødelagt, i Otterup blev en postkasse og en træport smadret, og i Rudkøbing blev der kastet en sten gennem en hoveddør.

Fyns Politi fortsætter efterforskningen i de mange sager og opfordrer borgere, der har bemærket noget mistænkeligt, til at kontakte politiet på 114.

Liberal Alliance-kandidat kritiserer skolebyggeri og manglende dialog med borgerne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Liberal Alliance-kandidat kritiserer skolebyggeri og manglende dialog med borgerne

Liberal Alliances byrådskandidat i Fredericia, Helene Lykke, stiller spørgsmål ved behovet for en ny skolebygning og retter samtidig kritik af politikerne for ikke at lytte nok til borgerne. Samtidig ønsker hun færre bureaukratiske krav til private børnepassere og mere tillid i det kommunale system.

Helene Lykke har de seneste måneder besøgt flere af kommunens institutioner og skoler. Et besøg på Kirstinebjergskolen på Indre Ringvej, i forbindelse med kommunens åbent hus for politikere, fik hende til at stille spørgsmål ved kommunens planlagte skolebyggeri.

»Jeg havde egentlig forventet, at det var noget gammelt lort – det må man jo ikke sige, men sådan havde jeg hørt det omtalt. Men jeg kunne simpelthen ikke se, at bygningerne var i dårlig stand. De så jo pæne ud,« siger hun.

Efter besøget bad Helene Lykke om aktindsigt i skolernes tilstands- og energirapporter. Ifølge de dokumenter, hun har fået fra kommunen, vil en renovering koste markant mindre end et nybyggeri.

»Der er lavet en beregning fra 2019, hvor de samlede renoveringsudgifter for Havepladsvej og Indre Ringvej – både inde og ude – løber op i 120 millioner kroner. Hvis man justerer for inflation, lander det på omkring 140 millioner, og kommunen har budgetteret med knap 300 millioner til den nye skole. Det undrer mig,« siger hun.

Helene Lykke peger på, at det handler om mere end tal – det handler om prioriteringer.
»Vi ved jo godt, at offentlige byggerier sjældent holder sig inden for budgettet. Så spørgsmålet er, hvorfor man bruger så mange penge, når man kunne renovere de eksisterende skoler og få mere for pengene.«

CO₂ og sund fornuft

Ud over økonomien peger Helene Lykke på klimahensynet.
»Det er også rigtig dyrt CO₂-mæssigt at rive ned og bygge nyt. Vi har pæne murstensskoler, der kan renoveres og vedligeholdes – det ville være langt mere bæredygtigt,« siger hun.

Hun mener, at politikere skal turde sige nej til prestigeprojekter og i stedet tage ansvar for en fornuftig brug af borgernes penge:
»Jeg synes, vi skylder borgerne at være mere nøgterne. Det er jo deres penge, vi forvalter.«

For Helene Lykke handler debatten om mere end mursten – det handler også om tillid mellem politikere og borgere. Hun oplever, at mange fredericianere ikke bliver hørt.

»Jeg har været til mange debatter i løbet af valgkampen, og der er ét tema, der går igen, uanset emnet: Borgerne føler ikke, at politikerne lytter. Og når man ikke bliver lyttet til, mister man tilliden. Det er ret alvorligt,« siger hun.

Hun henviser til en nylig undersøgelse fra Epinion, hvor Fredericia scorer lavt på borgernes tillid til lokalpolitikerne.
»Det hænger sammen med, at man som byråd ikke svarer borgerne, når de skriver eller ringer. Det burde være en selvfølge, at man interesserer sig for de mennesker, man repræsenterer.«

Helene Lykke fremhæver også private børnepassere som et område, hvor tilliden halter – og hvor kommunen ifølge hende pålægger unødigt bureaukrati.

»I Fredericia er der omkring syv private børnepassere, og forældrene skal hvert kvartal dokumentere, at de har betalt, og børnepasseren skal skrive under på, at hun har modtaget pengene. Det hele skal sendes ind til kommunen, hvor en medarbejder sidder og administrerer det. Det er tidskrævende og dyrt,« siger hun.

Hun mener, at kontrollen er et udtryk for manglende tillid:
»Forvaltningen smører lidt tykt på. Det er som om, man hellere vil styre og kontrollere end at have tillid til borgerne. Og når man kombinerer det med, at politikerne ikke lytter, så får man en ond cirkel, hvor ingen stoler på hinanden.«

En opfordring til fornuft

Helene Lykke håber, at den kommende valgperiode vil bringe mere åbenhed og dialog mellem borgere, forvaltning og politikere.

»Det handler ikke om at spare for enhver pris. Det handler om at bruge pengene fornuftigt – og at vi som politikere husker, at det er borgernes penge, vi forvalter,« siger hun.

Og så har hun et sidste budskab til sine kolleger i byrådet:
»Vi skal huske, at de fleste borgere faktisk ønsker at samarbejde med kommunen. De vil bare gerne mødes med respekt – og med sund fornuft.«

1...798081...1.792Side 80 af 1.792
Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. En 31-årig mand fra Esbjerg og en 49-årig kvinde fra Odense blev anholdt den 21. december 2025 sigtet for to indbrud begået den...
Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør – sigtet for indbrud i blandt andet Billund

Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør – sigtet for indbrud i blandt...

Tyve slap af sted med læssemaskine til 300.000 kroner

Tyve slap af sted med læssemaskine til 300.000 kroner

Spirituspåvirket bilist kørte ind i lygtepæl og forlod stedet

Spirituspåvirket bilist kørte ind i lygtepæl og forlod stedet

15-årig standset på ulovlig fatbike i Kolding

15-årig standset på ulovlig fatbike i Kolding

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER