Sydøstjyllands Politi efterforsker en sag om et større slagsmål, der fandt sted på restaurationen Havfruen i Vendersgade i Fredericia sent fredag aften. Politiet blev tilkaldt klokken 23.44, hvor flere gæster var involveret i tumult.
Ifølge politikommissær Hans Hoffensetz fra Patruljecenter Syd er der meldinger om, at der både blev brugt knytnæver og muligvis også flasker under slagsmålet. Da politiet ankom, var episoden overstået, men efterforskningen pågår fortsat.
– Vi undersøger sagen, og der er angiveligt nogen, der har været udsat for vold i det her. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad der har forårsaget slagsmålet, siger politikommissæren.
Politiet efterlyser vidner
Politiet arbejder nu på at klarlægge hændelsesforløbet og efterlyser derfor vidner, der måtte have set noget i forbindelse med episoden.
– Hvis nogen kan bidrage med oplysninger om sagen, hører vi meget gerne fra dem, siger Hans Hoffensetz.
Overvågningsmateriale fra stedet vil også blive gennemgået for at vurdere, om der er grundlag for yderligere sigtelser.
En 54-årig mand sigtet
Foreløbigt er en 54-årig mand fra Vejle blevet sigtet i sagen.
– Vi har valgt at sigte en enkelt person på baggrund af de oplysninger, vi har. Han er sigtet for overtrædelse af restaurationslovgivningen på grund af voldelig adfærd, forklarer Hoffensetz.
Politiet undersøger, om sagen kan udvikle sig til en egentlig voldssag, afhængigt af overvågningsbilleder og vidneforklaringer.
En 16-årig dreng fra Fredericia blev lørdag aften sigtet for besiddelse af narkotika, efter at en politipatrulje stoppede ham på Kastelsvej. Drengen blev fundet i besiddelse af 41 gram hash samt en række små poser, som ifølge politiet ofte anvendes ved salg af stoffer.
Ifølge politikommissær Hans Hoffensetz fra Patruljecenter Syd stødte patruljen på drengen klokken 23.58, hvor han virkede nervøs og tilbageholdende over for politiet.
– Han gav ikke umiddelbart indtryk af, at han havde lyst til at tale med os, men vi var insisterende og fik en snak med ham. Han blev noget nervøs, og da vi undersøgte sagen nærmere, viste det sig, at han var i besiddelse af 41 gram hash samt nogle tomme pølsemandsposer, siger politikommissæren.
På baggrund af fundet blev den 16-årige sigtet for narkobesiddelse. Da han er mindreårig, blev der afholdt en samtale i overværelse af hans mor og de sociale myndigheder.
– Når vi ser en ung person i besiddelse af den mængde hash og små poser, der typisk bruges til salg, så tænker vi naturligvis, at der kan være et forsæt til videresalg af narkotika. Det er noget, vi går videre med, fortæller Hans Hoffensetz.
Sagen efterforskes nu nærmere af politiet, der skal vurdere, om der er grundlag for yderligere sigtelser.
Sydøstjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om et kontaktbedrageri, hvor en 85-årig mand og hans 83-årige kone blev narret til at udlevere deres hævekort og pinkode til en kvinde, der udgav sig for at være fra Nordea Bank.
Politikommissær Hans Hoffensetz fra Patruljecenter Syd oplyser, at svindlen fandt sted torsdag middag på Hundborgvej i Sønder Stenderup i Kolding. Den falske bankrepræsentant overbeviste ægteparret om, at der var foregået ulovlig aktivitet på deres bankkonto, og at de skulle udlevere deres kort og pinkode. Kort tid efter blev der hævet 17.000 kroner fra kontoen.
– Det er de her kontaktbedragerier, som vi har meget fokus på, fortæller Hans Hoffensetz.
Politiet fik først anmeldelsen dagen efter, da den forurettede mand havde rådført sig med sin søn. Ifølge politiet er det et kendt mønster, at bedragere udgiver sig for at være fra en bank og opfordrer borgere til at udlevere kort og koder.
– Vi er nødt til at nævne det igen og igen. Desværre går det ofte ud over ældre borgere, der kan have svært ved at gennemskue svindlen, siger Hoffensetz.
Politiet understreger, at banker aldrig vil ringe og bede om personlige oplysninger, hævekort eller pinkoder, og at borgere altid bør afvise den slags henvendelser.
Gentagende svindelnumre mod ældre
Sydøstjyllands Politi ser fortsat mange eksempler på denne type bedrageri, hvor svindlere ringer til ældre borgere og udnytter deres tillid.
– Det er trist, at man bliver snydt på denne måde, men desværre sker det stadigvæk, siger Hans Hoffensetz.
Politiet opfordrer borgerne til at være skeptiske over for uventede opkald fra personer, der udgiver sig for at være fra banken, og til at kontakte deres pengeinstitut direkte, hvis de er i tvivl.
Regeringen præsenterede i dag et ambitiøst lovforslag, der vil gøre opioider til den hårdest straffede gruppe af stoffer i Danmark. Lovforslaget, der er sendt i høring, betyder blandt andet, at straffen for salg af opioider kan blive firdoblet, og at den straf, der gives for salg af euforiserende stoffer, vil blive skærpet med yderligere en tredjedel, hvis salget sker via sociale medier eller i detailbutikker som kiosker.
Opioidmisbrug er i de seneste år blevet et voksende problem, særligt blandt børn og unge i Danmark. Derfor har regeringen valgt at tage markant handling og implementere de initiativer fra udspillet ”Ungdom uden opioider”, der kræver lovændringer. Justitsminister Peter Hummelgaard understreger vigtigheden af en hård reaktion på den tiltagende handel med opioider i Danmark:
– Kyniske pushere og kioskejere, der uden samvittighed ødelægger unge menneskers liv ved at sælge opioider, skal mærke en hård konsekvens. Med dette lovforslag gør vi opioider til den hårdest straffede stofgruppe overhovedet. Vi øger straffen markant og straffer dem, der sælger farlige stoffer til vores unge, siger han i en pressemeddelelse.
Skærpede straffe for opioidhandel
Lovforslaget betyder, at der sker en væsentlig stigning i straffen for salg af opioider som heroin og opioidpiller. For eksempel vil straffen for salg af 200 opioidpiller blive hævet fra 30 dages fængsel til 4 måneders fængsel – en stigning på 400 procent. Hvis mængden af solgte piller stiger, stiger straffen også markant. Salg af 150.000 opioidpiller kan med det nye lovforslag resultere i 9-10 års fængsel, mod de 3 år, der gælder i dag.
Opioiderne bliver nu betragtet som mere farlige end mange andre stoffer. De retsmedicinske institutter i Danmark har vurderet, at de sundhedsmæssige risici ved opioider er højere end for mange andre euforiserende stoffer som kokain. Regeringens lovforslag afspejler derfor den højere fare ved opioidmisbrug ved at hæve straffene for deres salg og distribution.
En målrettet indsats mod de ansvarlige aktører
Lovforslaget inkluderer også en skærpelse af straffen for salg af alle typer ulovlige stoffer, herunder opioider, hvis handelen sker via sociale medier eller i butikker. Det betyder, at butikker, der sælger opioider under disken, kan få en straffeforhøjelse, og personer, der sælger stoffer i biler, kan risikere langt højere fængselsstraffe. Derudover skærpes straffene for detailbutikker, der er involveret i ulovlig stofhandel, og der vil være mulighed for at frakende ejendommens indehavere retten til at drive butik.
– Det er nødvendigt, at vi går efter dem, der ikke bare sælger stoffer til børn og unge, men også dem, der gør det systematisk og uden skrupler. Vi skal beskytte de unge mod at blive ødelagt af stoffer, slår Peter Hummelgaard fast.
Derudover indføres en særskilt hjemmel til at konfiskere køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af narkotikalovgivningen. Det gælder for biler, der benyttes til ulovlig handel med stoffer, også når køretøjerne ejes af tredjemænd, som burde have vidst, hvad bilerne blev brugt til. Denne ændring skal sikre, at de, der handler med stoffer på stor skala, ikke kan bruge bilerne som transportmiddel til deres kriminelle aktiviteter.
Lovforslaget træder i kraft i 2025
Lovforslaget er et skridt i regeringens kamp mod opioidmisbrug blandt unge, og forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Der er dog stadig lang vej, før konsekvenserne af lovændringerne kan mærkes på gadeniveau, men regeringens håndfaste tiltag viser klart, at der tages politisk ansvar for et voksende problem i samfundet.
Fredericia/Syddansk Mavedanserforening er for anden gang værter ved et stort, internationalt danse-event, Bellydance Dream Hafla, d. 23. februar på I.P. Schmidt Gården.
Omkring 50 danske og udenlandske dansere medvirker i showet, som byder på alt fra klassisk mavedans, afrikansk dans, indisk dans, ziguenerdans, spændende eksperimenterende dans og meget mere.Som noget helt nyt har vi i år besøg af den fantastiske gruppe “Kalyna” fra Ukraine samt en helt ny gruppe fra Afghanistan og en duo fra Albanien. Der medvirker omkring 15 forskellige nationaliteter i showet.
Omkring 15 lokale dansere medvirker i alle aldre. Bl.a. et “familiedynasti”, Fruerne Lund, med mor og hendes to døtre, som alle vil vise deres kunnen. I det hele taget lægger Fredericia/Syddansk Mavedanserforening vægt på mangfoldighed, respekt, rummelighed og kulturel udveksling.
En invitation til demensdans og dens positive virkninger for demensramte og deres pårørende var på programmet, da Fredericia AVISEN fik kig ind i lokale 12 på Sundhedshuset en solrig torsdag.
En samtale med 1. Sct. Georgs Gildets Gildemester Vibeke Toftegaard og Demenskonsulent i Fredericia Kommune og tovholder i Demensfællesskabet Lillebælt hos Fredericia Kommune Pia Heesch Andersen er baggrunden for denne artikel.
Lokale 12 var stuvende fuldt, en velspillende duo underholdt til fællessangen, der finder sted før kaffe og kage serveres, efter dette trædes danseskoene til.
Demens er en sygdom, der ikke kun påvirker den ramte, men også de pårørende, som ofte står med en stor byrde i hverdagen. Derfor er det vigtigt med initiativer, der kan aflaste begge parter og skabe positive oplevelser i en ellers udfordrende hverdag. En af de mest bemærkelsesværdige tiltag i denne sammenhæng er samvær gennem dans og musik, som ikke blot skaber glæde, men også har dokumenterede positive effekter på demente.
Musik har en unik evne til at vække minder og skærpe sanserne hos demensramte. Dans og musik fra deres ungdom, hvad enten det er boogie woogie, 70’er-pop eller dansktop, bringer smilene frem og skaber en tryghed i det velkendte. Mange oplever, at mennesker med demens, der ellers har mistet sprog eller initiativ, pludselig kan synge med på sange eller deltage aktivt i dansen.
– Vi oplever ofte, at selv mennesker, der normalt ikke taler meget, pludselig kan synge et helt vers af en sang, de kender fra tidligere i livet. Musik og rytmer ligger gemt et sted, hvor de stadig kan tilgås, selvom sproget ellers er svundet hen, fortæller en af de frivillige i projektet.
Dans er ikke blot en kilde til glæde, men har også en fysisk og kognitiv gavnlig effekt. Mange demensramte oplever balanceproblemer og motoriske udfordringer, men når de føres gennem dansen, genfinder de ofte en naturlig rytme og bevægelse, de ellers kan have mistet. Bevægelsen, kombineret med musikens rytme, kan stimulere hjernen og styrke motorikken.
For mange pårørende er det en rørende oplevelse at se deres elskede lyse op under dansen. “Derhjemme siger min mand næsten ikke et ord, men når vi er her, synger han med og smiler. Det er som at få et lille glimt af den mand, han var engang,” siger en pårørende.
Demens er ofte kaldt en “pårørendesygdom”, fordi det ikke kun er den ramte, der lider, men også familien, der må tage sig af en elsket, der gradvist mister evner og hukommelse. Arrangementer som demensdans giver de pårørende en pause fra den daglige omsorg og en mulighed for at opleve deres kære i en glad og aktiv stund. Det giver også pårørende en chance for at møde andre i samme situation og dele erfaringer.
Frivilligheden har en afgørende rolle i Fredericias kommunes demensindsats. Initiativer som disse er ofte drevet af engagerede frivillige, der skaber trygge rammer for de demensramte og deres familier. De frivillige spiller en vigtig rolle i at skabe genkendelighed og stabilitet, hvilket er essentielt for mennesker med demens.
– Det handler om at møde folk, hvor de er, og skabe en oplevelse, der føles tryg og behagelig. Genkendelige ansigter, smil og små gestuser gør en stor forskel. Mange kan måske ikke huske vores navne, men de husker følelsen af tryghed og glæde, siger en af de frivillige.
Flere studier understøtter, at sociale aktiviteter, musik og bevægelse kan forsinke udviklingen af demenssymptomer og forbedre livskvaliteten for de ramte. Derfor er det vigtigt, at der skabes endnu flere af disse initiativer, hvor demensramte og deres pårørende kan deltage i meningsfulde og glædesskabende aktiviteter.
– Det vigtigste er, at vi husker, at livet ikke stopper med en demensdiagnose. Der er stadig mulighed for at opleve glæde, fællesskab og gode stunder, selv i sygdommens skygge, understreger en af arrangørerne.
Dans og musik er måske ikke en kur for demens, men det er en vej til et bedre og mere meningsfuldt liv for de ramte og deres familier. Det er i sig selv uvurderligt. At leve med demens er en udfordring, men med den rette støtte og forståelse kan livet stadig have mening og kvalitet. Det er en fælles opgave at skabe et samfund, hvor mennesker med demens og deres pårørende føler sig inkluderet og værdsat.
Demens er ikke kun en personlig tragedie, men også en stor udfordring for samfundet. Antallet af mennesker med demens stiger, hvilket lægger pres på sundhedssystemet og pårørende. Derfor er det vigtigt med øget forskning, bedre støtte til familier og en samfundsmæssig indsats for at forbedre livskvaliteten for dem, der rammes af sygdommen.
Opløftet tog denne reporter retur efter en god oplevelse på en torsdag, hvor deltagerne skinnede om kap med solen. Jeg opfordrer jer, der har tid, tålmodighed og hvad der ellers kræves til at kontakte demenskonsulenten i Fredericia kommune, hvis du vil være frivillig.
Inklusion i folkeskolen lyder jo så smukt. Det er et af de der fine ord, som politikerne elsker at kaste om sig, mens de klapper hinanden på ryggen og bilder vælgerne ind, at de skaber et bedre samfund. Men sandheden? Den er noget grimmere. For i praksis har inklusion i skolen alt for ofte vist sig at være en spareøvelse forklædt som godhed.
Det, der skulle være en smuk tanke om at give alle børn en plads i fællesskabet, ender i stedet med at skubbe både de udfordrede børn og de velfungerende elever ud i kulden. Det er en eksklusion forklædt som inklusion.
Forestil dig en klasse, hvor en lærer – som i forvejen er presset til det yderste – pludselig skal håndtere et barn med voldsomme adfærdsproblemer, ADHD eller autisme uden at få de nødvendige ressourcer eller støtte. Resultatet? Læreren må bruge det meste af sin tid på én elev, mens resten af klassen må klare sig selv. De fagligt stærke børn keder sig, de fagligt svage bliver efterladt på perronen, og de børn, som har særlige behov, får ikke den hjælp, de har brug for. Er det virkelig den “inklusion”, vi ønsker?
Det er ikke inklusion – det er afvikling af folkeskolen!
Forældre, der har råd, flytter deres børn til privatskoler, hvor der stadig er ro i timerne. De, der ikke har råd, må se deres børn mistrives i en skole, hvor lærerne er magtesløse, og hvor klasserne mere ligner sociale eksperimenter end læringsrum. Og hvem betaler prisen? De børn, vi sagde, vi ville hjælpe.
Den ærlige løsning? Drop den falske inklusionsdagsorden og giv de børn, der har behov, specialtilbud, hvor de kan få den støtte, de har krav på. Men det kræver, at vi investerer massivt i specialskolerne. Det er ikke nok at sende børnene væk fra den almindelige folkeskole – vi skal sikre, at de får det rette undervisningsmiljø, flere specialpædagoger, bedre faciliteter og den nødvendige ro til at udvikle sig.
Vi har i årevis skåret ned på specialskolerne i inklusionens navn. Det har været en katastrofe. Nu er tiden kommet til at rette op på skaden og tage et reelt ansvar for de børn, som har særlige behov. Inklusion, som vi praktiserer den i dag, er ikke omsorg – det er omsorgssvigt. Og det må stoppe nu!
Af Lasse Schmücker, Enhedslisten, Middelfart Byråd
Mandagens byrådsmøde den 3. februar var et skræmmende eksempel på, hvordan magtfuldkommenhed skader demokratiet. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen blev taget i at lyve og manipulere med økonomiudvalget – og det er vel at mærke veldokumenteret.
Værre endnu, borgmesteren fik en kommunal chef til at bruge 20.000 kr. af fælleskassen på en KL-konsulent for at finde argumenter mod vores ret til at stille direkte spørgsmål til forvaltningen. Penge, der kunne have været brugt på børn, ældre og handicappede. Det er et uhørt magtmisbrug, og det er vores pligt som opposition at reagere.
Desværre fik borgmesteren som forventet opbakning fra sit faste halehæng, ellers havde vi set en mistillidserklæring. Men at han bagefter går på LinkedIn og fremstiller sig selv som offer for politisk forfølgelse af Danmarksdemokraterne og Enhedslisten, er decideret pinligt. Når man bliver taget med fingrene i kagedåsen, er det selvfølgelig ubehageligt – men sandheden skal frem.
Socialdemokratiet med evig støtte fra SF, DF og det halve af konservativ har siddet på magten alt for længe i Middelfart. Efter årtiers monopol sniger der sig skadelige styringsmetoder ind, der underminerer demokratiet. Vi ser nu symptomerne på metaltræthed, hvor magten er blevet vigtigere end åbenhed, ærlighed og redelighed.
Jeg har lovet vælgerne at gøre op med denne kultur – og det løfte agter jeg at holde, uanset hvad borgmesteren eller hans støtter måtte mene.
Regeringens seneste ændring i pensionslovgivningen har endnu en gang vist, hvor uforudsigeligt og utrygt det offentlige system er for Danmarks pensionister. Med et pennestrøg har Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ændret reglerne, omkring 6000 pensionister mister fra den ene dag til den anden tusindvis af kroner, fordi staten har haft svært ved at lave en teknisk løsning. Socialdemokratisk centraliseret bureaukrati og kortsigtet politisk styring rammer dem, der har allermest brug for stabilitet og frihed.
Politikere gør pensionister til ofre for egen inkompetence. Det startede i 2022, hvor den daværende socialdemokratiske regering fjernede modregning i pensionen, så ældre ikke blev straffet for deres partners arbejdsindkomst. Det var en god beslutning, med frihed og økonomisk tryghed til de, der i forvejen kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen.
Nu, tre år senere, skærer regeringen brutalt med en teknisk ændring af, hvad der tæller som ”indtægt ved personligt arbejde”, modregningen er genindført for tusindvis af pensionister, uden varsel, uden respekt og uden reel politisk begrundelse.
Konsekvensen? 6000 pensionister mister tilsammen 90 millioner kroner. Par, hvor den ene er i fleksjob, bliver nu modregnet, de har i god tro har tilpasset deres økonomi efter de tidligere regler. Tilliden til det offentlige eroderer, når staten lover én ting og tager det skjult tilbage.
En socialdemokratisk regering, der bryster sig af at beskytte de svageste? Det er bemærkelsesværdigt kynisk.
Jeg kæmper for at pension og ældrepleje skal baseres på valgfrihed, ikke topstyring. En pensionsmodel uden uforudsigelige modregninger. Man skal planlægge sin alderdom uden at frygte, en ny minister vågner op med en ny definition af, hvad ”indtægt” betyder. Pensionister skal kunne vælge private løsninger til pleje, hjælpemidler og bolig. Der skal åbnes for flere private tilbud, hvor konkurrence skaber bedre kvalitet og service.
Pensionister skal beholde flere af deres egne penge! I stedet for at beskatte folk, der har sparet op hele livet, bør vi fjerne eller reducere skatten på pensionsudbetalinger, så man kan leve for sine egne penge, uden statens mellemkomst.
Et samfund, hvor borgerne har magten over deres alderdom, ikke staten. Hvor ældrepleje er et valg, ikke en tvang. Hvor den enkelte borger har frihed til at leve et værdigt liv, uden at skiftende regeringer spiller hasard med deres økonomi.
Det liberale alternativ er klar.
Poul Rand, Byrådskandidat for Liberal Alliance Fredericia 2025
Fredericia Håndboldklub åbnede 2025 med en sikker sejr over Sønderjyske, men præstationen rejste et interessant spørgsmål: Er der nye taktiske tendenser på vej i FHK’s spil? Holdet spillede bredere end normalt, og Gudmundur Gudmundsson fordelte spilletiden anderledes, end han tidligere har gjort. Varsler det et skifte i FHK’s måde at gribe kampene an på?
Selvom angrebsspillet ikke sad helt i skabet i alle sekvenser, lykkedes det alligevel at score 32 mål. Det er en stærk præstation i en kamp, hvor man ikke rammer topniveauet, og det kan indikere, at FHK arbejder på at udvikle nye dimensioner i deres spil.
Noget af det mest markante i kampen mod Sønderjyske var den konsekvente rotation i angrebet. Jonas Kruse og William Moberg fik hver en halvleg som playmaker – en klar afvigelse fra tidligere kampe, hvor Moberg har haft en fast og dominerende rolle. Kruse var en af de store profiler sidste sæson, men har haft en markant mindre rolle i denne sæson. At han nu fik en hel halvleg til at styre spillet, kan være et signal om, at Gudmundsson ønsker at bringe ham mere i spil igen.
På backpositionerne var der en lignende fordeling. På venstre back delte Mads Kjeldgaard og Reinier Taboada spilletiden, mens Anders Martinusen og Kasper Palmar gjorde det samme på højre back. Det kan have været et taktisk valg for at give flere spillere kampminutter efter vinterpausen, men det kan også være et udtryk for en ny tilgang, hvor der i højere grad skiftes mellem flere spillere for at holde intensiteten høj gennem hele kampen.
Hvad betyder det for FHK’s offensive struktur?
FHK er kendt for at spille varieret og bruge flere forskellige angrebsmønstre, men kampen mod Sønderjyske viste en endnu bredere tilgang, hvor flere spillere blev involveret, og hvor spillet blev fordelt mere konsekvent over hele banen.
En af de konsekvenser, det havde, var, at angrebsspillet til tider hakkede lidt. Det var tydeligt, at relationerne mellem de forskellige spillere stadig skulle finpudses, og at det ikke altid var let at finde det rette flow. Men trods det var outputtet stadig imponerende.
Med 32 mål i en kamp, hvor spillet ikke var flydende hele vejen, viser FHK, at de har en offensiv slagkraft, som kan bære dem langt – også selvom de måske eksperimenterer med en ny tilgang.
Nye tider i vente?
Spørgsmålet er nu, om Gudmundsson vil fortsætte denne tilgang i de kommende kampe, eller om fordelingen af spilletid og bredden i angrebsspillet primært var et resultat af vinterpausen og behovet for at få alle i gang.
Der er flere faktorer, der taler for, at dette kan være en ny retning for FHK. Det bredere spil kan gøre holdet mindre forudsigeligt, og en større rotation kan sikre, at man har friske spillere klar til at afgøre kampene i slutfasen.
Men samtidig kræver det, at relationerne mellem spillerne bliver skærpet, og at de forskellige kombinationer finder den rette rytme. Det kan tage tid, men hvis FHK kan fastholde den offensive produktion samtidig med, at spillet bliver mere flydende, kan det give holdet en ekstra styrke i forårets kampe.
Om det bliver en fast del af FHK’s spillestil, vil de kommende kampe give et svar på. Men kampen mod Sønderjyske var et tegn på, at der måske er nye tider på vej.
