Onsdag aften opstod der kortvarigt kø på Fynske Motorvej, efter en bil kørte ind i en tavlevogn ved afkørsel 58b Middelfart i retning mod Jylland.
Uheldet medførte spærring af de to venstre spor, mens vejhjælp og politiet arbejdede på stedet, hvilket resulterede i trafikforsinkelser.
Fyns Politi har nu oplyst, at føreren af bilen umiddelbart er uskadt og var i stand til at forlade køretøjet efter kollisionen.
Oprydningsarbejdet blev afsluttet omkring klokken 20.59, hvilket åbnede de to højre spor for trafikken, mens det venstre spor forblev spærret på grund af igangværende vejarbejde.
Natten til den 30. oktober blev et overvågningskamera ødelagt i en hærværksepisode på Skarøvænget i Middelfart.
Ejeren af kameraet opdagede skaderne og anmeldte sagen til Fyns Politi klokken 23.51 samme aften.
Ifølge anmelderen er der et sparsomt signalement af en mulig gerningsmand, som beskrives som en mand iført en blå jakke med reflekser samt sorte bukser og sko, ligeledes med reflekser.
En indbrudstyv slog til på Drejøvænget i Middelfart tirsdag aften den 29. oktober.
Tyven skaffede sig adgang til boligen gennem en ulåst dør og slap afsted med kontanter, ure og en mobiltelefon. Indbruddet blev anmeldt til politiet klokken 23.45 samme aften, og efterforskningen er i gang.
Indbrud i private hjem er et stigende problem i de mørke efterårsmåneder, og politiet arbejder på at få oplysninger, der kan føre til opklaring af sagen.
Tirsdag aften var salen i Tøjhuset i Fredericia fyldt op, da byens borgere var mødt frem for at høre et todelt foredrag om Fredericia Havns betydningsfulde historie og fremtidige visioner. Arrangementet, der var i regi af foreningen Fæstningsbyen Fredericias Venner, gav publikum et sjældent indblik i, hvordan havnen har udviklet sig gennem århundreder og fortsat spiller en central rolle i byens erhvervsliv og infrastruktur.
Museumsdirektør Karsten Merrald Sørensen førte publikum tilbage til Fredericias tidligste dage som havneby og forklarede, hvordan havnen fra 1600-tallet og frem udviklede sig til en væsentlig handels- og industrihavn. Med historiske billeder og dokumentation blev tilhørerne præsenteret for havnens mange udvidelser gennem tiden, fra de tidlige kapertogter og handelsskibe til olieindustriens fremmarch i det 20. århundrede. Blandt andet blev betydningen af kaperskibet “Aurora” fra 1800-tallet fremhævet som et symbol på Fredericias strategiske placering og rolle i tidens handel og forsvar.
Op igennem 1900-tallet blev Fredericia Havn udbygget til at imødekomme industriens behov, og udviklingen skabte fundamentet for byen som en central industrihavn i Danmark. Med udvidelsen af Vesthavnen i 1939, der omfattede en kajlængde på over 900 meter og en vanddybde på ni meter, blev det muligt at håndtere langt større godsskibe, hvilket yderligere styrkede Fredericias position som et industrielt knudepunkt. I perioden fra 1910 til 1960 var havnen ikke kun en del af byens vækst, men en direkte katalysator for udviklingen af industri og handel i området.
Efter Sørensens historiske gennemgang tog ADP’s administrerende direktør Rune D. Rasmussen over og delte virksomhedens nutidige fokus og langsigtede planer for havnens udvikling. Det blev klart, at Fredericia Havn i dag ikke alene bygger videre på sit historiske fundament, men også bevæger sig i en grøn retning med en række initiativer inden for bæredygtighed og grøn teknologi. Dette indebærer blandt andet en gradvis omstilling mod mere miljøvenlige løsninger og en ambition om at reducere havnens CO2-aftryk. Der investeres løbende i nye teknologier og faciliteter, som skal støtte op om denne grønne transformation, hvilket både gavner miljøet og styrker havnens konkurrenceevne.
Derudover arbejder ADP med at tiltrække flere virksomheder til området og har en ambition om at gøre Fredericia Havn til en endnu stærkere logistisk hub, der kan bidrage til vækst og skabe arbejdspladser i byen. Med sin strategiske beliggenhed og sine omfattende faciliteter er Fredericia Havn positioneret til at blive en vigtig spiller i Danmarks grønne omstilling, hvor havnen både skal støtte den nationale energiinfrastruktur og tilbyde bæredygtige løsninger til transportsektoren.
Aftenen bød på et spændende indblik i, hvordan Fredericia Havn har været en central del af byens historie og samtidig står over for en fremtid, hvor grønne visioner og bæredygtige initiativer vil præge udviklingen. Med både historiske rødder og moderne ambitioner fortsætter Fredericia Havn med at være en væsentlig del af byens identitet og en drivkraft for erhvervslivet i regionen.
Når fredericianerne går til stemmeurnerne den 18. november 2025, er det ikke givet, at første viceborgmester, Søren Larsen (A), står på stemmesedlen. Han er blandt de byrådsmedlemmer, der endnu ikke har truffet beslutning om, hvorvidt han vil genopstille.
Søren Larsen, der er en markant profil i Socialdemokratiet, har i denne valgperiode indtaget flere centrale poster, herunder som gruppeformand og formand for Senior- og Socialudvalget, samtidig med han har siddet i det magtfulde Økonomi- og Erhvervsudvalg. Hans usikkerhed om genopstilling peger på en større tendens blandt flere af byrådsmedlemmerne.
AVISEN har kontaktet samtlige medlemmer af byrådet for at få deres afklaring om den kommende valgperiode, og flere har endnu ikke taget stilling. Blandt dem, der stadig overvejer deres politiske fremtid, er også Vibe Dyhrberg, en af Socialdemokratiets store stemmeslugere. Dyhrberg, der med sine 371 personlige stemmer blev tredjestørste i den socialdemokratiske gruppe, fortæller følgende:
– Jeg overvejer det stadig, og skal også vende det med familien, om de kan se sig selv i fire år mere, hvis jeg skulle blive valgt igen, siger Vibe Dyhrberg.
På den anden side af skalaen har flere af de erfarne socialdemokrater valgt at genopstille. John Nyborg, der efter Christian Bros tiltrædelse som borgmester har rykket op i hierarkiet, har uden tøven bekræftet sin genopstilling.
– Ingen tvivl, jeg genopstiller, lyder det klart fra Nyborg, som i øjeblikket blandt andet også bestrider posten som formand for Teknisk Udvalg.
Ole Steen Hansen, en anden af de erfarne og normalt store stemmeslugere i Socialdemokratiet, har også bekræftet sin genopstilling. Hansen, der ved sidste kommunalvalg opnåede 418 stemmer, har gennem flere perioder været en solid figur i byrådet. Efter et bemærkelsesværdigt 2017-valg, hvor hans popularitet sikrede ham posten som 2. viceborgmester, har hans rolle dog ændret sig i denne periode, hvor han blev fjernet fra Økonomi- og Erhvervsudvalget til fordel for SF’s Connie Maybrith Eden.
Men det er ikke alle rutinerede medlemmer, der har besluttet sig endnu. Bente Ankersen, der blev valgt ind på næstsidste mandat ved valget i 2021, har endnu ikke taget stilling. Hun bekræfter dog, at hun bliver perioden ud og vil melde sin beslutning ud, når tiden er inde. En lignende afventende holdning findes hos David Gulløv og Turan Savas, hvor sidstnævnte overvejer sin beslutning nøje i lyset af hans rolle i Den Tyrkiske Kulturforening. Begge forventer dog at genopstille.
– Efter det, der skete med Den Tyrkiske Kulturforening, skal jeg lige vende det en ekstra gang, men jeg forventer at genopstille, siger Savas.
Socialdemokratiets nuværende borgmester, Christian Bro, er selvskrevet til at stille op igen, da hans valg som partiets borgmesterkandidat netop havde 2025-valget som sigtepunkt. Han tiltrådte dog tidligere end ventet, da Steen Wrist trak sig i midten af valgperioden for at tiltræde en ny stilling.
Status i de andre partier
Fra Venstre er der klarhed over, at samtlige medlemmer af byrådsgruppen ønsker at genopstille. Dette betyder, at både Peder Tind, Pernelle Jensen, Niels Martin Vind, Louis Lindholm og Kenny Bruun Olsen er klar til endnu en periode. Hos De Konservative står både Tommy Rachlitz Nielsen og Kirsten Hassing Nielsen også til genvalg.
Dansk Folkeparti har to byrådsmedlemmer, og her har partiets 2. viceborgmester, Susanne Eilersen, bekræftet sin genopstilling. Partifællen Palle Dahl har dog endnu ikke taget stilling, og en lignende afventende holdning ses hos Enhedslistens Cecilie Roed Schultz.
SF’s nuværende gruppeformand, Connie Maybrith Eden, har også tilkendegivet sin genopstilling, men ikke længere som frontfigur, da partiet har peget på Malene Søgaard-Andersen som ny spidskandidat. Eden vil dog stadig være en del af partiets liste og opstilles som nummer to.
Endelig er der også en afklaring fra Karsten Byrgesen, der aktuelt er løsgænger men nu tilknyttet Moderaterne. Han bekræfter, at han genopstiller – denne gang for Moderaterne. Byrgesen har tidligere repræsenteret både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, og med denne beslutning fortsætter hans politiske rejse i endnu en retning.
Denne dynamik af usikkerhed og klare tilkendegivelser om genopstilling skaber en spændende optakt til kommunalvalget i 2025, hvor vælgerne i Fredericia kan forvente både genkendelige ansigter og potentielt nye konstellationer i byrådet.
Vi lever i en spændende tid. En tid med digitale udfordringer. I 1980’erne oplevede vi en digital revolution, hvor computere begyndte at indtage drengeværelserne. I 1990’erne nåede den samme revolution voksenverdenen. Alle skulle have en computer. Det var især etableringen af internettet til privat brug, der trak millioner af mennesker ind i en ny digital tidsalder. På det tidspunkt ville PostDanmark stadig være med, så de foreslog, at man skulle betale et par kroner for at sende en e-mail. Aviserne og de to tv-kanaler grinede ad udviklingen. Ingen følte sig truet.
Man sad jo på det hele.
Men monopolernes dage i den danske medieverden var ved at være slut. Man brugte stadig skrivemaskiner på journalistuddannelsen. Men ved udgangen af årtiet, århundredet og årtusindet var vi på vej mod en tid, hvor alle var til stede overalt, altid. Mobiltelefonerne gjorde deres indtog, og i det første årti af det nye årtusinde dukkede de første smartphones op. De sociale medier opdagede lynhurtigt, at kombinationen af små lommecomputere (smartphones) med fotos og tekst gjorde enhver madglad dansker til nyhedsformidler. Fortællingen om livet krævede ikke længere noget filter.
Mediebranchens had-kærlighedsforhold til den nye teknologi manifesterede sig hurtigt. Tv-kanalerne grinede stadig ad de moderne formidlingskanaler. Men latteren forstummede, da Netflix slog dem ihjel. Man måtte få kunstigt åndedræt fra skatteborgerne. Den før så uafhængige flok smagsdommere fik nu bistandshjælp fra de politikere, der elskede at se sig selv på tv og i aviserne. Intet af dette kunne dog forhindre hundredtusinder af danskere i at give deres mening til kende. Aldrig før har så mange haft så meget at mene om så meget.
Selv dette blev nu et problem. Politikerne og embedsfolkene opdagede begrebet “shitstorm”. Frit oversat som “lorte-storm” handler det om, at de mange meningsglade danskere lader deres meninger gå ud over dem, de mener fortjener det. “Fy for den da,” tænkte mange af de ansvarlige. Hvad ligner det, at folk kan skrive og sige, hvad de vil? “Hvorfor giver man den og den taletid?” spurgte de mest privilegerede hos eliten.
Jo, men det er jo fordi, der er ytringsfrihed.
Man længtes tilbage til monopolernes dage. En tid, hvor den offentlige mening kunne holdes inden for hjemmets fire vægge og i skurvogne. Den slags beskidte ytringer blev ikke anset som passende for et bredt publikum, selvom det nu ellers udgjorde flertallet. Derfor begyndte politikerne i starten af 2020’erne aktivt at støtte censur og undertrykkelse af ytringsfriheden. Selvom retten til at mene noget er fundamentet i et demokrati, skete det under påskuddet, at censuren ville redde demokratiet.
Mod dumskab kæmper man forgæves. Ud af de gamle mediers død og støvet fra de faldne er der opstået nye medier. Vi er tilbage til de gamle tider, hvor idealismen og friheden blomstrede. Demokratiets vugge. Hvor meningsdannelse var bredt udbredt, og hvor troen på, at man skal kunne høre det, man ikke kan lide, for at vide, hvorfor man ikke kan lide det, var selve essensen af frihed. At være fri til at mene noget, fordi man har mulighed for at undersøge og finde ud af, hvad man virkelig mener.
Dette burde være grundstenen i ethvert medies tankesæt. Men de uanstændige bistandsklienter lever i bedste velgående på nasseriet, uden reelt at levere ret meget for pengene, udover floskler og karaktermord. TV Syd, mormor-tv, får mere end 75 millioner kroner om året, og for de penge dækker de for eksempel kun et par tusinde borgere om dagen i Fredericia, der ser med. Vorherre bevares, det er sgu dyrt. Læg dertil, at de laver fire historier i Kolding for hver historie i Fredericia. Det er jo ren svindel.
Men man kan altid leve på nostalgien. Som Fredericia Dagblad, der gik fallit i begyndelsen af århundredet og nu er opkøbt af spekulanter, der fyrede størstedelen af de journalister, som arbejdede på de aviser, de opkøbte. Moralske hyklere. Læs jeres avis fra dengang. Prøv så at se, om I tør skrive om det nu. Nej, det gør I jo ikke, for pengefolkene med deres politiske bagland og hovedkontor i Vejle skal score på den lokale patriotisme. Der er ingen skam i at tjene penge, venner, men kunne I ikke lade være med at “tjene” skatteborgernes penge? Som når I, JFM A/S, indgår den ene lukrative aftale med kommunerne rundt omkring, samtidig med at I får et trecifret millionbeløb af staten for at købe flere nødlidende lokalmedier, bagefter trække underskudet fra i skat. Hykleriet er endeløst. Men en smal sag for historikere – vi kan godt formidle det for jer.
Tiderne skifter. Der er plads til alle. For vores vedkommende er vi klar til at skabe ny formidling til hele regionen, og det gør vi med vores nye brand, sydavisen.dk. Der er brug for os. Der er brug for åbne døre og højt til loftet. Elitære og forspiste maver med alt for meget selvgodhed vil lide butiksdøden, ligesom Damernes Magasin i Matador. Det er en særdeles passende sammenligning.
Mange af de journalister, der i dag forsvarer JFM A/S, vil være fyret inden udgangen af dette årti. For sagen er, at de er helt undværlige. AI er den nye journalistkiller. Mange smalle historier vil ganske enkelt ikke være en journalists løn værd.
Tilbage til nutiden.
Vi vil forene vores engagement i hele regionen, i alle byer, som den trodsige dreng, der kaster en sten mod censuren og selvfedmen på vegne af skatteborgerne. Vi står imod dannelsen af et a- og et b-hold på grund af betalingsmure. Vi vil presse en virkelighed igennem, hvor det ikke længere kan betale sig at støtte medier, der ikke leverer noget tilbage, på trods af de mange millioner, de får af fællesskabet. Vi vil fortælle historien om de danske mediers dødssang, mens vi selv nøjes med det frie marked.
Fordi vi, trods alt, lever i et kapitalistisk samfund. Og kære venner, en dag er politikernes kasse tom. Pengene skal bruges til vigtigere ting, som tanks eller skoler. Aviser, radio og tv? Ja, det kan folk da selv betale for.
Tilbage står måske en nødsender i Kalundborg, lidt af DR, og så kan vi håbe på et trutorkester. For at gøre sig til lakaj for politikeres økonomi betyder også, at når stemmerne ændrer sig, så forsvinder omsætningen måske også. Det skete for DR. Det sker for jer.
Torsdag står Omar Hajji foran Fredericia Rådhus klar til at deltage i sin grundlovsceremoni. Herfra kan han få lov at kalde sig dansk statsborger – et mål han har kæmpet for i årevis, siden han kom til Danmark som seksårig fra Syrien med kurdisk baggrund. Med sin fortælling ønsker han at inspirere andre til at holde fast i deres drømme, uanset hvor krævende vejen kan være.
Omar Jasem Mohammad Hajji besøgte avisen for at dele sin inspirerende historie om integration, uddannelse og arbejde i Fredericia.
Da vi møder Omar, deler han først sin historie med en åben tilgang og ro i stemmen.
– Jeg er kurder fra Syrien og er født i Syrien men kom hertil Danmark som seksårig i 2009. Den modtagelse, jeg fik af pædagoger og støttepersoner dengang, har haft en stor indflydelse på mit valg af uddannelse. Jeg vil gerne være den person, som kan give andre den velkomst og støtte, som jeg selv fik – for jeg ved, at det desværre ikke er alle, der får samme mulighed.
Han husker dog ikke meget fra Syrien eller de første tidlige år som flygtning. I ham er der i stedet et klart fokus på det, der venter forude – på målene og ambitionerne, som har fået ham til at navigere igennem en ofte krævende proces.
– Jeg husker faktisk ikke så meget fra min tid som barn i Syrien, fortæller Omar og uddyber:
– Det er heller ikke noget, vi taler meget om derhjemme, da vi fokuserer på vores liv her i Danmark. Vi er her nu og skal være en del af samfundet her. Min lillebror og jeg kan næsten ikke huske, hvordan vi kom hertil. Vi vælger at fokusere på det positive: Vi er her, vi har det godt, og vi prøver at bidrage og være så produktive som muligt.
Omar tog hurtigt springet til folkeskole
Omar gennemgik sin skolegang i Fredericia, hvor han hurtigt blev en del af det danske system. Allerede efter halvanden måned i en modtagerklasse var han klar til at rykke over i en almindelig folkeskole. Den hurtige udvikling skyldes ifølge ham selv ikke kun hans egen vilje til at lære, men også de mange tilbud og muligheder, som kommunen tilbød, herunder lektiecaféer og sportsklubber, hvor han kunne integrere sig gennem deltagelse.
– Jeg har altid været glad for skole og haft nemt ved at lære sprog, så allerede efter halvanden måned blev jeg rykket over i en almindelig folkeskole, fortæller han.
– Jeg gik både til fodbold og svømning og deltog i lektiecaféer, hvor jeg kunne være sammen med andre og forbedre mit dansk.
Omar har også arbejdet frivilligt i Røde Kors, hvor han igennem to og et halvt år hjalp med forskellige opgaver. Frivilligt arbejde blev en naturlig del af hans hverdag, og derfor blev han også frivillig som fodboldtræner for FFF’erne i Fredericia. Den tid, han har lagt i det frivillige arbejde, er ifølge ham selv noget af det, der har været med at styrke hans integrering, og så har det forstærket hans sag, da han senere søgte om statsborgerskab.
– Mens jeg gik på HF på Fredericia Gymnasium, deltog jeg i en workshop om Røde Kors og Red Barnet. Det syntes jeg lød meget interessant, selvom jeg vidste, at det kunne blive lidt hårdt, da jeg samtidig havde to deltidsjob ved siden af gymnasiet. Jeg så det som en mulighed for at hjælpe børn i andre lande, så jeg begyndte at arbejde frivilligt en gang om ugen hos Røde Kors.
Processen mod dansk statsborgerskab
For mange er vejen mod dansk statsborgerskab lang og fyldt med kringelkroge, og Omars rejse har ikke været nogen undtagelse. Først var der processen med at opnå permanent opholdstilladelse. Gennem omhyggelig planlægning og et netværk, som han selv opbyggede gennem arbejde, frivilligt engagement og skole, har han indsamlet støtteerklæringer fra lærere, chefer og kollegaer, der har understøttet hans ansøgning. Senere kom indfødsretsprøven og grundlovsceremonien – som nu markerer afslutningen på denne del af rejsen.
– Jeg var lidt usikker på, hvordan jeg skulle gribe det an, siger han.
– Men jeg følte mig sikker med min permanente opholdstilladelse, så jeg ikke længere risikerede at blive sendt tilbage. Det gav mig en stor tryghed og ro til at fokusere på studierne og arbejde. Jeg tog prøven, og det gik heldigvis godt.
Hans ansøgning krævede også en motiveret erklæring, hvor han beskrev sin integration i Danmark og sin vision om at blive en del af det danske samfund. Her understregede han vigtigheden af sit frivillige arbejde og følelsen af at høre til, som han har opbygget gennem årerne.
– I min ansøgning skrev jeg bl.a., at jeg føler mig integreret og som en del af det danske samfund. Jeg betaler skat, går i skole og bidrager ligesom alle andre.
For Omar handler det at få statsborgerskab især om muligheden for at skabe en tryg og stabil fremtid i Danmark.
– Det giver mig en yderligere tryghed i forhold til fremtiden, for eksempel når jeg selv skal stifte familie og måske låne til et hus, siger han og tilføjer:
– Og så vil mine børn også få det automatisk. Det har været en tanke, der hele tiden har ligget i baghovedet – at klare det her, så mine børn får den her stabile og sikre start uden at skulle igennem samme proces, fortæller han.
En drøm om at arbejde med udsatte unge
For Omar handler fremtiden nu om at bruge sin uddannelse som pædagog til at støtte unge i Danmark, som kan stå i en svær situation. Han drømmer om at arbejde med udsatte unge og flygtninge, og måske for humanitære organisationer som Røde Kors eller Red Barnet, hvis chancen byder sig.
– Mit fremtidige mål er sandsynligvis at arbejde med udsatte unge eller flygtninge, der kommer hertil, fortæller han.
– Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde hos Røde Kors eller Red Barnet, hvis muligheden er der. Det er i hvert fald min ambition.
Selv hæfter han sig ved, at fremtiden da også kan være uforudsigelig, men han er også fast besluttet på at han vil forsøge at gøre en forskel og skabe en positiv indvirkning på andres liv, ligesom de mennesker, der i sin tid hjalp ham og hans familie i starten af deres rejse i Danmark.
“Man skal blive ved og tro på sig selv”
Når Omar ser tilbage på de sidste mange år, ser han ikke kun på en kamp, men også en række succesoplevelser og opnåede mål. Når man taler med ham, får man især indtryk af, at hans historie handler om at sætte sig mål og nå dem – selv når vejen er svær. Han opfordrer andre, der står i samme situation, til at blive ved og tro på sig selv, uanset hvilke udfordringer, de møder.
– Jeg vil sige til dem, der kæmper med det samme, at de skal blive ved og tro på sig selv. Jeg ved, at det er en rigtig svær kamp, og jeg kender mange, der har givet op, fordi det er så udfordrende, siger han med alvor.
– Men man skal fortsætte og arbejde hårdt, for det skal nok lykkes, så længe man bliver ved. Det handler om at tage én dag ad gangen og fokusere på succesoplevelserne og det positive fremfor det negative.
På torsdag afsluttes Omars rejse mod statsborgerskab officielt, når han står overfor Fredericias borgmester, klar til at give håndtryk og underskrive sit danske statsborgerskabsbevis. En milepæl nås, men for Omar er dette kun begyndelsen på en fremtid, hvor han håber at kunne give tilbage til det danske samfund og gøre en forskel for andre.
Fredericia Håndboldklub måtte se sig slået i en vigtig Champions League-kamp mod Eurofarm Pelister, som holdt hovedet koldt og sikrede en sejr på 25-23. Dermed rykker det nordmakedonske hold forbi FHK i tabellen, og med seks ud af otte hold, der går videre, er det fredericianske hold under pres i kampen om avancement.
FHK var slukøret efter opgøret. De havde tydeligvis sat næsen op efter meget mere, men endte med at tabe efter en sløj anden halvleg, hvor der manglede energi, teknisk niveau og udstråling.
– Vi var dominerende i første halvdel og viste en stærk indsats. Ved pausen stod vi med en god føring, men vi fik en meget dårlig start på anden halvleg, hvor vi førte 12-9. Vi mistede bolden fire gange på to minutter i anden halvleg, hvilket gjorde det meget svært efterfølgende, sagde FHK-træner Gudmundur Gudmundsson efter opgøret.
Den dårlige start på anden halvleg blev et vendepunkt i kampen. Gudmundsson fremhævede, hvordan FHK’s spil vaklede i de første minutter af anden halvleg, hvor de hurtigt mistede bolden og gav modstanderne mulighed for at komme tilbage. Nordmakedonske Pelister udnyttede situationen og udlignede, inden de til sidst tog føringen. FHK kæmpede for at genvinde kontrollen, men formåede ikke at skabe den nødvendige stabilitet i angrebsspillet.
Pelister overtog kampens momentum og udbyggede føringen, mens FHK gjorde gentagne forsøg på at finde tilbage til deres rytme fra første halvleg. Men tekniske fejl blev kostbare, og Pelister holdt fast i føringen, hvilket sikrede dem en sejr på 25-23. Med sejren rykker Pelister forbi FHK i tabellen, hvilket gør vejen mod avancement mere besværlig for det danske hold.
Gudmundsson kommenterede også på, hvad nederlaget betyder for FHK’s videre chancer i Champions League.
– Jeg er kun fokuseret på nuet og tænker ikke for meget på de næste kampe. Vi har spillet rigtig mange kampe i oktober – jeg kunne mærke på holdet, at vi ikke havde den samme energi, som vi har haft i mange andre kampe, sagde FHK-træneren.
Også Kasper Young var tydeligt skuffet og pegede på de tekniske fejl som en afgørende faktor i anden halvleg, hvor Pelister efter 11 minutters spil havde lavet lige så mange mål som i hele første halvleg.
– Jeg tror ikke, det var forsvaret, der var problemet i anden halvleg. Det var de tekniske fejl. Vi lukkede fire eller fem mål ind, hvor vi ikke havde nogen målmand. Vores forsvar i hele kampen var ret godt, men til sidst var det fejlene i angrebet. Når man lukker så mange mål ind i tomt mål, så taber man i Champions League, forklarede Kasper Young.
Nederlaget betyder, at FHK står med dårlige kort på hånden til at avancere til ottendedelsfinalen i Champions League. Forude venter udekampe mod de to direkte modstandere, Eurofarm Pelister og Wisla Plock. Kravet i de kampe er, at der skal point på bordet – ellers virker opgaven med at gå videre noget nær umulig.
Inden det kommer så vidt, at de to udekampe venter, skal FHK i aktion i den danske liga på søndag, hvor de møder Mors-Thy på udebane.
Børns Vilkårs årlige indsamlingsbegivenhed, Bag for BørneTelefonen, har igen i år skabt travlhed i køkkenerne landet over. Mere end 110.000 børn og voksne har i oktober været i gang med at bage kager og brød til støtte for BørneTelefonen, der året rundt yder hjælp til børn, der har brug for nogen at tale med. En af dem, der har meldt sig under fanerne, er 30-årige Michelle Hulstrøm Donaldson fra Middelfart, som i år har taget en aktiv rolle i indsamlingen.
Foto: Privatfoto.
For Michelle var det en naturlig beslutning at tilmelde sig, da hun tidligere på året blev opmærksom på indsamlingen. Med en oprigtig interesse for at hjælpe børn og unge i vanskelige situationer, hvor hun også selv er frivillig hos Red Barnet, og en ny dagligdag som studerende var der pludselig mulighed for at engagere sig.
– Jeg har altid haft et hjerte for børn og unge, især dem, der måske ikke har så mange ressourcer og mangler et bagland til at støtte dem, forklarer Michelle og tilføjer, hvordan netop denne sag ramte noget særligt i hende.
– BørneTelefonen er bare en vildt vigtig ting, som vi skal værne om. Så da jeg så reklamen, tænkte jeg med det samme, at det kunne jeg godt være med til.
En aktiv rolle trods travl hverdag
Selvom hun selv fortæller om mere fritid, har Michelle hænderne fulde med sit nye erhvervsøkonomistudie på universitetet i Kolding og er desuden 26 uger henne i sin graviditet. Alligevel valgte hun at tilmelde sig i august og derfor måtte hun hurtigt finde en metode til at organisere sit projekt. Som faglært konditor vidste hun nemlig, at der ville være behov for struktur, hvis projektet skulle lykkes.
– Jeg endte med at lave et opslag på Middelfart-siden på Facebook og lavede et bestillingssystem, så jeg vidste præcis, hvad jeg skulle bage, og kunne undgå at stå med for meget eller for lidt, siger hun smilende.
På den måde kunne Michelle holde styr på de mange bestillinger fra lokalområdet, der kom strømmende ind.
Fødselsdagskager var også blandt de mange bestillinger på Michelles liste. Foto: Privatfoto.
Overvældende opbakning fra lokalområdet
Siden da har Michelles hjem gennem hele oktober været et knudepunkt for kager og gode stunder, hvor de færdige kager er blevet afhentet af lokale kunder. Hun beskriver, hvordan det har været at byde folk indenfor og skabe en direkte kontakt til dem, der støtter indsamlingen.
– Det har været vildt hyggeligt, fortæller hun begejstret.
– Folk har hentet kagerne hjemme hos mig, og min mand har nogle gange stået i døren og afleveret, når jeg selv var på arbejde. Folk har været så søde og virkelig bakket op om projektet.
For Michelle har den personlige kontakt med kunderne givet en ekstra dimension til oplevelsen, og hun er glad for, hvordan projektet har samlet mennesker i en følelse af fællesskab.
– Mange har brugt kagerne til fødselsdage eller som kage på kontoret, og der var også mange, der skrev tilbage og gav feedback bagefter. Det synes jeg bare var rigtig hyggeligt, tilføjer hun.
Her hos os var vi især imponerede over kagen med brandbilen på – den var virkelig sej. Foto: Privatfoto.
Opbakningen fra lokalområdet har overrasket Michelle positivt, og den varme støtte har været overvældende. Flere kunder har endda allerede tilkendegivet, at de gerne vil være med igen næste år.
– Der har været en kæmpe opbakning. En af dem, Dennis, som er brandmand, tog en kage med på arbejdet og satte noten, og så endte hans kolleger med at donere lidt ekstra, tilføjer hun med en varme i stemmen.
– Det har virkelig været fedt at se, hvordan folk gerne vil støtte, og vi har også haft gode snakke om projektet, når de hentede kagerne.
Det gav hende også en følelse af, at det hele blev lidt mindre anonymt og meget mere nært.
– Det blev ikke bare til en almindelig indsamling – det blev noget lokalt, hvor vi kom hinanden lidt ved, og det kunne jeg rigtig godt lide, siger hun.
Et samlet bidrag på næsten 2.500 kr.
Med en samlet indtægt på næsten 2.500 kr. er Michelle stolt over, hvad hun og hendes kunder har opnået sammen. Hun håber, at bidraget kan gøre en forskel for de mange børn, der har brug for BørneTelefonens hjælp og støtte.
– Det føles virkelig godt, siger hun og lægger vægt på, hvordan fællesskabet i Middelfart har gjort det muligt.
– Jeg kunne ikke have gjort det uden alle de søde mennesker, der ville være med og støtte. Jeg var lidt bekymret for, om folk ville synes, det var dyrt, men de har virkelig været fantastiske – ingen har sat spørgsmålstegn ved det, og det har kørt helt glidende hele vejen igennem.
Foto: Privatfoto.
Da vi spørger ind til, at Michelle har doneret sin tid og kun bedt folk om at dække råvareprisen for kagerne til donationerne, fortæller hun, at det har været meningsfuldt at kunne bruge sin erfaring som konditor til at støtte en god sag.
– Jeg endte med at give lidt mere, fordi jeg havde kalkuleret forkert, siger hun med et grin.
– Men det går jo til en god sag, så det var helt fair, tilføjer hun og fortæller om, hvordan hendes KitchenAid-maskine til sidst måtte “ofre sig i den gode sags tjeneste”, da den gav op midt i bagningen. Alligevel fortryder hun ikke et eneste øjeblik.
– Det har været en fornøjelse at være en del af noget større, og det synes jeg bare er mega fedt.
En tak til de mange støttende hænder
Ud over donationerne har Michelle Donaldson sammen med sin familie og sine kunder også været med til at skabe mere opmærksomhed omkring projektet Bag for BørneTelefonen.
– Det er fantastisk, at folk gider donere, og jeg er glad for, at der er kommet mere fokus på BørneTelefonen i denne måned, siger hun afslutningsvis og sender en kæmpe tak til alle de gode mennesker i Middelfart, som har været med til at gøre projektet vellykket.
– Jeg vil gerne sende en stor tak til alle de søde mennesker her i Middelfart, som har været med og støttet – skud ud til jer!
Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem...
