Vinterferien er i fuld gang, og Fredericia byder på et væld af aktiviteter under overskriften F’Weeks. Der er tilbud til både børn, unge og familier, der kan kaste sig ud i alt fra gokart og parkour til rollespil og filmaftener.
Lyng CON – Rollespil, brætspil og action
For de rollespils- og brætspilsinteresserede er Lyng CON et af vinterferiens store højdepunkter. Fra den 7. til 9. februar er der tre dage med bordrollespil, NERF-krig, Magic Cards, Warhammer og meget mere.
Fredag: kl. 15-21
Lørdag: kl. 10-21
Søndag: kl. 10-15
Arrangementet henvender sig til unge fra 13 år og op, og programmet kan findes på Lyng Rollespils Facebook-side.
Aktiviteter på Ungdommens Hus
Ungdommens Hus holder åbent flere dage i vinterferien med masser af muligheder for hygge og fællesskab.
Tirsdag, fredag og lørdag kl. 14-22 – Snacks, film og kreative aktiviteter
Torsdag kl. 14-22 – Turneringsdag med dart, bordtennis, FIFA og terningespillet “10.000”
Fredag kl. 16.30-22 – Skøjtetur til Odense skøjtehal, inkl. fællesspisning inden afgang
Gokart, parkour og skateboarding
For de fartglade er der mulighed for at prøve kræfter med gokart, mens parkour og skateboarding også er på programmet.
Mandag kl. 13.30-16 – Gokart Grand Prix for 15-25 årige
Tirsdag kl. 15-17.30 – Parkour for alle i Fredericia Street Bastion
Tirsdag kl. 18-20 – Parkour for unge over 12 år
Onsdag kl. 18-21 – Løbehjul for unge fra 12 år
Torsdag kl. 18-21 – Skate for unge fra 12 år
Fællesskab og hygge i Ungemiljøet på Havepladsvej
Ungemiljøet på Havepladsvej holder åbent mandag og onsdag fra kl. 16-21. Her kan unge hygge sig med pool, bordtennis, PS5 og bordfodbold.
Mandag: Chilikonkurrence
Onsdag: Filmaften med popcorn og sodavand
Fredericia Kommune har i forbindelse med vinterferieaktiviteterne henvist til Chef for Unge, Uddannelse & Borgerservice, Rasmus Balder. Han har dog ikke været til at træffe for en kommentar.
Vinterferiens program i Fredericia byder på et væld af aktiviteter, hvor der er noget for enhver smag – både for de eventyrlystne, de sportsinteresserede og dem, der bare vil hygge sig med vennerne.
I sidste uge blev Helene Lykke offentliggjort som folketingskandidat for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds. Lykke, der er nummer ni på listen, kommer fra Liberal Alliances Fredericia-afdeling, hvor hun også stiller op til det kommende kommunalvalg. Helene Lykke forklarer nu om hendes mærkesager, og hvad hun vil gå til valg på.
Helene Lykke er kendt som LGBT-debattør og har tidligere markeret sig med stærke holdninger på området, men hvad er hendes politiske mærkesager ellers? Dét fortæller hun om, og slår fast, at hun har mange andre mærkesager.
– Jeg kommer fra en familie, hvor de fleste har været selvstændige eller er selvstændige, og dem, der ikke er længere, er ikke fordi de er gået på røven, men fordi guleroden blev for lille, siger Lykke og forklarer, hvordan hendes baggrund har formet hendes syn på det danske samfund.
Lykke mener, at et stærkt velfærdssamfund kræver et økonomisk system, der fremmer initiativ og virksomheder, ikke hæmmer dem. Hun advarer mod de forslag, der stammer fra venstrefløjen om højere skatter og arbejdsafgifter.
– Man kan sige, at Venstrefløjen på den yderste kant vil følge data og indføre top-top-skat yderligere, og arbejdsafgift. De vil jo fuldstændig dræbe alt initiativ. Hvis det sker, hvad vil der så ske med for eksempel Lego-familien? De vil nok sige, at de flytter til et andet land, og så betaler de ikke skat herhjemme, siger hun og tilføjer, at det er vigtigt at forstå de økonomiske konsekvenser af at straffe de erhvervsdrivende.
LGBT og velfærd: Helene Lykkes mærkesager
Som LGBT-debattør har Lykke et særligt fokus på rettighederne for denne gruppe i samfundet, men hun har også stærke holdninger til velfærdssystemet.
– Jeg synes, det skal være nemmere at få fri plejehjem og sådan noget. Der er også noget med hjemmepasning. Der er stadigvæk kommuner i Danmark, hvor de ikke tilbyder det, og så har vi mange kommuner, hvor du kun får 2.500 kroner i tilskud til at passe dit eget barn, i stedet for at sende det i institution. Det kunne man godt pille lidt mere ved, forklarer hun og peger på de udfordringer, mange familier står overfor, når det kommer til valgmuligheder i velfærdssystemet.
Lykke påpeger, at det er nødvendigt at adressere de strukturelle udfordringer i samfundet, især når det gælder økonomi og beskæftigelse. Hun mener, at mange små problemer ikke bliver løst, hvilket skaber en samfundsbyrde, som kunne undgås ved at skabe et system, der fokuserer på at give mennesker muligheder frem for at hæmme dem.
– Vi taber mange økonomiske ressourcer og menneskeligt potentiale, fordi vi dræber initiativet. Folk, der måske har små problemer, men vi får dem ikke løst, og det gør os syge. Det er dyrt, og vi skal lade være med det, siger Lykke.
Byrådsmedlem eller folketingsmedlem?
Et af de spørgsmål, der naturligt opstår, er, hvordan Lykke vil kunne balancere sine opgaver som byrådskandidat og folketingskandidat såfremt, at hun bliver valgt til begge dele.
– Der er også nogle ting, man kan tage videre til Christiansborg fra byrådet. Nogle ting kan man ikke løse kommunalt, og det er noget, jeg brænder for, for eksempel beskæftigelsessystemet. Det er afhængigt af det hele, kan man sige, siger hun og understreger, at hun er klar til at arbejde på begge fronter.
Lykke afslutter med at sige, at hvis hun får et dobbeltmandat, vil hun prioritere det, der kræver mest opmærksomhed:
– Jeg er typen, der vil give det videre til den næste på listen, hvis jeg ikke kan give det den opmærksomhed, det skal have, siger hun og understreger, at hendes primære mål er at gøre en forskel for borgerne, uanset hvilket embede hun indtager.
Sydøstjyllands Politi efterforsker en sag om et større slagsmål, der fandt sted på restaurationen Havfruen i Vendersgade i Fredericia sent fredag aften. Politiet blev tilkaldt klokken 23.44, hvor flere gæster var involveret i tumult.
Ifølge politikommissær Hans Hoffensetz fra Patruljecenter Syd er der meldinger om, at der både blev brugt knytnæver og muligvis også flasker under slagsmålet. Da politiet ankom, var episoden overstået, men efterforskningen pågår fortsat.
– Vi undersøger sagen, og der er angiveligt nogen, der har været udsat for vold i det her. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad der har forårsaget slagsmålet, siger politikommissæren.
Politiet efterlyser vidner
Politiet arbejder nu på at klarlægge hændelsesforløbet og efterlyser derfor vidner, der måtte have set noget i forbindelse med episoden.
– Hvis nogen kan bidrage med oplysninger om sagen, hører vi meget gerne fra dem, siger Hans Hoffensetz.
Overvågningsmateriale fra stedet vil også blive gennemgået for at vurdere, om der er grundlag for yderligere sigtelser.
En 54-årig mand sigtet
Foreløbigt er en 54-årig mand fra Vejle blevet sigtet i sagen.
– Vi har valgt at sigte en enkelt person på baggrund af de oplysninger, vi har. Han er sigtet for overtrædelse af restaurationslovgivningen på grund af voldelig adfærd, forklarer Hoffensetz.
Politiet undersøger, om sagen kan udvikle sig til en egentlig voldssag, afhængigt af overvågningsbilleder og vidneforklaringer.
En 16-årig dreng fra Fredericia blev lørdag aften sigtet for besiddelse af narkotika, efter at en politipatrulje stoppede ham på Kastelsvej. Drengen blev fundet i besiddelse af 41 gram hash samt en række små poser, som ifølge politiet ofte anvendes ved salg af stoffer.
Ifølge politikommissær Hans Hoffensetz fra Patruljecenter Syd stødte patruljen på drengen klokken 23.58, hvor han virkede nervøs og tilbageholdende over for politiet.
– Han gav ikke umiddelbart indtryk af, at han havde lyst til at tale med os, men vi var insisterende og fik en snak med ham. Han blev noget nervøs, og da vi undersøgte sagen nærmere, viste det sig, at han var i besiddelse af 41 gram hash samt nogle tomme pølsemandsposer, siger politikommissæren.
På baggrund af fundet blev den 16-årige sigtet for narkobesiddelse. Da han er mindreårig, blev der afholdt en samtale i overværelse af hans mor og de sociale myndigheder.
– Når vi ser en ung person i besiddelse af den mængde hash og små poser, der typisk bruges til salg, så tænker vi naturligvis, at der kan være et forsæt til videresalg af narkotika. Det er noget, vi går videre med, fortæller Hans Hoffensetz.
Sagen efterforskes nu nærmere af politiet, der skal vurdere, om der er grundlag for yderligere sigtelser.
Sydøstjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om et kontaktbedrageri, hvor en 85-årig mand og hans 83-årige kone blev narret til at udlevere deres hævekort og pinkode til en kvinde, der udgav sig for at være fra Nordea Bank.
Politikommissær Hans Hoffensetz fra Patruljecenter Syd oplyser, at svindlen fandt sted torsdag middag på Hundborgvej i Sønder Stenderup i Kolding. Den falske bankrepræsentant overbeviste ægteparret om, at der var foregået ulovlig aktivitet på deres bankkonto, og at de skulle udlevere deres kort og pinkode. Kort tid efter blev der hævet 17.000 kroner fra kontoen.
– Det er de her kontaktbedragerier, som vi har meget fokus på, fortæller Hans Hoffensetz.
Politiet fik først anmeldelsen dagen efter, da den forurettede mand havde rådført sig med sin søn. Ifølge politiet er det et kendt mønster, at bedragere udgiver sig for at være fra en bank og opfordrer borgere til at udlevere kort og koder.
– Vi er nødt til at nævne det igen og igen. Desværre går det ofte ud over ældre borgere, der kan have svært ved at gennemskue svindlen, siger Hoffensetz.
Politiet understreger, at banker aldrig vil ringe og bede om personlige oplysninger, hævekort eller pinkoder, og at borgere altid bør afvise den slags henvendelser.
Gentagende svindelnumre mod ældre
Sydøstjyllands Politi ser fortsat mange eksempler på denne type bedrageri, hvor svindlere ringer til ældre borgere og udnytter deres tillid.
– Det er trist, at man bliver snydt på denne måde, men desværre sker det stadigvæk, siger Hans Hoffensetz.
Politiet opfordrer borgerne til at være skeptiske over for uventede opkald fra personer, der udgiver sig for at være fra banken, og til at kontakte deres pengeinstitut direkte, hvis de er i tvivl.
Regeringen præsenterede i dag et ambitiøst lovforslag, der vil gøre opioider til den hårdest straffede gruppe af stoffer i Danmark. Lovforslaget, der er sendt i høring, betyder blandt andet, at straffen for salg af opioider kan blive firdoblet, og at den straf, der gives for salg af euforiserende stoffer, vil blive skærpet med yderligere en tredjedel, hvis salget sker via sociale medier eller i detailbutikker som kiosker.
Opioidmisbrug er i de seneste år blevet et voksende problem, særligt blandt børn og unge i Danmark. Derfor har regeringen valgt at tage markant handling og implementere de initiativer fra udspillet ”Ungdom uden opioider”, der kræver lovændringer. Justitsminister Peter Hummelgaard understreger vigtigheden af en hård reaktion på den tiltagende handel med opioider i Danmark:
– Kyniske pushere og kioskejere, der uden samvittighed ødelægger unge menneskers liv ved at sælge opioider, skal mærke en hård konsekvens. Med dette lovforslag gør vi opioider til den hårdest straffede stofgruppe overhovedet. Vi øger straffen markant og straffer dem, der sælger farlige stoffer til vores unge, siger han i en pressemeddelelse.
Skærpede straffe for opioidhandel
Lovforslaget betyder, at der sker en væsentlig stigning i straffen for salg af opioider som heroin og opioidpiller. For eksempel vil straffen for salg af 200 opioidpiller blive hævet fra 30 dages fængsel til 4 måneders fængsel – en stigning på 400 procent. Hvis mængden af solgte piller stiger, stiger straffen også markant. Salg af 150.000 opioidpiller kan med det nye lovforslag resultere i 9-10 års fængsel, mod de 3 år, der gælder i dag.
Opioiderne bliver nu betragtet som mere farlige end mange andre stoffer. De retsmedicinske institutter i Danmark har vurderet, at de sundhedsmæssige risici ved opioider er højere end for mange andre euforiserende stoffer som kokain. Regeringens lovforslag afspejler derfor den højere fare ved opioidmisbrug ved at hæve straffene for deres salg og distribution.
En målrettet indsats mod de ansvarlige aktører
Lovforslaget inkluderer også en skærpelse af straffen for salg af alle typer ulovlige stoffer, herunder opioider, hvis handelen sker via sociale medier eller i butikker. Det betyder, at butikker, der sælger opioider under disken, kan få en straffeforhøjelse, og personer, der sælger stoffer i biler, kan risikere langt højere fængselsstraffe. Derudover skærpes straffene for detailbutikker, der er involveret i ulovlig stofhandel, og der vil være mulighed for at frakende ejendommens indehavere retten til at drive butik.
– Det er nødvendigt, at vi går efter dem, der ikke bare sælger stoffer til børn og unge, men også dem, der gør det systematisk og uden skrupler. Vi skal beskytte de unge mod at blive ødelagt af stoffer, slår Peter Hummelgaard fast.
Derudover indføres en særskilt hjemmel til at konfiskere køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af narkotikalovgivningen. Det gælder for biler, der benyttes til ulovlig handel med stoffer, også når køretøjerne ejes af tredjemænd, som burde have vidst, hvad bilerne blev brugt til. Denne ændring skal sikre, at de, der handler med stoffer på stor skala, ikke kan bruge bilerne som transportmiddel til deres kriminelle aktiviteter.
Lovforslaget træder i kraft i 2025
Lovforslaget er et skridt i regeringens kamp mod opioidmisbrug blandt unge, og forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Der er dog stadig lang vej, før konsekvenserne af lovændringerne kan mærkes på gadeniveau, men regeringens håndfaste tiltag viser klart, at der tages politisk ansvar for et voksende problem i samfundet.
Fredericia/Syddansk Mavedanserforening er for anden gang værter ved et stort, internationalt danse-event, Bellydance Dream Hafla, d. 23. februar på I.P. Schmidt Gården.
Omkring 50 danske og udenlandske dansere medvirker i showet, som byder på alt fra klassisk mavedans, afrikansk dans, indisk dans, ziguenerdans, spændende eksperimenterende dans og meget mere.Som noget helt nyt har vi i år besøg af den fantastiske gruppe “Kalyna” fra Ukraine samt en helt ny gruppe fra Afghanistan og en duo fra Albanien. Der medvirker omkring 15 forskellige nationaliteter i showet.
Omkring 15 lokale dansere medvirker i alle aldre. Bl.a. et “familiedynasti”, Fruerne Lund, med mor og hendes to døtre, som alle vil vise deres kunnen. I det hele taget lægger Fredericia/Syddansk Mavedanserforening vægt på mangfoldighed, respekt, rummelighed og kulturel udveksling.
En invitation til demensdans og dens positive virkninger for demensramte og deres pårørende var på programmet, da Fredericia AVISEN fik kig ind i lokale 12 på Sundhedshuset en solrig torsdag.
En samtale med 1. Sct. Georgs Gildets Gildemester Vibeke Toftegaard og Demenskonsulent i Fredericia Kommune og tovholder i Demensfællesskabet Lillebælt hos Fredericia Kommune Pia Heesch Andersen er baggrunden for denne artikel.
Lokale 12 var stuvende fuldt, en velspillende duo underholdt til fællessangen, der finder sted før kaffe og kage serveres, efter dette trædes danseskoene til.
Demens er en sygdom, der ikke kun påvirker den ramte, men også de pårørende, som ofte står med en stor byrde i hverdagen. Derfor er det vigtigt med initiativer, der kan aflaste begge parter og skabe positive oplevelser i en ellers udfordrende hverdag. En af de mest bemærkelsesværdige tiltag i denne sammenhæng er samvær gennem dans og musik, som ikke blot skaber glæde, men også har dokumenterede positive effekter på demente.
Musik har en unik evne til at vække minder og skærpe sanserne hos demensramte. Dans og musik fra deres ungdom, hvad enten det er boogie woogie, 70’er-pop eller dansktop, bringer smilene frem og skaber en tryghed i det velkendte. Mange oplever, at mennesker med demens, der ellers har mistet sprog eller initiativ, pludselig kan synge med på sange eller deltage aktivt i dansen.
– Vi oplever ofte, at selv mennesker, der normalt ikke taler meget, pludselig kan synge et helt vers af en sang, de kender fra tidligere i livet. Musik og rytmer ligger gemt et sted, hvor de stadig kan tilgås, selvom sproget ellers er svundet hen, fortæller en af de frivillige i projektet.
Dans er ikke blot en kilde til glæde, men har også en fysisk og kognitiv gavnlig effekt. Mange demensramte oplever balanceproblemer og motoriske udfordringer, men når de føres gennem dansen, genfinder de ofte en naturlig rytme og bevægelse, de ellers kan have mistet. Bevægelsen, kombineret med musikens rytme, kan stimulere hjernen og styrke motorikken.
For mange pårørende er det en rørende oplevelse at se deres elskede lyse op under dansen. “Derhjemme siger min mand næsten ikke et ord, men når vi er her, synger han med og smiler. Det er som at få et lille glimt af den mand, han var engang,” siger en pårørende.
Demens er ofte kaldt en “pårørendesygdom”, fordi det ikke kun er den ramte, der lider, men også familien, der må tage sig af en elsket, der gradvist mister evner og hukommelse. Arrangementer som demensdans giver de pårørende en pause fra den daglige omsorg og en mulighed for at opleve deres kære i en glad og aktiv stund. Det giver også pårørende en chance for at møde andre i samme situation og dele erfaringer.
Frivilligheden har en afgørende rolle i Fredericias kommunes demensindsats. Initiativer som disse er ofte drevet af engagerede frivillige, der skaber trygge rammer for de demensramte og deres familier. De frivillige spiller en vigtig rolle i at skabe genkendelighed og stabilitet, hvilket er essentielt for mennesker med demens.
– Det handler om at møde folk, hvor de er, og skabe en oplevelse, der føles tryg og behagelig. Genkendelige ansigter, smil og små gestuser gør en stor forskel. Mange kan måske ikke huske vores navne, men de husker følelsen af tryghed og glæde, siger en af de frivillige.
Flere studier understøtter, at sociale aktiviteter, musik og bevægelse kan forsinke udviklingen af demenssymptomer og forbedre livskvaliteten for de ramte. Derfor er det vigtigt, at der skabes endnu flere af disse initiativer, hvor demensramte og deres pårørende kan deltage i meningsfulde og glædesskabende aktiviteter.
– Det vigtigste er, at vi husker, at livet ikke stopper med en demensdiagnose. Der er stadig mulighed for at opleve glæde, fællesskab og gode stunder, selv i sygdommens skygge, understreger en af arrangørerne.
Dans og musik er måske ikke en kur for demens, men det er en vej til et bedre og mere meningsfuldt liv for de ramte og deres familier. Det er i sig selv uvurderligt. At leve med demens er en udfordring, men med den rette støtte og forståelse kan livet stadig have mening og kvalitet. Det er en fælles opgave at skabe et samfund, hvor mennesker med demens og deres pårørende føler sig inkluderet og værdsat.
Demens er ikke kun en personlig tragedie, men også en stor udfordring for samfundet. Antallet af mennesker med demens stiger, hvilket lægger pres på sundhedssystemet og pårørende. Derfor er det vigtigt med øget forskning, bedre støtte til familier og en samfundsmæssig indsats for at forbedre livskvaliteten for dem, der rammes af sygdommen.
Opløftet tog denne reporter retur efter en god oplevelse på en torsdag, hvor deltagerne skinnede om kap med solen. Jeg opfordrer jer, der har tid, tålmodighed og hvad der ellers kræves til at kontakte demenskonsulenten i Fredericia kommune, hvis du vil være frivillig.
Inklusion i folkeskolen lyder jo så smukt. Det er et af de der fine ord, som politikerne elsker at kaste om sig, mens de klapper hinanden på ryggen og bilder vælgerne ind, at de skaber et bedre samfund. Men sandheden? Den er noget grimmere. For i praksis har inklusion i skolen alt for ofte vist sig at være en spareøvelse forklædt som godhed.
Det, der skulle være en smuk tanke om at give alle børn en plads i fællesskabet, ender i stedet med at skubbe både de udfordrede børn og de velfungerende elever ud i kulden. Det er en eksklusion forklædt som inklusion.
Forestil dig en klasse, hvor en lærer – som i forvejen er presset til det yderste – pludselig skal håndtere et barn med voldsomme adfærdsproblemer, ADHD eller autisme uden at få de nødvendige ressourcer eller støtte. Resultatet? Læreren må bruge det meste af sin tid på én elev, mens resten af klassen må klare sig selv. De fagligt stærke børn keder sig, de fagligt svage bliver efterladt på perronen, og de børn, som har særlige behov, får ikke den hjælp, de har brug for. Er det virkelig den “inklusion”, vi ønsker?
Det er ikke inklusion – det er afvikling af folkeskolen!
Forældre, der har råd, flytter deres børn til privatskoler, hvor der stadig er ro i timerne. De, der ikke har råd, må se deres børn mistrives i en skole, hvor lærerne er magtesløse, og hvor klasserne mere ligner sociale eksperimenter end læringsrum. Og hvem betaler prisen? De børn, vi sagde, vi ville hjælpe.
Den ærlige løsning? Drop den falske inklusionsdagsorden og giv de børn, der har behov, specialtilbud, hvor de kan få den støtte, de har krav på. Men det kræver, at vi investerer massivt i specialskolerne. Det er ikke nok at sende børnene væk fra den almindelige folkeskole – vi skal sikre, at de får det rette undervisningsmiljø, flere specialpædagoger, bedre faciliteter og den nødvendige ro til at udvikle sig.
Vi har i årevis skåret ned på specialskolerne i inklusionens navn. Det har været en katastrofe. Nu er tiden kommet til at rette op på skaden og tage et reelt ansvar for de børn, som har særlige behov. Inklusion, som vi praktiserer den i dag, er ikke omsorg – det er omsorgssvigt. Og det må stoppe nu!
Af Lasse Schmücker, Enhedslisten, Middelfart Byråd
Mandagens byrådsmøde den 3. februar var et skræmmende eksempel på, hvordan magtfuldkommenhed skader demokratiet. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen blev taget i at lyve og manipulere med økonomiudvalget – og det er vel at mærke veldokumenteret.
Værre endnu, borgmesteren fik en kommunal chef til at bruge 20.000 kr. af fælleskassen på en KL-konsulent for at finde argumenter mod vores ret til at stille direkte spørgsmål til forvaltningen. Penge, der kunne have været brugt på børn, ældre og handicappede. Det er et uhørt magtmisbrug, og det er vores pligt som opposition at reagere.
Desværre fik borgmesteren som forventet opbakning fra sit faste halehæng, ellers havde vi set en mistillidserklæring. Men at han bagefter går på LinkedIn og fremstiller sig selv som offer for politisk forfølgelse af Danmarksdemokraterne og Enhedslisten, er decideret pinligt. Når man bliver taget med fingrene i kagedåsen, er det selvfølgelig ubehageligt – men sandheden skal frem.
Socialdemokratiet med evig støtte fra SF, DF og det halve af konservativ har siddet på magten alt for længe i Middelfart. Efter årtiers monopol sniger der sig skadelige styringsmetoder ind, der underminerer demokratiet. Vi ser nu symptomerne på metaltræthed, hvor magten er blevet vigtigere end åbenhed, ærlighed og redelighed.
Jeg har lovet vælgerne at gøre op med denne kultur – og det løfte agter jeg at holde, uanset hvad borgmesteren eller hans støtter måtte mene.
Politikerne i Fredericia Byråd skal tage magten tilbage. Og de skal starte med at finde 200 millioner kroner i forvaltningen. Rapporten »Fredericia i fremtiden«...
