5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

Tidsplanen holder med sivegade

0
Tidsplanen holder med sivegade

Debatten om sivegadeprojektet i Danmarksgade fortsætter, efter flere lokale butiksejere har udtrykt utilfredshed med manglende kommunikation fra Fredericia Kommune. Formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg (A), slår fast at tidsplanen ikke er skreden.

Både butiksejer Per Lykkegaard og formand for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, har kritiseret kommunen for ikke at informere tilstrækkeligt om projektets status, hvilket har skabt frustrationer blandt de erhvervsdrivende i området.

Formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, tager nu bladet fra munden og svarer på kritikken. Han forstår ikke de udtalte frustrationer, da kommunen, ifølge ham, har været i dialog med butikkerne.

Kommunen har informeret om projektet

John Nyborg understreger, at kommunen har gjort en indsats for at informere de berørte butikker i forbindelse med sivegadeprojektet. Han henviser til, at repræsentanter fra Fredericia Kommune var ude og tale med butikkerne allerede i uge 40 for at drøfte parkeringsforholdene på siden af vejen.

– Vi var rundt i uge 40 og talte med butikkerne omkring parkering ude i siden af vejen, så jeg mener faktisk, at der har været information. Det er selvfølgelig beklageligt, hvis den information ikke har været tilstrækkelig klar, men vi har forsøgt at være til stede, siger John Nyborg.

Nyborg pointerer, at kommunen har været tilgængelig for dialog og spørgsmål fra de erhvervsdrivende og finder det derfor overraskende, at kritikken har været så hård.

Tidsplanen holder

John Nyborg. Arkivfoto.

Ifølge John Nyborg er der heller ingen grund til bekymring med hensyn til tidsplanen for projektet. Sivegadeprojektet skrider frem som planlagt, og kommunen forventer, at gaden er klar til julehandlen i slutningen af november, når julemanden traditionelt ankommer for at tænde juletræet.

– Tidsplanen holder, og vi er stadig i gang med de nødvendige forberedelser. Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke bare har kontaktet forvaltningen eller mig direkte for at høre, hvordan det står til. Det er ikke fordi, jeg ikke vil have en sivegade – det vil jeg selvfølgelig gerne. Men det her projekt kræver, at vi følger de nødvendige procedurer, så det bliver gjort ordentligt, forklarer John Nyborg.

Han opfordrer samtidig de lokale erhvervsdrivende til at række ud, hvis de har spørgsmål eller bekymringer omkring projektets fremdrift.

Kommunikation skal forbedres

Selvom John Nyborg mener, at kommunen har forsøgt at kommunikere med butikkerne, anerkender han, at der kan have været svigt i kommunikationen, som kan have ført til misforståelser.

– Jeg beklager, hvis kommunikationen ikke har været tydelig nok. Vi har forsøgt at informere løbende, men det er klart, at hvis der er nogen, der føler, at de ikke har fået den information, de har brug for, så må vi se på, hvordan vi kan gøre det bedre fremadrettet, siger han.

John Nyborg forsikrer, at kommunen vil arbejde på at forbedre kommunikationen med de lokale butikker og vil sørge for, at alle fremtidige opdateringer om sivegadeprojektet bliver mere tydelige og tilgængelige for de berørte parter.

Afventer politiets godkendelse

Direktør for Vækst, Teknik og Klima, René Olesen, har tidligere slået fast, at tidsplanen også holder. Han fortæller, at status er man afventer politiets endelige godkendelse af planen. Derfor har Fredericia Kommune ikke proaktivt kommunikeret nyt ud.

– Vi har valgt ikke at melde noget ud til butikkerne endnu, fordi vi ønsker at være sikre på, hvad vi kommunikerer. Det er vigtigt, at alle informationer er på plads, så vi kan give en klar og præcis opdatering til de berørte forretninger, har Olesen udtalt.

Læs hele artiklen med René Olesen her:

Partiforening åbner valglokale

0

Liberal Alliance åbner nyt valglokale i hjertet af Kolding – konkret handling bag ønsket om en levende og dynamisk by.

Liberal Alliance Kolding tager et stort skridt mod at realisere visionen om en by i udvikling, når vi den 1. november 2024 åbner vores nye valglokale på Akseltorv 6, 6000 Kolding. Fra kl. 15-19 inviteres alle interesserede til en åbningsreception, hvor de byder på et glas bobler, og der vil være mulighed for at købe en kold øl. Efter kl. 19 afholdes en fest for medlemmer og særligt inviterede.

Det nye lokale skal være et centralt mødested for både medlemmer og borgere. Vi vil ikke kun tale om Koldings potentiale – Liberal Alliance vil aktivt bidrage til at realisere det. Lokalet vil fungere som en klassisk valgbutik med fokus på det kommende kommunalvalg og lokale Kolding- kandidater til Folketinget. Samtidig vil det være et sted, hvor vælgerne kan deltage i åbne foredrag og medlemsmøder, og hvor Liberal Alliances arbejde for Koldings fremtid kan styrkes. Det bliver desuden hjemsted for Liberal Alliances Ungdom i Kolding (LAU Kolding).

– Vi vil vise, at ‘Kolding kan godt’. Med vores nye valglokale tager vi et aktivt skridt mod at skabe en levende midtby og en by med muligheder. Dette er et sted, hvor vi kan styrke dialogen med borgerne og sammen arbejde for at realisere Koldings potentiale, udtaler Nikolaj Steffenauer, spidskandidat for Liberal Alliance i Kolding.

Lokalet vil spille en central rolle i Liberal Alliances kampagne op mod kommunalvalget i 2025.

Græde eller grine, mere af det samme uanset

0
Græde eller grine, mere af det samme uanset

De siddende byrådsmedlemmer taler højt om alt det, de vil gøre for Fredericia. De har haft årevis til at handle, men de været passive statister i det socialdemokratiske teater. De har ikke ageret som en aktiv, borger- og erhvervsvenlig opposition. Uanset i nyttesløst fremstiller jeg som handlingens mænd/kvinder, sover i alle tungere end Tornerose. 

Fornyelsens vinde blæser ikke uden Liberal Alliance i byrådet, der så kommer til at leve op til sit navn kommunalbestyrelsen.

Eksempler på de siddende byrødders svigt:

Fredericia er en by med en stolt historie som fæstningsby, men hvor har vi set de kulturelle projekter, der kan integrere historie og innovation? Hvor er de kreative virksomheder inden for kunst, design og kulturarv, som kunne have gjort byen til en destination? I har ikke formået at skabe et miljø, der tiltrækker initiativer. Hvor er de historiske markeder og festivaler, der kunne have skabt handel og forbindelse mellem den gamle og nye bydel? 

Hvor er startups, der kunne have skabt digitale løsninger. Vi lever i en digital tidsalder, men der er intet tegn på, at de siddende politikere har gjort noget for at tiltrække iværksættere eller fremme digital transformation. Teknologiske innovationshuse og inkubationscentre burde allerede være etableret. Fredericia kunne være et hub for digitalt iværksætteri.

Fremtidens grønne løsninger, men hvor er de? Fredericia kunne have været en frontløber for bæredygtige energiprojekter og miljøvenlige byplanlægningsløsninger. Vi står vi med en by, der halter bagefter på disse områder og diskuterer om et brintrør. 

Hvor er turismevirksomheder, der binder landsbyerne, den gamle og nye bydel sammen gennem ruter, attraktioner og fortællinger. Historiske ture og oplevelsescentre kunne have trukket folk til byen, skabt handel og forbundet bydelene.

Et enormt potentiale inden for detailhandel og gastronomi, er ikke blevet udnyttet. Pop-up butikker, markeder og gastronomiske festivaler kunne have skabt liv, de siddende ser en sivegadeløsning som et stor skridt?

Innovative byplanlægning, der udover at binde bydele sammen, gør kommunens landsbysamfund til en del af Fredericia uden at ødelægge deres idyl. Grønne områder, nye byrum og spændende arkitektoniske projekter der skaber en fysisk integration og inviterer folk til at bevæge sig mellem områderne.

Byrådet har haft år til at handle. Igen lytte vi til tomme tønder.

Fredericia har brug for handling, ikke ord, det er på tide, at vi får politikere, der gør noget for at skabe en by i udvikling, ikke stilstand! Her kan friske liberale kræfter gøre en forskel.

Poul Rand, Byrådskandidat 2025 for Liberal Alliance

Trafikanter mod Fyn skal forvente forsinkelser

0

Trafikanter, der kører mod Fyn, bør være opmærksomme på, at højre spor på Storebæltsbroen er midlertidigt spærret på grund af vejarbejde.

Ifølge en opdatering fra Sund & Bælt er der indført en hastighedsbegrænsning på 80 km/t, mens arbejdet står på.

Sporafspærringen forventes at være ophævet igen efter klokken 16.00, men indtil da kan trafikanter opleve øget rejsetid, især i de travle morgen- og eftermiddagstimer.

Gode chancer for sol

0
Gode chancer for sol

Et regnvejr har i nat bevæget sig ind over den sydøstlige del af landet, men i løbet af formiddagen trækker regnen videre mod øst. 

Resten af landet vil opleve enkelte byger, men også gode chancer for sol. Der forventes at falde op til 10 millimeter regn, og enkelte steder kan mængden være en smule højere.

Samtidig er et højtryk på vej fra sydvest, som vil stabilisere vejret over de kommende dage. Når højtrykket passerer lige syd om Danmark, kan vi forvente en periode med mere tørvejr og solskin. Dog kan højtryk på denne tid af året, med rolige vindforhold, også betyde udbredt tåge i nattens løb, der visse steder kan hænge ved langt op ad dagen – hvilket kan skygge for den ellers tiltrængte efterårssol.

Uambitiøse og halvfærdige løsninger er ikke vejen frem

0
Uambitiøse og halvfærdige løsninger er ikke vejen frem

I vores bymidte ser vi fortsat forsøg på at forbedre trafiksikkerheden og indføre grønne arealer, som udelukkende bidrager til begrænsede resultater og i værste fald skaber nye udfordringer. Eksemplerne består heriblandt af bump på vejene og kasser fyldt med græs, som flere steder er blevet placeret i bybilledet.

Der er ingen tvivl om, at ønsket om at skabe sikrere trafikforhold og flere grønne områder er både relevant og nødvendigt i en tid, hvor vi har brug for bæredygtige og fremtidssikrede byrum. Desværre virker mange af de nuværende tiltag som halve løsninger, hvor effekten er begrænset. De fartbump, vi ser rundt omkring, er ofte dårligt placeret eller fejldimensionerede, hvilket kan føre til farlige situationer og uhensigtsmæssig forringelse af trafikflowet uden at forbedre sikkerheden.

Ligeledes ser vi forsøg på at indføre grønne initiativer i byen, som på papiret lyder nødvendige og lovende. Men i praksis ender de ofte som halvhjertede forsøg med kedelige trækasser og sparsom beplantning, der ikke bidrager væsentligt til biodiversiteten eller æstetikken. Grønne områder bør være integrerede løsninger, der understøtter både byens miljømæssige behov, det visuelle udtryk og muligheden for aktiviteter og udfoldelse for alle målgrupper.

Kolding har potentialet til at skabe varige, bæredygtige og æstetisk tiltalende løsninger, der kan bidrage positivt til både trafiksikkerheden og byens grønne udvikling. Det kræver en større grad af ambition og langsigtet planlægning. Det er på tide, at vi kræver mere af dem, der planlægger vores byrum. Vi kan og bør stræbe efter en mere sikker, ambitiøs og bæredygtig fremtid.

Tind er klar til at forme Fredericias fremtid

0

Venstres borgmesterkandidat i Fredericia, Peder Tind, ser frem mod kommunalvalget i 2025 med både stolthed og ydmyghed.

Han har været en del af byrådet han blev valgt for første gang i 2017. Siden blev Peder Tind genvalgt i 2021, og i 2025 er Venstre-manden atter at finde øverst på Venstres stemmeliste i Fredericia.

– Først og fremmest så er det jo en kæmpe ære at få lov til at være valgt ind i byrådet. Det er et stort ansvar, og jeg er rigtig stolt af, at jeg i snart to perioder er blevet vist den tillid, og jeg synes jo, at Fredericia er inde i en rigtig, rigtig god udvikling på mange områder, og det vil jeg gerne være med til at tage ansvar for, også fremadrettet. Jeg synes, jeg har rigtig meget at give, rigtig meget på hjerte og visioner for Fredericia, og derfor så har jeg også lyst til at stille mig selv til rådighed i forhold til KV25, siger Tind.

Tind er meget optaget af at sikre byens fortsatte vækst og velfærd. For ham handler det om at skabe en by, der både kan tiltrække nye borgere og understøtte erhvervslivet.

– Det jeg er meget optaget af. Det er indholdet, det er hvordan vi udvikler Fredericia, hvordan vi sikrer, at vi får en stærk vækst, en øget bosætning, og at vi sikrer, at vi får en rigtig, fortalt god velfærd. Det er jo også det budgetforlig, som forligspartierne lige har indgået, som vi også er med i. Det er det indhold, jeg er meget, meget optaget af, forklarer Peder Tind.

Fokus er ikke på borgmesterkæden

Men selvom han er valgt som Venstres borgmesterkandidat, understreger Tind, at hans fokus ikke alene er på posten som borgmester – for ham er det vigtigere, hvordan det politiske indhold udfolder sig.

– Man kan sige, hvordan vælgerne, de så sætter deres kryds – der må man jo så se. For mig, der er jeg valgt som borgmesterkandidat for Venstre, og det er jeg stolt over og ydmyg over, at der er blevet vist den tillid til mig. Men helt grundlæggende, så tror jeg på, at det handler meget om, hvad er det, vi ønsker for fremtidens Fredericia, slår Peder Tind fast.

Tind fremhæver vigtigheden af at sikre en stærk velfærd og vækst, og han ser det som en stor opgave at skabe de bedste betingelser for byens erhvervsliv og samtidig sikre grøn omstilling.

– Hvordan sikrer vi en stærk velfærd? Hvordan sikrer vi en stærk vækst? Hvordan sørger vi for, at virksomheden har et bedste forudsætning over udviklingen? Så har vi skabt arbejdspladser og sikret grønne omstik. Der er meget politik, mange visioner, som jeg har lyst til at arbejde meget med. Og hvordan vælgerne så endeligt sætter deres kryds, det må vi jo så se på valgbanen, hvordan enderne kan nå sammen, siger Tind.

Selvom Tind håber på et godt valg for Venstre, er han også klar over, at der skal arbejdes hårdt for at opnå resultaterne. Han understreger, at partiet har en stærk kandidatgruppe klar.

– Jeg tror og håber på, at Venstre får et rigtig, rigtig godt valg. Vi har et stærkt mål om at stille med en stærk kandidatgruppe, som er ambitiøse og som virker med politik på hjertet. Så jeg glæder mig til at stå i valget, forklarer Peder Tind.

Venstre forventer at afholde opstillingsmøde i foråret 2025, hvor kandidatlisten formelt bliver færdiggjort. Tind ser frem til at stå i spidsen for gruppen og føre dem igennem valgkampen.

– Vi forventer at have opstillingsmøde i løbet af foråret 2025, hvor vi endeligt laver en liste i foråret til 2025. Der glæder jeg mig simpelthen til at stå i spidsen for den gruppe og sammen med dem være med til at gå imod KV25 og lave et stærkt valg for Venstre, siger Tind, der blandt andet kan se frem til, at hele Venstres nuværende byrådsgruppe genopstiller.

Hvem skal sætte sig for bordenden af byrådet efter valget?

Selvom han er Venstres borgmesterkandidat, gør Tind det klart, at selve borgmesterposten ikke er det vigtigste for ham. For ham handler det om at sikre det politiske indhold og skabe en bred konstitueringsaftale, der kan løfte Fredericia.

– Jeg er valgt som borgmesterkandidat for Venstre, og jeg har også ambitioner om at kan blive borgmester. Men jeg vil gerne understrege, at for mig er det ikke det vigtigste. Det vigtigste for mig er det politiske indhold. Det er det, vi er sammen om, når konstitueringspartierne skal sætte os ned og taler om det. Hvad er det, vi er sammen om? Hvad er det for en politik, vi ønsker at arbejde med de kommende fire år?, forklarer Peder Tind.

Han understreger, at det vigtigste for ham er Fredericia og det politiske arbejde, der skal udføres. Hvem der ender med at blive borgmester, er mindre væsentligt i den store sammenhæng.

– Hvem der så bliver borgmester, det er ikke det allervigtigste for mig. Det er Fredericia. Og så er det den politik, vi ønsker i konstitueringsaftalen at arbejde for. Vi må se, hvordan posterne kan blive fordelt. Men det er da helt naturligt, at Venstre stiller med en borgmesterkandidat, slår Peder Tind fast.

Tind er dog klar til at tage ansvaret på sig, hvis muligheden byder sig. Men som han understreger, er det vælgerne og de øvrige partier, der afgør, hvordan magten fordeles på valgnatten.

– Det er jeg også stolt og ydmyg over at være valgt til, og bliver muligheden åben for, at vi kan få det ansvar, så vil vi også være meget, meget ydmyg og stolt over at stå i spidsen for det. Men det må vælgerne og de andre partier, som skal forhandle det på plads i løbet af valgnatten, siger Tind.

Tind er vokset siden valget i 2017

Tind reflekterer også over den erfaring, han har opbygget gennem sine to perioder i byrådet og de mange poster, han har bestridt.

– Jeg kan i hvert fald sige, at jeg synes, at jeg har fået en masse erfaring igennem de her syv år. Der kan jeg også godt mærke, at man vokser med oplevelse. Det er et stort ansvar at komme i byggebordet. Særligt også at få nogle formandsposter. Der har jeg både haft social og beskæftigelseområdet i sidste periode, kultur- og idrætsområdet i den her periode, siger Peder Tind.

For Tind har det været en lærerig tid, hvor han har modnet som politiker, og han oplever også, at borgerne i stigende grad henvender sig til ham med deres politiske ønsker.

– Jeg oplever også, at der er rigtig, rigtig mange, der henvender sig. Der ønsker en dialog med mig om det politik, de har på hjertet. Så der kan jeg godt mærke, at der er en stigende formekuge på de mange henvendelser, der kommer fra borgere, siger Peder Tind.

Med denne erfaring i bagagen er Tind klar til at tage endnu en periode, hvis vælgerne vil give ham muligheden. Han er overbevist om, at hans erfaring vil komme både ham selv og Fredericia til gavn i fremtiden.

– Jeg tror også på, at det er meget sundt at vokse med opgaven. Det er meget sundt at få noget erfaring. Det er jeg jo glad for, at kunne få den erfaring. Jeg tror også, det vil hjælpe mig, hvis vælgerne ønsker at give mig en periode mere. Så vil jeg helt sikkert gøre brug af den erfaring, jeg har tilegnet mig de seneste to perioder, slutter Peder Tind.

Indbrud i Middelfart er fordoblet i tredje kvartal

0

Middelfart Kommune har i 2024 oplevet en stor stigning i antallet af indbrud i private hjem, ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik. I tredje kvartal af 2024 blev der registreret 30 indbrud i kommunen, hvilket udgør en fordobling i forhold til samme periode sidste år, hvor tallet var 15.

Hoppet på 100 procent står i skarp kontrast til den generelle udvikling i landet, hvor antallet af indbrud er faldet på landsplan.

Bo trygt, som er et initiativ fra TrygFonden og Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de opfordrer borgerne til at tage ekstra forholdsregler i den mørke tid, som traditionelt er højsæson for indbrudstyve. Med 3.503 anmeldte indbrud på landsplan i tredje kvartal af 2024 er der tale om et fald på 10,5 procent sammenlignet med 2023, men Middelfart skiller sig ud med den negative udvikling.

Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, påpeger, at selvom udviklingen nationalt set går i den rigtige retning, er der stadig mange, der kommer hjem til en bolig, hvor tyve har været på spil. Hun understreger, at man med simple tiltag kan mindske risikoen:

– Indbrudstyve vil gerne undgå at blive set, men det risikerer de, hvis der er lys, når de bevæger sig hen til eller rundt om et hus, forklarer Wendelboe.

Gode råd til sikring af hjemmet

Bo trygt opfordrer til, at borgerne allerede nu begynder at forberede sig på den kommende mørke tid. Enkle tiltag som udendørs belysning med bevægelsessensorer og timerstyret lys indendørs kan være effektive måder at gøre boligen mindre attraktiv for indbrudstyve.

– Det er også en god idé at sikre døre og vinduer med solide låse og at aftale nabohjælp med sine naboer, især når man rejser væk, tilføjer Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Bo trygt samarbejder med.

Ud over forebyggelse anbefales det også at downloade Nabohjælps app, der gør det muligt at aftale feriehjælp og holde øje med hinandens boliger. Appen er blevet fremhævet som en af de mest effektive metoder til at reducere indbrud i lokalområder.

Indbrudstyvenes højsæson

Med vinterens mørke timer på vej, er der ifølge eksperter brug for ekstra opmærksomhed. De seneste data fra Bo trygt viser, at indbrud i private hjem har en tendens til at stige markant i efteråret og vinteren, når tyvene kan operere ubemærket i mørket.

– Et kvarter, hvor naboerne taler sammen og holder øje med hinandens boliger, er mindre attraktivt for indbrudstyve, siger Kofoed og opfordrer til, at man allerede nu starter forberedelserne.

Stabil beskæftigelse i Middelfart trods nationale udsving

0

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af lønmodtagere i Danmark faldt med 1.500 personer fra juli til august, hvilket bringer det samlede antal lønmodtagere ned på 3.021.700.

Ifølge talene fra Danmarks Statistik oplevede den private sektor det største fald, hvor antallet af lønmodtagere faldt med 1.900. Til gengæld var der en mindre stigning i de offentlige stillinger, hvor 400 flere personer blev ansat.

I Middelfart Kommune ses der en lille stigning i arbejdsløsheden på årsbasis, fra 2,3 procent i august 2023 til 2,5 procent i august 2024.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler i en pressemeddelelse, at selvom beskæftigelsen fortsat er høj, er der store forskelle på tværs af landet.

– På trods af et lille fald holder beskæftigelsen sig på et højt niveau, samtidig med at ledigheden er lav, indleder hun og fortsætter:

– Vi ser kommuner, hvor både beskæftigelsen og ledigheden stiger samtidig, mens andre steder oplever fald i beskæftigelsen.

Og Middelfart er ikke undtaget fra den dynamik. Selvom beskæftigelsen overordnet set har været stabil, har kommunen også oplevet en mindre tilvækst af nye lønmodtagere inden for offentlige brancher. Tallene fra Danmarks Statistik peger på, at offentlige sektorer som sundhed, undervisning, og offentlig administration fortsat skaber arbejdspladser, hvilket stemmer overens med de nationale tendenser.

På landsplan viser Danmarks Statistik også, at visse sektorer som transport og rengøring blev hårdt ramt i august, hvor antallet af ansatte faldt med henholdsvis 1.400 og 1.300 personer. I modsætning hertil er der i industri- og forsvarssektoren set en stigning på henholdsvis 700 og 1.000 ansatte.

– Vi skal have styr på balancerne, og det vil blandt andet sige, at der skal være muligheder for job og uddannelse i alle dele af Danmark, afslutter ministeren.

Selvom beskæftigelsen i august faldt med 1.500 lønmodtagere fra måneden før, viser de seneste års data, at der er kommet 22.400 flere lønmodtagere til siden august 2023. Denne årlige stigning er særligt drevet af en vækst på 18.100 nye job i den private sektor og 4.300 i den offentlige sektor.

Tak til alle frivillige

0
Tak til alle frivillige

Kære alle frivillige 

Tirsdag den 22. oktober 2024 fejrer vi traditionen tro de mange frivillige i Fredericia ved en frivilligfest. Som noget nyt er frivilligfesten sammenlagt mellem kulturområdet, ældreområdet og det sociale område. Og der er virkelig god grund til at fejre de mange frivillige, som gør en kæmpe forskel for hele Fredericia. 

Det er frivillige, der gør en forskel indenfor rigtig mange forskellige områder, for bare at nævne nogle; lektiehjælp til elever, trivselsgrupper for unge, madklubber og aktiviteter for ældre, hjælpere på sociale væresteder, bisiddere til møder og besøg i sundhedsvæsenet, mentor til at komme i job, besøgsvenner, hjælpere i idrætsforeninger, hjælpere på kunstmuseer og til kulturelle arrangementer, frivillige i bestyrelser og frivillige forældre til skolearrangementer. 

Frivillighed er et stort og uvurderligt aktiv for en kommune. Det er mennesker, som med deres personlige bidrag skaber en helt særlig værdi for os som samfund. Det skaber værdi for den enkelte, for familier, for fællesskaber, for organisationer og mange flere og meget andet. Samtidig bidrager de frivillige også til at styrke velfærdssamfundet, bl.a. ved at løse opgaver, som har stor betydning for den enkelte borgers livskvalitet, hvad enten det handler om at komme til sygehuset, få besøg eller være en del af et fællesskab. Det gør en forskel for den enkelte og for Fredericia. 

Det er altid en risiko at fremhæve enkelte, da alle frivillige fortjener at blive hyldet. Én af de frivillige jeg dog har lyst til at fremhæve er Søren Andersen, som er formand for Fredericia Eliteidræt. Søren er frivillig bestyrelsesformand for en forening, som virkelig har formået at sætte idrætten, talentudviklingen og det sociale ansvar på dagsordenen, og hvor det er tydeligt, hvilke gevinster der er ved et stærkt samspil mellem erhvervsliv og det frivillige. Det er bare ét eksempel på, hvordan en enkelt persons frivillige engagement, har stor betydning lokalt. 

Og det er eksempler som disse og mange flere, som jeg er glad og taknemmelig for engagerer sig i hver deres opgave i Fredericia. Det kommer mange til gavn. 

Kære alle frivillige, kæmpe stor tak for jeres uundværlige bidrag i hverdagen og til et godt Fredericia.

Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem og næstformand Senior- og Socialudvalget, Det Konservative Folkeparti

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb