Jeg vil gerne starte med at oplyse eventuelle læsere om, at ironi kan forekomme i læserbrevet. Fredericia Kommune har gjort noget enestående nyt, de har fået tre CEOér (direktører) fra Fredericia, til at måske deltage eller måske ikke deltager, til at kun underskrive et manifest ”Fredericia i Fremtiden.” Når jeg skriver, måske, er det fordi jeg er i tvivl om hvorvidt de har deltaget eller ej, men så kommer første problem jo for de tre CEO, Åh ja jeg har glemt at nævne dem Bent Jensen også kendt fra T. Hansen, Rasmus Ravnholdt Knudsen fra Monjasa og Christian Herskind fra ADP. De har sat deres navn på dokumentet, så kan det da godt være de ikke ligefrem har deltaget, men de har godkendt det og sat deres navn under. Hvor værdifuldt.
Jeg vil anbefale ”de tre CEO” at læse det med småt, det kan vi så ikke gøre så meget ved, men ham fra ADP kan vi da afskedige, han er jo ansat af de mennesker han vil spare på. Jeg ved ikke hvorfor de har gjort det. Alle tre har jo penge nok til selv at købe den hjælp, de selv får brug for i fremtiden.
Hvorfor har Byrådet og direktionen med flere haft behov for at udstille ”de tre CEO”, ved jeg ikke, men hvis de tror at Fredericia befolkning ligger næsegrus i beundring for den beslutning – ja så aner de ikke noget om helst om byens borgere, Det er muligt at byrådet har klappet kommunaldirektøren på skulderen og sagt, godt gået, mens de har rost sig selv. Det er så nemt at sparke nedad, når man selv har penge nok.
I bund og grund minder det om ”Kejserens nye klæder” af H.C. Andersen. For i virkelighedens verden, har de jo ikke noget tøj på, hverken ”de tre CEO”, politikerne eller direktionen.
Borgerne i Fredericia kommer helt sikkert til at høre mere fra ovennævnte gruppe, det er jo os, der skal stå for besparelserne.





