KIF Kolding måtte onsdag aften endnu en gang se sig slået, da de på hjemmebane i en intens men ensidig kamp tabte 34-30 til Skanderborg AGF.
Fra første fløjt var det tydeligt, at gæsterne havde kontrollen, og KIF Kolding formåede aldrig at komme tæt på, hvilket gjorde kampen til en ensidig affære.
Allerede efter de første 16 minutter var Skanderborg AGF foran 10-5, og de fortsatte deres dominans resten af første halvleg. De kunne således gå til pause med en komfortabel 18-13 føring, efter at have været foran med hele syv mål i første halvleg. KIF Kolding havde svært ved at finde rytmen i både angreb og forsvar, og det var tydeligt, at Skanderborg AGF havde overtaget.
I anden halvleg håbede KIF på at kunne ryste sig fri og gøre kampen tættere. De reducerede kortvarigt til 21-19, og der var måske et glimt af håb for hjemmeholdet. Men selvom KIF forsøgte at presse på, formåede de aldrig at komme tættere på Skanderborg AGF. Gæsterne kunne hurtigt slå tilbage, og med 12 minutter igen var de foran 29-22, hvilket gjorde det klart, at kampen var langt ude af KIF’s hænder.
Skanderborg AGF kunne derfor gå sejrende ud af kampen med en 34-30 sejr og har samtidig cementeret sin position i toppen af ligaen. For KIF Kolding, der stadig er uden en sejr i ligaen siden den 12. september, er situationen blevet stadig mere presset.
I dag fik Fredericia en sjælden gæst. Statsminister Mette Frederiksen lagde vejen forbi Ryes Kaserne, hvor hun fik et indblik i den danske cybersikkerhedsindsats gennem de unge cyberværnepligtige, der er en del af en af Danmarks mest innovative initiativer inden for forsvarssektoren. Det blev en dag fyldt med opmærksomhed på både cybersikkerhedens vækst og de unge menneskers dygtighed, der arbejder på at sikre Danmark mod digitale trusler.
Statsministeren blev modtaget med åbne arme af både Oberst Henrik Graven Nielsen og Fredericias borgmester, Christian Bro. De to var klar til at give statsministeren et detaljeret billede af de initiativer, der gør Fredericia til en frontløber inden for cybersikkerhed og digital beredskab. På vej mod bygningen, hvor cyberværnepligten finder sted, introducerede både Graven og Bro Mette Frederiksen til emnet. Det blev hurtigt klart, at statsministeren var både interesseret og opmærksom på, hvordan Danmark står i forhold til de trusler, der lurer i det digitale landskab.
I lokalet med de cyberværnepligtige blev Mette Frederiksen mødt af de unge soldater, der sad fordybet i deres undervisning. Andreas, Tobias og Mathias var til stede og tog sig tid til at besvare statsministerens spørgsmål. Det var en atmosfære præget af alvor og professionalisme, og de unge soldater kunne hurtigt vise, hvordan deres arbejde rækker langt ud over den klassiske militærtræning. De arbejder i et miljø, hvor truslerne ikke nødvendigvis er fysiske, men digitale, og deres evne til at beskytte Danmark mod de stadig mere sofistikerede cyberangreb er essentiel.
En af de første spørgsmål, som statsministeren stillede, omhandlede Rusland og deres rolle i de nuværende trusler. “Hvor meget fylder Rusland i jeres måde at angribe det her på?” spurgte Frederiksen, og de unge soldater var hurtigt til at svare.
– Det handler ikke kun om Rusland. Det handler om, at vi skal være forberedte på at beskytte mod enhver trussel, uanset om det er en stat eller en individuel hacker, lød et af svarene.
Selvom det er sandt, at Rusland er en stor aktør på området, understregede de unge værnepligtige, at deres fokus ikke kun er på en nation, men på alle, der kunne true Danmarks cybersikkerhed.
Dialogen mellem Mette Frederiksen og de unge soldater skiftede hurtigt til et internationalt perspektiv.
– Det er jo dem, der hele tiden forsøger at destabilisere vores samfund, tilføjede Mette Frederiksen og henviste til Ruslands rolle i de seneste års cyberangreb mod vestlige samfund.
De unge værnepligtige var enige i, at truslerne er mange og varierede, og at deres opgave ikke er at tænke på én bestemt aktør, men at være forberedte på at håndtere enhver form for angreb. “Hver fjende skal beskyttes,” fastslog Tobias, som selv har store planer om at fortsætte inden for cybersikkerhed efter sin tid som cyberværnepligtig.
Statsministeren virkede bekræftet i sin tro på, at Danmark er på rette vej.
– Der er stor interesse blandt vores unge, og jeg tror, at noget af den interesse, vi oplever lige nu, er, fordi verden er blevet mere urolig, og der er nogle unge, der siger, at jeg vil gerne være med til at tage ansvar.” Det blev tydeligt, at Mette Frederiksen ser cybersikkerhed som en væsentlig del af fremtidens forsvar, ikke kun i det militære, men også i det civile liv.
En vigtig del af Mette Frederiksens besøg var at få et indblik i de unge cyberværnepligtiges fremtidsmuligheder. De unge mennesker får ikke kun erfaring og viden, men deres træning åbner dørene til nogle af de mest eftertragtede job i den digitale sektor. Tobias, som har arbejdet intensivt med cybersikkerhed, nævnte, at han forventer at få en startløn, der er markant højere end mange af hans jævnaldrende. Det er en karriere, hvor det er muligt at få erfaring tidligt og hurtigt opnå økonomisk selvstændighed.
Statsministeren var opmærksom på, hvordan denne udvikling skaber værdi for Danmark.
– Det er fantastisk at se, hvordan denne satsning giver unge mennesker mulighed for at få et forspring på arbejdsmarkedet, sagde hun og pegede på, hvordan forsvar og civilt erhvervsliv har gavn af de kompetencer, som de unge soldater opbygger under deres værnepligt. Det er ikke kun Forsvaret, der har brug for cybereksperter, men også virksomheder og institutioner, der er afhængige af cybersikkerhed.
En fremtid med større ansvar
Under besøget blev det klart, at Mette Frederiksen ser cybersikkerhed som et af de vigtigste områder i fremtidens forsvar. Hun anerkendte de unge cyberværnepligtige som en del af den kommende generation, der vil sikre Danmark mod digitale trusler.
– Det, I gør her, er ikke kun for Forsvaret. Det handler om at beskytte Danmark, vores samfund og vores demokrati, sagde Frederiksen med et alvorligt blik.
Som besøget afsluttes, bliver det tydeligt, at cybersikkerhed ikke kun er et spørgsmål om teknologi, men om mennesker. De unge soldater på Ryes Kaserne har et ansvar, der rækker langt ud over den traditionelle militære opgave, og deres indsats er afgørende for fremtidens sikkerhed. Mette Frederiksen gik fra besøget med en følelse af både optimisme og anerkendelse. Danmark har et stærkt forsvar mod de digitale trusler, og de unge cyberværnepligtige spiller en central rolle i dette forsvar.
Jacob Bjørnskov Nielsen (A) rejste sig med et stort smil på mandagens byrådsmøde, klar til at tage ordet som den første ved punkt 541. Som formand for Klima, Natur og Genbrugsudvalget kunne han præsentere et projekt, der har været undervejs i årevis – forlængelsen af Lillebæltstien.
– Har I hørt om Hærvejen og Gendarmstien? De fleste kender dem, de ikoniske vandreruter, der snor sig gennem nogle af Danmarks smukkeste landskaber, lød det fra Bjørnskov Nielsen, der sammenlignede det ambitiøse projekt med de etablerede ruter, der gennem generationer har været brugt af pilgrimme, handelsfolk og eventyrere.
Middelfart Kommunes plan er at forlænge Lillebæltstien fra de nuværende 27 km til hele 90 km og opnå certificeringen Leading Quality Trail – Best of Europe. Et kvalitetsstempel, der, hvis det lykkes, vil placere Lillebæltstien på landkortet over Europas bedste vandredestinationer.
Millioninvestering skal sikre Lillebæltstien
Projektet er ikke bare drømmerier. Byrådet har afsat 7,5 millioner kroner til udvidelsen over de næste år, og fra 2028 vil der årligt blive afsat 250.000 kroner til vedligeholdelse. Stien vil tage udgangspunkt i eksisterende naturruter og blive udviklet i samspil med lodsejerne.
For at opfylde de europæiske kvalitetskrav skal stien have et godt underlag, tydelig skiltning og let adgang til faciliteter som spisesteder, overnatning og transport. Samtidig skal hensynet til private lodsejere vægtes, og kommunen har derfor først og fremmest satset på frivillige aftaler. Men ekspropriation kan blive sidste udvej.
– Vi tror på en åben dialog med lodsejerne ad vejen frem, så vi sammen kan finde en balance mellem fælles interesser og individuelle hensyn, sagde Bjørnskov Nielsen fra sin plads i byrådssalen.
“En fantastisk god sag”
En forlængelse af stien vil give turister og lokale mulighed for at bevæge sig langs Lillebælt fra kyst til kyst og opleve alt fra tårnende skovområder til lavvandede fjorde og stejle skrænter. Ambitionen er, at Lillebæltstien kan blive Danmarks næste store naturattraktion, på linje med Hærvejen og Gendarmstien, lød det afsluttende fra udvalgsformanden.
Byrådet stemte for forlængelsen med stemmerne 23/2 – et resultat, der afspejler, at Lasse Schmücker (Ø) og Jonas René Jensen (Æ) konsekvent undlod at stemme under mødet. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen kaldte det en “fantastisk god sag”, og begejstringen var svær at tage fejl af.
Med projektet tager Middelfart Kommune et skridt nærmere sin vision om at forbedre outdoor-turismen i området. Men først skal den sidste etape af stien forhandles på plads, og det vil kræve mere end bare gode intentioner. Næste skridt bliver at sikre den rette balance mellem naturoplevelser, private lodsejeres interesser og en stigende turiststrøm.
Statsminister Mette Frederiksen lagde i dag vejen forbi Ryes Kaserne i Fredericia, hvor hun fik indsigt i den digitale frontlinje, som de unge cyberværnepligtige udgør i Danmarks forsvar. Efter besøget gav hun sin vurdering af den aktuelle situation, Ruslands trusler og vigtigheden af at styrke cybersikkerheden i både militæret og samfundet generelt.
Cybersikkerheden er blevet en central prioritet i en tid, hvor digitale angreb er blandt de største trusler mod demokratiske samfund.
– Det er enormt spændende, den udvikling, der er i forsvaret lige nu, også på cyberområdet, siger Frederiksen til Fredericia AVISEN og understreger, at cybersikkerhed spiller en nøglerolle i beskyttelsen af samfundets kritiske infrastruktur, erhvervsliv og institutioner.
– Alle åbne, demokratiske samfund er sårbare, fordi det gælder kritisk infrastruktur, det gælder i forhold til privat erhvervsliv, men det gælder også i forhold til aktører udefra, der vil forsøge på en eller anden måde at underminere samfundsinstitutioner, forklarer hun.
Den øgede satsning på cyberværnepligtige er et skridt i den rigtige retning, ifølge Frederiksen.
– Det giver god mening, at der nu også er værnepligtige, der arbejder med det her, siger hun og fremhæver, at de unge soldater spiller en vigtig rolle i at sikre Danmark mod digitale trusler.
Når spørgsmålet om, hvad cyberværnepligtens rolle betyder i den nuværende geopolitiske situation rejses, er Frederiksen klar i sin vurdering.
– Det betyder rigtig meget, fordi noget af det, vi arbejder med lige nu, er jo den militære oprustning, vi ser fra Ruslands side, og det, at Rusland kan blive en troværdig trussel ind mod også NATO-land, siger hun og understreger, at Rusland ikke blot er en militær, men også en digital trussel.
– Hver eneste dag forsøger Rusland jo at påvirke vores samfund dårligt med cyberangreb eller med hybridangreb, siger Frederiksen.
Der er derfor brug for en øget modstandskraft, som ikke kun handler om at ruste forsvaret, men også om at forberede samfundet som helhed. “Der skal vi have modstandskraften op. Det skal vi i forsvaret, men det skal vi også i samfundet mere generelt,” siger Frederiksen og understreger vigtigheden af en samfundsbrede tilgang til cybersikkerhed.
På spørgsmålet om, hvorvidt der bør være flere cyberværnepligtige, er Frederiksen tilbageholdende. “Det er altså ikke mig som statsminister, der skal stå og beslutte, hvilke værnepligtige vi skal have, og hvor mange vi skal have i det. Det bliver nødt til at være en militærfaglig beslutning,” siger hun og fremhæver, at det er op til militæret at vurdere antallet af cyberværnepligtige.
Men hun er ikke i tvivl om, at det, hun har set i dag, understøtter det behov, der er for at øge indsatsen på cyberområdet. “Ja, det tror jeg bestemt,” siger hun og understreger, at hun allerede før besøget havde indtryk af, at de unge værnepligtige spiller en vigtig rolle i at sikre Danmark mod digitale trusler.
Når snakken drejer sig om de potentielle angreb, Danmark kunne stå overfor, er Frederiksen realistisk.
– Vi arbejder ikke med et scenarie, hvor der er et militært angreb ind mod Danmark. Der kan komme det mod et NATO-land. Vi forventer ikke, at Danmark står først i den kedelige kø, siger hun og erkender, at Danmark som medlem af NATO har en relativt stærk position, men understreger samtidig, at det ikke betyder, at Danmark er uden risiko.
– Vi må alle sammen forvente, at der kommer flere og flere angreb fra Ruslands side. Og det kan f.eks. være på kritisk infrastruktur. Det kan være sabotage. Det kan være på cyberområdet. Og her vil de cyberværnepligtige jo spille en vigtig rolle, siger Frederiksen og afslutter med at understrege, at cybersikkerheden er en central del af Danmarks fremtidige forsvar.
Efter at byrådet i Fredericia Kommune endeligt vedtog, at 110 km veje i kommunen skal gøres private, begyndte uroen hurtigt at brede sig. Debatten i byrådssalen blev skarp mellem SF og Socialdemokratiet, hvor gruppeformand for Socialdemokratiet, John Nyborg (A), og Malene Søgaard-Andersen (SF) var uenige om, hvad der egentlig blev besluttet.
Socialdemokraterne fik en forsmag på, hvordan den kommende politiske indsats fra SF vil se ud. Malene Søgaard-Andersen stillede kontante spørgsmål til John Nyborg (A), da den nytiltrådte gruppeformand skulle præsentere en forklaring på beslutningen om, hvordan de mange offentlige veje rundt omkring i kommunen skal gøres private.
På Kvindernes Kampdag 8. marts langer SF kraftigt ud efter regeringens nye forslag om den omvendte fodlænke, der skal holde voldelige partnere væk fra deres ofre. Ifølge SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, efterlader forslaget ofrene i store dele af landet – heriblandt Syd- og Sønderjylland – uden den beskyttelse, som andre får.
– Det kan da ikke passe, at postnummeret skal afgøre, om et udsat menneske skal være tryg og sikker. Ordningen bør være landsdækkende og ikke kun for nogle sjællændere. Og så er der for få fodlænker, for regeringen anerkender selv i et svar til mig, at der er risiko for, at der er for få af dem, siger Karina Lorentzen.
Regeringen går for langsomt
I dag er der mulighed for at give et opholdsforbud til voldelige partnere, men SF mener, at det ikke er nok. Derfor fik partiet tidligere flertal for den såkaldte omvendte fodlænke, der sikrer, at en voldsudøver overvåges elektronisk og ikke kan nærme sig sit offer.
Problemet? Ifølge SF’s retsordfører udrulles ordningen nu kun i tre politikredse, og den maksimale varighed sættes til ét år – modsat Norge, hvor den kan gives i fem år.
– Alle i Danmark skal have ret til tryghed fra en voldelige partner. I sidste ende handler det her jo om liv og død. Derfor skal ordningen være landsdækkende og ikke reduceret til tre politikredse, og så skal vi gøre som i Norge, så fodlænken kan bruges i fem år i de værste sager – og lige nu lægger regeringen op til, at det maksimalt kan være et år. Det duer ikke, siger Lorentzen.
Norge viser vejen
SF’s kamp for den omvendte fodlænke er inspireret af Norges model, hvor ordningen har været i kraft siden 2013. Ifølge partiet har der ikke været et eneste brud på tilholdet, og ofrene har fået en reel mulighed for at leve et liv uden frygt.
– I Norge har der været nul brud på tilholdet. Det giver altså ofrene hverdagen tilbage, og derfor skal vi også øge mulighederne for at anvende den, siger Karina Lorentzen.
SF har tidligere fået flertal for en dansk version af ordningen, men nu frygter partiet, at regeringens begrænsede model vil svække initiativet.
Regeringen fastholder forsøgsordning
Regeringens lovforslag blev fremsat i Folketinget den 15. januar 2025 af justitsminister Peter Hummelgaard og indebærer, at den omvendte fodlænke kan pålægges i op til et år som supplement til et opholdsforbud. SF vil derimod have den gjort landsdækkende og øge varigheden til fem år for de værste sager.
Spørgsmålet er, om regeringen lytter til kritikken, eller om SF’s kamp for flere fodlænker bliver efterladt på perronen.
Lovforslaget behandles i Folketinget i de kommende måneder.
Middelfart Sparekasse har igen scoret et kæmpe overskud. Med et resultat før skat på 386,9 millioner kroner i 2024 har sparekassen haft endnu et stærkt år – men det er alligevel ikke nok til at slå rekorden fra 2023.
Masser af millioner i kassen
Sparekassen kunne ellers have gentaget triumfen fra sidste år, men voksende udgifter til løn og IT har gjort et solidt indhug i kassen. Administrerende direktør Martin Baltser erkender, at udgifterne er løbet op.
– Regnskabsmæssigt har vi fået den fulde effekt af de pæne lønstigninger, som også medarbejderne i finanssektoren har fået. Dertil kommer, at vi er blevet flere kolleger. Og derudover stiger vores udgifter til IT mærkbart, siger han i en meddelse onsdag.
Alligevel kan han ikke skjule sin tilfredshed med resultatet.
– Det er altid glædeligt at overraske positivt. Det er særligt glædeligt for os, da en af de væsentligste årsager er, at vores kunder bredt set har det godt, lyder det fra Baltser.
Grønne lån og fuld fart på erhvervslivet
Sparekassen har oplevet en stor vækst på udlånssiden. Indlånet voksede til 14,7 milliarder kroner, mens udlånet steg til 8,2 milliarder kroner – en stigning på 9 procent.
En af de store succeser er elbillånet, som er blevet sparekassens mest populære billån. Ved udgangen af 2024 havde kunderne lånt over 360 millioner kroner til elbiler.
– Elbillånet er nu med afstand det mest populære billån i sparekassen, siger Baltser.
Derudover er energilån og klimalån en del af sparekassens grønne satsning, men de har endnu ikke haft samme gennemslagskraft som elbillånet. Martin Baltser er dog overbevist om, at det nok skal komme:
Med energilånet har vi et produkt, hvor kunderne kan låne til grønne projekter som fx solceller eller en ny, grønnere varmekilde. Klimalånet kommer i spil, når skaden er sket, og ens hus skal sikres mod fx grundvand eller oversvømmelser fra hav eller vandløb. Disse produkter har ikke fået samme gennembrud som elbillånet endnu. Men jeg er sikker på, det kommer.
Milliarder på kistebunden
Selvom sparekassen ikke kunne gentage rekordåret fra 2023, er de økonomiske muskler stadig stærke. Egenkapitalen er tæt på tre milliarder kroner, og den sidste eksterne gæld bliver betalt af i juni 2025.
– Vi har sørget for, at sparekassen er godt rustet til de næste mange år. Vi lever i usikre tider, og jo mere tåget, der er, når man ser fremad, jo vigtigere er det at have et stærkt fundament, siger Baltser.
Dårligere tider i vente
Men 2025 bliver ikke et år med samme regnskaber, advarer direktøren.
– Dertil er vi for afhængige af renteudviklingen, og jeg tror ikke, vi har set den sidste rentenedsættelse i år, siger Baltser, som forventer et overskud før skat på 200-250 millioner kroner.
Selvom det er et stort millionbeløb, er det altså langt fra de seneste års svimlende resultater.
– Vi skal tjene så meget, at vi kan være her på den lange bane, og det er bestemt muligt med det forventede resultat for 2025, understreger Baltser.
Men én ting er sikkert: Der er stadig masser af millioner i Middelfart Sparekasse.
Borgmester Christian Bro (A) lagde sig ud med flere byrådsmedlemmer under byrådsmødet i Fredericia Kommune mandag aften. Herunder beordrede han Karsten Byrgesen (løsgænger) og Tommy Rachlitz Nielsen (C) til ikke at debattere yderligere, hvilket han blev afkrævet en undskyldning af Nielsen, der fik denne. Samtidig startede Bro mødet med at sige, at Malene Søgaard-Andersen fra SF tilfældigvis var dukket op, hvilket hun syntes var en upassende bemærkning.
Under det seneste byrådsmøde i Fredericia opstod en uventet politisk situation, da borgmesteren i sin indledning bemærkede, at byrådsmedlem Connie Eden var fraværende, og at Malene Søgaard-Andersen derfor var “poppe op” som stedfortræder.
– Der sker det, da borgmesteren starter byrådsmødet, så skal han jo konstatere, at Connie er fraværende. Og kommer så med en bemærkning om, at jeg jo lige tilfældigvis er poppet ind, fortæller Malene Søgaard-Andersen, der blev taget på sengen af borgmesterens kommentar.
I sin første bemærkning hilste borgmesteren på Malene og sagde:
– Der er i dag afbud fra Connie Eden, og Malene Søgaard-Andersen er dukket op som stedfortræder. Velkommen til dig, Malene. Tak, Malene. Så du poppede sådan lige op, da det var.
Malene Søgaard-Andersen mener ikke, at bemærkningen var passende.
– Jeg bliver faktisk lidt overrasket over det, fordi jeg har vist det i lang tid, at jeg skulle sidde til det byrådsmøde. Jeg har brugt ret meget arbejdstid på at forberede mig til byrådsmødet, og har sat mig grundigt ind i den dagsorden, der var. Så det synes jeg, der var sådan lidt en overraskende tone at vælge at byde et byrådsmedlem velkommen, siger Malene Søgaard-Andersen efter mødet.
Malene Søgaard-Andersen henviste også til en hændelse fra et tidligere byrådsmøde den 17. juni 2024, som hun mindedes under den aktuelle debat om veje, der skal på private hænder i Fredericia Kommune.
– Jeg har også spolet tilbage til det famøse byrådsmøde den 17. juni 2024. Og lyttede mig igennem mange spændende debatter. Der var jeg faktisk også lige poppet ind som suppleant for Connie, fortalte Malene på byrådsmødet.
Både under og efter byrådsmødet undrede hun sig over, hvorfor borgmesteren reagerede på denne måde.
– Nu er jeg sådan lidt hårdfør, så jeg tænkte bare, at det er nok, fordi han er lidt usikker på sig selv. Eller ved ikke, hvordan han skal byde en ny politiker velkommen, eller hvad ved jeg. Så jeg tog det sådan lidt op fra ned, forklarer Malene, der følte, at borgmesterens kommentar var uheldig.
Samtidig bemærkede Malene, at hun ikke kunne forstå socialdemokraternes syn på, hvordan beslutningsprocessen skulle forløbe i vejsagerne. Sagen skabte også debat mellem Karsten Byrgesen og Tommy Rachlitz Nielsen, men det mente borgmesteren ikke var passende. De skulle ikke “ryge i totterne” på hinanden.
– Jeg tænker, at John egentlig skulle have haft de afsluttende bemærkninger. Men jeg kan se, at Karsten havde jo markeret med det samme her. Jeg tænker, at vi lader lige dig komme først, Karsten. Men for god ordens skyld, så behøver I to altså ikke at ryge mere i totterne på hinanden i dag, sagde Christian Bro på byrådsmødet mandag.
På trods af en skarp meningsudveksling mellem Karsten og Tommy, understregede Tommy Rachlitz Nielsen, at det ikke var noget, der skulle eskalere.
– Vi havde en meningsudveksling, og når Karsten og jeg har meningsudvekslinger, så er de tit og ofte relativt tydelige. Men som man også ville kunne se bagefter, så er vi ikke ved at ryge totterne på hinanden, siger Tommy Rachlitz Nielsen.
To mænd forsøgte tidligt onsdag morgen at ryste politiet af sig i Kolding, men flugten endte brat i Ottosgade. Efter en biljagt sprang de ud af bilen og forsøgte at stikke af – men politiet var hurtigere.
Speederen i bund – men ikke hurtig nok
Det hele begyndte klokken 04.14 på Vestre Ringgade, hvor en patrulje fik øje på en bil, de gerne ville standse.
– En patruljebil får øje på en bil, de gerne vil standse, og de markerer, at den skal stoppe. Da patruljen tænder udrykningssignalerne, vælger bilen at køre videre, og patruljen sætter efter. Undervejs sker der flere færdselsforseelser, fortæller vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Flugten tog en uheldig drejning for de to mænd, da de i Ottosgade valgte at forlade bilen i fart.
– De hopper ud af bilen og forsøger at løbe fra patruljen. I forbindelse med, at de hopper ud af bilen, tror jeg ikke, at bilen holder helt stille. Så vidt vi har fået det fortalt, triller den lidt ind i et eller andet og rammer noget, så der er et lille færdselsuheld oppe på Ottosgade, siger han.
Men flugtplanen var ikke specielt veludført.
– Patruljen er i bedre form end de her to personer, så de løber hver sin mand op og anholder dem. De sidder lige nu til sagsbehandling, hvor vi er ved at finde ud af, hvad det her drejer sig om, siger vicepolitikommissæren.
Stoffer og manglende kørekort
Den 30-årige fører, der kommer fra Kolding Kommune, blev hurtigt sat til afhøring – og mistanken mod ham blev kun større.
– Der bliver taget blodprøve på føreren, fordi vi har mistanke om, at han er påvirket af euforiserende stoffer. Derudover har føreren umiddelbart heller ikke førerret til at køre bilen, fortæller Arno Rindahl Petersen.
Den anden anholdte, en 33-årig mand fra Grindsted, bliver også afhørt, og politiet forsøger nu at finde ud af, hvordan de to mænd hænger sammen med bilen.
Hvad bliver de sigtet for?
Politiet er stadig i gang med at gennemgå sagen, men det står allerede nu klart, at der er tale om flere færdselsforseelser, mulig kørsel under påvirkning og kørsel uden gyldigt kørekort.
– Vi har to personer anholdt lige nu. Der er ikke truffet endelig afgørelse, men jeg går ud fra, at de stadigvæk er anholdt, siger Arno Rindahl Petersen.
Hvad de to mænd havde gang i midt om natten i Kolding, må politiet nu forsøge at finde svar på.
Passagererne i et tog ved Fredericia Banegård fik sig en ubehagelig overraskelse tirsdag aften, da en mand sad med en økse. Politiet blev straks tilkaldt, og da de nåede frem, viste det sig, at han også havde en røggranat på sig.
Økse i toget – politiet rykkede ud
Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 20.56 om en mand, der sad i toget med en økse. Det fik patruljen til at rykke hurtigt ud.
– Vi får en anmeldelse om, at der sidder en person inde i toget, som har en økse med sig. Da vi når frem, finder vi ham og sigter ham, fortæller vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Men da politiet gennemsøgte manden, blev situationen kun mere mærkelig.
– Der blev også fundet en røggranat på ham, oplyser vicepolitikommissæren.
Sigtet for våbenloven
Den 37-årige mand fra Skive blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Manden forklarede ifølge politiet, at han havde købt øksen for nogle dage siden, men det var ikke nok til at slippe for en sigtelse.
Fredericia Banegård et knudepunkt
På det seneste har der været flere hændelser på Fredericia Banegård, men ifølge vicepolitikommissæren har det ikke givet anledning til særlig opmærksomhed, og politiet har ikke iværksat en ekstra indsats på stedet.
– Der sidder jo personer i tog, og de kommer fra alle mulige steder. Fredericia er et knudepunkt i togtrafikken, så vi har ikke noget ekstraordinært i gang der, siger Arno Rindahl Petersen.
Hvad manden ville med øksen og røggranaten i toget, må han nu forklare politiet.
