Følg kørerlæreren gennem Nørre Voldgades nye trafikregler

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Følg kørerlæreren gennem Nørre Voldgades nye trafikregler

I forbindelse med den nye omstridte ensretning på Nørre Voldgade, har Fredericia AVISEN haft mulighed for at få en køretur med kørerlærer Allan Windeballe fra Fredericia Køreskole. Han har vist, hvordan man som bilist skal navigere strækningen, der nu er blevet ensrettet.

Nørre Voldgade er blevet ensrettet fra stykket ved Nørre Port og ned til Kongensgade. Den sidste del af gaden, der tidligere har været åbent i begge retninger, er nu en “cykelgade”, og det er nu ikke længere tilladt at køre mod Østerstrand. Bilister skal i stedet følge den nye rute, som leder dem ned ad Kongensgade.

Kommer man fra Øster Voldgade og skal videre ad Nørre Voldgade, bliver man ledt ned ad den ensrettede strækning. Her er der blevet etableret skråparkering, som gør det lettere at parkere. Vigtigt at bemærke er, at der er tale om en cykelgade, hvilket betyder, at den anbefalede hastighed for biler er begrænset til 30 km/t.

Når man når punktet ved Kongensgade, bliver bilisterne bedt om at dreje og må ikke fortsætte ligeud. Den nye trafikstruktur har forvirret nogle, og derfor er det vigtigt for bilister at være opmærksomme på de nye skiltninger og vejafmærkninger, som er blevet sat op.

Live: FHK spiller mod Gidsel og co.

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Live: FHK spiller mod Gidsel og co.

Fredericia Håndboldklub skal torsdag aften på en svær opgave i Champions League. På udebane venter Füchse Berlin, der blandt andet har Mathias Gidsel på holdkortet.

Aalborg køber norsk verdensstjerne med øjeblikkelig virkning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Aalborg køber norsk verdensstjerne med øjeblikkelig virkning

Aalborg Håndbold har købt den norske verdensstjerne, Sander Sagosen, fri af hans kontrakt med Kolstad og udstyret ham med en kontrakt på 4,5 år.

Således kommer 29-årige Sagosen tilbage til klubben, som han tidligere har repræsenteret fra 2014-2017 og med hvem han i 2017 var med til at vinde Aalborg Håndbolds tredje danske mesterskab.

– For 11 år siden hentede vi en dengang blot 18-årig Sander Sagosen til Aalborg, hvor han i de følgende tre år tryllebandt og henrykkede vores mange fans og sponsorer med sit spil og sine evner. Siden da har vi altid bevaret en god og tæt relation til Sander, så vi er naturligvis glade og stolte over, at han har valgt at komme tilbage til klubben, da muligheden bød sig.

– I forhold til dengang er det en markant mere erfaren spiller vi får retur, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han fortsat har samme ærgerrighed og vilje, ligesom han både i PSG, THW Kiel, Kolstad og på det norske landshold har vist som en spiller i verdensklasse.

– 73 mål og 75 assists i seneste sæson i Champions League fortæller også hvilket niveau Sander er på, så han bliver endnu en vigtig forstærkning til holdet, i vores bestræbelser på at, nå vores mål om at en samlet sejr i Champions League, der fortsat er vores største målsætning i klubben, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

For Sander Sagosen er der tale om et comeback i en klub, der i mange år har stået hans hjerte nær.

– Jeg har aldrig lagt skjul på, at nogle af de allerbedste år i min håndboldkarriere var dem jeg havde i Aalborg. Jeg har masser af gode minder herfra og derfor er jeg også lykkelig over at få muligheden for at komme tilbage til klubben, der i den grad er vokset siden jeg var her sidst – både økonomisk men også i forhold til ambitionerne.

– Derfor håber jeg meget, at jeg kan bidrage til at klubben opnår målet om ikke blot at vinde det danske mesterskab, men også at vinde Champions League, hvilket man var meget tæt at gøre sidste år. Nu glæder jeg mig til at møde mine nye holdkammerater, til at trække den røde trøje over hovedet og ikke mindst til igen at møde de tusindvis af fantastiske Aalborg-fans, siger Sander Sagosen.

Idet han tidligere i sæsonen har spillet for Kolstad Håndball i gruppespillet i Machineseeker EHF Champions League er det ikke muligt for Sagosen at repræsentere Aalborg Håndbold i turneringens resterende tre gruppespilskampe.

Til gengæld vil nordmanden kunne træde ind i de efterfølgende knockoutkampe i turneringen, ligesom han omgående er spilleberettiget til kampe i både den danske Herreliga og weekendens Santander Final4-stævne i Jyske Bank Boxen. Deltagelsen i sidstnævnte er dog tvivlsom grundet Sagosens skade ved VM-slutrunden i januar.

Sander Sagosen blev i 2017 indlemmet i Aalborg Håndbolds Hall of Fame og har foreløbig repræsenteret klubben i 124 kampe med 592 scoringer til følge. Han vil igen bære trøje nummer fem i Aalborg Håndbold.

Vand strømmede pludselig på vejbanen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Vand strømmede pludselig på vejbanen

Et vandbrud har torsdag morgen skabt problemer på Vestre Ringvej i Fredericia, nær Venusvej. Flere bilister har observeret vand på vejbanen og arbejdende folk fra TREFOR Vand samt Aarsleff, der har været på stedet for at udbedre skaden.

Pressechef hos TREFOR, Ann Katrine Warren, bekræfter, at der blev opdaget et brud på en hovedledning, som teknisk set betegnes som en transmissionsledning. Bruddet blev først bemærket omkring kl. 8, da vandet begyndte at sive op til vejoverfladen.

– Vi opdagede bruddet, da der var vand på vejens overflade. Vi fik lukket det omkring 8:30, forklarer Ann Katrine Warren.

Hun understreger, at ingen kunder er blevet berørt af bruddet. Den pågældende ledning er ikke en del af TREFORs almindelige vandforsyning, og derfor har der ikke været nogen afbrydelser for forbrugerne. Arbejdet på stedet blev hurtigt afsluttet, og trafikken kunne hurtigt vende tilbage til normalen.

Der er ingen oplysninger om skader eller forsinkelser i forsyningen som følge af bruddet. TREFOR fortsætter med at overvåge situationen for at sikre, at alt fungerer som det skal.

Så mange penge bruger regionsrådsmedlemmer på avisabonnementer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Så mange penge bruger regionsrådsmedlemmer på avisabonnementer

En ny opgørelse afslører, hvor meget medlemmer af Regionsrådet i Region Syddanmark brugte på avisabonnementer i 2024. Øverst på listen ligger Karsten Byrgesen (løsgænger), der brugte præcist 15.069 kroner på abonnementer til blandt andet Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Byrgesen forsvarer forbruget som nødvendigt for at kunne holde sig opdateret og yde sit arbejde som politiker effektivt.

Det er ikke småpenge som regionerne sender efter de gamle medier. Regionsrådsvalgte politikere i Syddanmark har eksempelvis adgang til avisabonnementer, betalt af skatteborgerne. Men det giver indsigt lyder argumentet fra blandt andet, fredericianske Karsten Byrgesen:

– Jeg abonnerer på Berlingske og Jyllands-Posten for at få indsigt i både regionale og nationale forhold. Det er vigtigt for mig som regionsrådspolitiker at følge med i, hvad der sker uden for vores region. Jeg læser aviserne dagligt for at opbygge min vidensbase og holde øje med samfundsudviklingen, siger Karsten Byrgesen og tilføjer:

– Hvis man vil have adgang til de rigtige historier, skal man betale for det. Kvalitetsjournalistik er vigtigt, og det er derfor, jeg vælger at investere i disse medier.

Flere medlemmer har valgt at kombinere abonnementer på lokale og nationale medier. Morten Weiss-Pedersen fra Det Konservative Folkeparti, der brugte 13.998 kroner, forklarer, at han holder sig orienteret via JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende:

– Jeg har valgt at fokusere på lokale medier, da de dækker de områder, jeg primært beskæftiger mig med. Det giver mig en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt borgerne, siger Weiss-Pedersen.

Pernelle Jensen (V), der står for sundhedsområdet, bruger 4.299 kroner årligt på abonnementer på JydskeVestkysten og Dagens Medicin. Hun ser det som en nødvendig investering:

– Som formand for sundhedsudvalget er det vigtigt for mig at følge med i relevante faglige medier som Dagens Medicin, hvor læger og sundhedsprofessionelle ofte deler viden. Det hjælper mig med at forstå problemstillinger og træffe bedre beslutninger, siger hun.

En beskeden tilgang

Mens nogle medlemmer bruger over 10.000 kroner årligt på avisabonnementer, er der også flere, der holder forbruget nede eller slet ikke bruger penge på aviser. Bente Gertz (Socialdemokratiet) har valgt kun at abonnere på Fredericia Dagblad:

– Jeg har tidligere haft flere abonnementer, men jeg fik dem ikke læst. Jeg synes ikke, det giver mening at bruge borgernes penge på noget, jeg ikke får brugt. Fredericia Dagblad er lokalt og relevant, så det er dét, jeg holder, siger hun.

Andre politikere, herunder medlemmer fra Enhedslisten og enkelte løsgængere, har valgt helt at undlade at bruge penge på avisabonnementer.

Avisforbrug i 2024: Hele listen

Her er listen over, hvor meget hvert regionsrådsmedlem brugte på avisabonnementer i 2024, rangeret efter beløb:

1. Karsten Byrgesen (løsgænger): 15.069,00 DKK

2. Bjarne Nielsen (Venstre): 14.418,22 DKK

3. Morten Weiss-Pedersen (Konservative): 13.998,00 DKK

4. Jette Damsø Henriksen (Socialdemokratiet): 13.208,00 DKK

5. Herdis Hanghøi (Venstre): 12.577,00 DKK

6. Lars Erik Hornemann (Venstre): 12.179,00 DKK

7. Jens Wistoft (Venstre): 10.998,00 DKK

8. Karsten Uno (Socialdemokratiet): 8.994,00 DKK

9. Annette Lundgaard (Venstre): 7.980,00 DKK

10. Iza Alfredsen (Venstre): 7.980,00 DKK

11. Allan Emiliussen (Venstre): 7.499,00 DKK

12. Elin Søndergaard (Socialdemokratiet): 6.999,00 DKK

13. Mette With Hagensen (Socialdemokratiet): 6.128,50 DKK

14. Gitte Frederiksen (Venstre): 4.956,77 DKK

15. Anne Marie Geisler Andersen (Radikale Venstre): 4.788,00 DKK

16. Tage Petersen (Venstre): 4.598,00 DKK

17. Michael Nielsen (Konservative): 4.299,00 DKK

18. Pernelle Jensen (Venstre): 4.299,00 DKK

19. Henriette Schlesinger Kærgaard (Venstre): 4.299,00 DKK

20. Kim Johansen (Socialdemokratiet): 4.199,00 DKK

21. Carsten Sørensen (Dansk Folkeparti): 4.199,00 DKK

22. Mark Søgaard (Socialdemokratiet): 4.290,00 DKK

23. Kurt Jensen (Venstre): 4.320,00 DKK

24. Sarah Andersen (Venstre): 3.588,00 DKK

25. Bo Libergren (Venstre): 1.495,00 DKK

Flere medlemmer, herunder repræsentanter fra Enhedslisten og nogle løsgængere, valgte ikke at bruge midler på avisabonnementer i 2024.

Thorsten Fries storspiller – bedst i ligaen på straffekast

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Thorsten Fries storspiller – bedst i ligaen på straffekast

Thorsten Fries fortsætter med at levere store præstationer for Fredericia Håndboldklub. Fredag mod Sønderjyske var han igen en afgørende faktor, da han stod med en redningsprocent på 39,29 procent og samtidig leverede en præstation, der nu sender ham op på ligaens bedste redningsprocent på straffekast.

Fries snuppede tre ud af fire straffekast i sejren på 32-26, og dermed har han nu en samlet redningsprocent på 40,1 procent på straffekast i denne sæson. Det er den bedste statistik blandt alle keepere i ligaen, der har stået overfor mere end ti forsøg.

Hans statistik på straffekast lyder nu på 13 redninger på 32 forsøg, hvilket placerer ham foran selv Niklas Landin, der er næstbedst med seks redninger på 15 forsøg.

Plads på rundens hold

Den stærke præstation mod Sønderjyske har nu også kastet en plads af sig på rundens hold i herreligaen.

Hele tre af Fries’ redninger kom fra straffekast, hvilket var med til at holde Sønderjyske nede på 26 scoringer – det laveste antal mål af et hold i hele spillerunden. Samlet set fik Fries en MEP-score på 3,20, hvilket understreger hans solide indsats.

Rundens hold – spillerunde 18

Målmand:
Thorsten Fries, FHK – 39 procent redninger, tre straffekast-redninger (MEP: 3,20)

Venstre fløj:
Rasmus Madsbøll, Nordsjælland – 7 mål på 7 forsøg, 1 erobring, tilkæmpet straffekast (MEP: 5,97)

Venstre back:
Marcus Midtgaard, Mors-Thy – 6 mål, 6 assists, 1 tilkæmpet straffekast, 1 erobring (MEP: 5,62)

Stregspiller:
Kristian Krag Ørsted, Grindsted – 6 mål på 7 forsøg, 1 assist (MEP: 4,15)

Playmaker:
Thomas Arnoldsen, Aalborg – 8 mål, 5 assists, 1 tilkæmpet straffekast, 1 blokeret skud (MEP: 6,19)

Højre back:
Hjalte Lykke, GOG – 6 mål, 7 assists, 2 tilkæmpede straffekast (MEP: 5,99)

Højre fløj:
Mikkel Lang, Skanderborg AGF – 5 mål på 5 forsøg, 1 assist, 1 erobring, 1 tilkæmpet straffekast (MEP: 4,32)

Se her hvad Thorsten Fries sagde efter kampen:

Fredericias lægevagt har patienter hver dag

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Fredericias lægevagt har patienter hver dag

Lægevagten i Fredericia er en fast del af det syddanske sundhedsvæsen og bruges flittigt. Sammenlignet med andre steder i regionen har Fredericia en stabil patienttilstrømning, og der er sjældent dage uden aktivitet. Alligevel er der plads til flere patienter i åbningstiden. Men hvordan fungerer ordningen i praksis, og hvad betyder den for borgerne? Det har vi talt med Pernelle Jensen (V), formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, om.

– Jeg synes, det ser godt ud, og selvfølgelig svinger antallet af patienter på de forskellige konsultationssteder. Men hvis vi kigger på Fredericia, så ser tallene rigtig fine ud. De viser, at lægevagten bliver brugt – ikke helt fuldt ud – der er plads til tre-fire ekstra patienter i åbningstiden. Så den bliver ikke brugt fuldt ud, men den ligger rigtig, rigtig fint, indleder Pernelle Jensen.

Fredericias lægevagt er en af de mest stabile i regionen

Fredericia er et af de steder i regionen, hvor lægevagten har patienter næsten dagligt. Ifølge formanden er det ikke tilfældet alle steder – nogle konsultationer oplever dage uden besøg, men Fredericia skiller sig ud.

– Tallene viser, at der er rigtig god lokal opbakning. Vi ser kun ganske få dage uden patienter, og ‘lukket’ er måske et forkert ord, men Fredericia har næsten altid aktivitet. Andre steder er der dage uden besøg, men det er ikke tilfældet her, forklarer Pernelle Jensen.

Åbningstiderne i Fredericia følger samme model som i andre byer, og der er ikke gjort noget særligt for at tiltrække patienter. Lægevagten har åbent fra kl. 10-11 og 20-21 i weekenden, mens der på hverdage er åbent fra 20-21.

– Det er de samme åbningstider som andre steder. Lægen sidder ikke bare her og venter, for der er ikke patienter nok til det. De kører sygebesøg og stopper i Fredericia som en del af deres rute. Her ser de de patienter, der er, og fortsætter derefter videre, siger Pernelle Jensen.

En væsentlig del af lægevagtsordningen er netop de mange sygebesøg, som lægerne foretager mellem konsultationerne. Det er også årsagen til, at åbningstiderne er, som de er.

– PLO har fastlagt åbningstiderne, så de passer ind i lægernes kørerute. De ser patienter i eget hjem, hvis de er for syge til at komme ind på konsultationen. Det gør det svært at ændre tidsrummene, fordi systemet er tilpasset deres besøg.

En velfungerende nattelægevagt

Ud over dag- og aftenkonsultationerne fungerer nattelægevagten også godt, påpeger formanden. Her er der mulighed for telefonisk kontakt, sygebesøg og konsultationer på de åbne lægevagter, og ordningen lever op til servicemålene.

– Det går rigtig godt med nattelægevagten. De lever op til servicemålene – både på telefon, sygebesøg og muligheden for at komme ind i konsultationsstederne. Der er selvfølgelig færre åbne konsultationer om natten, men de gør det godt, og der er stor tilfredshed, siger hun.

En særlig optimering i nattelægevagten er samarbejdet med ST-redderne, som assisterer lægerne under sygebesøg. Noget, Pernelle Jensen selv oplevede som praktikant i nattelægevagten.

– En af de ting, jeg så, da jeg var i praktik i nattelægevagten, er, at der er en ST-redder, en sygetransportredder, der kører bilen for lægen. Det betyder, at lægen kan sidde og arbejde undervejs mellem besøgene – forberede sig til næste patient og skrive journalnotater. Og ST-redderen hjælper også, når lægen er ude hos patienten. De har tasken på ryggen og kan finde det udstyr, lægen beder om. Det er faktisk et rigtig godt samarbejde, fortæller hun.

Et tilbud med potentiale

Selvom lægevagten i Fredericia bliver brugt flittigt, er der stadig kapacitet til flere patienter i åbningstiden. Ifølge Pernelle Jensen viser tallene dog allerede nu, at borgerne bakker op om ordningen, og at lægevagten er en vigtig del af det lokale sundhedsvæsen.

– Det er glædeligt, at så mange benytter sig af lægevagten. Vi holder øje med udviklingen, og hvis efterspørgslen stiger, vil vi tage en dialog med PLO om, hvordan vi kan tilpasse kapaciteten. Men lige nu ser det rigtig fint ud, siger hun afsluttende.

Kritiseret investeringsbank trækker i trådene for ADP’s mulige grønne milliardprojekt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Kritiseret investeringsbank trækker i trådene for ADP’s mulige grønne milliardprojekt

Der er fornyet fokus på ADP A/S, der driver erhvervshavnene i Fredericia og Nyborg, efter det er blevet afsløret, at investeringsbanken Carnegie er blevet hyret til at hjælpe selskabet med at finde en ekstern investor. Ifølge Insidebusiness, som har refereret anonyme kilder, sigter ADP A/S mod at hente over 1 milliard kroner fra investorer til aktiviteter inden for Power-to-X og transport af CO2.

Carnegie er en velkendt aktør på den nordiske finansscene og har tidligere været involveret i større finansielle transaktioner. Banken tilbyder rådgivning og kapitalforvaltning til både private og institutionelle investorer og har spillet en central rolle i flere store opkøb og investeringer i regionen. Dog har Carnegie også været genstand for negativ opmærksomhed i medierne.

I flere tilfælde har Carnegie været kritiseret for deres rolle i store finansielle transaktioner. Blandt andet har de været involveret i den omdiskuterede Carnegie-rapporten fra 2018, der blev kritiseret for manglende gennemsigtighed og for at have spillet en rolle i at skubbe investorerne til at træffe beslutninger uden fuld information. Derudover blev de kritiseret i forbindelse med deres rådgivning til Carnegie Securities i 2019, da flere investorer hævdede, at banken havde udnyttet deres position til at fremme deres egne interesser frem for at beskytte investorernes.

Selvom Carnegie har afvist kritik og understreget deres rolle som uafhængig rådgiver, har disse sager været med til at skabe et negativt billede af banken i offentligheden. Denne baggrund gør det relevant at stille spørgsmål ved, hvilken indflydelse Carnegie vil få i et eventuelt salg af ADP A/S eller en investering i deres datterselskab ADP Energy Infrastructure, som er oprettet med fokus på grøn omstilling og infrastruktur.

Rygterne om et muligt salg begyndte at cirkulere, da journalister fra Børsen henvendte sig til flere byrådsmedlemmer i Fredericia, herunder Karsten Byrgesen, som udtalte, at han blev kontaktet af medier, men som byrådsmedlem ikke havde fået nogen information om et muligt salg af havneselskabet. Flere andre byrådsmedlemmer, herunder viceborgmester Susanne Eilersen, har bekræftet, at de også blev kontaktet, men de har afvist at kommentere på rygterne om et salg.

Fredericia AVISEN har forgæves forsøgt at få en kommentar fra ADP A/S’ CEO, Rune D. Rasmussen.

Medie: Havneselskab søger en milliard kroner fra eksterne investorer

Televirksomhed genopstår efter konkurs

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Televirksomhed genopstår efter konkurs

I januar 2025 blev televirksomhederne KM Telecom og KM ConneX ramt af konkurs, men nu er der kommet en positiv udvikling. Virksomhederne, der blandt andet arbejder med udbygning og opdatering af mobilnetværk, indendørs mobildækning og dataindsamling til ESG-formål, er på vej til at genopstå.

Michael Hermansen, der stod bag KM Telecom og KM ConneX, udtrykker stor glæde over, at der er fundet en løsning, som kan føre virksomheden videre i næsten samme form som tidligere.

– Vi er så glade for, at det kan lykkes os at sikre nogle af arbejdspladserne. Vi er utrolig glade for de medarbejdere, der har lyst til at tage med os. Men vi er naturligvis også rigtig kede af, at det ikke har været muligt at bevare alle arbejdspladserne, siger Michael Hermansen til LokalNyt Middelfart.

Virksomhederne var tidligere udfordret af økonomiske problemer, især relateret til investeringer på det belgiske marked. Hermansen har tidligere forklaret, at konkursen ikke skyldtes den danske forretning, men derimod udfordringerne med en kontrakt, der var vanskelig at komme ud af.

– Det er ikke vores danske forretning, der er årsagen til konkursen, men derimod vores investeringer i det belgiske marked, hvor vi har været bundet af en kontrakt, vi ikke kunne komme ud af. Vi arbejdede til det sidste på at finde en løsning og troede også på, at det kunne lykkes, men sådan skulle det desværre ikke være denne gang. De, der kender mig, ved, at jeg vil gøre alt for, at vi rejser os igen så hurtigt som muligt, har han tidligere udtalt til Fredericia AVISEN.

I den nye konstruktion, der er sat i værk for at sikre virksomhedens fremtid, er Tonny Vinding Møller fra Middelfart kommet ombord som investor. Hermansen ser optimistisk på fremtiden og håber på at kunne fortsætte arbejdet med sine medarbejdere og kunder.

Denne genopstandelse giver både håb for de ansatte, der har haft mulighed for at blive en del af den nye struktur, samt for virksomhedens kunder, der kan forvente fortsat service og udvikling indenfor mobilnetværk og teknologi.

Trods de vanskelige tider viser genopstarten af KM Telecom og KM ConneX, at det er muligt at komme tilbage på benene, selv efter en konkurs. Virksomhederne er klar til at fortsætte arbejdet og tilpasse sig de udfordringer, de har mødt i den seneste periode.

KM Telecom er gået konkurs – ejer starter nyt selskab

Når tal er svære at finde, en historisk skattejagt

Af
Poul Rand
-
0
Når tal er svære at finde, en historisk skattejagt

Den grønlandske selvstyreformand Muté B. Egedes forveksler omsætning med overskud. Han hævder at grønlandsk kryolit har skabt grundlaget for det danske velfærdssamfund og ignorerer både de betydelige omkostninger, der var forbundet med minedriften, og den økonomiske kontekst, hvori den fandt sted, samt hvordan det Grønlandske samfund var på tidspunktet da mindriften startede.

Nøjagtige tal er svære at finde, fakta er da minedriften i Ivittuut blev etableret sidst i 1800-tallet, bestod det grønlandske samfund primært af fangere og fiskere i små, fattige lokalsamfund, der ikke havde hverken økonomisk eller teknologisk mulighed for at beskæftige sig med minedrift. Havde man forsøgt at fremskynde udviklingen i et tempo, som samfundet ikke var klar til, kunne det have haft katastrofale følger, muligvis med samme skadelige konsekvenser, som USA’s behandling af sin oprindelige befolkning.

Udover de store gevinster ved kryolitudvindingen har der været betydelige meneskelig og økonomiske omkostninger. Under en skørbugsepidemi i vinteren 1862-1863 mistede 14 ud af 22 arbejdere livet. Over de første 50 år forliste 21 skibe på vej til Danmark med kryolit.

Kryolitselskabet Øresund bidrog med 50 % af indskuddet til, at det grønlandske luftfartsselskab Grønlandsfly A/S kunne etableres i 1960. Det var kryolitselskabets første investering uden for sit oprindelige forretningsområde. Siden er indtjeningen fra kryolitminen blevet investeret i en lang række andre virksomheder såsom Dansk Salt I/S i 1963 og Odense Marcipan i 1968 samt mange andre. I 1985 solgte den danske stat sine aktier, og selskabet blev derefter for første gang noteret på Købehavns Fondsbørs. Kryolitselskabet Øresund A/S fusionerede i 1992 med Incentive A/S. Det selskab gik konkurs i 2004.

Den økonomiske beregning af minedriftens værdi er også problematisk. DR har oplyst en omsætning på 400 milliarder kroner. Økonomiprofessor Torben M. Andersen har afvist, at omsætningen svarer til den egentlige fortjeneste, omsætning er ikke overskud.

En analyse baseret på data fra GEUS viser, at der fra 1854 til 1987 blev udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit, hvoraf 2,15 millioner tons var ren kryolit (58% renhed). Hvis vi accepterer DR’s tal på 400 milliarder kroner, vil det betyde en nutidsværdi på 186.000 kr. per ton.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1939 eksporteret 40.900 tons kryolit til Danmark til en samlet værdi af 6,6
millioner kroner, hvilket svarer til en pris på 161 kr/ton. Ti år senere, i 1949, var eksporten 27.600 tons med en samlet værdi på 10,3 millioner kr, hvilket giver en pris på 373 kr/ton. Hvis vi justerer dette beløb for inflation med forbrugerprisindekset (index 352 i 1949 til index 8.188 i 2024), svarer det til 8.675 kr/ton i nutidskroner.

Multiplicerer vi dette med den samlede mængde kryolit, der blev udvundet, når vi frem til en samlet nutidsværdi på omkring 32 milliarder kroner. Dette er langt fra de 400 milliarder kroner, som DR angiver. Endvidere ligger
overskudsgraden (net profit margin) i minedrift typisk mellem 5% og 20%. Selv hvis vi regner optimistisk og sætter en overskudsgrad på 50%, vil den samlede nettofortjeneste fra kryolitudvindingen højst have været 21 milliarder kroner. Dette beløb svarer til tre års bloktilskud til Grønland, en ikke ubetydelig sum, men langt fra at have finansieret det danske velfærdssamfund.

Alle tal er baseret på en vis usikkerhed, men én ting står klart: Grønlands kryolit har ikke i sig selv finansieret den danske velfærdsmodel. En reel vurdering kræver, at man skelner mellem omsætning og overskud og tager højde for de betydelige omkostninger og historiske sammenhænge, der har præget minedriften gennem tiden.

1...781782783...2.023Side 782 af 2.023
Kommunens nye økonomiske politik gik lige akkurat igennem efter tæt afstemning

Kommunens nye økonomiske politik gik lige akkurat igennem efter tæt afstemning

Thea Dyhrberg - 0
POLITIK. Da Økonomiudvalget tirsdag eftermiddag samlede sig om Middelfart Kommunes nye økonomiske politik for de kommende fire år, var der ikke fælles fodslag. Politikken blev...
Det er ligegodt pokkers

Det er ligegodt pokkers

Når stilheden larmer: Hvor er Ældre Sagen og Seniorrådet?

Når stilheden larmer: Hvor er Ældre Sagen og Seniorrådet?

Stoppede ikke selv for politiet: 45-årig anholdt på Jernbanegade

Stoppede ikke selv for politiet: 45-årig anholdt på Jernbanegade

Råb og kasten med øl endte med dobbelt sigtelse på Fredericia Banegård

Råb og kasten med øl endte med dobbelt sigtelse på Fredericia...