Valgaften samler Brenderup om fællesskab, flæsk og politik

Af

-

23:04 - 11. november 2025

Valgaften samler Brenderup om fællesskab, flæsk og politik

Når Brenderup Realskole åbner dørene onsdag aften, er det med duften af persillesovs, lyden af samtale og en stærk tro på fællesskabet. For tredje gang inviterer Brenderup & Omegns Erhvervsforening til valgaften – et lokalt initiativ med både valgflæsk, debat og lokalt sammenhold.

Der bliver liv i hallen på Brenderup Realskole onsdag den 12. november klokken 18.00. Her samles byens borgere, politikere og erhvervsdrivende til en aften, der både handler om mad, meninger og mennesker.

»Vi vil gerne vise, at vi i erhvervsforeningen er med til at gøre byen bred på de forskellige parametre i kommunens kommende byråd,« siger Tina Berg, formand for Brenderup & Omegns Erhvervsforening.

Fællesskab ved langbordene

På menuen står der valgflæsk ad libitum, kartofler, persillesovs – og for 120 kroner følger der også en øl eller sodavand, kaffe og småkager. Men det vigtigste er ikke maden, understreger Tina Berg.

»Fællesskab er nøgleordet for hele vores forening. Vi vil gerne skabe en aften, hvor man både kan mødes, stille spørgsmål og føle, at man bliver hørt,« siger hun.

Det bliver tredje gang, erhvervsforeningen afholder valgaften, og arrangementet har været en succes de foregående år.

»Der er opbakning. Folk har lyst til at være med. Vi kan mærke, at Brenderup står sammen, når vi gør noget for byen,« fortæller Tina Berg.

Billetterne kan købes i Brugsen, og selvom der stadig er nogle tilbage, melder arrangørerne allerede om pæn interesse.

Politik og persillesovs hånd i hånd

Alle partier er inviteret til at deltage, og aftenen vil byde på både forberedte spørgsmål og en åben debat, hvor publikum får ordet.

»Vi starter med nogle spørgsmål oppe foran, men derefter bliver der mulighed for dialog. Folk skal kunne stille spørgsmål direkte til kandidaterne – også til dem, man måske ikke møder så tit,« siger Tina Berg.

Debatten bliver styret med fast hånd, men med plads til både grin og engagement.

»Vi har en ordstyrer på, der sørger for, at det hele kører ordentligt. Det skal være seriøst, men også hyggeligt. Det er jo Brenderup,« siger hun med et smil.

Når yderbyen tager sagen i egen hånd

For Tina Berg handler aftenen også om at skabe synlighed for Brenderup og lokalområdet i en kommune, hvor mange føler, at de bor lidt på kanten af kortet.

»Brenderup føler sig nogle gange som en yderby i kommunen. Derfor tager vi nogle initiativer selv for at skabe fokus herude. Vi vil gerne vise, at vi både kan og vil,« siger hun.

Arrangementet er et konkret eksempel på den energi, der præger byen – hvor foreninger, frivillige og erhvervsdrivende trækker på samme hammel.

»Når vi i erhvervsforeningen laver noget som det her, så gør vi det, fordi vi tror på, at engagement smitter. Når folk mødes, sker der noget godt,« siger hun.

En aften med mening

Stemningen til de tidligere valgaftener har været præget af latter, livlig debat og en følelse af, at demokratiet bliver lidt mere håndgribeligt, når man sidder over for politikerne ved langbordet med flæsk på tallerkenen.

»Det handler om at skabe dialog og forståelse. Det er ikke altid, man lige får fat i de lokale kandidater til hverdag. Her har man chancen,« siger Tina Berg.

Hun håber, at folk går hjem fra aftenen med mere end bare mæt mave.

»Jeg håber, de tager fællesskabet med sig. Og følelsen af, at det nytter at møde op – at Brenderup betyder noget, også i den store kommunale sammenhæng,« siger hun.

Et levende lokalsamfund

Valgaftenen på Brenderup Realskole er ifølge arrangørerne et eksempel på, hvordan et stærkt lokalt fællesskab kan skabe engagement og sammenhængskraft i en tid, hvor mange føler afstand til politik.

»Vi skal holde fast i det nære. Det, hvor man mødes, ser hinanden i øjnene og taler sammen. Det er sådan, vi holder vores by levende,« siger Tina Berg.

Og når duften af stegt flæsk breder sig i hallen onsdag aften, bliver Brenderup igen et sted, hvor politik, mad og sammenhold smelter sammen – sådan som kun en rigtig lokal by kan gøre det.

Giv børnene ro på – det haster….

Af

Lars Olesen

-

23:00 - 11. november 2025

0

OPINION. Folkeskolen er fantastisk og helt sikkert langt bedre end dens rygte, men den er udfordret og de seneste trivselsmålinger viser desværre et lidt dystert billede for Fredericias folkeskoler. Helt basalt er der for mange børn der ikke trives.

Som folkeskolelærer på 20. år kender jeg til nogle af udfodringerne. De mange elever der desværre taber kontakten til folkeskolen og rammes af hverdagens mange krav og forviklinger. Dem hvor den sociale rygsæk er lidt for fyldt med dårlige oplevelser og penalhuset sjældent er blevet fyldt hjemmefra. Men den største gruppe er de elever der rammes af et skoleliv der bliver mere og mere komplekst. Flere faglige forventninger, flere velmente projekter og afbrydelser i hverdagen, flere stressede voksne, mere skærm og urealistiske krav fra en omverden og et tempo som alt for ofte er for højt.

Det mest effektive middel er ikke krav og symbolpolitiske markering, men helt fundamentalt mere nærvær, anerkendelse og rum til forskellighed.

Først og fremmest skal vi sikre mere nærvær til børnene og de unge. For de mindste skolebørn handler det om, at de ikke presses for hurtigt i skole, at klassekvotienterne er lave og at der er plads til rum og samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Når vi når lidt længere op handler det om tid og plads til CO-teaching og pædagogiske ressourcer til de små, men vigtige samtaler om dagligdagens udfordringer.

Børnene skal have mere ro på, men det skal de professionelle i den grad også. Lad os få et ”projektstop” fra kommunens side. Sætte en solid stopklods op for nye spændende pædagogiske projekter og snuptagsløsninger, som måske virker i en teoribog eller i en powerpoint, men alt for sjældent skaber reel forandring i praksis. Lad os i stedet bringe ressourcerne tættere på praksis så den pædagogiske vejledning og støtte tager udgangspunkt i det der er brug for på den enkelte skole. De fagligt dygtige lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen har helt sikkert kompetencer og viden til at ændre det der skal ændres, men en lille hånd i ryggen.

Ny teknologi i prøverummet: Wunderwear i Fredericia scanner sig frem til den perfekte bh-størrelse

Af

Mille Dyhrberg

-

22:59 - 11. november 2025

0

Ny teknologi i prøverummet: Wunderwear i Fredericia scanner sig frem til den perfekte bh-størrelse

BUSINESS. Hos Wunderwear i Fredericia er en ny teknologi flyttet ind i prøverummet. Her kan kunderne nu få hjælp til at finde den helt rigtige bh-størrelse med en digital scanning, der på få sekunder måler kroppen og giver forslag til den bedste pasform.

Den nye scanner, kaldet Bra Size Scan, er sat op i samarbejde med undertøjsleverandøren Van de Velde, og den er allerede blevet et populært indslag i butikken på Gothersgade.

»Personalet og jeg har selv leget lidt med scanneren, og jeg må bare sige, at jeg er blæst bagover i forhold til, hvor præcis den er. Den scanner i punktform og laver en personlig størrelsesprofil, hvorefter den guider til de modeller, der passer bedst og er på vores lager,« fortæller indehaver Anne-Mette Itzke.

Ifølge hende har kunderne taget godt imod den nye teknologi. Mange synes, det er både sjovt og imponerende at se, hvordan den virker. »Vi har allerede haft en del kunder igennem den, og de fleste synes, det er sjovt at prøve. Det er spændende at se, hvordan det virker, og kunderne synes, at det er virkelig smart,« siger hun.

Selvom scanneren kan give forslag til størrelse og modeller, betyder det dog ikke, at de ansatte bliver mindre vigtige. Tværtimod ser Anne-Mette Itzke teknologien som et supplement til den personlige rådgivning.

»Hvis man er i tvivl om sin størrelse, kan det være rigtig fint at få scanningen med ind over også – det er en ekstra sikkerhed og et superfint supplement til vores arbejde i butikken. Men jeg føler ikke, at mit arbejde er truet af den – den fungerer klart bedst i samspil med os, der arbejder i butikken. Den personlige samtale med kunden er stadig vigtig og noget, maskinen dog ikke kan klare,« siger hun.

Med den nye scanner bliver det altså både lettere og lidt mere high-tech at finde den perfekte bh i Fredericia.

Fredericia kan spare millioner – hvis vi tør slippe kontrollen, og have mere tillid

Af

Helene Lykke

-

22:59 - 11. november 2025

0

Fredericia kan spare millioner – hvis vi tør slippe kontrollen, og have mere tillid

OPINION. Fredericia Kommune kan spare mellem 58 og 72 millioner kroner på administrationen jf. Cepos’ analyse fra sidste år. Det er mange penge, og de kunne bruges langt bedre på kernevelfærd end på det overflødige bureaukrati.

Et af de tydelige eksempler er den måde, kommunen kontrollerer de private børnepassere på. Hvert kvartal skal både forældre og børnepassere indsende dokumentation for, at betalingen er sket – selvom der allerede findes en underskrevet kontrakt. Det betyder, at hver børnepasser bruger omkring en time på papirarbejde hvert kvartal. Oven i det kommer kommunens egen administration, som også bruger tid og ressourcer på at tjekke dokumenterne – og det er dyrt.

Jeg har talt med flere af børnepasserne, som peger på, at det her ikke bare er besværligt, det er direkte meningsløst. For naturligvis skal der være orden i tingene, men vi må også have tillid til, at voksne mennesker godt kan finde ud af at betale og sige til, hvis noget ikke stemmer.

Da jeg kontaktede både Vejle og Middelfart Kommune for at høre, hvordan de håndterer det, var svaret enkelt: De kræver kun, at der ligger en kontrakt mellem forældre og børnepasser. De oplever ikke snyd – og de bruger derfor ressourcerne langt mere fornuftigt.

Fredericia behøver ikke være den kommune, der altid skal være “duks” og overimplementere kontrolsystemer. Tværtimod burde vi lære af vores nabokommuner, hvor tilliden til borgerne stadig spiller en rolle.

Derfor mener jeg, at vi skal turde rydde ud i det unødvendige bureaukrati og bruge pengene dér, hvor de gør en forskel – på børn, ældre og velfærd. Det er på tide, at vi stopper med at kontrollere borgerne i hoved og bagdel, og i stedet begynder at stole på fredericianerne.

Troværdighed og usandheder i Fredericia

Af

Erik Møller Jørgensen

-

22:58 - 11. november 2025

0

Ved sidste folketingsvalg så man, hvor lidt troværdigt Venstre var. Her i Fredericia har vi Peder Tind som et eksempel på det.

I 2024 erfarede jeg, hvor dårlig en tilstand de tre kunstværker med tebreve i byrådssalen var i. Derfor donerede jeg seks malerier, hvis der skulle ske en udskiftning. Ved et besøg af Kulturudvalget i mit atelier blev man enig om, at de skulle ses i byrådssalen. Samtidig blev det aftalt, at hvis de ikke passede, ville min donation stadig være gældende, og kommunen kunne hænge dem op i andre lokaler.

Efterfølgende fik jeg et brev med et dokument, hvor man bekræftede at modtage min donation. Det skulle underskrives af både borgmesteren og mig. For cirka en måned siden fik jeg så en mail fra en Kasper Findal, hvor man alligevel ikke ønskede en prøveophængning i byrådssalen.

Jeg henvendte mig derfor til formanden, Peder Tind. Hans svar var, at det var et enigt udvalg, der ikke ønskede prøveophængningen. Jeg har derefter skrevet til udvalgets medlemmer – de oplyste, at der ikke havde været nogen afstemning, og de havde derfor ikke stemt nej. Der var også nedsat et andet udvalg, hvor jeg talte med et par af medlemmerne. Her fik jeg at vide, at sagen heller ikke havde været på tale, så de havde heller ikke stemt nej.

Sagen med teposer og malerier er en lille sag, der efter over et år afsluttes med en usandhed. Hvad så, hvis Peder Tind bliver borgmester? Hvad vil der så ske, når de store sager kommer på bordet? Beslutningsprocessen i Fredericia Kommune er i forvejen skandaløst ringe.

Så tænk jer godt om, hvis der skulle ske en flertalsændring. Med blå blok som vinder er der et par andre, jeg hellere så som borgmester.

Når politik bliver personligt

Af

Dorthe Fallesen Frimann

-

22:56 - 11. november 2025

0

OPINION. Der er dage, hvor politik ikke bare handler om tal, møder og budgetter – men om mennesker. Om os, der bor her. Om de historier, vi bærer med os.

For mig er politik personligt. Det handler om de ældre, der skal have tryghed i hverdagen. Om de unge, der drømmer om en uddannelse og en fremtid i Fredericia. Om de familier, der får hverdagen til at hænge sammen mellem job, fritidsaktiviteter og madpakker. Og det handler om os, der står tidligt op og går sent hjem – for at samfundet kan fungere.

Jeg har selv prøvet, når livet gør ondt, og når systemet kan føles langt væk. Derfor vil jeg være en stemme for dem, der ofte ikke bliver hørt. For de mennesker, der ikke råber højt, men som hver dag trækker læsset.

Politik bliver personligt, når man ser de konsekvenser, beslutninger har – ude på plejehjemmet, i børnehaven, på byggepladsen eller i køkkenet. Derfor kæmper jeg for, at Fredericia skal være et sted, hvor der er plads til alle. Hvor man kan leve et godt liv – uanset om man er ung, gammel, syg, rask, arbejdende eller ledig.

Jeg tror på, at politik skal tage udgangspunkt i virkeligheden. I de mennesker, vi møder. Og jeg tror på, at vi kommer længst, når vi lytter – også til dem, der ikke er enige med os.
Når politik bliver personligt, bliver det også ægte. Og det er sådan, jeg ønsker at gøre politik: med hjertet først.

Sæt dit X ved en, der forstår din hverdag.

Dorthe Fallesen Frimann
Byrådsmedlem (S), Fredericia

Tillid og sund fornuft skal udvikle Fredericia

Af

Poul Rand

-

22:52 - 11. november 2025

0

Tillid og sund fornuft skal udvikle Fredericia

Det er ikke sexy – men det virker.

Alt for mange beslutninger i kommunen drukner i fagforeningsretorik, møder om møder og politisk korrekt snak, mens borgernes penge forsvinder i systemet. Over halvdelen af byrådet består i dag af medlemmer med baggrund i det offentlige eller fagbevægelsen. Mange har et solidt hjerte for velfærd, men alt for få har prøvet at skabe værdi (arbejdspladser der giver skatteindtægter) uden for det offentlige. Det ses på beslutningerne, budgetterne – og på regningerne.

En liberal kommune skal bygges på erfaring, tillid, ansvar og sund fornuft. Tillid til medarbejderne, så de kan løse opgaverne uden kontrolcirkus. Ansvar for borgernes penge, så drift går forud for pynt. Sund fornuft i prioriteringerne – for når alt er lige vigtigt, bliver intet gjort.

Fredericia skal styres som en virksomhed med hjerte og ansvar – ikke som en rødrandet fagforening, hvor forbundsfyrsterne svælger i pamperi, mens de suger livsgnisten ud af dem, der faktisk får tingene til at ske.

Vi skal skabe rammer, hvor virkelysten spirer: hvor lokale virksomheder trives, hvor medarbejdere får frihed til at tænke nyt, og hvor borgerne kan mærke, at kommunen er til for dem – ikke omvendt.

Fredericia fortjener en ærlig hånd på rattet, en Poul Rand hånd – ikke flere smarte planer.

Fra 7-1 til sejr: Fredericia vendte mareridt til magtdemonstration i Slovakiet

Af

Andreas Andreassen

-

20:57 - 11. november 2025

0

Fra 7-1 til sejr: Fredericia vendte mareridt til magtdemonstration i Slovakiet

Fredericia Håndboldklub leverede tirsdag aften et europæisk comeback af de sjældne, da holdet vandt 34-27 ude mod Tatran Prešov i Slovakiet. Efter en svær begyndelse, hvor FHK var bagud 7-1 og senere 13-15 ved pausen, fandt Jesper Houmarks mandskab roen og vendte kampen med overbevisende spil, stærk moral og sikre redninger.

Første halvleg begyndte tungt. Fredericia virkede forkrampet, afleveringerne sad ikke, og afslutningerne blev for upræcise. Tatran Prešov udnyttede usikkerheden og bragte sig hurtigt foran 5-1 og siden 7-1, inden Jesper Houmark tog timeout. Der blev dog ikke råbt – i stedet bevarede træneren roen og mindede spillerne om, at der stadig var god tid til at vende kampen.

Timeouten ændrede kampens rytme. Fredericia begyndte at finde balancen, og Sebastian Frandsen kom i gang i målet med flere vigtige redninger, der skabte ny tro hos holdet. I angrebet var det især Mads Kjeldgaard Andersen, der tog ansvar. Med kraftfulde gennembrud og sikre afslutninger begyndte han at bryde gennem det slovakiske forsvar og samle sit hold.

Mod pausen fik Fredericia bedre fat. Anders Kragh Martinusen fra højre back og Martin Bisgaard fra venstre fløj bidrog med mål, og defensiven blev mere solid. Ved pausen var stillingen 15-13 til Tatran – men momentum var tydeligt på vej over på Fredericias hænder.

Efter pausen eksploderede kampen i Fredericias favør. Frandsen fortsatte med at redde store chancer, og Kjeldgaard åbnede anden halvleg med tre hurtige scoringer, der vendte kampen. Kort efter reddede den unge målmand Kalle Nissen Møller et straffekast og blev i samme situation ramt i hovedet, hvilket førte til et kort spilstop og to minutters udvisning til hjemmeholdet.

Fredericia greb momentet. Kasper Palmar og Anders Kragh Martinusen sendte vigtige bolde i nettet, mens Martin Bisgaard fortsatte med at være sikker fra fløjen. Forsvaret stod tæt, Frandsen lukkede igen, og Houmarks tropper viste overskud i både tempo og disciplin.

I kampens afslutning trak Fredericia stille og roligt fra. Tatran Prešov virkede rådvilde, mens danskerne holdt fokus og spillede klogt. Mads Thymann Hansen, Kristian Hubert Larsen og Adam Ljungquist satte de sidste streger på en kamp, hvor alt gik op i en højere enhed.

Da slutsignalet lød, stod Fredericia som vinder med 34-27 efter en præstation båret af tålmodighed, kvalitet og vilje. Mads Kjeldgaard Andersen blev topscorer med ni mål og var kampens store profil. Martin Bisgaard leverede ligeledes ni, mens Frandsen i målet havde flere afgørende redninger på frie chancer.

Fredericia Håndboldklub tog dermed vigtige point i jagten på flere europæiske eventyr – og viste, at ro, tro og sammenhold kan vende selv den sværest tænkelige start.

Hvorfor tales ikke om gælden i ADP A/S Fredericia

Af

Tom Honoré

-

19:34 - 11. november 2025

0

Hvorfor tales ikke om gælden i ADP A/S Fredericia

OPINION. I sidste rapport til politiker, og også det offentliggjorte, var det eneste man kunne læse, at der var investeringer på 600 millioner kroner som har forøget gælden.

Ved at kontakte finansfolk, fandt fik jeg oplyst at sidste regnskabs rapportering, så er der en gæld på omkring 2,4 milliarder kroner! Der står nogle steder at Fredericia kommune ikke hæfter for gælden!

Men hvad nu hvis der ikke betales, skal andre så overtage arealet i en konkurs, nej det ville man jo stadig sikre sig anvendelse af arealet. I Frederikshavn sidder kommunen med situationen, hvor de har måtte inddrage aktieselskabet og dermed en gæld på 1,8 milliarder kroner– en katastrofe for lokalsamfundet!

Det jeg savner er mere information, hvad er princippet for afvikling af gælden, jeg frygter at man lader gælden afbetale over så lang tid som muligt! Og ikke sikre betaling gennem eksempelvis Vesthavnsudvidelsen betales af container området, som det jo er lavet til! Eller tilsvarende for Tørhavnen! Altså mens aktiviteten er godt i gang.

Jeg kunne frygte den ”passive aggressive” metode at undlade at omtale gælden, det er konflikt skyhed om netop at mennesker i Fredericia, skal vide de er garanten, og alle fordele sikres shippingfirmaer indtjening.

Kan politiker sikre dialog om havnens kapital? og at principperne for afvikling af gælden?

Heunicke og Lundsfryd på jagt efter spøgelsesnet i Lillebælt

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

19:16 - 11. november 2025

0

Heunicke og Lundsfryd på jagt efter spøgelsesnet i Lillebælt

Miljøminister Magnus Heunicke og Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) har været med organisationen North Nature på togt i Lillebælt for at fjerne spøgelsesnet. På to dage blev der bjærget fem tons.

Det lignede en stille efterårsdag på Lillebælt – men under overfladen gemmer sig et massivt problem. Sammen med foreningen North Nature, der arbejder med at finde og fjerne spøgelsesnet, sejlede miljøminister Magnus Heunicke og borgmester Johannes Lundsfryd Jensen tidligere på ugen ud fra Middelfart for at se, hvor alvorligt det står til.

»Anledningen til, at vi var sammen, var, at vi var ude og fiske spøgelsesnet. Der ligger faktisk rigtig mange net på havets bund,« fortæller Johannes Lundsfryd Jensen.

AI finder nettene – dykkere fjerner dem

North Nature har udviklet en metode, hvor kunstig intelligens bruges til at lokalisere efterladte fiskenet ud fra luft- og satellitbilleder. De net, der registreres, bliver derefter markeret og fjernet manuelt af dykkere.

»Vi var ude sammen med en forening, som har specialiseret sig i at bruge kunstig intelligens til at lokalisere spøgelsesnet på luftfoto. Og de vil nu i gang med at hæve nettene i Lillebælt. Det er faktisk skræmmende, hvor mange der findes herude,« siger Lundsfryd.

Ifølge borgmesteren har foreningen allerede kortlagt halvdelen af Lillebælt – og alene i det lave vand har de fundet et massivt problem.

»På to dage har vi fundet fem tons net,« siger han.

En tikkende bombe af plastik

De forladte fiskenet, kaldet spøgelsesnet, er lavet af plastik og forsvinder aldrig helt. Når de langsomt nedbrydes, bliver de til mikroplast, som spreder sig i havmiljøet.

»Der er flere problemer med de net, der ligger der. Først og fremmest bliver meget af det til mikroplast. Og der sidder typisk blylodder på nettene for at holde dem nede – de afgiver også tungmetaller til havet. Det er usundt for havmiljøet,« siger Johannes Lundsfryd.

Men nettene gør skade på mere end bare miljøet.

»Nogle af dem står stadig og fisker. Vi så et net, der havde været 600 meter langt. En del af det stod stadig i havet og fangede fisk – men ingen tømte det. Det er en særlig udfordring for marsvinenes kalve, når de går i nettet,« fortæller han.

Ministeren bakker indsatsen op

Miljøminister Magnus Heunicke (S) kender ifølge Lundsfryd problematikken indgående. Han har været med til at sikre midler til North Natures arbejde gennem et nationalt støtteprogram for havmiljøet.

»Han kender jo godt til problemstillingen, og det er også derfor, han har været med til at finde en halv million kroner til projektet, der handler om at fjerne spøgelsesnet. Det er en vigtig indsats, men det er også en indsats, der kræver rigtig meget – fordi mængden er så stor,« siger Lundsfryd.

Nogle af de net, dykkerne finder, har ligget på havbunden i årtier. Men det mest bekymrende er, at der også findes helt nye net.

»Nogle af nettene var 10–20 år gamle – det kan man se. Men der var også nogle, der var helt nye, hvor man tydeligt kan se, at de er blevet skåret af. Det er jo ulovligt. Det viser, at der stadig er nogen, der ser havet som en losseplads,« siger han.

Et syn på havet, der skal ændres

For borgmesteren handler indsatsen ikke kun om oprydning, men om et opgør med en kultur.

»I mange år har man set havet som en losseplads. Man har bare smidt ting ud, når man ikke længere skulle bruge dem. Men det går ikke. Vi skal ændre den måde, vi ser havet på,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Han ønsker, at havet i højere grad bliver set som et levende naturmiljø på linje med skove og enge.

»Vi skal se havet som det, det også er – en helt fantastisk stykke natur, ikke mindst her i Danmark. Vi har faktisk noget enestående havnatur, fordi det er relativt lavvandet. Det betyder, at der kommer lys ned, så der kan leve alger, tangplanter og fisk. Vi har haft et meget rigt havmiljø her. Men det er ude af balance,« siger han.

Lillebælt som symbol på udfordringen

For Lundsfryd og Heunicke er Lillebælt et billede på den større udfordring for de danske farvande.

»Der er mange forskellige årsager. Spøgelsesnet er én ting, men vi har også problemer med kvælstof, muslingeskrab og bundtrawl. Alt sammen presser livet i havet,« siger borgmesteren.

Han håber, at samarbejdet med miljøministeren og North Nature kan være begyndelsen på en større, landsdækkende indsats.

»Det her er et vigtigt første skridt. Men det kræver en vedvarende indsats og en ændring af vores kultur. Havet skal ikke længere være en skraldespand – det skal være et sted, vi passer på,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S